Hjem > Anmeldelse, DVD > Americano (2005) DVD-film anmeldelse

Americano (2005) DVD-film anmeldelse


Americano  2005

Synops:
Han er taget til Pamplona med sin bedste ven Ryan (Timm Sharp) og dennes kæreste Michelle (Ruthanna Hopper). Her møder de den spanske skønhed Adela (Leonor Varela) og den gådefulde provokatør Riccardo (Dennis Hopper). De opfordre begge Chris til at genoverveje hans liv, og som tiden går op til Chris’ afrejse – må han gøre op med sig selv om han vil følge den slagne vej, eller risikere alt på den ukendte og måske mere spændende vej…

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC

Thumbs Up:

Thumbs Up!!!

Handling:
Livet og forpligtigelserne står foran den unge Chris (Joshua Jackson), som er på rejse sammen med sin kammerat og dennes kæreste i det eksotiske og forførende Spanien, for at deltage i tyreløbet gennem Pamplonas gader. Chris har et job der venter derhjemme, som starter om tre dage, så han har planer om at leve livet inden virkeligheden griber fat i ham med en jernklo og låser ham fast i karriereræset, og samtidig prøve at finde sig selv undervejs.

Han bliver bestjålet, mister alt undtagen sin dagbog og pas, men oplevelsen fører ham lige i armene på Adela på en bar der hedder Americano, ejet af den excentriske amerikaner Riccardo (Dennis Hopper), hvor hun sælger ham nogle billetter til tyrefægtning.

Americano  2005

Chris er allerede fra første øjekast betaget af hende, da hun har et tiltalende væsen, med masser af liv og eksotisk udstråling. Helt uvidende er pladserne til tyrefægtningen lige ved siden af hendes, så han bliver glædeligt overrasket over at se hende dukke op med en veninde, hvor hun så prøver at forklare hvad tyrefægtning går ud på og hvad det betyder for folket og kulturen. Bagefter tager følger han og hans medrejsende efter hende og hun fører dem til en restaurant, hvor de spiser sammen – hun har bestilt tyrens tunge og testikler, som de så skal spise. Det er også ved denne middag at hun inviterer dem alle hjem at bo hos sig på landet.

Ryan er lidt af en lyseslukker og slemt afhængig af Vicodin, som han konstant propper sig med, og kæresten Michelle er ved at være lidt træt af det, men prøver at holde sammen på de sidste rester af deres forhold, som synes dødt og uden mening. Ved en druktur med absinth, tager hun så til sidst skridtet og bryder med ham, da hun falder for den fremmede charme hun oplever i landet, der er både åbent og velkomment og modigt, og indgyder hende mod på at tage fat i sit liv og gøre noget ved det der holder hende tilbage, holder hende i sikkerhedszonen, holder hende fanget. Bruddet åbner også Ryans øjne for nye muligheder, da han også var groet fast, men det er lige det om han har viljestyrken til at ændre sig selv.

Americano  2005

Adela forfører Chris med sin levende måde at være på, uden hæmninger og lidt af en skørling på den gode måde. Sådan en man ikke kan andet end at holde af og være tæt på og holde om. Og han står nu mellem valget om han skal fortsætte den kurs der er udstukket ham derhjemme i staterne, eller om han skal kaste alt overbord og blive hos hende, der bringer ham så meget glæde og en mulighed for at udforske og finde sig selv. Det er et svært valg og både Riccardo, som Chris støder ind i et par gange, og Adela råder ham til at vælge med omhu og holde fast.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i formatet 1.85:1 widescreen, med 2.0 stereolyd og er tekstet på dansk : norsk : svensk : finsk. Den varer godt og vel 1time og 20minutter og derudover er der ikke noget ekstramateriale.

Americano  2005

Trivia:
Americano er både skrevet, instrueret og produceret af den ukendte Kevin Noland. I hovedrollerne er det alligevel lykkedes at få nogle ret prominente navne, så som Dennis Hopper (Speed, Waterworld & True Romance ) og Joshua Jackson (Dawsons Creek, Fringe). Envidere præsenteres vi for den smukke Leonor Varela, som blandt andet har medvirket i Stargate Atlantis (2004) og efter Americano har fået roller i blandt andet Hell Ride (2008) og Goal II (2007).

Vurdering:
Find dig selv, lev livet, vær sikker på dine valg. Det er nogle af de ting som filmen handler om og stiller som svar på livets mysterier og selvom det kan synes svært og at det ikke altid er lige let at finde ud af de store spørgsmål som plager os alle – om vi skal følge strømmen eller bryde fri og leve det liv, man helst vil have. Alle drømmer om livet der bare er perfekt og hvor man føler sig sikker og ved lige præcis hvem man er og hvorfor man er, men virkeligheden er ikke altid så skånsom at den lader os udforske mulighederne.

Americano  2005

Chris er en fyr der ikke er bange for at prøve noget og tage chancen og finde mening med sit liv. Han er en poetisk sjæl der tænker meget over hvem han er og hvad for et liv han har i vente. Hans ven Ryan er hans totale modsætning – neurotiker, afhængig af piller, opfarende uden grund og generelt én der har svært ved at finde sig til rette. Han holder på det sikre, det han kender og det er tydeligvis også derfor han stadig er sammen med Michelle, selvom det er tydeligt at de ikke har det godt sammen. Selvom filmen fokuserer meget på Chris og hans erkendelsesvandring, så er den ligeså meget om hans venner, da de alle tre åbner øjnene for nye muligheder, som sikkert ikke ville have vist sig for dem, hvis de ikke havde taget på en rejse sammen. Man kan næsten se hvordan de ændrer sig til slut, hvor de endelig, alle sammen, kan trække vejret frit og leve med de valg de har foretaget.

Den er udfordrende og tigger dig om at åbne øjnene og være bevidst om dine valg og hvorfor du vælger dem og at du ikke skal være bange for at risikere de svære valg og det der skræmmer dig, da det tit er de valg og begivenheder der er med til at forme dig og vise dig dit sande jeg og din sande vej, hvis du da er modig nok til at tage den.

Spanien er et utroligt smukt land og med sin helt egen kultur og den kryber under huden på én og kilder én og det er svært ikke at blive betaget af det eksotiske, det levende og alle de muligheder der er at finde i et fremmed land, hvor alt er muligt for én, hvor tøjlerne er kastet fra sig og virkelighedens pligter og trængsler falder i baggrunden.

Americano  2005

Adela, spillet af Leonor Varela, er smuk og forførende og levende, og der er en rigtig god kemi mellem de forskellige skuespillere, både på det lidt bizarre, når man kommer i nærheden af Riccardo, og det neurotiske og akavede når man følger Ryan og Michelle, og det sprudlende og levende og kærlige, når man oplever Adela og Chris og hvordan de langsomt nærmer sig hinanden.

Hvis man er til det lidt mere eksistentielle film, der handler om de svære valg man bliver udsat for i livet og hvor der ikke er et rigtigt eller forkert valg, men derimod et livsbetingende valg som man må leve med resten af livet, så er denne film nok lige noget for dig.

Kan ikke give den andet end 6 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Ryan: So I know bullfighting is part of your culture and everything but have you ever thought about… I don’t know, baseball? You know, a bat, a ball.
Adela: A bat, a ball. A sword, a cap. Both are great traditions where men dress up in tights to impress women.

Se traileren her:

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)



  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy