NicheFilm.dk

Synops:
For første gang i mere end 40 år er det nu endelig muligt at opleve to af alle tiders støste skuespillere i en af alle tiders mest lovpriste film. Peter O’Toole leverer en sand pragt-præstation i rollen som Henry II, der i 1100-tallets England overrasker sit folk ved, som et modtræk mod kirkens øgede magt, at indsætte sin gamle ven Thomas Becket (Richard Burton) som kansler. Men da Henry udnævner Becket til Ærkebiskop af Canterbury gribes kongens gamle og loyale ven af troen og lidenskaben ved sit nye hverv, og chokerer alle ved åbenlyst at vende sig mod Henry II og forholde sig kritisk til dennes beslutninger. Men er den desperate Henry II parat til at ødelægge ofre sin elskede ven for at redde sit svækkede kongedømme og bibeholde sin magt?

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Den viljestærke Kong Henry den 2. (Peter O’Toole) er irriteret over kirkens øgede magt og trussel mod hans kongedømme, da de konstant modsætter sig ham og prøver at tilsidesætte hans vilje ved konstant at minde ham om at selv han har en herre, Gud i himlen, og at kirken og præsterne er Guds repræsentanter på jorden og derfor ikke skal beskattes eller afkræves at følge kongens og landets love. Hans gode ven Thomas Becket (Richard Burton) er loyal og står ved hans side i enhver henseende og konflikt, selvom han er sakser og kongen og alle de adelige er normanniske sejrherrer, men prøver samtidig at hjælpe ham til at blive en bedre og værdig konge, i en tid hvor kongens magt er uindskrænket og alt er ham tilladt.

De kæmper sammen, fester sammen, jæger sammen og deres forhold synes jævnbyrdigt, til dels, selvom den ene er herre og den anden er undersåt. Selvom han er konge, så er han også en mand, én der kæmper med hvad han er og hvad han kan tillade sig og han har det med at udnytte at ingen kan sige nej til ham. Ved et besøg, under en jagt, hos en fattig familie i skoven, bliver han især betaget af den unge datter, som han kræver vasket og overleveret til ham på slottet som en elsker, men Becket redder hende fra den skæbne, men må se sig nødsaget til at tilbyde noget ligeværdigt til kongen ved senere lejlighed – hvilket viser sig at være Beckets kvinde, som kongen har set sig interesseret i. Hun elsker dog Becket, men da han ikke formår kærlighed og at kæmpe for hendes gunst, vælger hun døden fremfor kongen.

Ved tilfældighedens luner dør Ærkebiskoppen af Canterbury, på højden af kongens og kirkens fejde over magten i landet og i et enkelt øjebliks snedighed ser kongen slaget vundet ved at indsætte Becket i posten, så
han har en allieret på sædet, fremfor en fjende. Becket, der har en anelse om hvad det kan gøre ved deres venskab maner ham til at genoverveje dette drastiske skridt, men kongen har besluttet sig og Becket må se sig nødsaget til at påtage sig hvervet som landets øverste religiøse ledelse, en stilling som han slet ikke føler sig værdig nok til at bestride.

En hændelse hvor en præst er anklaget for at have udøvet uanstændig kontakt med en ung pige, men senere blev dræbt på en adeligs ordre under et flugtforsøg, kaster Becket og Kong Henry ud i en åbenlys fejde mellem kirken og staten, da Becket kræver den adelige sat for en dommer og dømt for mord, men Kong Henry nægter og anser ethvert angreb på hans adelige som et angreb på hans egen person og hans magt. Det bliver en principsag mellem de to, om hvem der har ret og hvem der skal bøje sig for hvem og den ret banale hændelse sender krusninger gennem hele landet og truer med at splitte det og kirken. Ingen af dem har ønsket om at føje den anden, da der er for meget på spil og det fører til at kongen prøver at få Becket anklaget for underslæb, for at underminere ham og tvinge ham til underkastelse, men Becket er klogere og ved at selv de adelige frygter Guds dom.

Som eneste udvej, ser Becket sig nødsaget til at rejse med frit lejde gennem Frankrig til pavestaten i Rom og forelægge sagen for paven og hans dom. Kong Henry prøver alt hvad han kan for at stoppe ham, men det lykkes ikke, og han er tynget af kvaler over at skulle kæmpe mod sin egen ven. Selv i forsøget på at få ham hjem til England med frit lejde, overvinder Becket kongen, ved at annoncere at han ville have vendt tilbage uanset hvad.

Fire adelige, der havde rejst med kongen til Frankrig for at få Becket med hjem, påtager sig at udføre kongens bøn om at gøre en ende på Ærkebiskoppen, men det ender ikke lykkeligt for dem, og kongen beder om tilgivelse hos kirken og folket og har skrevet til paven om at få Becket ophøjet til helgen. Denne tragiske afslutning på deres venskab har dog lært Henry d. 2. at være en bedre konge og ikke bare en egoistisk og besidderivrig knøs.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreen formatet 2.35:1 med Dolby Digital 2.0 lyd. Den er tekstet i dansk : svensk : norsk : finsk og har en spilletid på 150 minutter. Som ekstra materiale er der et kommentarspor med Peter O’Toole, der godt og grundigt sætter den yngre medkommentator på plads ved flere lejligheder, ved dennes cirklen om homoseksualitet og nogle floskler omkring skuespil, både specifikt og generelt. Det er interessant at høre O’Tooles tanker om sin rolle, medspillernes roller, samt generelt om hvordan det var at medvirke i filmen. Det er tydeligt at høre, at filmen betyder meget for ham og at han føler en hvis stolthed over at have spillet Kong Henry d. 2. Derudover er der nogle interviews med den kvindelige filmklipper, samt komponisten, hvor de fortæller om deres oplevelser vedrørende det at arbejde på filmen. Yderligere er der et slideshow og diverse trailere. Det er dog en skam at intet af ekstramaterialet er tekstet, da det godt kan være lidt svært nogle gange at høre hvad der bliver sagt.

Trivia:
I mange år troede filmelskere verden over, at BECKET var gået tabt i juridiske stridigheder mellem filmselskaberne. Lykkeligvis er Peter Glenvilles mesterværk nu, med støtte fra den amerikanske Film Foundation og The Academy of Motion Picture Arts and Sciences, blevet gjort tilgængelig i en total-restaureret version – Forsynet med et helt nyt 2.0 stereo lydspor, samt helt nye og afslørende audiokommentarer af skuespilleren Peter O’Toole.

Becket er instrueret af Peter Glenville, som også har instrueret gamle klassikere som Summer and Smoke (1961), Me and the Colonel (1958) samt The Prisoner (1955). Manuskriptet er skrevet af Edward Anhalt efter teaterstykket skrevet af Jean Anouilh og Lucienne Hill. Becket har vundet en Oscar statuette for det bedste manuskript og var nomineret til yderligere 11 Oscar priser. Desuden har Becket vundet en del andre priser blandt andet 3 BAFTA priser for blandt andet bedste kostumer, samt 2 Golden Globes. Originalt blev Becket lavet som et teaterstykket på Broadway i 1959, hvor Laurence Olivier spillede Becket og Anthony Quinn spillede King Henry. Alec Guinness (Ben ‘Obi-wan’ Kenobi i Starwars fra 1977) takkede i sin tid nej til rollen som King Louis, da han ikke troede på Becket som en film.

Vurdering:
Denne dramatisering af forholdet mellem to loyale venner der på grund af forpligtelser ender som modstandere, er ikke direkte baseret på virkelige hændelser, men er derimod en fortolkning af virkelighedens historie for at gøre den mere visuelt og følelsesmæssigt inddragende. Det er tragisk at se konsekvenserne af karakterernes beslutninger, der fører til en bitter kamp om magten i landet, mellem stat og kirke og mellem to venner, over en lettere banal og simpel sag om ret eller forkert, men som ingen af siderne kan eller vil bøje sig for.

Peter O’Toole er indtagende og charmerende og grusom ærlig i sin portrættering af en mand, som er over alle andre og som ingen kan tillade sig at sige nej til. Det er overraskende forfriskende og foruroligende at se ham overtrumfe andre og gennemtrumfe sine ønsker og luner, på en til tider ret barnlig facon, og samtidig ser ham gro i samværet og interaktionen med Richard Burtons karakter. De to har en kemi sammen, der virkelig får en til at føle at de er gamle og gode venner, men at de samtidig kan og bliver hinandens værste fjender. Kongens kvaler over at have mistet en ven og savnet han føler står i skarp kontrast til de ordrer han udsteder for at fjerne truslen, og det er hjerteskærende at se ham jonglere mellem de to.

Derudover er Burtons portræt af den til tider udspekulerede men følelsesmæssigt fortabte Becket og hvordan han rejser sig fra en følelse af ikke at vide hvem han er til at være værdig til at udføre sit erhverv som landets øverste åndelige leder, ganske kraftfuldt og man føler hans indre kamp for at finde sin plads i verden og at den ved skæbnens ironi er som opposition mod kongen, manden han svor loyalitet og dybfølt venskab til.

En anden ting der var ganske overraskende var da det blev gjort klart at de fleste af scenerne blev optaget i et studie og at de spektakulære lokaler, både ydre og indre, af diverse kirker og borge var noget der var konstrueret til filmen og ikke virkelige steder. Det siger noget om det håndelag der blev lagt for dagen for at skabe denne film, samt kostumerne. Helt igennem veludført og overbevisende.

Det er en film om skæbnens luner og om hvordan livet og ens beslutninger kan føre til de værst tænkeligste udfald mellem to venner og hvordan kærlighed kan føre til bittert had. Medkommentatorens konstante kredsen om homoseksualitet bliver dog prompte skudt i jorden af O’Toole i kommentarsporet, da kærlighed og afhængighed to mænd imellem godt kan være muligt uden at det behøves at være seksuelt baseret, og at andet kun er gisninger – det er dog tydeligt at han pointerer det som et shockmoment og prøver at få O’Toole til at bifalde hans observation, men det går ikke rigtigt.

Alt i alt er det god dramatisk underholdning med nogle af englands bedste skuespillere, der giver deres bedste i en overbevisende fortælling om kærlighed og svigt og et samfund og mentalitet der ikke længere er en del af vores ”civiliserede” verden.

Jeg vil give filmen 6 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her: