Hjem > Anmeldelse, Screener > Catacombs (2007) DVD anmeldelse [screener]

Catacombs (2007) DVD anmeldelse [screener]


Catacombs 2007

Synops:
På en rejse til Paris bliver Victoria inviteret til et undergrunds-rave i de kilometerlange katakomber under storbyen, hvor millioner af mennesker er begravet. Midt under festlighederne farer Victoria vild, og pludselig er hun fanget i en enorm labyrint og omringet af skeletter overalt. Hun opdager, at nogen følger efter hende, og festen bliver med ét til en skræmmende kamp for overlevelse. Med popikonet Pink i en central rolle og teamet bag blodsorgiet SAW i ryggen er Catacombs en uhyggelig rejse ned i en mareridtsagtig underverden, hvor døden lurer overalt. Du vil aldrig kalde Paris romantisk igen!

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Scanbox Entertianment

Thumbs Up:

Thumps Up!!!

Handling:
Kom til Paris. Det vil være godt for dig.” er den besked som Victoria (Shannyn Sossamon – A Knight’s Tale) modtager fra sin søster Carolyn (Pink – krediteret som Alecia Moore) i byernes by. Victoria er en forsigtig pige, der ikke rigtigt er til det helt vilde og er lidt bange af sig. Søsteren er flamboyant og vild og har lyst til at feste og har arrangeret en sightseeing tur rundt i paris, samt hiver Victoria med til en fest nede under Parises gader, i katakomberne, hvor syv millioner døde fra Parises kirkegårde er blevet dumpet for at frigøre plads.

Festerne er ulovlige, larmende og foregår blandt de stablede kranier og skeletter fra de døde, og Victoria prøver at hygge sig, men føler sig ikke godt tilpas. Efter at have trukket sig tilbage til et rum lidt væk fra festen, hvor spøgelseshistorier om grotterne og en satanisk kult der fremavlede et barn og torturerede ham til at blive antikrist, men slap fri og dræbte kultmedlemmerne og stadig huserer i grotterne bliver fortalt, hopper de i en underjordisk sø for at køle af. Men Victoria er stadig ikke med på det sjove og begiver sig alene tilbage mod festen. Hun farer vild, men bliver overrasket af søsteren som er fulgt efter hende. De diskuterer lidt, men pludselig hører de noget; nogen eller noget er i nærheden og før Victoria ved af det bliver søsteren hevet væk fra hende ind i en mørk sidevej, hvor hun finder hende med halsen skåret over.

Victoria går i panik og da hun bliver angrebet af ham der myrdede søsteren, løber hun skrigende bort for at finde vej tilbage til festen, for at advare dem mod morderen og for at hente hjælp, men katakomberne er en ren labyrint med hundredvis af gange og aflukkede områder, så det er ikke lige så let at finde tilbage og da hun endelig gør, så gør larmen det umuligt for hende at gøre andre opmærksomme på hvad der er sket. Det bliver ikke bedre af at politiet stormer festen og driver alle de unge på flugt og Victoria bliver hevet væk fra søsterens franske venner som hun havde festet med i løbet af aftenen og bliver skubbet afsted af mængden ned ad gangene, væk fra politiet. I al panikken slår hun hovedet og vågner op lidt senere, helt alene i katakomberne, fanget, sammen med morderen der myrdede hendes søster. Spørgsmålet er så bare om hun kan finde ud før morderen finder hende igen.

Catacombs 2007

Tekniske Detaljer:
Filmen varer 88 minutter. Den vises i formatet 1.78:1 widescreen format og har 5.1 DTS lydspor. Undertekster findes på Dansk, Norsk, Svensk og Finsk.

Trivia:
Catacombs er indspillet i 2007 og foregår i Frankrigs Catacomber. Den er dog filmet i Rumænien, hvor man har lavet en kopi af Catacomberne, men filmen er altså Amerikansk. Den er produceret af teamet bag Saw filmene. Instruktører og Manus forfattere er Tom Coker og David Elliot. Tom er first-timer og David kender du måske fra filmen Four Brothers, som han har skrevet historien til. Han står også bag manuskriptet på filmatiseringen af legetøjs universet G.I.Joe, som vist var populært i slutningen af 80′erne. Filmen, der hedder: G.I. Joe: The Rise of Cobra (2009), kommer i biografen i august. Hovedrollerne i filmen besættes af sangerinden Pink og af Shannyn Sossamon, som blandt andet er med i 40 Days & 40 Night, The Rules Of Attraction og gyserfilmen One Missed Call fra 2008.

Catacombs 2007

Ekstra Materiale:
Som filmens ekstramateriale findes Biograftraileren og nogle trailers til andre film fra Scanbox.

Vurdering:
Der er flere ting der taler for denne film, men der er også en del ting der taler imod den. Konceptet med at være fanget alene i en labyrint sammen med et monster er ikke ny og selvom den falder ind i klichéagtige sekvenser fra de fleste andre slasher-film, så er den alligevel anderledes, da man ikke følger en gruppe der bliver myrdet en for en, men derimod kun følger Victoria gennem labyrinten, væk fra ham der er efter hende og ud i friheden, så den går langt mere efter den psykologiske og snigende frygt, fremfor udpenslede mord, billige shockeffekter og ligegyldige karakterer der bare venter på at blive slået ihjel.

Henri, en fyr hun møder i gangene, som hun ikke forstår da han kun snakker franks, er man aldrig helt sikker på om man kan stole på, da han bestemt ikke er særligt meget for at Victoria følger efter ham i hans søgen efter en udgang og der er flere gange hvor man tror han bare leger med hende for at skræmme hende – for er han reel, et svin, eller morderen? Men da han falder ned i et hul og brækker benet, bliver Victoria nød til at træffe en beslutning, for da hun ikke kan redde ham op beslutter hun sig for at forlade ham for at hente hjælp.

Catacombs 2007

Der skriges uden grund, hvilket især er ret dumt når der er en morder løs, som så kan finde hende, og der er et par gange hvor man bare tænker: nøj, så klap dog i… og hvor det går lidt for meget over i traditionel slasherfilm stil.

Til slut, da lygten går ud og han stadig er efter hende og alt ser ud til at være tabt, konfronterer hun ham, men er alt nu også som hun forventede, eller går alt bare grueligt galt.

Jeg vil give filmen 3 af 6 Thumb-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:



VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)

Categories: Anmeldelse, Screener Tags: , ,


  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy