Hjem > Anmeldelse, DVD > Crocodile 2: Death Swamp (2002) DVD-film anmeldelse

Crocodile 2: Death Swamp (2002) DVD-film anmeldelse


Crocodile aka Crocodile 2: Death Swamp 2002

Synops:
Efter at have røvet en bank, og efterladt en stribe af lig, flygter 4 mænd mod Mexico for at leve det søde liv i ly fra ordensmagten. Da deres fly undervejs bliver kaldt tilbage på grund af et frygtligt uvejr, vælger røverne at kapre flyet og forsøge at trodse stormen. Det viser sig dog at være svært efter at have skudt den ene pilot og kontrolpanelet. Flyet nødlander i et af USA’s største sumpområder, og de få mennesker der slap med livet i behold, når ikke at ånde lettet op længe, før en kæmpe krokodille snupper det første offer lige foran de chokerede medpassagere. Den kriminelle flok dræber krokodillen intetanende om hvilke konsekvenser det vil vise sig at have for deres liv.

Anmeldt af: Kim W.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Thumbs Up:

Thumbs Up!!!

Handling:
Crocodile, der egentlig hedder: Crocodile 2: Death Swamp, starter med et bankrøveri, der ender skidt. Med stakke af lig bag sig drager det kriminelle firekløver mod varme, sol og strand i Mexicos undergrund. Allerede efter få minutter på flyet møder vores heltinde Mia (Heidi Lenhart) for første gang en af de værste røvere, en sleset voldlig type med voldtægstrang, hvor det hurtigt viser sig, at det er folk man ikke kommer for tæt på.

Da en storm bryder ud, og tvinger flyet til at vende tilbage til landingspladsen, stormer røverne cockpittet og beordrer de 2 kaptajne til at forsætte ad ruten. Den ene kaptajn kæmper imod, og ender med en kugle i brystet som også rammer kontrolpanelet og tvinger flyet til jorden. Styrtet dræber næsten alle passagere, og kun en lille flok kan kravle ud fra flyet, der er landet i et stort sump område, og svømme til den nærmeste klump jord i sumpen.

Crocodile aka Crocodile 2: Death Swamp 2002

Røverne beordrer de restende mennesker til at samle og bære taskerne med pengene, og før vi ved at det, bliver det første offer for sumpens monstre taget og ædt foran dem alle. Krokodillen ender med 80 skud i kroppen, før røverne får gidslerne på benene og begynder på en 75 km lang rejse gennem sumpen. Men hvilken fremtid har gidslerne i sumpen? Og vil det være røverne eller krokodillerne der ender med at tage deres liv? Alt imens dette sker, opdager Mias kæreste at flyet er styrtet, og rekruterer en Crocodille Dundee lignende fulderrik til at spore flyets lokation og redde hans kæreste.

Tekniske Detaljer:
Crocodile varer 89 minutter og bliver vist i widescreen formatet 1.78:1. Der er Engelsk Dolby Digital Stereo 2.0 lydspor og undertekster kan vælges på Dansk, Norsk, Svensk og Finsk. Der er ingen ekstramateriale på denne DVD.

Crocodile aka Crocodile 2: Death Swamp 2002

Trivia:
Crocodile 2: Death Swamp er efterfølgeren til filmen Crocodille fra 2000. Instruktøren Gary Jones er kendt for at lave mindre succesfulde gyserfilm, og selvom han ofte arbejder som instruktør på film som Boogieman 3, Undead or Alive eller The Rage, ser man ham ligeså ofte stå for special effects og makeup i de film han laver.

Vurdering:
En film som denne er skabt til at være dårlig. Så snart man hører titlen hersker der ikke tvivl om vi har med den lette ende at filmbanchen at gøre, og budgettet ikke har været alt for højt. Men med dette i baghovedet leder det alligevel tankerne tilbage til en simplere tid, hvor krokodiller sagtens kunne have følelser, selvom de har en hjerne på størrelse med en peanut. Og dette på trods af at filen kun er 7 år gammel.

Crocodile aka Crocodile 2: Death Swamp 2002

Specielt i en scene, ser vi at krokodillerne sagtens kan følge med speedbåde og æde folk der befinder sig på 1. etage, hvilket er ligeså urealistisk som at nogle af filmens skuespillere scorede nye roller på denne films bekostning. Alt i alt vil jeg alligevel vælge at rose filmen en lille smule for dens underholdende plot, og jeg er glad for engang skyld at se, kriminelle som ikke ender som sukkersøde mus under pres, men pløkker alt og alle som ikke makker ret!

Jeg vil give filmen 2 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)

Categories: Anmeldelse, DVD Tags: , , , ,


  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy