Hjem > Anmeldelse, DVD > Død Sne (2009) DVD anmeldelse

Død Sne (2009) DVD anmeldelse


Død Sne / Død Snø / Dead Snow 2009

Synops:
Otte unge nordmænd skal tilbringe deres ferie med druk, fest og snowboard. Men sådan ender det ikke, da de ved et uheld ligger sig ud med levende døde nazi zombier. Nu er ferien blevet en kamp for livet.

Anmeldt af: Kim W.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NicheFilm.dk

Thumbs Up:

Thumps Up!!!

Handling:
Otte Norske lægestuderende skal tilbringe en uge i en skihytte langt oppe i Norges bjerge. Planen for ugen er simpel; snowboard, druk, fest og sex! Men sådan ender historien selvfølgelig ikke. En sen aften dukker en ukendt mand op ved deres hoveddør og inviterer sig selv ind. Manden beretter den unge gruppe om historien bag området de befinder sig på. Det viser sig nemlig at stedet var overtaget af tyske soldater i 2. verdenskrig, hvor de plyndrede og voldtog de lokale. Da de lokale til sidst fik nok og gjorde oprør, flygtede de sidste nazi soldater op i bjernene hvor de frøs ihjel.

Død Sne / Død Snø / Dead Snow 2009

Dagen efter finder de under en låge i gulvet, nogle af tyvekosterne fra krigen, nemlig nazi-guld, og derefter begynder folk at dø, og de unge må tage kampen op mod de onde nazi zombier fra helvede!

Tekniske Detaljer:
Filmen varer cirka 90 minutter og er indspillet i billedformatet 1.85:1 widescreen. På DVD’en findes et DTS Dolby Digital Surround 5.1 lydspor. Undertekster kan vælges på Dansk. Der er desværre ikke noget ekstramateriale på DVD’en.

Død Sne / Død Snø / Dead Snow 2009

Trivia:
”Død sne” er den første Norske zombie film, og det har betydet at den har modtaget ros fra hele Europa. Men desuden har den også opnået stor succes i USA, hvor den blev vist på Sundance Film Festival dette år. Det er helt sikkert den første Norske film som bliver et kult fænomem i USA. Filmen er instrueret af Tommy Wirkola, som også har skrevet manuskriptet i samarbejde med Stig Frode Henriksen, som også spiller Roy i filmen.

Død Sne / Død Snø / Dead Snow 2009

Vurdering:
Med undertitlen “Ein Zwei Die” ligger Død sne op til endnu en b-film med zombier. Men flere ting er anderledes ved denne film. For det første er filmen Norges første zombie film, og for det andet er billederne superflotte og makeup/kosumer er virkelig imponerende.

Hvis du er træt af de sædvanlige zombiefilm fra det 21 århundrede hvor hovedpersonerne løber forvirrede rundt og skriger, men savner de gode gamle dage hvor helten knap nok spildte en tåre over døde kammerater, men hastede til haveskuret og fandt den største motorsav derinde, så er Død Sne helt sikkert noget for dig.

Filmen bærer stort præg af at skaberen Tommy Wirkola har brugt referencer tilbage til Evil Dead filmene fra 80′erne. Mindre bevidst viser han det også i selve historien, ved at skrive en fed doven horror filmfan ind i manuskriptet. Og det skal selvfølgelig nævnes, at det er denne gut som scorer pigen i løbet af filmen.

Død Sne / Død Snø / Dead Snow 2009

Ideen om at bruge nazi zombier fungerer rigtig godt, og det er utroligt at der ikke er blevet lavet en film om emnet før, da man ofte har set ideen på videospil. Det er dog rart at vi kom først her i Norden med ideen, og ikke skulle se den komme fra det mægtige USA.

Alt i alt er filmen fuldstændig useriøst med store mængder humor, unge, druk og zombier, og det er præcis sådan jeg vil have mine zombiefilm serveret.

Jeg kan på det stærkeste anbefale denne film til alle zombiefans.

Jeg vil give filmen 4 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Besøg filmens hjemmeside her: DeadSnow.com

Se traileren her:



VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 5.5/10 (2 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)
Død Sne (2009) DVD anmeldelse, 5.5 out of 10 based on 2 ratings



  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy