De Danske Vildkatte (1972) DVD anmeldelse

Synops:
Denne glemte og obskure erotiske perle tager os med indenfor på et københavnsk bordel i de frigjorte 70-ere. Her sminkes pigerne som vilddyr, hvorefter kunderne kan indfange deres bytte, og udnytte det seksuelt. En af de prostituerede (spillet af svenske Cia Löwgren, der bl.a. er kendt fra I tvillingernes tegn) vil dog væk fra det perverterede klientel og i stedet satse på den ægte kærlighed. Men er det overhovedet muligt at opnå et almindeligt forhold, når man har en baggrund som populær glædespige?
Anmeldt af: Carsten
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment
Thumbs Up:

Handling:
På et af de mere eksklusive bordeller i byen arbejder de to svenske forældreløse søstre Susanna og Karin som prostituerede for deres tante, der er bordelmutter. Om aftenen udfører de to søstre sammen med de andre piger, underholdende temabaserede shows der er designet specielt til at ophidse kunderne til samværet bagefter, med den pige de har valgt, enten ved en auktion eller ved at de selv indfangede pigen. Det er ikke kun mænd der overværer disse shows og tager del i løjerne bagefter og der er næsten ingen grænser for hvad der kan købes af ydelser.
Tanten udtænker hele tiden nye ideer for hvordan deres etablissement kan blive mere kendt og blive en del af jetsettets favoritsted og hun sætter konstant pigernes villighed på prøve for at tilfredsstille konstant stigende krav og perversiteter. Hun står ikke tilbage for at ødelægge pigernes chancer for et bedre liv udenfor bordelarbejdet, men hun erfarer snart at pigerne er villige til at kæmpe for lidt værdighed og ægte kærlighed.
Om dagen derimod løber Susanna rundt i byen, i hendes egen lille drømmeverden, hvor hun fantaserer sig til det ene eller det andet og lige for tiden er det så drømmen om at være en russisk ballerina, Natasha, der optager hendes sind og personlighed. På hendes ture støder hun ind i den finurlige Peter, der ynder at tilbringe sine eftermiddage med at læse på en bænk i parken ved springvandet og han tiltrækker Susannas opmærksomhed og interesse og ganske langsomt begynder de to at nærme sig hinanden, først legende men udvikler senere et mere kærligt forhold til hinanden.
Man følger også Peter på hans arbejde, hvor man opdager at han ikke helt er hvad han udgiver sig for overfor Susanna. De gør begge sig selv bedre end de er, da de gerne vil imponere hinanden og er bange for at den anden ikke ville kunne lide deres virkelige jeg, men en skidt fyr på Peters arbejde, Gerhard, som kender Susannas virkelig profession had sat sig for at gøre livet surt for dem begge og denne overhængende, men uundgåelige afsløring af deres fælles løgne, bringer deres kærlighed til et nyt stadie, hvor den enten brister eller bliver stærkere
Tekniske Detaljer:
”De Danske Vildkatte” kan ses i anamorfisk widescreen og lyden er DD 2.0 med engelsk tale og danske, svenske, norske eller finske undertekster. Filmen varer 105 minutter og er instrueret af Joseph Sarno. Ib Mossin og Paul Glargaard medvirker i filmen sammen med det engelske sexikon Diana Dors og svenske Cia Löwgren.
Ekstra Materiale:
Ekstramaterialet indeholder et interview med Joe og Peggy Sarno, forskellige slideshows, biografier, trailers, mm. Derudover kan man også se den amerikanske nyindspilning fra 2005, New York Wildcats.
Vurdering:
En ganske underholdende og sød kærlighedsfilm, med nogle ganske glimrende skuespilspræstationer – dog nogle af dem lidt kiksede, men det er alt sammen med til at give filmen ekstra charme – der får en til at leve sig ind i problemstillingen om det er muligt for glædespiger at finde lykken eller om de er fanget i arbejdet og må leve uden følelser og uden grænser for hvad andre kan gøre ved dem. Opbygningen til den ondskabsfulde og fatale spøg, som Gerhard har udtænkt, for at ramme både Susanna og Peter er ret godt konstrueret, for man ved bare at det sker, men bliver alligevel følelsesmæssigt berørt da de to står overfor hinanden og ser hinanden som de virkelig er.
En erotisk film med masser af nøgenhed i filmen, men ingen udførlig sex i den forstand. Derimod er den amerikanske version, New York Wildcats, meget mere pornografisk i sin komposition, med en meget forsimplet historie og nærmest grinagtigt dårligt skuespil – de har fjernet al charmen, oppustet det pornografiske og overdrevne og gjort konceptet med det eksklusive glædeshus og pigernes daglige kamp for at føle sig som kvinder til en lettere ligegyldig, plat gangster pornofilm, man nærmest keder sig igennem. Det eneste positive ved den nye version er de tre glædespiger, Misty Mundae som påfuglen, Ruby Larocca som slangen og Katie Jordan som katten, men ikke så meget at de smider tøjet og udfører de kiksede sex-scener, der er uden følelse og indlevelse, men mere fordi de ser godt ud.
Filmen får 5 Thumbs-Up.
Køb filmen på moviezoo.dk:
Nye kommentarer