Hjem > Anmeldelse, Biograf > District 9 (2009) Bio anmeldelse

District 9 (2009) Bio anmeldelse


District 9 (2009)

Synops:
For over 20 år siden ankom fremmede væsner fra rummet til jorden. Men det foregik ikke, som vi regnede med. De var blot flygtninge fra en fjern, ødelagt verden, som søgte husly. De blev installeret i Distrikt 9, mens verdens nationer diskuterede, hvad der skulle ske med dem. Nu er tålmodigheden sluppet op. De fremmede væsner er blevet sat under kontrol af et privat selskab, som i virkeligheden kun er interesseret i at kunne aktivere væsnernes heftige våben. Alle forsøg er hidtil mislykkedes, for det kræver, at man har væsnernes DNA. En af selskabets medarbejdere, Wikus, bliver smittet med en virus, som begynder at ændre hans DNA, og snart er jagten gået ind på denne mand, som måske kan give adgang til væsnernes hemmeligheder. Wikus har nu kun ét sted i hele verden, hvor han kan gemme sig: Distrikt 9.

Anmeldt af: Thomas

Biografturen blev sponsoreret af: Moviezoo.dk

Thumbs Up:

Thumbs Up!!!

Handling:
District 9 handler om et stort rumskib der ankommer til Jorden og hænger svævende over storbyen Johannesborg i Sydafrika, som vi tidligere har set det i Sci-Fi klassikeren Independence Day. Forskellen er blot at disse aliens ikke giver lyd fra sig eller viser andre tegn på liv. Efter tre måneders venten, vælger Menneskene at gå ombord på rumskibet, så de skærer sig igennem skroget og finder en masse udhungrede, men venligtsindede aliens indenfor. De trænger til nødhjælp og bliver derfor indkvateret i en flygtningelejr, ned på Jorden, lidt udenfor Johannesborg. Her lever de i cirka 20 år, imens flygtningelejren hurtigt forvandles til et regulært slumkvarter. Rumvæsenerne er egentlig ikke velkomne på Jorden og de holdes adskilt fra Menneskene i Johannesborg. Den lokale befolkning døber dem hurtigt “rejerne” pga af deres fysiske form og udseende.

District 9 (2009)

Vores hovedperson Wikus Van De Merwe bliver godtroende sendt ind i området, sammen med en masse soldater, for at overrække nyheden til rejerne, om at de står foran at blive flyttet til en ny og bedre lejr. Det viser sig dog hurtigt at soldaterne bruger denne hændelse til samtidig at inspicere flygningelejren for rumvæsenernes våbenteknologi, som de virkeligt godt kunne tænke sig at få fingrene i. Der er blot det problem at man skal have “rejernes” DNA, for at kunne aktivere de forskellige våben. Wikus bliver under en af inspektionerne smittet med en farlig virus, da han piller ved en cylinder. Han forvandles i løbet af et døgns tid til en hybrid og starter med at gro en Alienhånd på sin venstre arm. Da firmaet MNU finder ud af dette, ryger Wikus hurtigt under jorden, hvor hans smertegrænse testes og sidenhen benyttes han til at aktivere de forskellige våbenteknologier, som Menneskene har fået fat i. Det lykkes dog Wikus at flygte, da det går op for ham, at hans krop skal bruges til eksperimenter og forskning. Nu går jagten så ind på ham og han kan ikke hente hjælp nogen steder, da løgne hurtigt spredes om ham via nyhederne. Der er kun et sted han kan gemme sig og det er hos rejerne i District 9, hvor han søger tilflugt hos Chistopher Johnson, en alien med en lille søn, der har udviklet virusset og skal bruge det til at aktivere rumskibet. Chistopher indvilliger i at hjælpe Wikus, med at blive normal igen, hvis Wikus kan give ham virusset tilbage. Problemet er dog at virusset er i MNUs varetægt, fire etager under jorden, stærkt bevogtet. Se selv filmen i biografen og få resten af den spændende historie med.

Tekniske Detaljer:
Filmen varer cirka 110 minutter og har selvfølgelig den bedste lydkvalitet man kan forvente af en film lavet i 2009, Dolby Digital 5.1 DTS. Formatet er 1.85:1 Widescreen. Selvom DVD’en ikke er ude endnu, forventes det at underteksterne kan vælges på Dansk, Svensk, Norsk, Finsk og Engelsk. Filmen udgives af SF-Film i Danmark.

Ekstra Materiale:
Det vides endnu ikke hvilket ekstra materiale der kommer på Blu-Ray og DVD versionerne, men du kan se en masse trailers, teasers, b-roll og interviews på TrailerAddict.com.

District 9 (2009)

Trivia:
Den snart 30 årige sydafrikansk-canadiske reklamefilminstruktør Neill Blomkamp lavede i 2005 en meget anderledes science fiction-kortfilm ”Alive In Joburg (2005)”, som vakte opsigt – og som var med til at skaffe ham jobbet som instruktør af den stort opsatte computerspilfilmatisering Halo. Desværre blev Halo ikke til noget. Peter Jackson, der har stået bag Ringenes Herre trilogien, er producer på filmen og gav Blomkamp et budget på 30 millioner $ til at lave hvad end han ville i stedet for Halo, og Blomkamp valgte så at lave et remake af sin kortfilm. I filmen ses ofte en masse døde dyr i baggrunden. Disse dyr var døde i virkeligheden og lå blot rundt omkring i slumkvartererne i Johannesburg. Filmen er optaget i et virkeligt slumkvarter der skulle ryddes og indboerne flyttes til bedre statslige bygninger. Det parralellerer lidt handlingen i filmen. Filmen har allerede fået kæmpe succes i USA, hvor den topper biografernes hitlister. På IMDb.com er District 9 allerede af fansene blevet stemt op på en 29. plads på top 250 listen.

Sharlto Copley der spiller Wikus Van De Merwe i filmen, blev faktisk kastet uprøvet ind i rollen i kortfilmen og gjorde det så godt efter Blomkamps mening, at han valgte at bruge ham igen i selve spillefilmen. Nathalie Boltt der spiller Sarah Livingstone i filmen, har også medvirket i miniserien The Triangle (2005) og i filmen Doomsday fra 2008, som snart vil blive anmeldt her på siden. Resten af skuespillerne er knap så kendte.

District 9 (2009)

Vurdering:
District 9 er en fed og anderledes Sci-Fi film. Man har brugt konceptet fra film som Cloverfield og Rec/Quarantine, med at filme med håndholdte kameraer. På denne måde starter filmen ud og den er lidt lang tid om at komme igang. Sidste halvdel af filmen er dog fyldt med action og super specialeffekter. Alien teknologien er fedt lavet og da der først kommer gang i disse rumvåben, så siger det SPLAT! hvis man bliver ramt. Hele filmen er dog ikke filmet med håndholdte kameraer, da der også er almindeligt filmede sekvenser, samt sekvenser optaget fra helikopter, der bliver blandet ind i historien som værende nyheder fra TV-stationer. Kombineret giver det en god film. Lydeffekterne er også i top. Man må sige Blomkamp har gjort et godt stykke arbejde med sin første store spillefilm og mon ikke den kan bane vej for at Halo filmen alligevel bliver indspillet engang i fremtiden?

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Bestil filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:



VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)



  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy