Hjem > Anmeldelse, DVD > Drowning By Numbers (1988) DVD anmeldelse

Drowning By Numbers (1988) DVD anmeldelse


Druknet I Rækkefølge 1988

Synops:
En dag er bægeret fuldt for Cissie Colpitts, og hun drukner resolut sin notorisk utro mand i badekarret. Inspireret af hendes dristige dåd bestemmer Cissies datter og hendes datter sig for, at deres mænd fortjener at møde samme våde skæbne. For at skjule deres forbrydelser har de imidlertid behov for en vis assistance af byens retslæge, som altid har haft et godt øje til de tre kvinder. Spørgsmålet er blot, hvor længe han selv er i stand til at holde sig oven vande!

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Thumps Up!!!

Handling:
Druknet i Rækkefølge eller Drowning By Numbers, som er filmens originaltitel, tager sin begyndelse med den ældste Cissies mand, der er fuld og godt i gang med en affære, da Cissie opdager ham, indser hun at nu kan det være nok. Hun drukner ham i badekarret og får hjælp af hendes datter Cissie, til at flytte den berusede kvinde hjem i seng, som hendes mand havde affæren med. Datteren der er ved at være træt af sin egen mand, der er doven, spiser hele tiden og ikke orker at dyrke sex, får den ide at drukne sin egen mand i havet, hvor ved de bor i et dejligt hus. Den tredje Cissie er den yngste og hun vil gerne have et barn, men det er hendes kæreste alt for umoden til. Da han begynder at stille spørgsmål til retsmedicineren i byen, Madgett, og bliver mistænkelig på de to første mord, beslutter den tredje Cissie sig for også at drukne ham. De når lige at være gift i 3 uger og hun bliver gravid, før hun en sen aftentime, lader sin nye mand drukne, under et forsøg på at lære ham at svømme. Hun er selv en dygtig svømmer og tænker mere på om hun kan deltage i OL, som enke, end at tænke på konsekvenserne af hendes handling. Efterhånden er hele byen ret mistænksomme over de mange drukne ulykker og det får dem til at undersøge retslægen Madgett yderligere. Kan han mon holde på de tre kvinders hemmeligheder? Vil de mon nogensinde betale ham tilbage for hans tjenester? Hvad sker der når den gennemgående taltælling når op på 100? Du er selv nødt til at se filmen, for at få slutningen med.

Tekniske Detaljer:
Filmen varer cirka 119 minutter og er optaget i Suffolk i England. Der er 5.1 Dolby Digital engelsk lydspor og undertekster kan vælges på dansk, norsk, svensk eller finsk, eller vælges fra. Filmens format er 16:9 Widescreen.

Trivia:
Drowning By Numbers er Instrueret og skrevet af Peter Greenaway som er lidt af en multikunstner. Han er uddannet maler, men har altså også erfaring som forfatter, manuskript forfatter, skuespiller og film instruktør. Han har i alt vundet 17 priser i løbet af sin karriere og Drowning By Numbers vandt tre priser, blandt andet Bedste Instruktør, ved Seattle Intl Film Festival. I løbet af filmen optræder alle numre imellem 1 og 100, dog ikke i rækkefølge. Ifølge Peter Greenaway er der 100 ting der begynder med ”S” på Smuts værelse og 100 ting der begynder med ”M” på Madgetts værelse.

Vurdering:
Filmen er rigtig flot billedmæssigt. Vi får nogle sjove og stærke billeder i lidt specielle og flotte farver. Det giver et godt indtryk af filmen. Den er dog meget speciel. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om filmen og er ikke sikker på hvad det er Peter Greenaway vil give mig med hjem? Man kan godt frygte for, som single fyr, nogensinde at gifte sig med en kvinde, når man møder de tre x Cissie i filmen. De har ingen kvaler over myrde deres mænd og lyver om det uden at tænke nærmere over det. Du udnytter byens retslæge og sætter hans karriere og gode rygte på spil, uden han egentlig får noget igen. Retslægens søn Smut , er en superunderlig fisk. Han tæller alting op og går rundt inde i sin egen verden. Hver gang han ser et dødt dyr tæller han det og sætter nummer på og skyder noget nytårskrudt af, for at ”fejre” døden. Han er på vej ind i seksualitetens alder og stiller en masse spørgsmål til diverse ting. Hvis Peter Greenaways mening med filmen er at fortælle at intet varer evigt og at vi alle skal dø på et tidspunkt, så har han ramt rigtigt hos mig, men der er sikker mange andre fortolkninger der kan køres ind over. Jeg blev da en filmoplevelse rigere, men forstod vist ikke helt alle pointerne.

Jeg vil give filmen 4½ af 6 Thumb-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se de første par minutter af filmen her:



VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)



  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy