Hjem > Anmeldelse, Screener > Echelon Conspiracy (2009) DVD anmeldelse [screener]

Echelon Conspiracy (2009) DVD anmeldelse [screener]


Echelon Conspiracy 2009

Synops:
Max får en dag en telefonsamtale med en ukendt kvinde, som redder hans liv. Men intet er som det ser ud. Alt for sent indser Max at han bare er en brik i et politisk spil, og at der findes en sammensværgelse som forgrener sig dybt ind i magtens korridorer. Alle hans forgængere har lidt en voldsom død og FBI begynder at stramme nettet omkring den ufrivillige spion. Nøglen findes i Echelon – verdens mest avancerede overvågningssystem. Men hvem overvåger Echelon? Hvis hele verden er overvåget – hvor kan du så gemme dig? Jagten går fra Las Vegas til Prag til Bangkok til Moskva i Echelon Conspiracy, en actionfyldt konspirationsthriller.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Thumps Up!!!

Handling:
Echelon Conspiracy aka The Gift er en science fiction thriller der omhandler overvågning af samfundet og konspirationsteorier. Hovedpersonen Max får en dag en mystisk gave. En helt speciel high-tec mobiltelefon. Med gaven følger nogle besynderlige SMS’er. Max indser at telefonen ved hjælp af sine kommanderende SMS’er både redder hans liv, samt hjælper ham til at vinde en masse penge på et Casino. Der går dog ikke længe inden Max båder bliver jagtet af FBI og Casinoets vagter. De fanger ham selvfølgelig og i stedet for at bure ham inde, benytter de nu Max som en konsulent og vil finde ud af hvem der styrer mobilen. De prøver at spore sms’erne og finder ud af de kommer fra Computeren Echelon. Samtidig opdager Max at de tidligere ejere af samme type telefon, alle er døde under mistænkelig omstændigheder. Nu går den vilde jagt ellers fra land til land, imens Max prøver at stikke af fra Echelon, og dens kumpaner, som gerne vil have fingrene i Maxs IT-talent.

Tekniske Detaljer:
Echelon Conspiracy er blevet set på en screener DVD, så de præcise tekniske detaljer, samt ekstra materiale vides ikke. Den har selvfølgelig Danske undertekster, 5.1 Dolby Digital lyd og et 16:9 Widescreen format.

Filmen er instrueret af Greg Marcks, som tidligere har instrueret 11:14, hvilken han selv skrev manuskiptet til. Echelon Conspiracy er skrevet af debutanten Michael Nitsberg, som man ikke har hørt om tidligere. I hovedrollen som Max finder vi Shane West, der tidligere har medvirket i ”A Walk To Remember” og ”Get Over It”. Yderligere finder vi Martin Sheen, Ving Rahmes og Edward Burns. Filmens ”babe” spilles af Tamara Feldmann, som har medvirket i diverse amerikanske TV serier, så som ”Dirty Sexy Money” og ”Gossip Girl”.

Vurdering:
Echelon Conspiracy er det jeg vil kalde en rigtig b-film. Den har ikke haft et stort budget til en masse special effects, men klarer sig alligevel igennem. Derimod er skuespillet enormt dårligt over hele linien. Handlingen er lige en tand for plat til min smag og især slutningen er bøvet. Jeg kan bestemt ikke lide filmen, men dermed skal det ikke være sagt at andre personer, ikke vil kunne lide den. Bevares der er da både, eksplotioner, biljagt og skuddueller. Echelon Conspiracy vil gerne være en blanding imellem Bourne-trilogien og Eagle Eye, men den når hverken den ene eller den anden af disse actionfilm til sokkeholderne, efter min personlige mening. Har du set filmen og mener du noget andet, er du selvfølgelig velkommen til at sige mig imod, med kommentarer nederst på siden.

Jeg vil give filmen 1 af 6 mulige.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:



VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)



  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy