Hjem > Anmeldelse, DVD > Eugenie (1970) DVD-film anmeldelse

Eugenie (1970) DVD-film anmeldelse


Marquis De Sade's Eugenie 1970

Synops:
Eugenie forener den svenske sexstjerne Marie Liljedahl (Jeg, en jomfru) med selveste Christopher Lee (der bl.a. er kendt fra Peter Jacksons Ringenes Herre-trilogi)! De Sades roman fra 1793 er her henlagt til 1970, hvor vi befinder os på en idyllisk paradis-ø. Den generte teenager Eugenie (Liljedahl) begiver sig afsted for at besøge sin fars elskerinde, Madame de St. Ange, men Madamen har planer for Eugenie. Onde planer. Og det i konspiration med den sadistiske kultleder Dolmance (Christopher Lee), der spinder den unge Eugenie ind i et net af stoffer, voldtægt og tortur – et spind der for evigt vil forandre hendes liv! Eugenie, der pga. sit kontroversielle indhold, har været censureret i flere lande, vises nu i den digitalt nyrestaurerede originalversion.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Thumbs Up!!!

Handling:
Denne historie handler om den unge Eugenie, hvis overbeskyttende og restriktive mor, driver hende til vanvid. Faderen er også træt af hende og finder glæde andetsteds. Begge er tilsyneladende ved en tilfældighed stødt ind i den unge og smukke Marienne de St. Ange, som har udtænkt en plan for at få den unge pige med sig ud til sin private bolig, på en ø i en weekend, tilmed så langt som at prostituere sig med faderen for at få ham til at indvillige i sin plan. Men han er nu let at overtale, ligesom alle andre mænd er, når de er i seng med en kvinde, så længe hun lover at der ikke sker noget med hende.

Marquis De Sade's Eugenie 1970

Det synes alt sammen så idyllisk, men Eugenie bliver lidt forlegen, da hun opdager at Mariennes stedbror Mirvel også tilbringer weekenden sammen med dem. Hun prøver at skubbe det til side og nyde opholdet sammen med Marienne, hvor de både prøver tøj, bader sammen og solbader, men ganske langsomt også hygger sig lidt mere intimt, mens Mirvel lusker rundt lidt i baggrunden og kigger længselsfuldt efter dem.

Om aftenen, ved middagen, får Eugenie lidt for meget at drikke, men der er mere i det, da hun går ud som et lys, efter de har spist. Marienne og Mirvel har nemlig puttet noget i hendes vin, så det er lettere for dem at fordærve hende. Mirvel er så forelsket, men er bundet af en pagt der kræver at de ofrer pigen til kulten, så deres perversioner og lyster kan fortsætte. Han ved at han bliver nød til at opgive hende, men han vil have hende, og han tager hende med magt, mens Marienne ser på.

Marquis De Sade's Eugenie 1970

De to tjenestefolk, den døvstumme tjenestepige og den unge bådsmand og gartner, der begge skylder Marienne deres loyalitet, ønsker ikke at der sker noget med Eugenie og at hun slipper væk fra disse perversioner, men de kan intet gøre andet end at høre de forfærdede skrig i natten.

Den næste dag er Eugenie forfærdet, men kan ikke rigtigt huske noget, og tror at voldtægten var en drøm og Marienne gør da heller ikke noget for at vække hendes mistanke, men bearbejder hende ganske professionelt til at acceptere at det bare var en drøm, hendes inderste dybeste lyster og frygt blandet med for meget vin der gjorde at det føltes så virkeligt.

Marquis De Sade's Eugenie 1970

Det skræmmende ved *drømmen* forsvinder hurtigt og dagen bliver brugt til at hygge og sejle i speedbåd og andre sjove ting, men snart fanges hun atter i det perverterede univers fra natten før, efter at have røget en cigaret, som Mirvel tilbød, som ikke var helt almindelig, og hun finder sig selv langsomt afklædt og i armene på både Mirvel såvel som Marienne. Denne gang er de andre i kulten dog dukket op og overværer de indledende kærtegn og da Eugenie bliver opmærksom på dem, ændrer aftenen karakter til en decideret afstraffelse, hvor hun bliver pryglet og pisket med diverse instrumenter.

Igen bliver hun forsikret om at det kun var en drøm og hun har heller ingen mærker på kroppen, hvilket gør det lettere for Marienne at overbevise hende, selvom Eugenie denne gang er meget mere opskræmt og ikke så let kan slippe at noget er helt galt. Da hun senere finder tjenerinden hængt og bliver overrumplet af Mirvel, som erklærer sin brændende kærlighed til hende mens han voldtager hende, griber hun et våben og dræber ham.

Marquis De Sade's Eugenie 1970

Marienne er ikke ked af det, men er derimod glad, da hun hader Eugenie for at have stjålet Mirvels kærlighed, som hun ville have for sig selv. Som straf har hun planlagt en fysisk afstraffelse og ofring af Eugenie til kulten, hvis medlemmer omringer dem, til Eugenies store forfærdelse, men ikke alt kommer til at gå som Marienne havde planlagt.

Tekniske Detaljer & Ekstramateriale:
Filmen vises i widescreen (2.35:1), med dolby digital lyd og varer 83 minutter. Den har danske : svenske : norske : finske undertekster. Som ekstramateriale har den en trailer for filmen, noget trivia og personbiografier, samt trailere for andre Franco film og diverse andre erotiske sexploitation film.

Trivia:
Marquis de Sade’s Eugenie fra 1970 er instrueret af Spanske Jess ”Jesus” Franco, der er kendt for at have lavet et hav af erotiske film fra starten slutningen af 1950′erne og til den dag i dag. Franco’s seneste film La cripta de las mujeres malditas aka ”A Bad Day at the Cemetery” blev udgivet i 2008. Franco er glad for 1700 tallets perverse forfatter Marquis de Sade, hvis historier ofte er inspiration til hans film. De Sade lagde grundstenen for Sadismen med sine historier. Forskellen på De Sade og Franco er at De Sade var rigtig ond og gerne afsluttede sine historier på en ond eller ulykkelig måde. Der var ikke meget erotik i de Sade, imens Franco er mere varm og erotisk og ofte finder en lykkelig slutning i sine film, omend der også er S/M og sadisme i hans film. Eugenue filmens manuskript er skrevet af Engelske Harry Alan Towers, som også skrev manuskriptet til Justine filmen, som også er blevet anmeldt her på siden. (læs anmeldelsen)

Vurdering:
Markis de Sade er og bliver sadomasochismens fader og det er netop en af hans noveller der er blevet bearbejdet her og opdateret til en mere moderne version. Det handler om degraderingen af det gode og uskyldige og hvor hurtigt disse pålagte dyder kan smuldre og vise det vilde, dyriske menneske, der higer efter tilfredsstillelse og perversioner og nydelsen ved at give slip på normer og tilbageholdenhed.

Marquis De Sade's Eugenie 1970

Her udforskes de mørke sider, de egoistiske og lystbetonede tendenser der lurer lige under overfladen og som konstant truer med at springe de lænker vi påfører dem i sameksistensens og de sociale normers navn. Ikke nok med at uskylden skal fordærves, nej, den skal også modnes og oplæres i glæden ved det selviske bæst, der kræver kontant tilfredsstillelse ved andres smerte og uheld.

Det uforståelige i degraderingen og ydmygelsen og nydelsen ved at ødelægge selvværdet hos andre, vises til fulde, da det ikke er nok at bedøve og voldtage Eugenie, men hun skal også hives ned på deres stadie og gøres til en sand elev af det perverse. Hun er så til slut en lidt for god elev, men samfundet tillader og accepterer ikke sådanne udskejelser, så selvom denne skade blev påført hende og drev hende til yderligheder, så står hun som person selv til ansvar for sine handlinger, og det er i sidste ende den største nedgørelse af individet at erfare, efter at være blevet udsat for en skændig behandling. Der er ingen redning i vente og pigen der havde et helt liv foran sig, men lod sig synke ned til de ugudelige dybder, ender i fortvivlelse, mens hun hører sirenerne i det fjerne komme nærmere.

Marquis De Sade's Eugenie 1970

Der er masser af nøgenhed i filmen og en karismatisk fortæller ved navn Dolmance, som er lederen af kulten, i form af Christopher Lee (Dracula, Saruman fra Ringenes Herre) og hans styrer begivenhederne ved at læse op fra De Sade, mens de mest grufulde handlinger finder eller har fundet sted. Men i bund og grund er den en smule tam og det er ikke rigtigt til at blive klog på om Mirvel (Jack Taylor) går rundt som en nølende zombie er gjort bevidst for at beskrive karakteren som tilbageholden og lureragtig og pervers, eller om han generelt bare er en dårlig skuespiller. Han har ikke rigtigt nogen energi og det samme kan siges om mange af scenerne, der er så iscenesat at det føles falsk. Slutningen er så heller ikke helt til at blive klog på, for den giver ikke rigtig mening med det der er sket i filmen, men det vil jeg lade jer om selv at vurdere. Dog har den da sine øjeblikke, hvor man får et glimt af en okay film… resten skulle bare have været lige sådan og så havde den været meget bedre. Det er ikke perversionerne der hentydes til, men der anes en kemi i nogle af scenerne, der kunne have været udbygget lidt bedre hvis der havde været mere tid til at kredse om og dyrke det.

Jeg vil give filmen 2 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se en scene fra filmen her:

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 8.0/10 (2 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)
Eugenie (1970) DVD-film anmeldelse, 8.0 out of 10 based on 2 ratings



Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy