Hjem > Anmeldelse, DVD > Kineser Paa Sengekanten (1973) DVD-film anmeldelse

Kineser Paa Sengekanten (1973) DVD-film anmeldelse


Kineser På Sengekanten / Dan Ma Jiao Wa / Sexy Girls of Denmark 1973

Synops:
Direktøren for Universal i Hong Kong sender sin søn (Hua Chung) til Danmark for at forhandle en kontrakt. Tre danske virksomheder kæmper om kontrakten – den ene ledes med høj cigarføring af Ole Søltoft. De håber alle at vinde sønnens gunst ved at lokke med en laber larve. Den første pige på sengekanten (Ulla Jessen) gør dog den unge, uerfarne mand nervøs, ved at smide tøjet for hurtigt. Han falder i stedet for blonde Ann-Charlotte (Birte Tove), som er anderledes afslappet. Hans hjerte knuses imidlertid, da hun viser sig at indspille pornofilm med en hård banan (Poul Glargaard)! Hun er en frigjort dansk pige, der ikke vil binde sig – han drømmer derimod om ægteskab i Hong Kong. Rigere på livserfaring kaster han sig ud i Københavns søde natteliv… Med en film i samme lystige tone, som de populære sengekantsfilm, er der udsigt til dejlige damer, sjov og forviklinger. Øst møder vest i herlig sexkomedie på den danske sengekant.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Thumbs Up!!!

Handling:
Tre konkurrerende firmaer i Danmark kæmper hver især om en kontrakt med det store kinesiske firma Universal. Det er en vigtig kontrakt for de danske firmaer, men direktøren i Hong Kong beslutter i stedet at sende sin ældste søn til Danmark for at forhandle med de tre firmaer for at se hvem der har den bedste profil og passer bedst med deres koncept.

Direktøren har konstant konen på nakken over at han ikke tilgodeser sønnen nok og behandler ham som en voksen og værdig arving af firmaet, så for at lukke munden på hende, vælger han at sende sønnen, hvilket hun så også er imod. Han får dog sin vilje og vil bruge rejsen og hvordan sønnen klarer forhandlingerne til at vurdere om han er noget værd, men han kender Danmark og firmaernes forhandlingsmetoder, så han har en anelse om hvad der venter ham. Firmaerne har nemlig ikke planer om kun at bero sig på tekniske forhandlinger, men vælger også lokkemad i form at smukke kvinder, som skal gøre det behageligt for sønnen, så han vælger netop deres firma, så de kan få kontrakten.

Kineser På Sengekanten / Dan Ma Jiao Wa / Sexy Girls of Denmark 1973

Den uerfarne knægt lærer da også hurtigt de knap så stilrene forhandlingsmetoder at kende, da han nærmest bliver påduttet kvinderne, allerede fra da han er landet, som så begynder at bearbejde ham, fra hver deres vinkel og med mere eller mindre succes. Den smækre brunette fra det første firma indfanger ham hurtigt og de ender hurtigt alene på hans hotelværelse, men hun skræmmer ham med sin lige på og hårde facon ved at tilbyde sig til ham næsten med det samme ved at smide tøjet. Han flygter fra værelset og ender lige i armene på blondinen Ann-Charlotte (Birte Tove) fra det andet firma, som er sød og åben og til at snakke med, så de falder hurtigt i hak.

Kineser På Sengekanten / Dan Ma Jiao Wa / Sexy Girls of Denmark 1973

Der går ikke lang tid før han forelsker sig i hende og ultimativt ønsker at gifte sig med hende, men det er hun ikke rigtigt interesseret i, da hun er en fri fugl og elsker at lever livet uden bindinger og uden alle de forpligtigelser der følger med et fast forhold og ægteskab. I hans naivitet har han dog allerede meddelt det til familien i Hong Kong, men det bliver ilde modtaget da det erfares at hun er pornoskuespiller og at det ville bringe skam over familien, så de sender søsteren afsted for at forklare nogle ting for ham – at han skal skynde sig med vurderingerne af firmaerne, men især at han skal droppe pigen og tankerne om ægteskab.

Efter at have erfaret at hun ikke vil have ham tager han et smut i byen, hvor han møder en landsmand, som forklarer ham lidt om kulturen i Danmark og stedet han har valgt at drikke sig fuld. Den fremmede fyr får ham overtalt til at glemme alt om en enkelt pige og i stedet nyde den frigjorte kultur og dyrke hvemsomhelst i stedet. Fyren får fat i to piger og hiver ham med hen i deres lejlighed for at dyrke sex, men han føler sig ikke godt tilpas, så han venter i stedet udenfor, mens den anden hygger sig med dem begge.

Kineser På Sengekanten / Dan Ma Jiao Wa / Sexy Girls of Denmark 1973

Da den sidste pige fra det sidste firma dukker op og knægten er nu så overbevist om at hun kun er der for at få ham med i seng, at han nærmest overfuser hende, på samme måde som han selv blev overfuset af pigen fra det første firma, men hun er reel og er kun kommet for at diskutere firmaets forslag og ikke sendt som lokkemad. Han er dog insisterende, men deres forhold skaber problemer med kammeraten, da det er hans lillesøster og som modspil går han så efter hovedpersonens søster og det begynder at slås, da man ikke flirter eller går i seng med hinandens søstre.

Om alt ender godt og knægten får sig en kone eller bare en god oplevelse til livet skal så ikke afsløres her.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i anamorfisk widescreen 2.35:1 med Kantonesisk Dolby Digital 2.0 lyd. Den varer 88 minutter og er tekstet på dansk : svensk : norsk : finsk. Som ekstramateriale er der billedgallerier og biografier, samt en 4 siders booklet skrevet af Nils Markvardsen.

Trivia:
Kineser På Sengekanten hedder originalt ”Dan Ma Jiao Wa” og den internationale titel er ”Sexy Girls of Denmark”. Filmen er indspillet i 1973 og instrueret af Chi Lu, som også instruerede Bikinibanden (The Mini-Skirt Gang / Feng kuang da ben zei ), igen med Birte Tove, året efter i 1974. Filmen er indspillet ved de legendarosle Shaw Brothers studier i Kina, som også har stået bag Bikinibanden og Kvindefængslet i Bambus Helvede, samt kult kung-fu filmene ”Come Drink With Me”, ”Master Killer: The 36th Chamber of Shaolin” og ”The Oily Maniac”. Danske Birte Tove medvirker som sagt i filmen, og var i 70′erne ret kult, efter at have medvirket i de erotiske danske film ”Frigjorte Christa”, ”Mazurka På Sengekanten” og ”Piger I Trøjen”. Dette førte hende en tur til Kina, hvor hun medvirkede ”Kineser På Sengekanten”, ”Kvindefængslet i Bambushelvedet” og ”Bikinibanden”. Da filmen for det meste foregår i København, ser vi også de danske skuespillere Ole Søltoft, Ulla Jessen og Poul Glargaard medvirke i filmen

Kineser På Sengekanten / Dan Ma Jiao Wa / Sexy Girls of Denmark 1973

Vurdering:
Sjovt nok er filmens præmis ret simpelt. Firmaer der kappes om et samarbejde og deres beskidte metoder, som tages i brug for at vinde kontrakten og en søns chance for at vise at han er voksen nok til at håndtere sig selv i et fremmed land, samt være dygtig nok til at vælge det rette firma. Der er bare ikke rigtigt brugt meget tid på historien – det er nærmest som om tanken bare har været at vise noget hud og nogle lettere pinlige situationer og så smide en slåskamp eller to ind midt i det hele, for lige at pointere at det er østen møder vesten: ingen kineserfilm uden Bruce Lee kampe.

Vesten er åben og uden regler, hvorimod østen er tillukket og mere traditionsbundet. Det er forsimplet og klicheagtigt og allerede i starten ved man hvordan det ender, da man ser de tre forskellige selskaber der konkurrerer mod hinanden. Alt midtimellem er bare fyld, for at vise røv og bryster og så nogle usandsynlige kærlighedsfloskler. Knægten som skal vælge er ikke i Danmark i særligt lang tid og har ikke et forhold til nogle af pigerne i særligt lang tid, men næsten allerede på første date er han klar på at bliver gift og starte en familie. Ting der normalt illustrerer længerevarende situationer, er blevet kondenseret at ske i løbet af ingen tid og kameraføringen og den lettere fiskeobjektive linse der er brugt får billedet til at vride når der panoreres – det var til at få spat af.

Kineser På Sengekanten / Dan Ma Jiao Wa / Sexy Girls of Denmark 1973

Den handler mindre om hvad præmisset i filmen egentligt handler om – at han skal vurdere tre firmaer. Jeg havde forventet at høre lidt mere om og se lidt mere til hvad de forskellige firmaer egentligt havde at tilbyde, udover et kønt pige der åbenbart var villig til at gå i seng med hvem-som-helst for at sikre kontrakten til deres firma. Det var det eneste filmen handlede om, og så hvor frie vesten var og at pigerne er ludere og kan købes til en gang sjov, og så at alle kinesere åbenbart løser alle deres problemer ved at sparke og slå lidt til hinanden, for så at stå sammen mod en fælles fjende – i dette tilfælde en kineser der syntes han helt sikkert kunne klare dem begge.

Igen, nøgne piger er slet ikke problemet, men hvis historien lægger op til noget andet og mere seriøst, så passer det bare ikke ind at det er det eneste det handler om. Knægten viser sig jo for dælen til ikke at være voksen nok til den opgave der bliver pålagt ham, og det forudsigelige valg af firma og det firmas pige han er mest interesseret i er jo bare endnu mere hovedrystende. Filmen er indlysende allerede indenfor de første ti minutter… og resten er så bare brugt til at vise hvad der skete indtil han nu valgte det der var indlysende. Generelt, lidt spild af tid, og selvom den bliver annonceret som tilsvarende de danske sengekantsfilm, så mangler den totalt charmen. Den er alt for stiv i betrækket og er generelt lidt kedelig og da man allerede fra starten ved hvordan det ender, sidder man lidt bare og venter på de nøgne damer… og bliver lidt irriteret over den gifteivrige knægt. Det ville have været en hel anden film hvis man havde fulgt faderen til Danmark, fremfor knægten – en HELT anden slags film.

Hvad formålet med filmen er, er lidt uvist, for historien holder bare ikke særligt godt. Hvis den skal ses som en sjovt lille lystspil hvor øst møder vest… så virker den da til dels, men virker simplificeret og kunstig.

Jeg vil give filmen 2 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se filmens DVD cover her:

Kineser På Sengekanten / Dan Ma Jiao Wa / Sexy Girls of Denmark 1973

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)

Categories: Anmeldelse, DVD Tags: , , ,


  1. Gynther Meyer
    9 december, 2009 på 09:53 | #1

    Fin fin anmeldelse, men Birte Tove tog altså ikke til Kina i 70′erne og lavede film, som det nævnes. Hun tog derimod til den britiske kronkoloni Hongkong.

    VA:F [1.9.13_1145]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.13_1145]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy