Hjem > Anmeldelse, DVD > Marley And Me (2008) DVD anmeldelse

Marley And Me (2008) DVD anmeldelse


Marley And Me 2008

Synops:
Fra instruktøren bag “The Devil Wears Prada” kommer filmatiseringen af bestselleren “Marley & Me”. Det nygifte par John og Jenny Grogan flytter sydpå til en ny, solbeskinnet tilværelse i Florida, hvor de bliver ansat som journalister på hver sin avis og køber deres første hus. Mens de overvejer, om de vil have børn, får de det råd at anskaffe sig en hund, og de køber en lille nuttet golden retriever, som får navnet Marley. I løbet af ingen tid bliver den til en 50 kg tung damptromle af utæmmet energi og forvandler deres hjem til et katastrofeområde.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NicheFilm.dk

Thumbs Up:

Thumbs Up!!!

Handling:
Marley og Mig handler om journalisten John Grogan (Owen Wilsons), der køber en lille golden retriever hundehvalp til hans kone Jennys (Jennifer Aniston) fødselsdagsgave. Hun er også journalist. Han er ikke helt klar til at skulle have børn og være far, selvom de to netop er blevet gift og er flyttet til det varme Florida, for at begynde resten af deres liv sammen. De har begge fået nyt job, på hver sin avis, så der er virkelig gang i karrieren for dem begge.

Marley And Me 2008

Den lille søde hundehvalp ændrer deres liv drastisk. De kommer begge til at holde rigtigt meget af Marley, som de ender med at kalde hunden, som er så lille, så nuttet og åh så kær… men ikke ret lang tid. I løbet af et år har Marley vokset sig stor og stærk og den er sprængfyldt med energi. Den hiver og slider i John og Jenny når de går tur med den. Den er helt ustyrlig, så de prøver en hundetræningsskole, men det nytter ikke noget og efter kun en lektion bliver hele familien Grogan bortvist.

Johns ven og kollega Sebastian er noget af en playboy og single. Han elsker dog Marley over alt på Jorden, da den hjælper ham til at komme i kontakt med en masse unge damer, når han, John og Marley er på gåtur eller cafe besøg sammen.

Marley And Me 2008

Som tiden går får John og Jenny dog børn og hverdagen bliver presset og stresset.. Marley har ikke tænkt sig at give dem en lettere hverdag, så han bliver bare ved med at være den frække hund han hele tiden har været og så må familien ellers bare indfinde sig med det og få hverdagen til at køre på bedste vis og de klarer sig da også. Johns karriere kører stadig på skinder, imens Jenny vælger at blive hjemmegående husmor. Nogle år senere flytter de fra det dårlige kvarter og det lille hus i Florida og tager på landet. Her kan familien leve i et sikkert miljø og Marley kan boltre sig. Desværre bliver Marley en dag syg og pludselig indser hele familien hvor meget de egentlig elsker den til tider irriterende hund. John haster afsted til dyrelægen med Marley. Hvad er der mon galt med ham? Se selv filmen og få hele denne vidunderlige historie med.

Tekniske Detaljer:
Marley & Me varer lige godt 2 timer. Lydensporet er Engelsk Dolby Digital Surround Sound 5.1. Undertekster findes på Dansk, Norsk, Svensk og Finsk. Formatet er rigtig 2.35:1 widescreen.

Marley And Me 2008

Ekstra Materiale:
Ekstramaterialet består af en helt masse slettede scener, samt en Gag Reel, hvor man ser sjove episoder fra optagelserne. Der er også 5 featuretter om filmen, samt en Digital Kopi, som du kan ligge ind på din computer eller bærbare.

Trivia:
Filmen er instrueret af David Frankel, som du måske kender som instruktøren af The Devil Wears Prada. Hvad du måske ikke ved er at han også har instrueret 2 episoder af krigsdrama serien Band Of Brothers, samt diverse episoder af Sex & The City og Entourage. Marley & Me var oprindeligt en bog skrevet af virkelighedens John Grogan http://www.johngroganbooks.com/index.cgi og manuskriptet er blevet lavet af Scott Frank (Minority Rapport, The Interpreter, Get Shorty) og Don Roos (Happy Endings, Single White Female). Hovedrollerne besættes af den skøre Owen Wilson og den smukke Jennifer Aniston. Owen har medvirket i diverse komedier i sin karriere. Måske har du set ham i Zoolander, Starsky & Hutch, Wedding Crashers, You Me and Dupree, Night At The Museum eller Drillbit Taylor? Jennifer kender de fleste fra TV-serien Friends (VENNER) men hun har efterhånden også en del film på sit CV. Blandt andet He’s Just Not That Into You, The Break-Up, Friends With Money, Rumor Has It, Along Came Polly, Bruce Almighty og Rock Star.

Marley And Me 2008

I filmen blev der brugt 22 forskellige Golden Retriever hunde til at spille den ene rolle som Marley. Bogens forfatter John Grogan, som spilles af Owen Wilson, har selv en lille rolle i filmen. Han er Cocker Spaniel ejeren ved hunde trænings kurset. Owen Wilsons rigtige forældre spiller også hans forældre i filmen. Hans mor havde dog problemer med at huske, ikke at kalde ham Owen, har hun udtalt.

Vurdering:
Marley & Me er en livsbekræftende historie på godt og ondt. Det er en fantastisk humoristisk film, men den skiller sig alligevel ud fra de normale film i hunde genren, som for eksempel Turner & Hund og Beethoven. I Marley & Me er det ikke kun hunden der i fokus igennem filmen, men familiens andre medlemmer spiller også en stor rolle i historien, der omhandler alverdens hverdags situationer, problemer, glæder og sorger. Den handler i høj grad om at starte et liv sammen som familie og ikke bare give op, fordi hverdagen driller dig lidt. Jeg vil anbefale dig at læse et lille stykke af et godt råd jeg har fundet på iLive.dk, som beskriver temaet i filmen på en prik….

Der er desværre mange af os, som undskylder vores glæde – i det uendelige. Vi har ikke sat os for at gøre det, men vi bliver ved med at betro os selv, – En skønne dag, så vil jeg være glad. Vi betror os selv at når regningerne er betalt, når vi kommer ud af skolen, får første job eller forfremmelse… så! Vi forsikrer os selv om at tilværelsen bliver bedre, når vi først er gift, får en lille eller én til. Så frustreres vi over at børnene endnu ikke er store – vi skal nok blive mere tilfredse til den tid. Men så er vi blevet utilfredse over at have en teenager i huset.

Læs hele artiklen på www.iLive.dk

Marley And Me 2008

Filmen kan klart anbefales til store og små, ja til hele familien faktisk. Der er drama. Der er underholdning. Der er romantisk og der er spænding.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på DVD på moviezoo.dk:

Køb filmen på Blu-Ray på moviezoo.dk:

John Grogan: A dog doesn’t care if you’re rich or poor, educated or illiterate, clever or dull. Give him your heart and he will give you his.

Se traileren her:



VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)



  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy