Hjem > Anmeldelse, DVD > MoH: Jenifer (2005) DVD anmeldelse

MoH: Jenifer (2005) DVD anmeldelse


Masters Of Horrors Jenifer 2005

Synops:
Jenifer er ikke som andre piger. Hendes smukke krop står i skarp kontrast til hendes absurd vanskabte ansigt og hun omgives af en kraft, som besnærer hendes omgivelser. De mænd som kommer hende nær fratages både krop og sjæl. Da betjenten Frank adopterer Jenifer efter at have reddet hendes liv, lærer han at efter alle gode gerninger følger en ond.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Moviezoo.dk

Thumbs Up:

Thumbs Up!!!

Handling:
Den retskafne betjent, Frank (Steven Weber), redder den unge pige Jenifer fra at blive slået ihjel af en mand, der mest af alt kunne ligne en sindssyg hjemløs, men som senere viser sig at have været en ret velhavende forretningsmand, hvis familie ikke længere vil have noget med at gøre, netop på grund af hans altopslugende affære med Jenifer. Ingen vil hjælpe den hjælpeløse og stærkt vansirede Jenifer og da hun ender på et hospital for sindslidende beslutter Frank sig for at hjælpe hende og bringer hende med sig hjem til sin familie, som ikke er særligt vilde med at have hende boende. Jenifer viser sig da også hurtigt at være anderledes i enhver forstand, med hendes uskyldige og nærmest barnlige opførsel og seksuelle tiltrækningskraft, uden forståelse for de personlige og samfundsmæssige konsekvenser.

Masters Of Horrors Jenifer 2005

Ganske langsomt bliver Frank styret mod afgrunden, mens han prøver på at beskytte og elske den dyriske Jenifer, men han erkender til sidst at han ikke længere kan se igennem fingre med de uhyrligheder som Jenifer er skyld i og han beslutter sig så for at gøre noget ved det med fatale konsekvenser.

Tekniske Detaljer:
Masters of Horrors Jenifer varer cirka 60 minutter og så er der også godt 60 minutter med ekstramateriale på DVD’en. Du kan vælge undertekster på Dansk. Filmen vises i formatet 16:9 widescreen og lyden er Dolby Digital 2.0.

Masters Of Horrors Jenifer 2005

Ekstra Materiale:
Der er både trailers, interviews med skuespillerne og instruktøren og andre tilknyttet produktionen og nogle bag filmen sekvenser der belyser forskellige aspekter af hvorfor og hvordan afsnittet blev lavet.

Trivia:
Jenifer er intrueret af Dario Argento, som gennem de seneste 30 år har været en del af eliten blandt gysergenrens instruktører: Med klassikerne “The Bird with The Crystal Plumage” og “Cat O’” Nine Tails” etablerede han sig som instruktør; selvom han oprindeligt startede som manuskriptforfatter med den episke fortælling “Once Upon a Time in the West”, skrevet til instruktør-veteranen Sergio Leone.

Masters Of Horrors Jenifer 2005

Gysergenrens største instruktører, fra USA, Asien og Europa, skrev historie, da de i 2005 gik sammen om projektet ‘Masters of Horror’. 13 gyserfilm fra 13 af genrens absolutte mestre. Masters Of Horror er en samling af film instrueret af Dario Argento, Joe Dante, John Carpenter, Lucky McKee, Stuart Gordon, Don Coscarelli, Mick Garris, John Landis, William Malone, Takashi Miike, Tobe Hooper, Larry Cohen og John McNaughton. Hver instruktør har bidraget med en film af 1 times varighed efter frit manuskript og egne visioner. Du kan læse mere om Masters of Horror på IMDb.com og MastersofHorror.net

Vurdering:
Dette afsnit har den klassiske opbygning af gamle gyserfortællinger, hvor handlingen slutter akkurat samme sted som den startede: at historien på en måde går i ring. Det gode bliver indfanget af det onde og bliver langsomt drevet til vanvid og da den ”gode” hovedperson så prøver at stoppe eller dræbe den ”onde”, så kommer der en anden ”god” karakter og forhindrer det og bliver så selv indfanget af det onde.

Masters Of Horrors Jenifer 2005

Effekt folkene har gjort et stort stykke arbejde for at skabe Jenifers vansirede ansigt, men det ville nok have været smartere hvis instruktøren havde valgt kun at vise små brudstykker i stedet for at vise hele ansigtet i forskellige scener, da man lidt mister illusionen om det grufulde ansigt, når man ser for meget af det og ser at det bare er en maske. De skulle nok have stolet på at folks fantasi er meget mere effektiv end hvis man viser dem alt.

Jeg vil give filmen 3 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Læs andre Masters of Horror anmeldelser herunder:
Masters of Horror: Chocolate (2005)
Masters of Horror: Cigarette Burns (2005)
Masters of Horror: Dreams In The Witch-House (2005)
Masters of Horror: Incident On And Off… (2005)
Masters of Horror: Sick Girl (2006)

Se traileren her:



VN:F [1.9.2_1090]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.2_1090]
Rating: 0 (from 0 votes)
| More

  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree

Privacy Policy