NicheFilm.dk

Synops:
Den aldrende mafiabagmand, Joe Cabot, har samlet seks forbrydere uden forbindelse til hinanden til et break hos en juveler i en søvnig L.A. forstad. Under kodenavnene Mr. White, Mr. Orange, Mr. Blue, Mr. Blonde, Mr. Brown og Mr. Pink gennemfører de kuppet, men politiet er på stedet med det samme og ikke alle slipper helskindet væk.I en forladt lagerbygning samles de en efter en, og efterhånden breder mistanken sig om, at de er blevet udsat for et komplot. Men hvem er stikkeren, hvem tilkaldte politiet og hvor er Joe Cabot?

Mr. White: What was that? I’m sorry, I didn’t catch it. Would you repeat it?
Mr. Blonde: Are you gonna bark all day, little doggy, or are you gonna bite?

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NicheFilm.dk

Thumbs Up:

Handling:
Reservoir Dogs tager sin start på en lille Diner et sted i USA, hvor otte mænd spiser morgenmed og drikker kaffe sammen. Samtalen drejer sig om Madonnas sang ”Like A Virgin” og hvordan den skal tolkes. Da mændene er ved at være færdige med morgenmaden, drejer samtalen over i emnet drikkepenge og derfra videre til servitricernes job. Vi får egentlig ikke at vide hvad mødet har handlet om, men vi får en ide om at det er nogle barske fyre vi sidder til bords med, da de snakker et beskidt sprog og ikke er bange for at true hinanden med at blive skudt. Herefter starter musikken og filmens titel ruller over skærmen alt imens der springes tidsmæssigt frem til filmen slutning. Mr. Orange (Tim Roth) er blevet skudt og ligger storblødende på bagsædet af Mr. Whites (Harvey Keitel) bil. De er på vej til mødestedet, som er en forladt lagerbygning. Mr. White får slæbt Mr. Orange indenfor og lagt ham ned på gulvet, hvor han prøver at berolige ham. Pludselig dukker en meget vred Mr. Pink (Steve Buscemi) op i hallen. Han råber og skriger og fabler om at de er gået i et baghold og at der må være en stikker på holdet, som Joe Cabot (Lawrence Tierney) har sammensat af seks forskellige kriminelle typer, til at røve en diamant butik. Mr. White og Mr. Pink, snakker sammen over en smøg og prøver at stykke begivenhederne samme. Vi ser Mr. Pinks flugt i et flashback til en halv times tid tidligere på dagen, hvor han styrter væk fra røveriet, med tre betjente lige i hælene… han får kapret en bil og skyder samtidig et par betjente imens han flygter i bilen og dækkene hviner. Tilbage i hallen snakker de videre og begynder at gætte på hvem stikkeren er. Mr. Blue (Edward Bunker) og Mr. Brown (Quentin Tarantino) formodes begge at være blevet dræbt, imens de ikke helt kan finde ud af om Mr. Blonde (Michael Madsen) er blevet fanget, dræbt eller er sluppet væk. Mr. Pink fortæller at han fik diamanterne med væk fra kuppet og at han har gemt dem et sikkert sted, i tilfælde af, at politiet kender til deres hemmelige mødested og kommer brasende i løbet af få minutter.

Vi ser nu et Flashback, hvor Mr. White mødes med Joe. Man fonemmer at de er gode venner og har kendt hinande længe. De småsnakker lidt og Joe spørger til Alabama (hun medvirker i filmen True Romance) som han ikke har set i nogen tid. De er holdt op med at arbejde sammen. De har tidligere været makkerpar og har stjålet og røvet sammen. Tilbage i lagerbygningen ankommer nu Mr. Blonde, som afbryder Mr. White og Mr. Pink i et skænderi. Mr. Blonde fortæller at han har snakket med Joes søn Eddie og at han er på vej til mødestedet. Han har en overraskelse med i bilen udenfor. Her ligger politimanden Marvin Nash (Kirk Baltz) som de slæber ind i bygningen og begynder at tæske løs på. Imens ser vi et flashback hvor vi lærer Mr. Blonde bedre at kende. Han har siddet fire år i fængsel og ikke stukket Joe til politiet. Joe er taknemmelig og hjælper Mr. Blonde med at få et rigtigt job ”på papiret”, så han kan være i fred for hans tilsynsværge, men også et job som sjette person i røveriet de er ved at planlægge. Tilbage i hallen ankommer Nice Guy Eddie og beordrer Mr. Pink og Mr. White til at køre deres biler udenfor væk, så de ikke vækker mistanke. Han kører selv med, så de sammen kan hente diamanterne efterfølgende. Mr. White bliver ladt alene i hallen med den sårede Mr. Orange og den lemlæstede politimand. Her begynder en af de mest chockerende og mærkværdige tortur scener på film. Mr. Blonde tænder for K-BILLY radiostationen, der kun spiller hits fra ’70erne. Til tonerne af den glade musik torturerer Mr. Blonde politimanden både psykisk og fysisk. Han truer ham med sin pistol helt op i ansigtet, alt imens han lover ham en langsom og pinefuld død. Så skærer han politimandens venstre øre af med en barberkniv og snitter ham lidt i ansigtet. Imens musikken spiller går han en tur ud i bilen og henter en dunk benzin, som han hælder ud over den forslåede betjent, der tigger og beder for sit liv.

Vender de andre mon tilbage med diamanterne? Er der mon en stikker på holdet? Finder politiet det hemmelige mødested. Spørgsmålene er mange og du bør selv se denne ny-klassiker for at få hele historien og alle svarerne med.

Tekniske Detaljer:
Reservoir Dogs er lavet i 1992 og på Dansk kaldes den for ”Håndlangerne” Filmen er netop udgivet på Blu-Ray Region B i Danmark, hvilket betyder at kvaliteten er blevet væsentlig bedre. Filmen har DTS-HD Master Audio 5.1 eller Dolby Digital 5.1 lydspor. Billedformat: er 1080p High-Definition 2.35:1 Widescreen. Underteksterne kan vælges på Dansk, Svensk, Norsk, Finsk. Filmen varer 99 minutter. Desværre har Nordisk Film ikke fået plads til noget ekstramateriale på Blu-Ray Disc’en, men en trailer til filmen kan ses i bunden af denne anmeldelse.

• Harvey Keitel spiller Mr. White – Larry Dimmick
• Tim Roth spiller Mr. Orange – Freddy Newandyke
• Michael Madsen spiller Mr. Blonde – Vic Vega
• Steve Buscemi spiller Mr. Pink
• Edward Bunker spiller Mr. Blue (as Eddie Bunker)
• Quentin Tarantino spiller Mr. Brown
• Lawrence Tierney spiller Joe Cabot
• Chris Penn spiller Nice Guy Eddie Cabot
• Kirk Baltz spiller Ofcr. Marvin Nash

Trivia:
Quentin:
Reservoir Dogs er Quentin Tarantinos gennembruds film som blev udgivet i 1992. Han har selv skrevet og instrueret filmen og spiller endda en mindre rolle heri også. Tarantinos første film, My Best Friends Birthday udkom i 1987 og blev ikke den store succes. Efter ”Håndlangerne” fik Tarantino lavet sin manuskrip ”True Romance” til en film året efter i 1993, men var ikke selv yderligere involveret i denne film. I 1994 slog han så sit navn fast i filmverdenen, med Oscarvinderen Pulp Fiction, som yderligere vandt 43 priser. Reservoir Dogs har vundet 8 priser og er blevet nomineret til yderligere 5 priser. Tarantino er netop nu aktuel i biograferne med filmen Inglorious Basterds og arbejder på i øjeblikket som producer på filmen Machete (2010), samt remakes af filmene ”Come Drink With Me” og ””Faster, Pussycat Kill Kill”. Tarantino er ikke glad for ”Product Placement” i sine film og derfor må rygerne i hans film altid nøjes med en pakke ”Red Apples”, som ikke eksisterer i virkeligheden og morgenmadsprodukter er altid af mærker, som udgik i ’70erne.

Skuespillerne:
Quentin Tarantino ville oprindeligt gerne have haft James Woods til at spille en rolle i filmen og gav hans agent 5 forskellige lønforslag, som alle blev afvist, uden at nævne det for Woods, som normaltvis ville hæve noget mere i løn. Da Tarantino og Woods senere mødte hinanden for første gang, blev Woods så irriteret at han fyrede sin agent. Tarantino fortalte dog aldrig Woods hvilken rolle han skulle have spillet, da skuespilleren i rollen klarede det med bravour selv. Det formodes at der tales om Tim Roths rolle som Mr. Orange.

George Clooney læste til rollen som Mr. Blonde/Vic Vega men fik afslag. Christopher Walken blev tilbudt rollen som Mr. Blonde, men afslog. Vincent Gallo afslot rollen som Mr. Pink og David Duchovny var også til audition. Samuel L. Jackson læste til rollen som Mr. Orange men fik den ikke. Tarantino var dog så imponeret af ham at han fik ham med i sin næste film Pulp Fiction 2 år senere.

Steve Buscemi læste og til rollen som Mr. White, men fik i stedet for rollen som Mr. Pink, som i filmen ikke kan forstå hvorfor man automatisk skal give drikkepenge til servetricerne. Buscemi fik derefter en cameo rolle i Pulp Fiction hvor han spiller Tjener.

Michael Madsen læste oprindeligt til rollen som Mr. Pink, men fik altså rollen som Mr. Blonde. Han havde det ikke godt med optagelserne af tortur scenen hvor han fik besked på at slå Politimanden spillet af Kirk Baltz. Baltz improviserede under tortur scenen en af sine replikker og bad om nåde da han havde en kone og et nyfødt barn derhjemme. Dette rystede Madsen så meget, da han netop selv lige var blevet far, at han var nødt til at tage en pause fra optagelsen. Mr. Blondes rigtige navn i filmen er Vic Vega. Han har samme efternavn som Vince (John Travolta) i Pulp Fiction. Tarantino har fortalt at Vic og Vince er brødre og at han forestillede sig at lave en efterfølger til de to film, kaldet ”Double V Vega”, men både Madsen og Travolta er efterhånden blevet for gamle, til at kunne videreføre deres roller og Tarantino har derfor lagt ideen på hylden.

Low-Budget:
Tarantinos plan var at lave filmen for 30.000$ og med hjælp fra sine venner. Heldigvis blev han ringet op af Harvey Keitel, der havde læst manuskriptet og ønskede at blive skuespiller og producer på filmen. Keitels involvering i projektet forhøjede budgettet til $1,5 million. Da budgettet stadig var lavt brugte skuespillerne ofte deres eget tøj i filmen. For eksempel Mr. Pinks sorte bukser, Mr. Blonds sorte cowboy støvler og Nice Guy Eddies jakke. Quentin skrev manuskriptet på 3½ uge. Filmen indeholder ordet ”Fuck” 272 gange. Varehuset hvori det meste af filmen foregår er et gammelt lighus. Robert Kurtzman gik med til at lave make-up special effekterne gratis, på betingelse af, at Tarantino ville skrive et manuskript til From Dusk Till Dawn fra 1996, som er baseret på en historie af Kurtzman. Filmen har ikke noget orkester musik på lydsiden, men benytter sig udelukkende af musiknumre, som spilles på radiostationen K-BILLY, som er den samme radiostation fra Tarantinos første film ”My Best Friends Birthday”.

Vurdering:
Reservoir Dogs er en meget speciel film, der foregår på meget få lokationer. Historien er ikke specielt stor, men den bliver fortalt med stil og replikkerne sidder lige i skabet. Tarantino er efterhånden blevet kendt for sine dialoger i filmene og der er meget få, der kan gøre ham kunststykket efter. Det er som om hver eneste sætning bare emmer af råhed og en fandens sej jargon, tilføjet alverdens motherfucking bandeord. Det er ikke altid at samtalerne har relevans for filmen, men det er skægt at lytte med på, når skuespillerne diskuterer et eller andet emne. Skuespillet er eminemt og skuespillerne lever sig virkeligt ind i deres roller og virker 100% troværdige. Det er en fryd for krop og sind at tage på en rejse ind i Quentin Tarantinos unikke univers.

Musikken er også nøje udvalgt af Tarantino og han har efterhånden bevist at han formår at samle lidt ældre sange op og gøre dem populære igen. Måske er det fordi jeg ikke er lige så gammel som ham, eller fordi jeg bor i et andet land, at jeg aldrig har hørt numrene før, men de formår hver gang at spille sig ind på min private hitliste.

”Håndlangerne” er bestemt værd at se på Blu-Ray, hvis du har et Full-HD fladskærms TV med et ordentligt lysanlæg sluttet til. Billederne er knivskarpe og man kan tydeligt se de mindste detaljer, så som Chris Penns sved, der løber ned af panden, ved et møde på Joes kontor. Tarantino gør også tingene på sin egen måde og prøver nogle ting af. For eksempel filmes en scene fra lang afstand, ind i et rum, hvor Harvey Keitel snakker med Steve Buscemi. Harvey er i billedet, imens Buscemi, der deltager i samtalen, ikke kan ses i billedet, da han står bag en væg. Senere da Michael Madsen skærer politimandens øre af, panorer kameraet væk fra Madsen, så han er yderst til højre i billedet, imens fokus rettes imod en tom port. Det er ofte det man ikke ser på filmen, og dermed selv skal forestille sig, der gør den uhyggelig. Lidt sjovt er det dog også efterfølgende da Madsen står med det afskårede øre i hånden og taler direkte til det og efterfølgende kigger på betjenten og spørger om han hørte det? En anden scene der er værd at nævne, er da Mr. Orange fortæller om sit vendetta med fire betjente på et WC, hvor han har sin taske fyldt med Hash. Her giver Tarantino virkelig los og blander slow-motion sekvenser med en skæv lydside og en ud-af-kroppen følelse… Det er svært at beskrive, men helt klart værd at se…

Jeg vil give filmen 6 af 6 Thumbs-Up. For mig, er dette et mesterværk.

Mr. Pink: Hey, why am I Mr. Pink?
Joe: Because you’re a faggot.
Mr. Pink: Why can’t we pick our own colors?
Joe: No way, no way. Tried it once, doesn’t work. You got four guys all fighting over who’s gonna be Mr. Black, but they don’t know each other, so nobody wants to back down. No way. I pick. You’re Mr. Pink. Be thankful you’re not Mr. Yellow.
Mr. Brown: Yeah, but Mr. Brown is a little too close to Mr. Shit.
Mr. Pink: Mr. Pink sounds like Mr. Pussy. How ’bout if I’m Mr. Purple? That sounds good to me. I’ll be Mr. Purple.
Joe: You’re not Mr. Purple. Some guy on some other job is Mr. Purple. Your Mr. PINK.
Mr. White: Who cares what your name is?
Mr. Pink: Yeah, that’s easy for your to say, you’re Mr. White. You have a cool-sounding name. Alright look, if it’s no big deal to be Mr. Pink, you wanna trade?
Joe: Hey! NOBODY’S trading with ANYBODY. This ain’t a goddamn, fucking city council meeting, you know. Now listen up, Mr. Pink. There’s two ways you can go on this job: my way or the highway. Now what’s it gonna be, Mr. Pink?
Mr. Pink: Jesus Christ, Joe, fucking forget about it. It’s beneath me. I’m Mr. Pink. Let’s move on.
Joe: I’ll move on when I feel like it… All you guys got the goddamn message?… I’m so goddamn mad, hollering at you guys I can hardly talk. Pssh. Let’s go to work.

Køb Blu-Ray filmen på moviezoo.dk:

Køb DVD filmen på moviezoo.dk:

Køb Soundtracket på moviezoo.dk:

Se traileren her: