Hjem > Anmeldelse, DVD > Unborn (2009) DVD anmeldelse

Unborn (2009) DVD anmeldelse


The Unborn 2009

Synops:
“Jumpy vil fødes nu!” Ordene kommer ud af munden på den lille dreng, Casey er babysitter for, men budskabet stammer fra et helt andet sted. Casey har længe lidt af mareridt, hvori der optræder en lille dreng med mørke, indsunkne øjne og et barnefoster, der virker skræmmende på hende. Og der er skygger nok i hendes fortid med en mor, der begik selvmord, da hun var lille – hun skulle bare vide, hvor langt skyggerne rækker tilbage. Da Casey graver dybere i sagen, viser det sig nemlig, at hun og hendes familie, der har en tradition for tvillingefødsler, bliver forfulgt af en ånd – en “dybbuk” – der er for ond til at komme i himlen, og som derfor gør alt for at komme tilbage. Tilbage i en levende krop. Tilbage via en spejling. Og hvad andet er en tvilling end den perfekte spejling? David S. Goyer spinder et net af uhygge over en fredelig forstad med sin fabel om tvillinger, nazistiske eksperimenter og jødisk mystik.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NicheFilm.dk

Thumbs Up:

Thumps Up!!!

Handling:
Filmen handler om den unge Casey der for det meste bor alene. Hendes far er forretningsmand og han er sjældent hjemme, da han rejser meget. Casey løber meget. En dag på en løbetur finder hun en vante på stien. Da hun vender sig om ser hun en lille uhyggelig dreng. Da hun blinker er han pludselig blevet til en hund, med en underlig gipsmaske på. Hun løber ind i skoven og pist, så er den væk. Masken ligger dog på jorden og er bundet fast til noget der er begravet. Casey graver det op og finder et foster i et glas. Fostret åbner øjnene. CHOK! I næste scene ser vi Casey snakke i telefon med sin veninde, der prøver at tyde drømmen for hende. Hun er igen alene, denne gang i et nabohus, hvor hun passer børnene. Den lille dreng i huset er stået op og står med et spejl ind over den lille babys ansigt. Da Casey spørger hvad han laver vender han sig om og snitter hende på kinden med spejlet. Han siger ”Jumpy vil fødes nu!”

The Unborn 2009

Næste dag er veninden lidt skræmt, da hun hører om episoden. Hun har hørt fra sin overtroiske bedstemor at babyer ikke må se sig selv i et spejl, da dette betyder de vil dø. Da babyen et par dage senere er død, begynder Casey virkelig at blive bange. Hun ser flere og flere syner og har konstant mareridt om natten. Da der går noget galt med hendes øje, opsøger hun lægehjælp. Lægen siger der ikke er noget i vejen med hende, men fortæller at en mulig forklaring på hendes øje problem, kan skyldes at hun er tvilling. Hun får bekræftet af hendes far, at hun faktisk var tvilling, men at hendes tvillingebror døde i moderens mave. Da hun spørger hvad de kaldte hendes nu afdøde tvilligebror, svarer faderen ”Jumpy!” Moderen der sidenhen har taget sit eget liv efter en depression, har efterladt Casey nogle underlige billeder og smalfilm, som fører hende på sporet af en gammel dame, der viser sig at være hendes mormor. Først vil hun ikke snakke med Casey da hun ser et gammelt billede, som Casey har taget med. Hun ombestemmer sig dog en dags tid senere og beder Casey komme forbi plejehjemmet, sent om aftenen, da hun har vigtige oplysninger, som ikke kan vente…. Du må se filmen for at få resten af historien med.

The Unborn 2009

Tekniske Detaljer:
Filmen The Unborn er blevet indspillet i 2008 og udgivet på DVD i 2009. Den varer lige godt 85 skræmmende minutter. Billedformatet er rigtig biografformat i 2.40:1 Widescreen. Lydsporet er i top med Engelsk 5.1 Dolby Surround Sound. Filmen der er udgivet af Universal har undertekster på følgende sprog: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk, Islandsk, Hollandsk, Ungarnsk, Arabisk, Tjekkisk og Polsk.

Ekstra Materiale:
DVD’ens ekstramateriale består af slettede scener, der ikke blev plads til i filmen. På hjemmesiden traileraddict.com kan du finde mange flere trailers, fraklip og interviews til The Unborn.

Trivia:
The Unborn er skrevet og instrueret af David S. Goyer, som vi kender fra fra mange andre film. Han instruerede i 2007 gyserfilmen The Invisible og vampyrfilmen Blade 3: Trinity i 2004. Han startede karrieren som manuskriptforfatter i 1990 med Van Damme’s Death Warrant. Siden fulgte Blade filmene, Jumper fra 2008 og blandt andet de populære Batman Begins (2005) og Batman: The Dark Knight (2008). Han arbejder i øjeblikket på X-Men spin-off filmen om Magneto, der står til at udkomme i 2011. Han har ydermere været producer på Mission To Mars fra 2000 og Ghost Rider fra 2007, samt Blade TV-serien.

The Unborn 2009

I filmens hovedrolle finder vi smukke Odette Yustman, som Casey Beldon. Hun ligner til forveksling Megan Fox. Hun har dog også haft en mindre rolle i Transformers fra 2007, samt en lidt størrre rolle i Cloverfield, hvor hun spiller Beth McIntyre. Caseys kæreste Mark spilles af Cam Gigandet der spiler James i Twilight (2008) og Ryan McCarthy i Never Back Down (2008), samt Kevin Volchok i The O.C. TV-serien. Cam har en look-a-like i Paul Walker fra The Fast And The Furious og man tænker lidt om de mon er blevet castet på grund af deres udseende, som til forveksling ligner nogle af de lidt større Hollywood navne. Gary Oldman har en birolle i filmen, som Jødisk præst, der skal hjælpe med en exorcisme.

Vurdering:
Ratingen på IMDb.com giver normaltvis et godt billede på kvaliteten af film. The Unborn har dog kun fået 4,5 af 10 mulige stjerner, så det var med en hvis skepsis jeg satte DVD’en i maskinen. Jeg blev dog ret overrasket. Den filmiske oplevelse var virkelig fed. Utrolig flotte, kolde og uhyggelige billeder fra en by ramt af vintervejr. David S. Goyer bruger blandt andet slow-motion i små sekvenser. Han klipper også uhyggelige singleframe billeder ind, til virkelig at skræmme og give chok effekter og jeg synes det virker. Jeg startede filmen sent om aftenen, men besluttede mig hurtigt for at gemme den til næste formiddag i stedet. Jeg blev skræmt, som en rigtig gyserfilm gerne skal skræmme sit publikum. Slutningen, som jeg selvfølgelig ikke kan afsløre, er dog lidt for hurtig og det er med garanti det, der trækker filmen ned hos andre anmeldere. Jeg synes dog den virkede fint og skræmte mig, en voksen mand, fra at turde se den en mørk og stormfuld aften. Og som min kammerat engang sagde til mig: ”Små børn i gyserfilm, er aldrig et godt tegn!”

Jeg vil give filmen 5½ af 6 mulige Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:



Se interview med David S. Goyer her:

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)



Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy