ZombieWestern (2007) DVD anmeldelse

Synops:
Virgil bor i en saloon langt, langt ude på prærien. Hverken hans far eller farens to venner, Hank og Eddie, tager ham seriøst. En dag bliver saloonen overfaldet af en masse zombier. Lykkes det Virgil at bevise, at han ikke er en svagpisser? Og hvem er stammeflækkeren? Og hvad er der lige med den store motorsav?
Anmeldt af: Thomas
Filmen er stillet til rådighed af: NicheFilm.dk
Thumbs Up:

Handling:
ZombieWestern: It Came From The West handler om lille Virgil, der bliver kaldt Svag-pisser af både sin far og faderens cowboy-kammerater. En flok trætte Indianerne beslutter sig en dag for at benytte det forbudte ritual og frem-mane en masse døde zombier, som de håber kan ordne Stammeflækkeren aka The Dark Butcher, som simpelthen koster dem for mange Indianerliv, i kampen imod cowboys’ene. Zombierne angriber Johnnys Saloon, hvor lille Virgil netop har smagt på en ordentlig joint, for at bevise at han i hvert fald ikke er en svag-pisser. Han bliver godt skæv og synes ikke at være bange da zombierne angriber. Hans far prøver først at skyde zombierne, men de vil bare ikke dø. Han tager Virgil med op på værelset, hvor han vil hente sin modificerede motorsav, der har dynamitstænger hængende som ekstraudstyr, samt også kan skyde. I det øjeblik går det op for Virgil, at det er hans far, der er Stammeflækkeren. Desværre vil motorsaven ikke virke og den bliver låst inde i pengeskabet, sammen med Virgil. Stammeflækkeren forsvinder ned i baren igen, for at kæmpe imod zombierne, med knuste flasker og dynamitstænger. Lille Virgil, der er lidt af en handyman, får repareret motorsaven og saver sig ud af pengeskabet for at deltage i løjerne i baren. Han går helt amok med motorsaven og smadrer en masse zombier, på lige fod med hans far. Desværre ender det med at faderens venner, Hank og Eddie, også bliver til zombier, og de må derfor også dø. Saloon-ejeren Johnny slipper uden mén og nyder massakren fra sit gemmested bag baren. Han har dog rigelig tid til lige at sætte en plade med noget stemningsmusik på, imens der kæmpes. Slutningen kan vi selvfølgelig ikke afsløre, men filmen stopper ikke her…
Tekniske Detaljer:
ZombieWestern, fra 2007, er en kortfilm, der blander animation, dukkefilm, zombie, western og splatter genrerne sammen. Den varer godt 17 minutter og blevet lavet på ”The Animation Workshop” skolen i Viborg, her i Danmark. Filmen er skrevet af Tor Fruergaard og Sissel Dalsgaard Thomsen. Tor Fruergaard har desuden instrueret og spiller også stemmen bag en af indianerne. Søren Fleng har produceret. Filmen foregår på Dansk, med en meget vestjysk/english accent. Underteksterne får man på engelsk. Filmen er inspireret af Sergio Leones klassiske westerns og der findes diverse referencer hertil i filmen. Blandt andet findes Sergios gravsten, på den kirkegård, hvorfra Indianerne, vækker de døde til live, som zombier.
Vurdering:
ZombieWestern: It Came From The West er en sjov lille film, der bringer tankerne hen på den skøre animations-dukkefilm Team America: World Police. Der er absurd meget vold, splat, blod og slemt sprog i filmen, i forhold til hvor kort den er. For eksempel smadres en af zombiernes hoved så kraftigt med en flaske, at det minder om en bestemt scene, fra den berygtede Irreversible film, med en brandslukker og en voldtægtsforbryder. Rygterne siger at der kommer en full-længde film en dag, men det har ikke været muligt at finde yderligere infomationer eller en dato om denne. Du kan dog læse mere på filmens hjemmeside www.zombiewestern.com, samt tilmelde dig nyhedsbrevet. Med denne DVD i hånden er du sikret et godt grin, hvis du er til comedy og splat.
Jeg vil give filmen 4 Thumbs-Up!
Køb filmen hos moviezoo.dk:
Tilmeld dig overvågning af den fulde version hos moviezoo.dk:
Læs mere om filmen herunder:
Se en teaser trailer her:
Nye kommentarer