NicheFilm.dk

Synops:
Sleaze-kongen Jess Franco, står bag denne ultra-snaskede women-in-prison-film (W.I.P.) omhandlende 99 kvindelige fanger og deres miserable tilværelse under en grum, depraveret og korumperet fænselsledelse. Et kvindefængsel drives med jernhånd af den sadistiske ”Madame Diaz”, hvor de smukke men forpinte fanger straffes hårdt for selv det mindste fejltrin. Frustrerede og uden mænd i nærheden varer det dog ikke længe, inden kvinderne finder ud af at den eneste mulighed for nærhed, er gennem sex med hinanden….

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter på en lille båd der fragter tre kriminelle kvinder ud til et kvindefængsel på den lille ø La Isla De Muerte (Dødens Ø). Kvinderne er Marie (Maria Rohm), Helga (Eliza Montés) og Natalie (Lucianna Paluzzi). De sidder i båden og venter på deres straf. Imens bliver der snakket lidt om hvad de har gjort og det viser sig at én af dem har været der før. Hun fortæller de andre at der er en bestemt ting de vil komme til at savne på øen… og det er mænd. De ankommer til øen, hvor den sure kvindelige fængselsinspektør Madame Diaz (Mercedes McCambridge) venter på dem. Hun er helt oppe at køre over at de kommer for sent, da hun har et lig, der skal fragtes den anden vej med båden.

Det er ikke en sjældenhed at kvinderne i fængslet dør. De tre nye fanger overhører fængselsvagternes samtale. Den døde kvinde var tæt på at have udstået sin straf og stod foran sin løsladelse, derfor havde hun begået selvmord. Sådan lød historien, men noget siger de tre kvinder at det måske ikke er helt korrekt. De kommer ind i fængslet hvor de får at vide at de ikke længere har brug for deres navne. Fra nu af hedder de blot nummer 97, 98 og 99. Herefter bliver de smidt ind i fængselscellen til de 96 andre kvinder. I blandt dem sidder blandt andet Zoe (Rosalba Neri) og Rosalie (Valentina Godoy). Natalie får det om aftenen meget skidt, da hun mangler sine stoffer. Marie råber derfor på hjælp hos vagterne, men det er en dum idé, da det koster hende en uge i isolation.

På øen bor også Guvenør Santos (Herbert Lom), som sammen med den sadistiske Diaz styrer kvindernes fængsel med hård hånd. På den anden side af øen ligger et fængsel for 250 mænd, som Santos styrer når han ikke er på visit i kvindefængslet, for at hjælpe Diaz med at uddele straf. Inden længe finder vi ud af at den døde kvinde vi mødte i starten af filmen, var blevet misbrugt af Santos og tortureret af Diaz. De to befinder sig godt i hinandens selskab, men skal dog til at passe lidt på at der ikke dør for mange kvinder, så det vækker opsigt. Madame Diaz fortæller Guvenør Santos om den nye fange nr 99, som hun tror han vil synes om. Han lover at han nok skal kigge til hende når hun kommer ud af isolation og han kommer tilbage fra mandefængslet. Imens Santos er på den anden side af øen dør Natalie, som Marie prøvede at hjælpe. Det er ikke så godt for nu vækker de mange dødsfald opsigt. Til øen ankommer derfor Leonie Caroll (Maria Schell), som skal undersøge fængslet og Madame Diaz og måske overtage hendes job. Leonie starter med at få Marie ud af isolationen og lytte til hendes historie. Hun tror måske på at hun er uskyldig og lover at undersøge sagen nærmere.

Næste dag imens kvinderne er udenfor og arbejde kommer de op og sloges. Nr 76 (Zoe) og Nr 99 (Marie) går værst til den og kommer sammen på skadestuen, hvor de må sidde og vente sammen, indtil de bliver gode venner. Om aftenen ankommer Guvenøren dog til fængslet igen og han mener at han hellere må straffe de to kvinder. Han ankommer til den afsides liggende skadestue, hvor han beslutter sig for at voldtage Nr. 99 imens Nr. 76 perverst hjælper ham med at holde hende fast. Nr 99 drømmer sig væk til en erotisk stund med Nr. 76, så hun ikke skal tænke så meget på den klamme ældre Santos.

En anden dag hvor kvinderne er ude og arbejde møder Rosalie sin elskede Juan Diego, som også er er på arbejde udenfor. Han giver hende besked om at flygte på en bestemt dag og mødes med ham i den lille fiskerby, på den anden side af øen. Hun fortæller om planen til Helga og Marie. Hun vil gerne have dem med på den 30 kilometer lange rejse igennem junglen. Sikkerheden i fængslet er blevet slækket en smule efter Leonie er kommet til øen og det er nu tilladt at tilkalde hjælp hvis man bliver syg. Rosalie faker en sygdom om natten, hvor vagten ankommer til deres celle. Helga, Marie og Rosalie overmander Zoe, der er vågnet, samt vagten og de stikker af. De løber ind i junglen hvor de begiver sig imod den anden ende af øen. Da det bliver dag finder de en lille sø, hvor de snupper sig et bad. Her møder de Riccardo, som fortæller at Juan Diego er blevet dræbt under flugtforsøget. Kvinderne vælger at følge med Riccardo op i bjergene, hvor de gemmer sig i en grotte imens hundepatruljer leder efter dem i junglen. I grotten ender det med elskov imellem Rosalie og Riccardo, imens Marie og Helga kigger på. De bliver begge opstemt og sniger sig i de tidlige morgentimer udenfor og elsker med hinanden.

Næste dag fortsætter de flugten, indtil de bliver opdaget af en flok mænd fra mandefængslet. Mændene overmander vagterne og sætter efter Riccardo og kvinderne. Riccardo stopper op og prøver at tale mændene fra at fange kvinderne, men han bliver skudt af en af forbryderne, med vagternes pistol. Rosalie stopper op, imens Helga og Marie fortsætter på egen hånd. Da Rosalie opdager at Riccardo er blevet skudt, er det for sent. Mændene fanger hende og gruppevoldtager hende til døde. Helga og Marie når frem til fiskerbyen, men hvordan skal de nu slippe væk fra øen. Se selv filmen og få afslutningen med.

Tekniske Detaljer:
99 Women varer 90 eller 98 minutter alt efter om du ser softcore eller hardcore versionen. Filmen er indspillet i formatet Anamorfisk Widescreen 1.66:1. Lydsporet er engelsk (softcore) eller fransk (hardcore) Dolby Digital 1.0 Mono. Undertekster kan findes på Dansk, Svensk, Norsk og Finsk. Filmen er produceret i 1969 i både Italien, England og Tyskland. Ekstramaterialet består af Softcore Directors Cut versionen af filmen. Desuden findes der Biografier for Jess Franco og Maria Rohm. Plakat og Stillgalleri. Der er trailers, samt en fire siders booklet med yderligere trivia.

Trivia:
99 Women er indspillet i 1969 og går under mange forskellige titler. Blandt andet 99 donne (Italien), 99 mujeres (Spanien), Der heisse Tod (Tyskland), Island of Despair (USA), Isle of Lost Women, Prostitutes in Prison, The Hot Death og Women’s Penitentiary XII. Jesus Franco står bag filmen og har lavet mere end 200 low-budget film, blandt andet sammen med Chistopher Lee, Maria Rohm og Klaus Kinski. Harry Alan Towers var producent på filmen og arbejdede ofte sammen med Franco

Af skuespillere skal nævnes Maria Schell (Leonie Caroll) du måske kender fra Superman (1978), Herbert Lom (Governor Santos) som du måske har set i de ældre Den Lyserøde Panter film, Mercedes McCambridge (Thelma Diaz) som både vandt en Oscar og en Golden Globe, for sin indsats i All The King’s Men (1949), Maria Rohm (Marie) har du måske set i Eugenie (1970), Rosalba Neri (Zoe) har du måske set i Justine (1969) hvori også Maria Rohm medvirker.

Den kan nævnes at hverken Jess Franco eller Harry Alan Towers havde noget at gøre med den pornografiske Hardcore version af filmen. Den kom i stand via den franske distributør, der tilføjede pornografiske scener optaget med helt andre skuespillere og klippede scenerne ind i filmen. Måske derfor jeg synes det hele virkede lidt underligt da jeg så filmen.

Vurdering:
99 Women er ikke verdens bedste film. I Hardcore versionen, som ikke er så slem som det lyder, har man indsat nogle pornografiske scener. Det er ikke altid at de passer så godt ind i sammenhængen, men det var vist ikke så vigtigt. Skuespillet er ikke ret godt, fra nogle ellers fine skuespillernavne. Historien er usammenhængende og kvindernes flugt fra fængslet er overstået i et enkelt klip, hvor man godt kunne have ønsket sig en lidt mere forklarende scene til hvordan de slap over fængselsvæggen.

Er man til W.I.P. genren er filmen sikkert ganske god. Der er masser af smukke kvinder og bare bryster. Der er den onde naziagtige kvindelige fængselsinspektør og der er slagsmål, afstraffelse og erotiske scener imellem både kvinder og kvinder og kvinder og mænd. Nogen gange kan en dårlig film, blive god, fordi det er sjovt at den er dårlig eller fordi det er kult, men jeg synes desværre ikke at 99 Women kommer i nærheden. Så vil jeg hellere se Kvindefængslet I Bambushelvedet én gang til.

Jeg vil give filmen 2½ af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her: