NicheFilm.dk

Synops:
Jonathan Corliss (Matt Dillon) er en ambitiøs ung fyr der ikke er tynget af moralske skrupler. Jonathan vil gerne ind i varmen hos den velhavende dansk-amerikaner Thor Carlsson (Max von Sydow), og hans to kønne tvillingedøtre Ellen og Dorothy (Sean Young), så han kan få arbejde hos Thor. Jonathan indleder derfor en hemmelig affære med Dorothy, men da hun bliver gravid, myrder han hende ved at skubbe hende ud fra en skyskraber. Derefter begynder han at bejle til hendes identiske tvilling. Og hun synes også godt om Jonathan…

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Thumbs Up:

Handling:
Det er en hemmelig affære og Dorothy (Sean Young – Blade Runner, Ace Ventura Pet Detective) er forelsket. Så forelsket faktisk at hun er villig til at trodse sin far og gifte sig med ham i hemmelighed. Desuden er hun i lykkelige omstændigheder og det er drømmen om livet sammen med ham hun elsker, at skabe deres egen lille familie sammen, der får hende til at mødes med den unge og flotte Jonathan (Matt Dillon – Crash) ved en bygning, hvor der er et vielseskontor. Frustreret over at de har lukket, selvom han havde ringet for at tjekke deres åbningstider, så vælger de at tage et smut op på taget for at se ud over byen. Mens hun lidt modvilligt sætter sig op på kanten går Jonathan til bekendelse, før hun skubber hende udover og ser hende falde i døden og går koldblodigt derfra, mens andre styrter hen til liget af den unge kvinde.

Det er et hårdt slag mod familien Carlsson, der tidligere har været plaget af pludselige dødsfald, og det er især hårdt for tvillingesøsteren Ellen, der normalt arbejder med samfundets svageste, da hun kender søsteren og ved at hun aldrig ville begå selvmord, som den officielle politiefterforskning peger på som dødsårsag. Begge piger havde et anstrengt forhold til faderen, da han er meget kontrollerende og lettere paranoid med hensyn til deres færden og hvem de er sammen med – især Dorothy, da hun var lidt af en fri fugl der forelskede sig hurtig og i mange.

Ellen vil ikke acceptere politiets konklusion og hun bliver forarget over at faderen, Thor (Max von Sydow), tilsyneladende kerer sig mere om sit rygte og offentlige facade ind at finde sandheden om datterens død, ved at bestikke forskellige instanser med at gå stille om dørene med hvad de finder af spor. Efter en konfrontation med en af betjentene på sagen, begynder hun mere intenst at undersøge hvad søsteren lavede og hvem hendes venner var, og fremfor alt, hvem den mystiske fyr var, som hun ikke ville fortælle nogen om.

Samtidig arbejder hun på et socialt kontor og prøver at hjælpe nogle af de konsistensløse mennesker der lever i byen. Det er både hårdt og mentalt medtagende, for der er så mange problemer og hun har ikke alle svarene og kan kun hjælpe så godt som det er fysisk og psykisk muligt med at lindre nogle af deres sjælesorger. Hun falder godt i hak med den unge og flotte medarbejder Jay, der både engagerer sig i arbejdet og støtter hende i den endeløse strøm. Det udvikler sig hurtigt til mere.

Allerede inden de bliver gift, prøver han dog på at forbedre forholdet mellem hende og faren, og han lægger ikke skjul på at han har ambitioner udover det frivillige arbejde og gerne vil udfordre sig selv og blive til mere, så han kan forsørge Ellen og være hende værdig. Faren tør hurtigt op for den unge knøs og efter de er blevet gift og har fået foræret en lejlighed af ham, tilbyder han også han kan komme og arbejde for ham i et ambitiøst nyt projekt.

Samtidig har Ellen dog været en tur på søsterens tidligere uddannelsessted hvor hun møder en tidligere klassekammerat, samt søsterens tidligere kæreste, som led et seriøst nervøst sammenbrud, da faren havde ladet dem spionere af en privatdetektiv for at rode i kærestens fortid og skræmme ham væk. Hun mistænker ham hurtigt for at have været faren til Dorothys ufødte barn, men det afviser han hurtigt, da han var indlagt på det tidspunkt. Han mener dog at huske at Dorothy blev set sammen med en anden fyr og at han kan udpege ham i årbogen, men da han tager Ellen med hjem til sin lejlighed og lader hende vente i bilen, mens han henter bogen, så slår morderen til igen og efterlader sig endnu et lig, hvor det efterfølgende konkluderes at værende selvmord, da både et afskedsbrev og motiv til Dorothys mord findes.

Hendes søgen ender endnu engang i en blindgyde og politiet er endnu engang ikke interesserede i hendes teorier om mord og at morderen stadig er derude. De ser det som en simpel lille sag, hvor ekskæresten blev jaloux og myrdede Dorothy og senere begik selvmord, fordi Ellen begyndte at snuse rundt og konfronterede ham med skylden. Hendes mand er også begyndt at blive irriteret over hendes konstante spørgsmål og venden og drejen af sagen og be’r hende om at stoppe og overveje hvad det gør ved hende og deres samliv.

Men er sandheden nu også så simpel som politiet hævder, eller lurer morderen stadig derude og kan Ellen virkelig føle sig sikker.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreen formatet 1.85:1, med engelsk 2.0 stereo lyd. Den varer 1 time og 19 minutter og er undertekstet på dansk : norsk : svensk : finsk. Der er ingen ekstramateriale på disken, så man må nøjes med filmen.

Trivia:
A Kiss Before Dying er filmens original titel og på dansk kaldes filmen for ”Et Kys Før Døden”. James Dearden har både skrevet manuskriptet og instrueret filmen. Han har kun instrueret syv film i sin karriere, blandt andet The Cold Room (1984), The Contraption (1977), Panic (1978), Diversion (1980), Pascali’s Island (1988) og Rogue Trader (1999). James har skrevet manuskriptet efter Ira Levins bog fra 1956. Ira har desuden skrevet følgende bøger; No Time for Sergeants (1958), Critic’s Choice (1963), Rosemary’s Baby (1968), The Stepford Wives (1975) og The Boys from Brazil (1978).

Den bedst kendte skuespiller i filmen er nok Matt Dillon, der for alvor slog igennem sidst i halvfemserne med blandt andet Wild Things (1998) og There’s Something About Mary (1998). Han har også medvirket i disse film; One Night at McCool’s (2001), You, Me and Dupree (2006) og Old Dogs (2009). Max von Sydow spiller også med i filmen og ham kender du måske fra Judge Dredd (1995), Minority Report (2002) eller hans seneste optræden i Robin Hood (2010). Sean Young spiller dobbeltrollen som tvillingerne og hende har du med garanti set før, måske som Rachael i Blade Runner (1982), Chani i Dune (1984), Susan Atwell i No Way Out (1987) eller Kate Gekko i Wall Street (1987).

Filmen er en ”remake” af filmen med samme titel, fra 1956, med Robert Wagner i hovedrollen. 1991 versionen af filmen har vundet 2 filmpriser i 1992 ved Razzie Awards, der deler priser ud til dårlige film og præstationer. Det er måske ikke så godt at nævne her, men begge priser gik til Sean Young for værste skuespiller i en hovedrolle og værste skuespiller i en bi-rolle, altså som tvillingen der døde og tvillingen der overlevede.

Vurdering:
Må ærligt indrømme at hvis jeg havde læst bagsiden af coveret inden jeg satte mig til at se filmen, så ville jeg have følt at jeg havde fået en stor del spoilet allerede inden jeg gik i gang. Det er én ting at fortælle om filmen, det er noget helt andet at afsløre ret vigtige handlingsforløb. Ikke særligt klogt tænkt. Tit så ødelægger de beskrivelser stemningen i en film og muligheden for at opleve den på filmens egne præmisser i stedet for allerede inden at have sat den i bås og ramme og mindsker de overraskelser der kunne være, hvis man så den uden forhåndsviden om handling og genre.

Men udover det, så er scenen på taget nervepirrende og man har lidt på fornemmelsen hvad der skal ske, men bliver alligevel overrasket. Den er både godt filmet og effekterne er sparsomme, men effektive. Og så er det lidt som om at luften går ud af spændingen og resten af filmen halter febrilsk efter at indfange den uhygge og skræmmende følelse af utryghed som krøb ind under huden i opbygningen til den endelige konklusion, hvor Dorothy falder i døden og Jonathan ufortrødent går fordi de samstimlende folk rundt om hendes lig.

Resten af filmen sidder man egentligt bare og venter på at han enten bliver opdaget, fanget eller hvem der bliver hans næste offer. Det er lidt ligesom i gyser/splatterfilm, hvor man bare sidder og venter på den næste der dør, mens man ser de andre stå og kigge på uden at fatte en disse og bare venter på at det bliver deres tur, mens de løber skrigende og forvildede rundt som hovedløse høns og nærmest falder lige ned over kniven helt af sig selv.

Ved ikke om det bare er fordi jeg ikke rigtigt synes om Matt Dillon, men han føles altså bare ikke særligt overbevisende. Man kan godt få fornemmelsen af at det ikke rigtigt er en dyr produktion, men alligevel, har da set ham i roller hvor han faktisk sparker røv – så som i Crash, hvor han spillede en betjent som man ikke rigtigt synes om, men som alligevel er modig og gør sit arbejde godt når det gælder. Den modsætning i den rolle viser at han er en fremragende skuespiller og kan levere et godt og overbevisende stykke arbejde… men han føles bare lidt flad i den her film.

Men det er nu ikke kun ham der føles flad. Hele filmen er sådan lidt… hvorfor? Det er ikke fordi man føler den helt store gnist i historien og man sidder lidt og falder hen og fantaserer om latterligt platte sammenhænge og motiver til hvorfor han gør som han gør, men det er nu egentligt godt at de ikke benyttede sig af sådanne ”moderne” konstruktioner, der kun er til for at forsimple og køre på klichéerne, men derimod holdt det mere i det virkelige.

Man har da også set Sean Young i bedre roller, end hendes dobbeltrolle i denne her som tvillingesøstrene Dorothy og Ellen. Det er lidt noget makværk af skuespilspræstationer og man føler aldrig rigtigt af karaktererne rigtigt føler noget eller reagerer naturligt på de hændelser de bliver udsat for. Det hele er ret kold, klinisk og ligegyldigt, men det er nu en okay thriller, hvis man lige har lidt tid tilovers og gerne vil underholdes lidt af en ikke videre dyb film.

Jeg vil give filmen 2 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk: