NicheFilm.dk

Synops:
Filmen bygger på autentiske begivenheder og portrætterer en ung tysk teenagepiges tragiske liv i 70′ernes Berlin. Pigen, Christiane begynder at ryge canabis sammen med andre unge fra den lokale ungdomsklub, men inden længe er hun havnet i det hårde narkomiljø. Hun må skaffe penge til sit voksende misbrug som gadeprostitueret.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Thumbs Up:

Handling:
Den unge Christiane lever i en kedelig forstad, i en boligblok, hvor alt er kedeligt og lugter fælt: et sted hvor der ikke er noget at lave for en ung pige. For at slippe fra kedsomheden lytter hun til David Bowie og er en stor fan, men det er ikke nok og for rigtigt at komme ud og opleve noget, så tager hun med en veninde ind til Berlin, til det trendy diskotek The Sound, hvor de egentligt er alt for unge, men kommer ind alligevel. Der støder hun ind i Detlev, som hun finder interessant, men han er alt for genert til at gå hen og snakke med hende. Veninden og hendes to venner tager stoffer og hygger sig i den lille biograf inde i diskoteket, der viser gamle film, men Christiane er ikke meget for det og synes ikke om at blive raget på eller blive presset til at rage på andre, så hun skynder sig væk derfra og ud på badeværelset.

Der er nu noget ved det ikke at være udenfor, så hun prøver alligevel den pille som hun fik, men hun får det ret dårligt, og det bliver ikke bedre da hun prøver at komme ind i en af båsene og ser en ung fyr med en nål i armen der ser helt død ud i ansigtet. Det bliver for meget for hende, så hun skynder sig udenfor, hvor hun kaster op. Derude tager Detlev chancen og spørger hende om hun er okay og giver hende nogle servietter til at tørre sig med, mens hans kammerat vil hellere ind og feste videre og Detlev følger nølende efter.

Næste uge er hun i byen igen og tingene går allerede stærkt, for hun finder ud af at Detlev er på heroin og vil derfor også selv prøve, da hun synes godt om ham og gerne vil det han gør. Han synes ikke om at hun skal hives ned i sit lort, så han skubber hende fra sig og begynder at hænge ud med en anden pige, for at hun skal miste interessen for stærkere stoffer. Men da der er en Bowie koncert, hvor hun tager afsted sammen med en anden fyr, som har det elendigt, ender det alligevel med at hun prøver heroin, da det er abstinenser han lider af og nogle af hendes penge blev brugt på at købe noget. De advarer hende imod at blive ligesom dem, men hun føler at hun er stærk nok til at kunne kontrollere det. Hun tør dog ikke injicere det, så hun sniffer det i stedet.

Da det går op for Detlev at det er for sent at stoppe hende, dropper han ideen om at skubbe hende væk og begynder i stedet at tilbringe en del tid sammen med hende. Ganske langsomt bliver hun hevet med ind i hans verden, hvor jagten på det næste fix er det eneste der er vigtigt. Det bliver til en del ophold på offentlige toiletter, hvor de forbereder deres hårdtbetalte få grams nydelse, der hverken holder særligt længe eller føles særligt behageligt for nogen af dem, men det er alligevel så godt at det er svært at lade være.

Pengene anskaffer de sig ved at sælge sig selv til fyre, der betaler godt for selv små ydelser, men jo længere de kommer ned i skidtet, jo længere er de villige til at gå og jo mindre selvværd har de tilbage. Der er ingen vej tilbage og selv nære kammeraters død er ikke nok til at komme ud af misbruget. De gør forsøget, men fristelsens grimme ansigt gemmer sig bag enhver lille tanke og da de nu føler sig stærke over at have gennemgået en kold tyrker og klaret det, sådan da, ja, så skader et lille fix jo ingenting.

Men er der noget håb for nogen af dem, overhovedet, eller ender de alle i lighuset med den skræmmende overskrift i avisen at endnu et ungt offer er bukket under for den onde, vanedannende narko. Er der håb for Christiane og Detlev eller er de begge dømt til at leve et kort liv og ende det på skumle toiletter i jagten på næste fix?

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreenformatet 1.77:1 med tysk Dolby Digital 1.0 mono lyd. Den varer i 2 timer og 5 minutter, med danske : svenske : norske : finske undertekster. Derudover er der ingen ekstramateriale på skiven.

Trivia:
Christiane F. – Wir Kinder vom Bahnhof Zoo er produceret i Vest-Tyskland i 1981 og optaget i og omkring Berlin. Filmens originale titel er ”Christiane F. – Wir Kinder vom Bahnhof Zoo” og blev kaldt ”Die Kinder vom Bahnhof Zoo” under produktionen. Filmen er kendt under en masse andre navne i andre lande. I Danmark kendes filmen blot som ”Christiane F”. I Sverige går den under titlen ”Vi barn från Bahnhof Zoo”. I Norge hedder den ”Å være ung er for jævli”. I England kaldes filmen blot ”Zoo” og i USA går den under navnet ”We Children from Bahnhof Zoo”. I Brasilien er titlen ”Eu, Christiane F., 13 Anos, Drogada e Prostituída” hvilket frit oversat betyder ”Jeg, Christiane F., 13 år, Narkoman og Prostitueret”. En passende og meget rammende titel for filmens handling.

Instruktøren af filmen hedder Uli Edel og han har efterfølgende instrueret blandt andet Last Exit to Brooklyn (1989), Episode 2.14 af Twin Peaks TV-serien fra 1991, TV filmen Tyson (1995), The Little Vampire (2000), The Baader Meinhof Complex (2008) og senest Time You Change (2010). Uli har også været med til at skrive manuskriptet, sammen med Herman Weigel, efter bogen af Kai Hermann og Horst Rieck. Christiane spilles af Natja Brunckhorst, der siden filmen har haft mindre roller i flere andre tyske film, så som Pack mich (1995), Rendezvous (1997), The Princess and the Warrior (2000), Mein (2009) og senest Totem (2010). Detlev spilles af Thomas Haustein, der ikke har haft andre roller siden denne film. Desuden har David Bowie en mindre rolle, hvor han spiller sig selv.

Filmen vandt i 1981 to filmpriser. Den første var en ”Golden Screen Award” ved Golden Screen, Germany. Den anden pris var ”Bedste Film” ved Montréal World Film Festival. Siden da har filmen indtaget kult status og er blevet rost til skyerne af alverdens filmkritikere. Filmen bruges ofte i forbindelse med undervisning i de danske folkeskoler og er stadig aktuel den dag i dag, cirka 30 år senere.

Vurdering:
Forstyrrende. Giver kuldegysninger. Og viser et ekstremt spild af unge mennesker til afhængighed af stoffer og de altødelæggende virkninger det har, ikke kun for dem selv, men for andre. Der bliver ikke lagt hånd imellem: afhængigheden vises med de kolde og kyniske konsekvenser der følger med for at opretholde sådan en vane, da det er ulideligt at gennemgå abstinenserne.

Den gør én lamslået. Den viser det hårde miljø og den manglende hjælp og sikkerhed. Fristelsen er overalt og det er umuligt at holde sig fra den, for man har brug for den, higer efter den, mangler den og det er så let at få den… man skal bare lige have pengene til det. Penge, der skaffes ved at tigge, sælge alt hvad man ejer og elsker, for at betale for vanen, stjæle alt hvad ens kære ejer, for at få det næste fix, eller… sælge sig selv for penge.

Uha… den kryber ind under huden og bider sig fast med sølvhager og river en til blods med sin hudløse ærlige fremstilling af de ulykkelige skæbner der bliver indfanget af narko og som har svært ved at slippe ud af det igen. De er unge, de havde hele verden foran sig, et langt, produktivt liv, men det ender i selvfornedrelse, selvdestruktion og når først de har taget skridtet, så er alt revet fra dem, for selv hvis de kommer ud af vanen, så har de alligevel ødelagt mange af deres chancer for at blive til noget. Det er ekstremt sørgeligt at se hvad den unge Christiane og hendes venner går igennem. Man kan ikke lade være med at græmmes. Man har lyst til at råbe ad dem at de skal tage sig sammen, droppe det lort og ikke give efter, for de ænser slet ikke hvilken effekt det har på alle omkring dem at de er narkomaner. Det er så håbløst. Der er ingen hjælp at hente. Man vil gerne hjælpe, men samtidig har man den nagende følelse at det slet ikke ville hjælpe. Det er spildt og man sidder tilbage og ser disse unge mennesker ødelægge sig selv for at få fat i det næste fix. Man kan ikke bare proppe dem ind i et værelse for at gennemgå en kold tyrker, for med det samme det er overstået, så er fristelsen der igen og der er ingen sikker grund under deres fødder, så de ryger i lige med det samme.

Den langsomme handling… den langsomme ændring fra en almindelig ung pige til en udrangeret, krævende og selv-centreret narkoman, der kæmper for at leve en nogenlunde værdig tilværelse med sin unge kæreste Detlev, men hvor narkoen simpelthen har et alt for stærkt tag i dem er gysende effektiv. Musikken af David Bowie er med til at placere filmen i en historisk kontekst, men er samtidig også med til at sætte stemningen og følelsen af håbløshed og fortvivlelse. Det er bestemt ikke en verden man ønsker nogen at leve i og man sidder tilbage og ser magtesløst til mens filmens handling udfolder sig og der er intet man kan gøre.

De unge skuespillere gør det ekstremt godt og overbevisende. Man føler for dem, mens man ser dem falde fra hinanden og miste sig selv. Og de mange scener hvor man ser den ene unge efter den anden stå i de skumle korridorer og på togperronerne, høje og uden at ænse andre, tomme i blikket, døde for verden der skynder sig forbi dem, kan man ikke få andet en kuldegysninger ved tanken om at dette er virkeligheden for ekstremt mange mennesker.

Solen skinner lidt anderledes efter denne film. Skarpere, koldere og mere nådesløs. Hele verden ser lidt anderledes ud. Man kan ikke undgå at blive røre dybt og man græder for de tabte sjæle, som er indfanget af denne elendighed. Jeg var bange for at se filmen, da den er så anmelderrost, bange for at blive skuffet… men man bliver ikke skuffet… man bliver skræmt fra sans og samling ved den skånselsløse afmagt man kommer til at føle ved at se den.

Den får et velfortjent 6 ud af 6 herfra.

Køb filmen på moviezoo.dk: