Den Magiske Legetøjsbutik (2007) DVD-film anmeldelse

Synops:
Molly Minhonning er den generte og sky ekspedient i Mester Magoriums Magiske Legetøjsbutik, det mærkeligste, mest fantastiske og mest vidunderlige sted i hele verden, for her findes alt legetøj man overhovedet kan forestille sig, og både butikken og alt legetøjet indeni er levende. Da Mester Magorium, butikkens 243-årige indehaver, testamenterer alt til Molly og oveni købet ansætter regnskabs-mutanten Henning Vester til at tælle legoklodser, dukker og dinosauruser, bliver Den Magiske Legetøjsbutik rasende! Mørke og mystiske begivenheder finder sted, og kun en 9-årig dreng Erik (Zach Mills) kan hjælpe med at genfinde magien.
Anmeldt af: Carsten
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Nordisk Film
Thumbs Up:

Handling:
Molly Mahoney (Natalie Portman – Star Wars 1-3, Leon, omf) var et musikalsk vidunderbarn, der kunne spille hvad som helst på klaver, men som nu finder det svært at spille og er ved at miste troen på sig selv. Hun arbejder i en legetøjsbutik hvor alt er magisk og ejet af Mr. Magorium (Dustin Hoffman), som er lidt af en særling og old-gammel i forhold til normal menneskelig levetid, men elsket af børnene der kommer i butikken.

Mr. Magorium har hyret *mutanten*, revisoren Henry Weston (Jason Bateman – Hancock, Juno), hvilket Molly ikke er så vild med, til at få styr på regnskaberne, for at se hvad butikken er værd, da hans tid på jorden er ved at være ovre og grunden til at han ved det er fordi han engang købte nok sko til at holde resten af livet og han er nu i gang med det sidste par og når de er brugt op, så er hans liv slut. Men han vil ikke have at Molly får det at vide, så det er yderst vigtigt at han kan stole på Henry.
Henry er dog lidt af en square, super kedelig, voksen revisor, som ikke kan se det magiske i verden, men som ser ting kun som de er og ikke hvad sindet er i stand til at forestille sig at de kunne være, så han ser kun en legetøjsbutik og ikke det magiske som Molly og Mr. Magorium er med til at bringe til de børn og voksne der kommer ind i butikken for ikke kun at handle, men også for at hygge sig og lege og forestille sig alt muligt magisk.

I takt med at Molly er ved at miste troen på sig selv og Mr. Magorium er ved at afslutte sit liv, reagerer butikken ved at blive grå og almindelig og *kun* en legetøjsbutik – den er ved at miste sin magi. Han giver hende en udskåret firkantet stykke træ, som skulle være ren magi, men, mens Molly ikke kan affinde sig med at Mr. Magorium forlader livet og overlader alt til hende, begynder Henry langsomt at åbne op og indser at alt ikke bare er som det ser ud, men at det kan være meget mere, hvis man vælger ikke at være lukket og uden fantasi. Den unge dreng Eric – som også er historiens fortæller og som har haft svært ved at finde venner, da han er lidt af en ener – er med til at ruske lidt op i hans stive karakter og bringe ham ind i en verden, som han havde glemt alt om, siden han blev voksen. Butikken prøver også at række ud efter ham, men han er endnu ikke klar til at erkende at fantasi og forestillingens evne kan være en livgivende kraft i hverdagens og verdens trivialiteter – han er stadig fanget i sin *kun det han ser* verden.

Da Mr. Magorium forlader verden, efter en fantastisk dag med Molly og hvor Henry passede butikken sammen med Eric, er der ikke længere noget magi tilbage i butikken og den er blevet til en ganske almindelig legetøjsbutik hvor ting kun er hvad de er lavet af og uden liv og historier at fortælle og eventyr at udleve, og det er først da Molly har sat butikken til salg og arbejder som pianist i en hotel lobby at hun, gennem Eric, erfarer hvorfor Mr. Magorium efterlod butikken til hende.
De første købere er allerede på banen og ser kun rummets praktiske plads og egenskaber, men ikke indholdet og at det ikke var skabt til den voksnes ordnede og praktiske funktionalitet, så Eric kaster sig ud i et projekt for at sikre at butikken ikke bliver solgt og at Molly ikke begår en frygtelig fejltagelse ved at sælge butikken og give slip på sit magiske håndelag, og han kontakter Henry i et forsøg på at købe butikken, men det er komplet umuligt, men hans børnesind er ikke bygget til at forstå det umulige, for i hans verden og virkelighed er alt muligt så længe man bare tror på det.

Henry tager derpå hen til butikken for at aflevere et salgsforslag, der vil indbringe Molly mere end de havde håbet på, men han er splittet mellem hans professionelle mening at hun skulle tage at sælge til den pris og hans personlige mening at hun skulle tage at beholde den. Men det er det om Molly helt har mistet troen på magi og er blevet voksen og uden evne til at forestille sig en verden udover det man kan se og hvad den er lavet af. Er det for sent? Uanset hvad så er Mr. Magoriums historie slut og Mollys historie begynder, spørgsmålet er bare hvad hun vælger og om boksen af træ er mere end bare en træboks.
Tekniske Detaljer:
Den Magiske Legetøjsbutik varer cirka 90 minutter. Undertekster kan vælges på Dansk, Norsk, Svensk eller Finsk. Billedformatet er 2:35:1 Widescreen. På Blu-ray udgaven er formatet selvfølgelig i High Definition. Lyden er Dolby Digital 5.1 DTS Surround Sound og man kan vælge lydsporet på både Engelsk, men også Dubbet på sprogene Dansk, Svensk, Norsk eller Finsk. Filmen er tilladt for alle, så du kan roligt se den sammen med ungerne.

Trivia:
Den Magiske Legetøjsbutik hedder oprindeligt Mr. Magoriums Wonder Emporium på Engelsk og Amerikansk. Filmen er skrevet og instrueret af unge amerikaner Zach Helm. Zach er ikke den store skuespiller med har dog medvirket i en enkelt episode af TV-serien Chicago Hope i 1997. Han har kun instrueret én film i karrieren, men har til gengæld skrevet manuskript til flere. Blandt andet filmen Stranger Than Fiction med Will Farrell fra 2006.

Filmens hovedroller spilles af Dustin Hoffman, Natalie Portman, Ted Ludzik og Zach Mills. Dustin har haft en lang karriere og ham kender du nok fra film som The Graduate (1967), Straw Dogs (1971), Papillon (1973), Tootsie (1982), Rain Man (1988) og Finding Neverland (2004). Den smukke Natalie Portman har medvirket som Amidala i de seneste tre Star Wars film, samt V for Vendetta (2005) og Garden State (2004). Ted Ludzig er blandt andet kendt fra Hairspray (2007) og Outlander (2008). Zach Mills er unge endnu og fik efter rollen i Mr. Magoriums en stor rolle i filmen Changeling fra 2008.
Vurdering:
Dette er børnenes magiske verden hvor alt er muligt og intet er umuligt og jo mere man tror på det og sig selv, jo mere virkeligt er det. De voksne har stadig en smule af det tilbage, men ikke nok til at virkelighedens umuligheder ikke overmander dem og holder dem tilbage i de kolde og grå fakta om hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan. Fantasiens verden er stor og magtfuld og fantastisk og denne film hylder en verden udover det sædvanlige og de mennesker der er med til at gøre den virkelig. En legetøjsbutik er en legetøjsbutik, men personerne i den, så som Molly og Eric, er med til at gøre den magisk for andre ved at tillade sig at tro på den og ikke låse fantasien og magien inde i virkelighedens bur, hvor ting kun er hvad de er lavet af.

Alle kan huske deres barndom og hvordan hele verdener fandtes lige bag virkelighedens gitter og bredte sig i alle retninger og indeholdte alskens fantastiske væsner, historier og umuligheder. Vi kan alle fantasere og til alt muligt, men mange voksne vælger at møde verden som den er, uden at bibeholde det ekstra som gør den fantastisk og værd at leve i. Det behøves ikke være umulighederne der fantaseres om, men bare det at ting er levende fordi du gør dem levende og mere værd end de er og ikke bare plastik, maling og fysiske objekter.

Filmen kan forstås på mere end én måde: metaforisk, som en lignelse på det at blive voksen og erkende sine talenter uden at miste den magiske verden i sit indre, det der gør livet værd at leve og som gør dig til en interessant og fuld person: eller bogstaveligt, at butikken er magisk og at mennesker der besidder den magiske berøring er i stand til at bringe fantasiens og magiens fantastiske verdener ind i hjerterne på andre. Molly er omdrejningspunktet og Natalie Portman gør det godt som den tvivlende unge kvinde der står på tærsklen mellem fantasiens verden og den virkelige verden, hvor det kun handler om penge, forfejlede drømme, og at se verden kun som den er, uden at ville se alt det den også kan være. Om Mr. Magorium er en virkelig person eller, ligesom den levende butik, er noget som Molly har frembragt, og som forsvinder da hun står overfor det svære valg at vælge hvad hun vil med resten af sit liv, eller om man skal se ham som et virkeligt magisk væsen der har åbnet folks hjerter for det fantastiske og som har fundet sin efterfølger, kan man som seer selv vurdere, for ligesom budskabet i filmen er at ting ikke kun er som de ser ud, så er filmen heller ikke *kun* det man ser.

Fantasien og magien er vigtig og selvom den er stærkest mens man er et barn behøver man ikke opgive eller miste den bare fordi man bliver voksen. Og den der har nok fantasi til at udøse af den uden at kræve noget til gengæld er med til at gøre verden fantastisk for andre.
Som en sjov lille film med et strejf af magi får den 4 ud af 6. I hvert fald værd at se!
Køb filmen på DVD på moviezoo.dk:
Køb filmen på Blu-ray på moviezoo.dk, for kun 100 kr. :
Se traileren her:
Nye kommentarer