Field Of Dreams (1989) DVD-film anmeldelse

Synops:
Ray er netop flyttet på landet med sin kone og datter, og satser på at tjene til dagen og vejen ved at dyrke korn. En dag hvor Ray går ude i marken hører han en stemme, der ifølge hans egen tolkning befaler ham at bygge en baseballbane midt på sine kornmarker. Banen bliver bygget – og med den følger en række fantastiske, overnaturlige hændelser, som Ray aldrig havde turde drømme om…
Anmeldt af: Thomas
Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film
Thumbs Up:

Handling:
Filmen handler om Ray Kinsella (Kevin Costner) der netop har købt en bondegård, hvortil han er flyttet med sin kone Annie Kinsella (Amy Madigan) og deres datter Karin (Gaby Hoffmann). De har ikke mange penge, men Ray forventer at kunne forsørge sin familie ved at dyrke korn og majs og det er i bund og grund nok til ham. Han har ikke de store drømme eller mål her i livet.

En dag da Ray går rundt på en af sine marker hører han pludselig en stemme hviske ”If you build it he will come”. Først slår han det hen som ingenting, men da stemmen gentager beskeden flere gange bliver Ray mistænksom. Han går fra marken og ind i huset og fortæller sin kone om den underlige stemme. Hun er en speciel type kvinde, så hun ser ikke det mystiske i at Ray hører stemmer og tror på ham. Aftenen går videre og Ray tænker videre over betydningen af hvad han har hørt. Hvad skal han bygge? Er det gud der taler til ham? Om natten vågner han ved at stemmen gentager beskeden og han er lidt forvirret. Han tager næste dag ind til byen for at købe ind og snakker med sin gode ven om beskeden. Han tror straks at Ray har fået pip, og de nysgerrige kunder i butikken, dømmer ham også ret hurtigt, så Ray slår det hen som en Joke.

I Rays barndom var hans far John (Dwier Brown) helt vild med Baseball. En interesse der fangede både far og søn. Pludselig får Ray den idé at det er en baseball-bane han skal bygge, og at det er Shoeless Joe Jackson (Ray Liotta) der taler til ham. Shoeless Joe Jackson blev engang, sammen med sit hold, diskvalificeret fra baseball ligaen pga. snyd, men Ray og John havde altid vidst at Shoeless Joe aldrig kunne finde på at tabe en kamp med vilje. Desværre blev det enden på hans karriere. Ray der selv spillede baseball fik på et tidspunkt nok af presset fra sin far, der aldrig selv nåede at blive proffessionel og Ray droppede derfor sin karriere og tog alle de valg, han vidste ville gøre hans far sur. Siden da mistede de kontakten fuldstændig og hans far var nu lagt i jorden.

Ray beslutter sig for at bygge en baseball-bane lige midt i sin majsmark. Hans kone støtter ham i beslutningen og da banen endelig står færdigbygget, venter Ray bare på der skal ske noget. Der sker dog ikke noget i starten og han bliver rimelig fustreret. Selv juleaften sidder han i husets stue og kigger ud på baseball-banen og venter på at der skal ske noget, imens de andre pakker gaver op. Da Ray og hans kone indser at de kommer til at mangle penge, fra den manglende høst, begynder de et mindre skænderi. Det bliver dog afbrudt af datteren, som har opdaget en mand ude på baseball-banen. Forgivende som Rays kone er, sender hun ham ud til den ukendte mand, som viser sig at være Shoeless Joe Jackson. Ray begynder at spille baseball med ham, men bliver ikke helt klogere på formålet med banen og om Joe er levende eller død? Han lover at tage nogle kammerater med tilbage, så de kan spille en hel baseball-kamp. Annie og Karin er begge ude i haven og kigge på og kan begge to se Shoeless Joe, så helt død kan han vel ikke være?

Stemmerne er dog ikke forsvundet og løsningen på pengeproblemet er heller ikke fundet. Snart bliver Ray sendt ud på nye opgaver af den mystiske stemme, der tager ham på eventyr rundt omkring i USA, imens Annie venter derhjemme og kæmper imod banken og sin bror, der gerne vil købe gården, hvis ikke familien Kinsella selv kan finde pengene til at betale afdragene på gården.
Tekniske Detaljer:
Field Of Dreams varer 101 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 1.85:1 og har et Engelsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramateriale er der ikke så meget af, men du kan se filmens trailer, i bunden af denne anmeldelse.

Trivia:
Field Of Dreams er instrueret af Phil Alden Robinson, som også har skrevet manuskriptet, efter bogen af W.P. Kinsella. Ud over Field Of Dreams er Phil nok bedst kendt for filmene Sneakers (1992), som han også har instrueret og skreve manuskript til. Kendte skuespillere i filmen tæller Kevin Costner, Amy Madigan (Twice in a Lifetime 1985), Ray Liotta (Goodfellas 1990), James Earl Jones, kendt som kongen i Coming To America og Darth Vaders stemme i Star Wars filmene og Burt Lancaster kendt fra Oscarvinderen Elmer Gantry (1960).

Filmstudiet byggede baseball-banen på en rigtig gård i Dyersville, Iowa. Da optagelserne sluttede beholdte familien på gården baseball-banen og byggede et lille skur, hvori man kan købe billige souveniers. Fra 1990 kunne alle tourister og interesserede derfor besøge banen gratis og spille lidt Baseball, som de havde lyst.
Vurdering:
Field Of Dreams er fra 1989 og blev udgivet et par år efter Kevin Costners større roller i filmene No Way Out (1987) og The Untouchables (1987). Efter Field Of Dreams tog Costners karriere for alvor fart i begyndelsen af 90erne med filmene Dances with Wolves (1990), Robin Hood: Prince of Thieves (1991), The Bodyguard (1992), Wyatt Earp (1994) og Waterworld (1995). I filmen spiller han også ret godt og er i sin bedste alder. Samspillet med Ray Liotta og James Earl Jones klarer han rigtig godt og det er fint cast til filmen.

Handlingen i filmen er lidt kringlet og mystisk i starten af filmen, men undervejs falder brikkerne mere og mere på plads og til sidst ser vi det samlede pudslespil. Det er en rigtig god dramatisk og mystisk film, med små undertoner af uhygge, uden det nogensinde bliver skræmmende som i en gyser. Temaet bevæger sig omkring tro og familie og om ikke at kunne fortryde sine handlinger, når først de er taget. Jeg synes at nogen af sidehistorierne i filmen falder lidt ved siden af, men hvis man er rigtig amerikansk baseball fan, kan det godt ske det giver noget bedre mening det hele. Det må du selv vurdere når du tager et kig på filmen.
Jeg vil sige at filmen er helt anderledes i forhold til noget jeg tidligere har set og det er det der giver den en ekstra tommel op i min verden. Jeg elsker at blive overrasket og jeg elsker at se et plot der skruet helt anderledes sammen, en hvad man er vandt til at se, når det hele bliver for mainstream. Godt nok er filmen over 20 år gammel, men den har stadig en fin relevans den dag i dag og den gav mig en lille oplevelse ud over den sædvanlige og stereotype film. Du kan roligt tage et kig på Kevin Costner i starten af hans karriere.
Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.
Køb filmen på moviezoo.dk:
Se traileren her:

Nye kommentarer