Hjem > Anmeldelse, DVD > I Sell The Dead (2008) DVD-film anmeldelse

I Sell The Dead (2008) DVD-film anmeldelse


I Sell The Dead 2008

Synops:
I Sell the Dead tager dig tilbage til det gamle England, hvor vennerne Grimes og Arthur får deres liv til at hænge sammen ved at sælge lig. Da de støder på et lig som bider fra sig, får de pludselig øjene op for en ny og profitabel verden. Mange vil nemlig betale gode penge for en levende død…

Anmeldt af: Kim W.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Thumbs Up!!!

Handling:
Tilbage i det 19. århundredes England sidder de to berygtede lig-røvere, Willie Grimes (Larry Fessenden) og Arthur Blake (Dominic Monaghan) på dødsgangen. Arthur tilbringer sin sidste dag med præsten Duffy (Ron Perlman), der skal nedfælde hans tanker og livshistorie.

I Sell The Dead 2008

Præsten Duffy viser sig at have en imponerende interesse for body-snatching faget, og bestikker Arthur med en flaske whisky for at høre hele historen. I denne fangekrypt udspiller hele filmen sig i et væld af flash-backs og røver-historier – Bogstavligt talt!

Arthurs mor er alene med 2 børn og efterlader hver dag Arthur og hans bror alene hjemme for at skaffe penge til føden. Derfor bliver Arthur allerede i en meget tidlig alder præsenteret for Willie Grimes, som skal sætte ham i arbejde.

Grimes sælger lig til alle som vil betale for det. Det er som regel videnskabsmænd og dystre folk, som betaler gode penge for friske lig, og Arthur falder hurtigt til i erhvervet hvor han vokser op i en hverdag med druk og mørke nætter på kirkegårde.

I Sell The Dead 2008

Da de en dag tager et job for doktoren Quint, ender de i problemer, og må arbejde gratis for Quint i mange år for at undgå han ikke går til politiet og sladrer om deres aktiviteter – De er efterhånden meget eftersøgte af især ligenes familier der tørster efter hævn, og Quint udnytter det.

Dette ændrer sig dog brat, da de en dag får et nemt job. Et lig er begravet udenfor kirkegården, og de skal hente det. Da de får liget op, undrer de sig over pælen i brystet og hvidløgene omkring halsen, men vælger alligevel af tage pælen ud. Der går ikke mange minutter før de kæmper deres livs kamp med en vaskeægte vampyr, før de til sidst får sat pælen tilbage i brystet – Dette stopper dem selvfølgelig ikke i at aflevere liget til deres plageånd, den onde doktor Quint.

I Sell The Dead 2008

Det viser sig at der er mange penge at hente i de mere okkulte sager, og makkerparret bliver hurtigt eftertragtede når det drejer sig om de mere levende lig. Imens deres arbejde vokser, bliver der også mere opmærksomhed fra de rivaliserende bander. Her især den værste og mest modbydelige slægt af lig-røvere i England, nemlig Murphy klanen. Murphy klanen har i generationer levet af de døde, og banden viser ingen nåde hos nogen som træder i deres vej.

Da Willie og Arthur senere tager en kvinde i lære, viser det sig hurtigt at være en fejltagelse, da hun hellere end gerne tager krigen op mod Murphy og hans bande da en sending levende døde ender på et synkende skib, og det bliver en kamp for at høste fortjenesten først.

Tekniske Detaljer:
I Sell The Dead er optaget i 2008 og varer 85 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 1.78:1 og har et Engelsk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramaterialet på DVD’en består af blandt andet af en Making Of featurette, samt en featurette om hvordan man har lavet de Visuelle Effekter. Der er desuden et kommentarspor og Trailers fra diverse andre film fra Another World Entertainment.

I Sell The Dead 2008

Trivia:
Ron Perlman som du sikkert kan huske fra hans utallige “bad-boy” roller i Aliens 4, Blade 3 og hovedrollen som Hellboy spiller præsten som skal nedfælde Arthurs sidste erindringer. Glenn McQuaid som både har skrevet og instruereret filmen, udgav senere filmen som en grafisk novelle. Filmen ender med ordene, “A good cast is worth repeating”, så mon ikke der er en efterfølger på tegnebrættet?

Vurdering:
I denne underholdende film er genrerne blandet til et fantastisk mix mellem Sin City, Shaun og the Dead, Jack the Ripper og Gangs of New York. Filmen er en sær blanding i genrer, som byder både på vampyrer, zombier, aliens, onde doktorer og superskurke – Alt sammen opsat i den bedste tegneserie stil.

Hele filmen emmer en stemning af det gamle england i 1800 tallet og handlingen er bygget op i mindre fortællinger fra Arthur, hvilket opbygger en spænding og et mysterie som virker utrolig godt.

I Sell The Dead 2008

En ting du vil helt sikkert vil bemærke, er at ”I Sell The Dead” rummer en fantastisk scenografi. Forestillingerne om det gamle England er kommet til live i New York, og det er en enorm bedrift med det sølle budget denne film havde.

Jeg kan kun, som alle andre anmeldere råbe et stort RESPEKT for denne film.

Jeg vil give filmen 6 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

I Sell The Dead 2008

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 7.0/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)
I Sell The Dead (2008) DVD-film anmeldelse, 7.0 out of 10 based on 3 ratings

Categories: Anmeldelse, DVD Tags: , , , , ,


  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy