NicheFilm.dk

Synops:
Faderen i fra falleret fransk familie tror, at skæbnen er på hans side, da en rigmandsdatter takker ja til at gifte sig med hans søn. Snart drager pigen og hendes tante afsted for at mødes med den nye familie, men hvad de ikke ved, er at et mystisk og brunstigt uhyre er på jagt efter den unge viv.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Filmen handler om den unge Lucy Broadhurst (Lisbeth Hummel), der har indvilliget i at indgå ægteskab med sønnen, Mathurin de l’Esperance (Pierre Benedetti) til en falleret fransk adelsmand og hun rejser sammen med sin tante Virginia (Elizabeth Kaza) til Frankrig for at mødes og giftes med sin kommende mand. Ifølge et testamente, skal de være gift inden en hvis dato for at de kan få del i arven og det er lige ved at være op over.

De stopper ude i skoven, da Lucy gerne vil se området lidt, inden de finder vej op til slottet. Hun kan godt lide at tage billeder og bliver da også væk fra Virginia, som ikke er helt vild med stedet. Det ser også ud som om at det bare har fået lov til at gro vildt og slet ikke bliver passet, men da hun endelig har stillet sin lyst kører de ind på den rigtige sidevej og kommer ind i gården hvor Mathurins medhjælpere er ved at parre nogle heste, hvilket hun også lige skal have nogle Polariod billeder af.

Da de kommer ind bliver de hilst velkommen af Duc Rammendelo De Balo (Marcel Dalio) som holder dem ved selskab, mens Mathurin bliver gjort klar, vasket og døbt af den lokale præst, da han ikke blev døbt som barn. Han fortæller dem om den unge Romilda de l’Esperance, der samlede og tørrede blade fra haven for over 200 år siden og som mødte og bekæmpede et bæst og begravede det, ved den gamle søjle, som Lucy tog et billede af tidligere. Hendes gamle korset, med kradsemærker, gemmes i et lille møbel med glaslåger.

Ifølge testamentet skal de giftes af hans bror, Kardinal Joseph de Balo, men han er ikke særligt interesseret i at snakke med ham eller have noget med dem at gøre og er derfor svær at komme i kontakt med. Men, Pierre de l’Esperance (Guy Tréjan) tvinger ham til at gøre alt hvad han kan for at få fat i sin bror og få ham til at komme rettidigt, indenfor tidsfristen, ellers vil han afsløre for alle at han forgiftede sin tidligere kone efter to måneders ægteskab.

Præsten er udover at skulle døbe Mathurin også inviteret til at overvære brylluppet, dog med den funktion at han kan vie dem, hvis kardinalen ikke kommer. De håber dog at de ikke kommer så vidt, men han overnatter på slottet sammen med sine to kordrenge, som han er ekstremt glad for.

Senere får de to kvinder forevist deres værelser og der opholder de sig indtil aftenmaden, hvor det er første gang at Lucy mødes med Mathurin, udover gennem brevkorrespondance. Han er pæn og velfriseret og nybarberet, men med en skadet arm og hånden i gips. Mens de snakker, bliver han dog en smule overstadig og Pierre sender ham væk fra bordet. Det hele føles lidt akavet, men da Lucy får et brev fra Mathurin leveret efter maden, er alt godt igen og hun begynder at længes efter ham.

Stedet og huset har en påvirker hende stærkt og hun begynder at drømme sære, erotiske drømme om den unge Romilda, der for 200 år siden gik ind i skoven efter et lille lam, der var løbet væk, for så at finde det, flået i småstykker. Bæstet er stadig i nærheden og kaster sig over Romilda, som forskrækket skynder sig væk, men når ikke langt før den atter er over hende. Lucy bliver så seksuelt opstemt af visionerne at hun begiver sig ud på gangene, for at mødes med Mathurin på hans værelse, men han sover tungt og uroligt og hun tør ikke rigtigt at vække ham. Men synerne fortsætter og bæstet får flået al tøjet af Romilda og begynder derpå at voldtage hende indtil den når klimaks og dør af anstrengelserne. Romilda slap væk med livet i behold, men, mødet har mærket hende for livet og har dybdegående konsekvenser langt ud i fremtiden.

Er det muligt for efterkommerne at leve et lykkeligt liv, eller er de alle fordømte på grund af Romildas omgang med bæstet?

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i formatet anamorfisk 1.66:1, med Dolby Digital 2.0 lyd og varer 95 minutter. Den er tekstet på dansk : svensk : norsk : finsk. Af ekstramateriale forefindes en kort featurette der forklarer filmens tilblivelse og giver et indblik i nogle af producktionsrekvisitterne. Derudover er der trailer- og slideshow, trivia og biografier, samt filmens originale trailer.

Trivia:
Den polske filminstruktør og animator Walerian Borowczyk er måske ikke den første til at gøre opmærksom på, at eventyr langt fra er så uskyldige, som de giver sig ud for. Men hans legendariske skandalefilm La Bête – Jomfruen og menneskedyret (1975) er nok en af de film, der mest konsekvent har vendt vrangen ud på en af vores folkekære fortællinger ”Skønheden og Udyret”, for at give plads til de mange erotiske undertoner. Borowczyk har både instrueret og skrevet manuskriptet til filmen, der er indspillet i Frankrig i 1975. Det var dengang ikke nemt at lave film i Polen, der led under en yderst stærk censur. Læs mere herom i anmeldelsen af Kieslowskis Blind Chance (Przypadek) fra 1981.

Filmen franske og originale titel er ”La bête”, imens den her i Danmark er kendt under navnet ”Jomfruen og menneskedyret”. Filmen går også under navnene ”The Beast in Heat”, ”The Beast”, ”Death’s Ecstacy” og i Polen kaldes den ”Bestia”.

Vurdering:
Det er en noget rodet film. I nogle scener er der mange hjælpere og i andre er der næsten slet ingen og man sidder lidt og tænker… hvorfor? Hvad er meningen med filmen? Den ser ikke rigtigt ud til at have nogen, udover at vise nøgne kvinder uden grund, lyster uden grund og latterlige moralske floskler uden grund, så som: hvis du har sex med et bæst, så dør du… eller… dit oldebarn gør… uden grund. WHAT!?!! Okay, for lige at komme helt i dybden med denne her film… så er der to handlingsforløb – det der skete i fortiden, som hovedpersonen enten drømmer om eller har visioner om, mens hun er på landstedet, og så er der historien der foregår i nutiden med en ekstremt dysfunktionel familie, der er mere sære end forståeligt er.

Huset og hele familien er fuld af hemmeligheder og man får indblik i nogle af dem i løbet af historien, men det meste af det omhandler utugt og bestialitet og så lige krydret med mord indenfor familien. Men man efterlades i en konfus tilstand af at der bare er smidt en masse ideer mod projektet, blandet sammen og så hverken sorteret eller med interesse for om det gav mening for historien. Og dette virvar bliver karakteren Virginia smidt lige ind i, men hun er nu heller ikke helt logisk i sine handlinger, for enten bliver hun fanget af atmosfæren i huset, som er fuld af perversiteter, eller også er hun bare en liderlig horebuk, ligesom datteren, til en af de ældre herrer – umuligt at huske hvem af dem – der knepper den sorte hushjæp og ellers gnubber sig op af alting i seksuel frustration – for hun river sin natkjole i stykker, onanerer med en rose, som faderen havde sendt i sønnens navn, da sønnen er lidt af en dør, og så ellers styrter frem og tilbage mellem sit eget og sin forlovedes værelse og kommer tættere og tættere på ham ved hvert besøg.

Datteren blev først antaget som værende en eller anden trunte fra byen, der kom og hyggede sig med hushjælpen, men senere så henter hun nogle børn, og så var tanken lidt at hun måske var babysitter… men så finder man ud af at hun er datter til en af herrerne gården. Hvem er så ikke lige til at huske. Det er gennemgribende forvirrende og sært uden grund… men, det er jo også en fransk film.

Tanken med filmen er åbenbart at vise en kvinde blive voldtaget af et kæmpe stort rottemonster, som så dør efter udløsningen og så en præst der tydeligvis hygger sig med sine kordrenge og så ellers bare sære mennesker, hvis bevæggrunde ikke rigtigt giver mening. Det hele virker bare sådan lidt… nå, ja… okay… det er fandme sært. Hvis det er meningen at det skulle forarge… ja, så gjorde det nok engang… men det er nærmest for komisk ligegyldig til at man rigtigt gider engagere sig i filmen.

Det er nærmest som en surrealistisk drøm, der bare bliver mere og mere mærkelig. Alligevel sidder man tilbage og tænker at det var sgu da en omsonst omgang møg man lige fik serveret der. Rottemonsteret med kæmpepikken er nok den del af produktionen der er brugt flest penge på. Designet er egentligt ganske okay, hvis det ikke lige var for den enormt malplacerede pik, der sprøjter bare det mindste. Og voldtægtsscenen den medvirker i er bare så fjollet at der ikke rigtigt er noget at komme efter der.

Skuespillet er ringe og overdrevent og man føler ikke rigtigt at det er rigtige personer man følger, men derimod ekstreme karikaturer, men problemer der kunne løses med få velplacerede ord, men som forbliver uløst, fordi de åbenbart skal være på tværs, for at skabe dybde og drama. Det er desværre hovedrystende ligegyldigt og man begynder hurtigt at sidde og kede sig.

Hvis man har lyst til at se et rottemonster med en stor pik jagte en dame, som taber tøjet hurtigere end det tager at klæde sig af for natten, og egentlig er lidt ligeglad med resten, ja, så er det her nok lige den komiske film for dig. Ellers… så kan slet ikke anbefales herfra. Der er ingen handling, ingen historie og ingen karakterer der giver mening eller føles værd at bruge tid på.

Filmen får 2 ud af 6 Thumbs-Up for rottemonstret.

Køb filmen på moviezoo.dk: