Hjem > Anmeldelse, DVD > Porco Rosso – Den Flyvende Gris (1992) DVD-film anmeldelse

Porco Rosso – Den Flyvende Gris (1992) DVD-film anmeldelse


Porco Rosso – Den Flyvende Gris / Kurenai no buta 1992

Synops:
I sine unge dage var Porco Rosso den mest frygtede kamppilot under 1. Verdenskrig. Men efter at hele hans deling blev dræbt, forvandledes den smukke unge mand på mærkværdig vis, og fik et ansigt som en lyserød gris. Flere år senere er han flyttet ud på en øde ø, men så snart telefonen ringer, går han i luften for at jage de pirater, der hærger turistskibene ud for Italiens kyst. “Porco Rosso” er en smuk og farverig hyldest til livet, og de eventyr, det kan byde på, hvis man ellers tør opsøge dem! Filmen er skrevet og instrueret af Hayao Miyazaki, manden bag mesterværker som “Chihiro og heksene”, “Min nabo Totoro” og “Det Levende Slot”.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NicheFilm.dk

Thumbs Up:

Thumbs Up!!!

Handling:
Den Flyvende Gris handler om Marco Paggot, der var den mest frygtede kamppilot under den første Verdenskrig. Han havde en nærdødsoplevelse under krigen, i den luftkamp der kostede hans bedste ven livet. Han vendte dog tilbage til de levendes verden, men var pludselig forvandlet til et ”grise-menneske”. Stor og tyk var han blevet og med grisetryne og griseører. Der gik ikke længe inden han blev kendt som Porco Rosso. Første gang vi møder Porco Rosso ligger han i sin strandstol og nyder en cigaret og en whisky, på hans helt private hemmelige strand, på en lille ø ud for Italiens kyst.

Porco Rosso – Den Flyvende Gris / Kurenai no buta 1992

Porco Rosso får dog snart et opkald over radioen, som forstyrrer hans dejlige idyl. Luftpirater angriber et skib fyldt med skolebørn og der er derfor brug for Den Flyvende Gris’s hjælp. Porco nævner sin pris og tager afsted for at hjælpe skibet og skolebørnene imod luftpiraterne. Det er dog tæt på han aldrig når at lette, da motoren på flyet ikke er så god længere. Porco når dog frem, stopper piraterne, redder børnene og tjener sin dagsløn.

Porco Rosso – Den Flyvende Gris / Kurenai no buta 1992

Om eftermiddagen tager han ind til fastlandet for at hæve penge til reparationer på sit fly og fortsætter til hans veninde Ginas Ø, som har en hyggelig restaurant og bar, hvor Porco ynder at bruge meget af sin tid. Han viser sig sjældent i dagslys på grund af hans bizzare udseende. På baren er der tæt på at opstå problemer, da luftpiratbanden Mamma Aiuto, fra tidligere på dagen, sidder og spiser og drikker. Gina synger for gæsterne og den højrøvede Amerikaner Curtis, sidder forelsket og lytter til hende. Han får piraterne til at klappe i, men bliver senere slemt skuffet, da Gina ikke lige er sådan at få fingrene i. Hun gør Porco selskab og det viser sig så, at hendes mand var Porcos ven, som døde i krigen. Porco kan ikke helt se det, men hun er lidt lun på ham.

Porco Rosso – Den Flyvende Gris / Kurenai no buta 1992

Næste dag vil Porco tage til Milano for at få fikset sit fly. Amerikaneren ser tilfældigvis Porco Rosso i luften og de to kommer ud i en duel. Amerikaneren vil være den bedste, og derfor skal Porco ned med nakken. Det ender galt for Porco, da hans motor sætter ud og han falder ned. Amerikaneren tror han er død og praler vidt og bredt med det. Heldigvis har Porco Rosso reddet sig i land på en lille ø, sammen med resterne af sit fly, som han får en båd til at sejle til værkstedet i Milano. Her arbejder mekanikeren Piccolo og hans smukke niece Fio, som får overtalt Porco til at lade hende designe hans nye fly. Piccolo presser prisen godt op, men Porco er jo nødt til at betale, da han skal bruge sin røde flyver. Hele Piccolos familie kommer og hjælper med at bygge flyet, hovedsageligt kvinder, da alle mændene har forladt Milano for at finde arbejde andre steder. Pluslig er der dog igen liv i det lille flymekanikerværksted. Det er noget der vækker opsigt hos det Italienske Hemmelige Politi, som har ”en høne at plukke” med Porco Rosso, som har desserteret hæren.

Porco Rosso – Den Flyvende Gris / Kurenai no buta 1992

Heldigvis opdager Porco en dag at Politiet skygger Fio og hun foreslår derfor en flugtplan, hvor hun rejser med ham væk, så de tilbageværende familiemedlemmer kan lyve, og sige at hun er blevet kidnappet og at Porco er løbet fra regningen, så det lille værksted ikke bliver beskyldt for at have hjulpet ham. Planen lykkes og Fio og Porco er nu på vej hjem til Porcos hemmelige Ø. Hun er kun 17 år, men hun er vist lidt lun på Porco, og det kan han ikke helt forstå. Han er ikke meget tiltro til selv med sig grimme udseende, så han har givet op på kærligheden, men kvinderne bedårer ham åbenbart alligevel. Da Fio og Porco ankommer til den lille strand, på den hemmelige Ø, venter der dem dog en ubehagelig overraskelse.

Se selv filmen og få resten af dette dejlige eventyr med.

Tekniske Detaljer:
Porco Rosso – Den Flyvende Gris varer cirka 94 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 1.78:1 og har et Dansk eller Japansk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Undertekster kan vælges på Dansk eller slåes fra. Du skal være minimum 7 år for at se filmen. Ekstramaterialet består af diverse Japanske Trailers og den Danske Trailer, samt en Storyboard version af filmen, der kører sideløbende med det Japanske lydspor og Danske undertekster. Det er vældig skægt at se alle Hayao Miyazakis skitser, som blev tegnet, før filmen blev animeret.

Porco Rosso – Den Flyvende Gris / Kurenai no buta 1992

Trivia:
Porco Rosso – Den Flyvende Gris hedder oprindeligt Kurenai no buta og Internationalt kendes den som The Crimson Pig. Filmen er skrevet, tegnet og instrueret i 1992 af Hayao Miyazaki, som også har stået bag den Oscarvindende Chihiro & Heksene aka Spirited Away aka Sen to Chihiro no kamikakushi (2001), Det Levende Slot aka Howl’s Moving Castle aka Hauru no ugoku shiro (2004), Min Nabo Totoro aka My Neighbor Totoro aka Tonari no Totoro (1988) , Kiki Den Lille Heks aka Kiki’s Delivery Service aka Majo no takkyûbin (1989), Ponyo På Klippen Ved Havet aka Ponyo on the Cliff by the Sea aka Gake no ue no Ponyo (2008) og mange mange flere. Porco Rosso er blevet udgivet på DVD i Danmark af Scanbox Entertainment i slutningen af 2009 og Ponyo udgives på DVD i April måned 2010.

Porco Rosso – Den Flyvende Gris / Kurenai no buta 1992

”Porco Rosso er lidt af en “cool cat”. Han slår sig løs i nattelivet, drikker whisky, og slipper helst ikke sit elskede cigaretrør” sådan står der på bagsiden af DVD-coveret, hvilket betyder at man nok skal være lidt ældre end 7 år for helt at forstå Den Flyvende Gris, som jeg personligt mener henvender sig mere til børn og unge over 11 år.

De danske lydspor på DVD’en er indtalt af Henning Jensen, Solbjerg Højfeldt, Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Mads M. Nielsen, Henning Moritzen, Jens Jacob Tychsen og Søren Sætter-Lassen. Der er dog også mulighed for at høre filmen med de originale Japanske stemmer og så have Danske undertekster på. De Japanske stemmer er indtalt af blandt andre Shûichirô Moriyama, Tokiko Katô og Sanshi Katsura.

Porco Rosso – Den Flyvende Gris / Kurenai no buta 1992

Porco Rosso har vundet 3 filmpriser i henholdsvis 1992 og 1993. Hayao Miyazakis Produktions Studie hedder Studio Ghibli og i filmen er ”Ghibli” engraveret i den nye Motor, som Piccolo instrallerer i Porcos nye flyver. Porco Rossos rigtige navn er Marco Paggot og det navn har Miyazaki givet ham som en cardeu til en Italiensk animator, som Hayao tidligere i karrieren har arbejdet sammen med. Sangen som Marco / Porco hører i sin radio, i starten af filmen, er “Sakuranbo no Minoru Koro”, som er den samme sang Gina synger i en senere scene i filmen. Den Flyvende Gris var oprindeligt tiltænkt som en film på 30-45 minutter, som kunne vises på nationale flyveture med Japan Airlines, men Hayao udvidede den i stedet for til en fuld-længdes film.

Vurdering:
Hayao Miyazaki er den beste af de bedste i Japan. Hans tegninger og animationer er altid i top og tegnet til perfektion og i flotte farver, der sætter stemningen i hans film. Nogen gange kan de godt være lidt uhyggelig, men som regel er det dejligt varme og rolige farver der følger hans historier. De fleste af Hayaos film er henvendt til børn omkring 7 år og opefter, men som med de fleste Disneyfilm, kan det voksne publikum også sagtens kigge med og få en god oplevelse ud af eventyrerne.

Porco Rosso – Den Flyvende Gris / Kurenai no buta 1992

Porco Rosso – Den Flyvende Gris er dog nok henvendt til lidt ældre børn, da der er lidt erotiske undertoner med i filmen. En 17 årig pige forelsker sige i ”det gamle svin” og han overvejer om han skal lade sig forføre af den livlige unge dame. Han er noget af en Playboy type og ryger og drikker whisky ”som et svin”. Filmens emner handler meget om kærligheden, både lykkelig og ulykkelig og så deles der tæsk ud til alt det krig og politik, der fylder Verden i filmenens tidsperiode. Hayao Miyazaki har helt sikkert sine egne meninger om Verden og det lader han flyde frit ud, via den rebelske enspænder Porco Rosso.

Som med alle Hayaos film er det bare en ren fornøjelse og mega god underholdning at se dette eventyr. Jeg glæder mig allerede til den næste animationsfilm fra Studio Ghibli.

Jeg vil give filmen 6 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:




Leveret af Filmtrailer.com

Porco Rosso – Den Flyvende Gris / Kurenai no buta 1992

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 7.0/10 (5 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0 (from 0 votes)
Porco Rosso - Den Flyvende Gris (1992) DVD-film anmeldelse, 7.0 out of 10 based on 5 ratings



Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy