NicheFilm.dk

Synops:
Krigen raser i Nordafrika, og de allierede er presset af den tyske general Rommels ørkenrotter. Den engelske kaptajn Foster går undercover i ørkenen, og får ved hjælp af list befriet en gruppe allierede krigsfanger. Sammen sætter de ud på en farefuld mission, der skal sikre de allieredes landgang i Tobruk.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Thumbs Up:

Handling:
Kaptajn Foster (Richard Burton – Where Eagles Dare) har en plan kørende om at angribe kanonanlægget ved Tobruks kystlinie, så den britiske flåde kan angribe og sprænge det hele i flådeanlægget i luften, men hans vellagte plan går lidt i vasken, da den fangetransport af britiske soldater viser sig ikke at indeholde det kompagni som han havde regnet med. Der er kun fem soldater fra kompagniet, samt resten er sygepassere og læger. Ikke lige de bedste folk til at angribe et svært bevogtet anlæg sammen med. Foster må dog improvisere og afventer et planlagt luftangreb der skal skabe nok forvirring, så de kan overtage konvojen.

Planen lykkes, og de overtager konvojen, men piloten bliver skudt ned i forsøget. Foster har ikke rigtigt i sinde at følge Geneve konventionens regler med hensyn til krigsfanger, men chefen for lægeenheden Maj. Hugh Tarkington, overtaler ham til at lade dem leve, da han ikke vil være med til at begå mord eller på anden vis deltage i krigshandlinger eller brud på samme. Efter at der er blevet nedsmidt ekstra material fra et fly kører de videre mod deres mål.

På vejen mod Tobruk træner de forskellige frivillige, samt de få tilbageværende fra 5. kommandokomagni til missionen at sprænge de kæmpemæssige og svært bevogtede kystværnskanoner i luften. De bliver nød til at tækkes med en italiensk generals elskerinde som er en integral del af transporten, men hun kan afsløre dem på ethvert givent tidspunkt og det er ikke ligefrem noget der huer Foster eller de andre, så en plan udklækkes at bedøve hende med skopolamin, så hun er til at styre, og da hun rejser med en lægeenhed, så kan de give en hvilken som helst troværdig lægelig forklaring på hendes tilstand.

Det er en øde og hård tur, i den stegende hede, hvor enhver lille sort plet i horisonten kan være fjenden og de rejser med en konstant risiko for afsløring eller angreb. Det bliver dog nødvendigt med en lille omvej, da de støder på to tyske panserdivisioner og Kaptajn Foster får den dristige idé at gøre dem ukampdygtige ved at sprænge benzindepotet i luften, hvis bare han kunne finde det. For at snyde sig om på kommandocentralområdet gør de to soldater syge med medicin for at efterligne at de er ramt af tyfusvirus, men det giver stadig ikke rigtigt Foster til at komme tæt nok på oplysningerne om depotet, men så overrasker Tarkington med at snakke om frimærker da selveste Feltmarskal Rommel kommer på inspektion i lazarettet. De to bliver så inviteret til en yderligere samtale og Foster får derfor den oplysning han havde brug for.

Da de kommer tilbage til resten af konvojen skynder de sig at køre videre mod Tobruk, inden deres planer bliver afsløret, for deres tidligere fangevogter er lige i hælene på dem. Kaptajn Foster og nogle få andre tager en afstikker ind til benzindepotet og starter en masse ravage inden de kaprer en tank og kører den lige ind i området og skyder lystigt til højre og venstre, så det hele eksploderer. De har dermed sikret at Rommel og hans panserdivisioner ikke kan beskytte Tobruk tidsnok.

Men, de skal være ovenud heldige hvis de skal klare resten af missionen, for nu er de blevet afsløret og er i endnu større fare for at blive stoppet. Spørgsmålet er om heldet er på deres side eller om de er dømt til at fejle og derved svigte den engelske flåde der er på vej mod Tobruk.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreenformatet 2.35:1 med engelsk 1.0 monolyd. Den varer 1 time og 34 minutter og er tekstet på dansk : norsk : svensk : finsk. Der er intet ekstramateriale på skiven.

Trivia:
Raid On Rommel er indspillet i 1971 og blev oprindeligt planlagt som en TV-film, hvor man genbrugte en masse special effects sekvenser fra den oscarnominerede film Tobruk (1967), for simpelthen at tjene nogle flere penge på arbejdet med at lave dem. Filmen er instrueret af Henry Hathaway, der tidligere har instrueret den kendte western True Grit (1969) med John Wayne. Desværre var hans kollegaer på filmen ikke nær så erfarne og har helt sikkert ikke hjulpet på filmen. Richard M. Bluel har skrevet manuskriptet til filmen og har yderligere skrevet manuskripter til 22 andre b-film og TV-serie-episoder. Richard Burton, kendt fra Ørneborgen (Where Eagles Dare) spiller hovedrollen i filmen, men gør det ikke imponerende. Han har sikkert været imod hele idéen om at lave en billig film, ved at genbruge scener fra en dyrere film, men kunne sikkert godt bruge lønnen.

Vurdering:
Hvis der findes ret så ligegyldige krigsfilm, så er dette i hvert fald en af dem. Det er bare set bedre og syntes nok at der var en del sekvenser der så velkendte ud, men var ikke helt sikker på om det bare var fordi at det var typiske krigsfilmsscener eller det var taget fra andre steder – det viser sig så at de har genbrugt en del materiale fra filmen Tobruk fra nogle år tidligere. Det er nu et stykke tid siden jeg har set denne film, men kunne da genkende nogle ting, men hvor meget der er blevet genbrugt kræver nok et gensyn. Begge film omhandler samme angreb, så det kunne jo bare have været et tilfælde at det mindede sådan om hinanden.

Det er også lidt sjovt at se tyskerne køre rundt og bruge amerikanske maskingeværer i stedet for de autentiske mg’ere. Er nu heller ikke helt sikker på at tanksene er tyske, men det er nu meget normal for film fra den tid, da næsten alle tyske tanks blev ødelagt under krigen, hvor man så bare brugte amerikanske eller britiske tanks der mindede mest om dem. I hvert fald ikke noget man sådan kunne slippe afsted med i moderne film, med moderne teknik og muligheder for autencitet.

Tyskerne er portrætteret som nogle tumpede krigsliderlige, ligegyldige typer, uden dybde og egentligt indhold, og briterne er nærmest supermennesker af godhed og offervilje og er i stand til at snøre sig igennem de tyske linier med ufatteligt gebrokkent tysk som enhver kan høre er falsk og ville få dem dræbt det øjeblik de åbnede munden. Der er ikke noget at tage fejl af der. Selvom det er fedt at tyskerne snakker tysk i denne film i stedet for engelsk med tysk accent, så er det alligevel ikke helt nok og det føles lidt som om Richard Burton ikke rigtigt gider rollen, for det minder af alt bare om en bleg efterligning af hans tidligere rolle i filmen Where Eagles Dare.

Og så hele pointen med den italienske generals elskerinde? Hvorfor er hun der og rejser med en fangekonvoj? Hvis det bare er for at bringe et yderligere underligt farefuldt element til deres mission er ikke rigtigt til at vide eller om det bare er for at have en flot kvinde med i en middelmådig krigsfilm – som om en film ikke kan klare sig uden et pænt kvindefolk… som så ovenikøbet yderligere misbruges på det groveste. Man sidder lidt tilbage og tænker: hvorfor?

Der er ikke rigtigt nogen grund til at kere sig om nogle af karaktererne eller hvad der sker med dem, for det hele føles bare som et svagt sammenflettet fyldstof der skal lede op til actionsekvenserne og mere er der egentligt ikke i filmen. Og så af en eller anden grund har de klippet underlige lydsekvenser ind i slutningen – der er tydeligvis en mening med dem, men det er bare endnu en *hvorfor* oplevelse.

Jeg husker Tobruk som værende en god krigsfilm og vil da helt sikkert anbefale den over denne her, da de jo alligevel bare har tyvstjålet en del fra den film alligevel – så hellere se originalen end dette middelmådige sammenklippede tv-films kvalitetsbras.

Har ingen anelse om hvordan den blev modtaget da den kom frem, men her får den altså ikke mere end 2 ud af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk: