Hjem > Anmeldelse, Biograf > Robin Hood (2010) Biograf-film anmeldelse

Robin Hood (2010) Biograf-film anmeldelse


Robin Hood 2010

Synops:
Russell Crowe har hovedrollen som den legendariske Robin Hood. I det 13. århundreds England tager Robin og hans håndgange mænd kampen op mod korruptionen i Nottingham og står i spidsen for et oprør mod kongemagten. Historien om mesterbueskytten Robin begynder, da han går i Kong Richards tjeneste i krigen mod Frankrig. Efter Richards død rejser Robin til Nottingham, som lider under den korrupte og despotiske sherif, der overbeskatter byen. Robin forelsker sig i den slagfærdige enke Lady Marion. Hun er dog usikker på, hvilke hensigter korsfaren fra de dybe skove har. For at redde byen samler Robin en gruppe mænd, som udser sig den forkælede overklasse som deres mål.

Anmeldt af: Thomas

Robin Longstride: Rise, and rise again. Until lambs become lions.

Thumbs Up:

Thumbs Up!!!

Handling:
Filmen starter i Frankrig hvor Kong Richard ”Løvehjerte” (Danny Huston) fører krig imod Frankrig. Robin Longstride (Russell Crowe ) er en af bueskytterne i den engelske hær, der kæmper side om side med fodsoldaterne, hvor Robin første gang møder Little John (Kevin Durand ). Little John og Robin nyder at spille spil for at fordrive aftenerne, hvor der er pause i krigen. De lærer rigtigt hinanden at kende, da John beskylder Robin for at snyde i terningspil og de to kommer op at sloges. Det er tæt på at gå ud over Kong Richard, da de to soldater er tæt på at vælte ham under slåskampen. Kong Richard fordriver tiden ved at gå ud og møde sine soldater og han falder i snak med John og Robin. Han beder dem om at sige deres ærlige mening og Robin er ikke bleg for at sige sin mening, om korstoget, massemordene i Palæstina og om Kongen selv. Det skaffer John og Robin en plads i gabestokken, imens kampene fortsætter den næste dag.

Robin Hood 2010

Det får bægeret til at flyde over for Robin, der sværger at han er færdig med at kæmpe for kongen. Den selvsikre konge, der bærer en attitude af at være udødelig, bliver uheldigvis skudt i halsen af en armbrøst og ender med at dø på slagmarken. Robin, John og et par fanger mere får hurtigt overbragt nyheden om den faldne konge, og Robin har sin plan klar. De må stikke af nu, så de kan komme med båden tilbage til England, inden alle de andre 3000 soldater får samme idé. Det stikker derfor af og forsvinder ind i skoven, væk fra slagmarken..

Robin Hood 2010

I skoven sker der andre ting. Forræderen Godfrey (Mark Strong) arbejder sammen med Franskmændene og venter i et baghold på de Englændere, der skal sørge for at bringe den faldne konges kongekrone hjem til England. I blandt flokken af udvalgte mænd er Sir Robert Loxley (Douglas Hodge). Englænderne går lige i fælden og bliver alle dræbt af Godfrey og hans kumpaner. Kongens hvide hest stikker dog af igennem skoven og ender foran Robin og hans lille hold af ekssoldater, der også er på vej til kysten. Robin får stoppet hesten og da Will Scarlet (Scott Grimes) prøver at komme op på hesten stikker den af med ham og løber tilbage til Godfrey. Robin og resten af gutter følger efter og opdager bagholdet, og får javet dem på flugt med med et par pile. Robin skader Godfrey ved at snitte hans mundvig med en pil. Da de indser at det er kongens kongekrone der er i saddeltasken går det op for dem hvad der er sket. Robert Loxley er ikke helt død og tager fat i Robin og får ham til at love at bringe sit sværd hjem til sin far Sir Walter Loxley (Max von Sydow). Robin lover det og Robert lukker øjnene og er død. Robin får nu den idé at tage riddernes rustninger på og lade som om at han og hans mænd er de udvalgte, til at bringe kongekronen hjem. Samtidig røver de alle værdier fra de døde, så de har de både heste og juveler når de kommer tilbage til England. De er noget de kan lide, da de jo stak af fra jobbet som fodsoldater og bueskytter, uden at få deres sidste løn.

Robin Hood 2010

Da de når kysten rider de direkte ombord på skibet og bliver sejlet hjem til England uden at vække mistanke. Robin kalder sig Sir Robert Loxley og satser på ikke at blive genkendt af nogen. Da de går i land i London venter kongens efterfølger Prins John (Oscar Isaac) og hans Franske elskerinde Isabella af Angoulême (Léa Seydoux), som Prins John hellere vil have end sin kone, selvom det giver den Franske konge grund til at angribe England. Han modtager kongekronen og bliver konge. Da han vil belønne Robin (Robert) med en fingerring, tager han den hurtigt tilbage igen, da han kommer i tanke om at Loxleyerne fra Nottinham skylder penge i skat.

Robin Hood 2010

Robin og hans mænd fortsætter derefter turen til Nottingham, hvor de vil holde fri og slappe lidt af og Robin skal jo aflevere sværdet tilbage. Smykker og juveler er blevet fordelt imellem den lille gruppe mænd og de overvejer at gå hvert til sit, men de andre har ikke rigtigt noget de skal, så de beslutter sig for at tage med helt til Nottingham og drikke sig fulde og finde nogen kvinder. Og kvinder er der nok af i Nottingham, da de fleste af byens mænd er draget i krig for Kong Richard. Robin tager turen alene op til Loxleys herregård, hvor Sir William Loxley og Roberts enke Marion Loxley (Cate Blanchett) venter på hans tilbagevenden. Desværre må Robin jo overbringe de dårlige nyheder. William inviterer ham dog på aftensmad og fortæller ham at han kan beholde sværdet, hvis han vil give William og Marion sin tid. Han skal forblive i rollen som Robert Loxley og ”spille” Marions mand, således hun ikke mister hus og hjem, når engang William selv forlader denne jord. Han er 84 år, så han ved at han ikke har mange år tilbage. Den smukke Marion accepterer at Robin skal spille hendes mand, men han kan godt glemme at sove i samme seng som hende, finder han hurtigt ud af.

Desuden ved William noget om Robins familie, som han har tænkt sig at fortælle ham, hvis han vil blive hos Loxleyerne ind til videre. Jeg vil ikke afsløre mere af historien her, men jeg kan fortælle dig at det ikke helt er den klassiske Robin Hood fortælling vi er vandt til se.

Tekniske Detaljer:
Robin Hood varer 2 timer og 20 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 2.35:1 og har et Engelsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Filmen var med danske undertekster i biografen og underteksterne kan formodentlig vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk, når filmen udgives på DVD. Du skal være minimum 11 år for at se filmen. Ekstramaterialet på DVD og Blu-Ray kendes ikke på nuværende tidspunkt, men du kan indtil videre besøge TrailerAddict.com for at se trailers, TV-spots, interviews og små featuretter fra filmen.

Robin Hood 2010

Trivia:
Robin Hood 2010 er instrueret af Ridley Scott, som du helt sikkert har set en eller flere film af. Han har blandt andet instrueret disse film: The Duellists (1977), Alien (1979), Blade Runner (1982), Thelma & Louise (1991), Gladiator (2000), Black Hawk Down (2001), Kingdom of Heaven (2005), American Gangster (2007) og Body of Lies (2008). Ridley har været nomineret til tre Oscars for sine film, men mangler endnu at vinde den gyldne statuette. Til gengæld kan han blære sig med at op til flere af hans film ligger på IMDb’s top 250 liste, som bliver bestemt via stemmer fra filmfans verden over. Brian Helgeland har skrevet manuskriptet, med hjælp fra Ethan Reiff og Cyrus Voris der har arbejdet tæt sammen på blandt andet Kung Fu Panda, Bulletproof Monk og TV-serien Sleeper Cell. Brian Helgeland har tidligere skrevet manuskripter til film som Assassins (1995), The Postman (1997), Payback (1999), Mystic River (2003), Man on Fire (2004), The Taking of Pelham 1 2 3 (2009), Green Zone (2010).

Robin Hood 2010

Af prominente skuespillere bør vi nævne Russell Crowe, Cate Blanchett, Max von Sydow, Kevin Durand og newcomer Léa Seydoux. Russel har vi tidligere set i Gladiator (2000), A Beautiful Mind (2001), Cinderella Man (2005) og American Gangster (2007). Cate har tidligere medvirket i Bandits (2001), The Aviator (2004), Babel (2006), Elizabeth: The Golden Age (2007), The Curious Case of Benjamin Button (2008) samt The Lord of the Rings filmene (2001-2003). Hun formodes også at medvirke i The Hobbit: Part 1 (2012). Svenske Max von Sydow har du måske lagt mærke til i film som Dune (1984), Pelle erobreren (1987), Minority Report (2002), Shutter Island (2010). Little John spilles af Kevin Durand og han gør det rigtig godt. Måske har du set ham i Wild Hogs (2007), 3:10 to Yuma (2007), X-Men Origins: Wolverine (2009) eller som ond lejesoldat i TV-serien Lost. Léa Seydoux er født i 1985 i Frankrig og er altså lige godt 25 år. Hun har været med i nogle franske film jeg ikke kender, men måske lagde du mærke til hende i rollen som Charlotte LaPadite i Tarantinos Inglourious Basterds (2009) sidste år.

Robin Hood 2010

Af andre trivia kan nævnes at Universal Pictures var i en større bud-krig med New Line Cinema, Warner Bros., Sony, New Regency og DreamWorks for at få rettigheden til Ethan Reiff og Cyrus Voris første udkast til manuskriptet. Deres originale manuskript kaldet ”Nottingham” vendte den originale historie lidt på hovedet da de portræterede Sheriffen af Nottingham i et mere sympatisk lys og gjorde Robin Hood mere skurkeagtig. Manuskriptet blev dog ændret kraftigt af Brian Helgeland, da Ridley Scott ønskede en mere usympatisk karakter. Faktisk skrev man stadig om på manuskriptet imens filmens optagelser var gået i gang. Før Russel Crowe fik rollen som Robin Hood blev både Christian Bale og Sam Riley overvejet til rollen. Som 45 årig er Russel Crowe den ældste skuespiller der har spillet Robin Hood. Sean Connery nærmede sig 45 år da han spillede Robin i filmen Robin & Marian i 1976. Før Sienna Miller blev castet til at spille Lady Marion, overvejede man at tilbyde rollen til Scarlett Johansson, Emily Blunt, Angelina Jolie, Zooey Deschanel og Natalie Portman. Desværre måtte Sienna Miller droppe ud og det rygtedes så at Annabelle Wallis, Rachel Weisz, Kate Winslet, Nicole Kidman, Naomi Watts, Marion Cotillard og Charlize Theron ville få rollen. Det endte dog med at blive Cate Blanchett der fik rollen og filmen fik premiere i England og USA på hendes 41 års fødselsdag den 14. maj 2010.

Vurdering:
Robin Hood anno 2010 er en rigtig fed fortolkning af det gamle folkeeventyr om manden fra Sherwood skoven i Notttingham, der tager fra de rige og deler ud til de fattige. Uden at røbe alt for meget, så må man sige at filmen ligger kraftigt op til en Robin Hood 2. Historien fortæller kort sagt om Robin Longstride fra han kæmpede som bueskytte i krigen i Frankrig, til han kommer hjem til England, møder Loxleyerne, starter en revolution og bliver dømt lovløs af Kong John, hvorefter han gemmer sig i skoven og bliver kendt som Robin Hood, frem for Robin Longstride. Det er en helt perfekt vinkel på filmen. Det er nyt. Det er et friskt pust og det er ikke bare en genfortælling af Robin Hood filmen fra 90erne med Kevin Costner i hovedrollen.

Robin Hood 2010

Instruktøren Ridley Scott og hovedrolleindehaver Russell Crowe har tidligere bevist, via Gladiator filmen, der vandt fem Oscars i 2001, at de to kan arbejde sammen og få action og historie og følelser til at spille max. Jeg synes de beviser deres værd endnu engang og jeg kan kun bifalde en Robin Hood 2, hvis de skulle vælge at fortsætte eventyret med endnu et par timers hårdkogt action. Billederne og slow-motion sekvenserne er også helt fantastiske og jeg får virkelig lyst til at finde min gamle flitsbue frem og så bare skyde nogle pile afsted. Alle pengene og alle minutterne i biografstolen værd.

Jeg vil give filmen 5½ af 6 Thumbs-Up.

Overvåg filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Robin Hood 2010

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 9.3/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: +3 (from 3 votes)
Robin Hood (2010) Biograf-film anmeldelse, 9.3 out of 10 based on 3 ratings



Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy