Hjem > Anmeldelse, DVD > Summers Blood (2009) DVD-film anmeldelse

Summers Blood (2009) DVD-film anmeldelse


Summer's Blood / Summer's Moon 2009

Synops:
Den hærdede teenager, SUMMER (Ashley Greene) leder efter sin fremmedgjorte far. Hendes eneste spor til, hvor han måske opholder sig, er et brev fra en landsby, der hedder Massey. Da Summer ankommer til byen, bliver hun reddet ud af politiets kløer af den charmerende handyman TOM HOXEY (Peter Mooney). De finder hurtigt melodien og tager hjem til Tom, der bor sammen med sin mor, GAIA (Barbara Niven), en kvinde, der også viser sig at være hans elskerinde. Det vanvittige par slår Summer bevidstløs og lænker hende i en kasse fyldt med jord. Omgivet af smukke planter, vækstlys, menneskekranier og pigen AMBER (Dani Kind), der er døden nær, er Summer den sidste nye plante i Toms “menneskehave”. Da det går op for Summer, at hun kun kan slippe væk ved at manipulere med Tom, indleder hun et usædvanligt forhold til den syge, unge mand. Tom er spændt på gensynet med sin far, GANT (Stephen McHattie), der arbejder sort som sælger, men i virkeligheden er seriemorder. Da Ambers far, DARWIN (Peter Dillon), bliver mere og mere mistænksom, opdager Tom dog, at han er mere tiltrukket af Summer, end han havde troet, han ville være. Bortført af en vanvittig familie… Bliver hun som en af dem for at overleve?

Anmeldt af: Kim W.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Thumbs Up!!!

Handling:
Summer har aldrig kendt hendes far, men da hun en dag finder et gammelt brev fra hendes far, opdager hun at moderen har løjet om Summers eksistens.

Summer's Blood / Summer's Moon 2009

I vrede forlader Summer sin hjemby for at finde sin far. Under vejs stjæler hun på tankstationerne for at kunne overleve. Men da hun når byen Massey, bliver hun taget på fersk gerning af byens sherif. Under jagten hjælper en ung mand Summer med at slippe væk, og de tager på bar for at fejre det. Summer bliver så glad for Tom at hun tager med ham hjem. Udover at Tom stadig bor sammen med sin mor, finder Summer ikke noget mistænkeligt ved ham, indtil hun vil forlade huset næste dag. Det nægter Tom hende nemlig, og hans mor er med på legen.

Summer's Blood / Summer's Moon 2009

De næste mange uger tilbringer Summer i kælderen lænket fast til en stor urtehave med jord. I kælderen kan Summer iagttage mange kranier og en anden pige, som er døden nær. Det viser sig at Tom ser pigerne som blomster i sin mørke ”have”, og at han har gjort det i mange år, efter at have været vokset op med en fader som bruger alt sin tid på at torturere og voldtage piger i hele landet.

Summer's Blood / Summer's Moon 2009

Både Tom og hans moder frygter faderen, og da det viser sig han er på vej hjem, forsøger Tom at overbevise Summer om hun skal opføre sig på en helt bestemt måde, hvis hun vil overleve i huset med den sindsyge familie.

Tekniske Detaljer:
Summers Blood varer 91 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 16:9 og har et Engelsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramateriale er der ikke så meget af, men du kan se filmens trailer i bunden af anmeldelsen.

Summer's Blood / Summer's Moon 2009

Trivia:
Filmen er instrueret af canadiske Lee Demarbre, som tidligere har instrueret de mindre kendte horrorfilm Harry Knuckles (1998), Jesus Christ Vampire Hunter (2001), Bzzzzzzz (2005), Vampiro: Angel, Devil, Hero (2008) og Smash Cut (2009). Historien er skrevet af Travis Stevens, der tidligere har hjulpet til på filmene Ted Bundy (2002) og Secretary (2002). Summers Blood er Travis’ første skriverei. Sean Hogan har omdannet historien til et manuskript. Sean har tidligere skrevet Lie Still (2005) og arbejder i øjeblikket på filmene Isle of Dogs (2010) og Little Deaths (2010).

Summer's Blood / Summer's Moon 2009

Et par større skuespillere er at finde på rollelisten, Twilight fans vil kunne genkende Ashley Greene, som spiller hovedrollen som ”Summer” i Summer’s Blood. Men har du set Watchmen, vil du også ligge mærke til Stephen McHattie, som spiller den psykopatiske seriemorder i filmen. Den charmerende handyman Tom Hoxey spilles af Peter Mooney fra tv-serien “Falcon Beach”. Toms mor, Gaia, spilles af Barbara Niven fra Dead At 17. Ambers far, Darwin, spilles af Peter Dillon fra The Bone Collector.

Filmen er indspillet i Canada og i USA går filmen under navnet Summer’s Moon, i stedet for Summer’s Blood. Om det har givet et større salg eller om ”månen” skaber en større associations effekt til Twilight, New Moon, Eclipse og Breaking Dawn bøger og filmene ved jeg ikke, men man kunne godt tro at det var derfor man har valgt en sådan titel til udgivelsen ”overthere”.

Vurdering:
Lad det være sagt med det samme, at filmen er en B-gyser. Folkene bag filmen har sikkert satset på at Ashley Greene kunne lokke Twilight fans til at købe filmen, men det håber jeg bestemt ikke de falder for. Filmen er uinteressant, forvirrende og blottet for realistiske effekter.

Summer's Blood / Summer's Moon 2009

Skuespillet er middelmådigt, og man fristes til at sænke denne historie til en c-gyser. Havde der været brugt flere penge på en instruktør og mindre penge på skuespillerne, vil denne film næsten være anbefalesværdig.

Jeg vil give filmen 1 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Summer's Blood / Summer's Moon 2009 – dvd cover

Summer's Blood / Summer's Moon 2009 – teaser plakat

Summer's Blood / Summer's Moon 2009 – amerikansk plakat

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: +1 (from 1 vote)



  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy