NicheFilm.dk

Synops:
Megan Paige (Eliza Dushku) er en erfaren politiefterforsker, hvis engagement til arbejdet grænser til en besættelse. Hun bliver sat på en af de mest bestialske mordsager i New York. I Churchville er den ti-årige Carla Castillo blevet fundet dræbt og voldtaget. Efter en intens politiefterforskning må politiet opgive at finde morderen, og sagen bliver henlagt. To år senere bliver Wendy Walsh bortført, og hun bliver fundet voldtaget og myrdet i byen Webster… Igen bliver Megan sat på sagen, og hun er overbevist om, at der er den samme morder der har gjort det… Kan Megan opklare mordet og få fanget seriemorderen – eller vil “The Alphabet Killer” gå fri??

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Thumbs Up:

Handling:
Megan (Eliza Dushku) er en ung lovende kriminaldetektiv og bliver sat på sagen af voldtægten og mordet af en ung pige. Hun er overbevist om at der er en dybere mening med mordet og at det ikke bare er et affektmord, udført ret sløset og uden egentlig omtanke. De andre betjente er lidt af en anden mening, men overvejer hendes analyse, da hendes opklaringsprocent i diverse sager er ret høj og derved er værd at lytte til.

Efterhånden som efterforskningen skrider frem og hun prøver at følge de spor der kan føre til en opklaring uden rigtigt at komme nogle vegne, bliver hun mere og mere besat af sagen og langsomt begynder hun at hallucinere. De andre betjente og hendes mand Kenneth (Cary Elwes – Bram Stoker’s Dracula, Robin Hood – Men in Tights) er bekymrede for hende og prøver at få hende til at stoppe, for til sidst at henlægge sagen helt og beordre hende til at stoppe. Men det får hende bare til at gå endnu dybere ind i sagen for at løse den, og udmatter sig så ekstremt i efterforskningen at hun til sidst bryder sammen, hvor hun i desperation, over sin manglende evne til at finde svarene og følelsen af at have svigtet ofret, prøver at begå selvmord.

Hun vågner op på sygehuset, hvor hun kommer i en støttegruppe, hvor konsulenten Richard Ledge (Timothy Hutton), der sidder i kørestol er med til at støtte hende og få hende på ret køl igen. Ganske langsomt er hun begyndt af få sit liv tilbage, selvom hun er blevet skilt i mellemtiden og står uden arbejde, så lysner det lidt for hende. Eksmanden Kenneth, der er politimand og er blevet forfremmet i mellemtiden, har tilbudt hende et arbejde i arkivet, men da endnu et mord, der minder meget om det første, bliver begået, kan hun alligevel ikke lade være med at begynde at snuse lidt til det. Da han ved hvor langt hun var kommet med den anden sag og at hun kunne være til hjælp, giver han hende lov til at medvirke, men kun som konsulent. Begge mord er på unge piger, der begge har samme forbogstav i både fornavn og efternavn og blev dumpet i en by med samme forbogstav – og begge voldtaget og efterladt med alt tøjet på.

Megan havde ret i at det ikke var tilfældigt og at han ville prøve igen, men der er nogle komplikationer i efterforskningsarbejdet, da de skal samarbejde med et andet politidistrikt, da mordet blev udført der. Der er lidt en modvilje mod at dele oplysninger, da begge distrikter, hver især gerne selv vil fange forbryderen, hvilket fører til langsommere opklaringsarbejde. Men der går ikke lang tid før hallucinationerne begynder at dukke op igen, hvor hun ser den døde unge pige for sig, kiggende anklagende på hende og beder hende om at opklare sagen. Hun kan mærke at hun er ved at falde fra hinanden igen, men vil ikke erkende det overfor sin makker, som i starten var lidt modvillig til at tage hende med på efterforskningsarbejdet.

Trådene leder dem til en Carl Tanner, som arbejder med børn, men han passer ikke helt til den psykologiske profil politiet har lavet over morderen, men han er alligevel det tætteste de er kommet til en forbindelse mellem de to myrdede piger, indtil videre. Ved en gidseltagning, hvor en pige med samme forbogstav i fornavn og efternavn er involveret i det andet distrikt, føles det for Megan at det bare ikke helt passer sammen og hun går ind i huset og prøver at afvæbne situationen. Det lykkes, men da han lægger pistolen og går hen til vinduet bliver han skudt af det andet distrikts betjente, som vedholder at han var bevæbnet og med stor sandsynlighed var alfabet morderen.

Sagen er nu afsluttet og for det andet distrikts vedkommende, så fik de morderen, men Megan er ikke helt overbevist over de beviser der er blevet fundet på stedet der forbinder ham til morderen, så som nogle identiske kattehår, der blev fundet ved de andre ofre. Hun vælger selv at undersøge det, bryder ind i huset for at finde spor, finder at politichefen ikke har været helt ærlig og konfronterer ham med det, men det føles heller ikke helt rigtigt, og senere får hun da også et nyt spor, som fører hende i retning af én bestemt kirke, hvor alle tre ofre har været tilknyttet til.

Det er tydeligt at morderen tilhører menigheden i den kirke, men før hun kommer videre bliver hun kastet ud i endnu et nervøst nervesammenbrud, der sender hende lige lukt tilbage på sygehuset. Ude af stand til at ville affinde sig med at være låst inde, kæmper hun sig ud af deres varetægt og går til den eneste hun føler har været en støtte i hele denne affære, nemlig Richard. Det er bare et spørgsmål om tid før morderen finder frem til hende eller at hun bliver indlagt på psykiatrisk afdeling, da hun er til fare for andre og sig selv, men er hun klog nok til at løse efterforskningen før det er for sent?

Tekniske Detaljer:
Filmen varer 1 time og 34 minutter og vises i widescreen formatet 1.85:1 og har kun engelsk 2.0 stereolyd. Man kan vælge mellem danske : norske : svenske : finske undertekster. Der forefindes intet yderligere materiale på skiven udover filmen. Traileren kan ses nederst i anmeldelsen.

Trivia:
“The Alphabet Killer” er baseret på en sand historie, der fandt sted i 1970′ernes Rochester, New York, da tre unge piger blev dræbt af den såkaldte alfabetmorder. Manuskriptet er skrevet af Tom Malloy, der selv spiller med i filmen, som politibetjenten Steven. Filmen er instrueret af Rob Schmidt, som tidligere har stået bag kultgyseren Wrong Turn fra 2003 og som også har instrueret et afsnit af Masters Of Horror serien, kaldet ”Right To Die” fra 2007.

Du kan læse mere om filmen på den officielle hjemmeside: www.alphabetkiller.com/

Vurdering:
Den ambivalente måde hvorpå synerne bliver portrætteret er en af filmens største styrker, for det er aldrig helt sikkert om hun virkeligt ser de døde, bare er syg i hovedet eller begge dele. Efter lidt betænkningstid kan man dog lidt gisne sig til at der hældes mest til at hun bare er skizofren og hendes indre fortvivlelse over ikke at kunne finde morderen personificerer sig i form af ofrene, da hun føler hun svigter dem – og ikke så meget fordi der findes spøgelser der kræver retfærdighed.

Eliza Dushku (kendt som Faith fra Buffy the Vampire Slayer TV-serien) spiller den mentalt ustabile karakter rigtigt godt. Man føler aldrig at hun er helt i orden, hvilket gør hende uberegnelig og ganske rigtigt ude af stand til at varetage et så stressfyldt et arbejde som kriminalbetjent. Det er vist også første gang hun viser sig topløs i en film, selvom hun tidligere havde sværget at det aldrig ville ske – men nok om det, da det egentligt ikke har nogen betydning for filmens kvalitet.

Kameraføringen er til tider en smule kikset og amatøragtigt, bedre kendt fra TV-film og ikke rigtigt fra de større produktioner (selvom de også er begyndt at benytte sig af de mere amatøragtige opsætninger og tendenser) og der er lidt irriterende nogen gange, da man bliver gjort opmærksom på at hér har instruktøren tænkt: ”ville det ikke være fedt… sådan og sådan.” Men det er normalt aldrig rigtigt fedt, skriger nærmere amatør end fedt… og denne trend med at kameraet gerne skal cirkle rundt om karaktererne (som man kender fra CGI sekvenser i dyre produktioner) er bare med til at gøre én søsyg. Kameraføringen er heldigvis ikke så slem som Irreversible, hvor fem minutter var mere end nok til at sende denne herre lige lukt ud på wc’et og kaste op. FØJ for noget – ser sgu ikke film for at blive søsyg, så tager jeg sgu med en båd ud på havet.

Men, nok om det. Det er en ganske simpel historie der ikke rigtigt giver mening. Godt nok er der nogle interessante tanker bag, men det hele bliver sådan set opklaret af Megans karakter, men af en eller anden grund… så slutter den totalt åndssvagt. Jeg er ked af at afsløre så vigtig en komponent i historien, men det er en af filmens tyndeste og mest uholdbare holdpunkter. Det er simpelthen for ringe udtænkt og er med til at trække den ned. Det ville have været så meget smartere at slutte filmen med et åbent spørgsmål om hvem morderen var – ligesom er tilfældet i den rigtige sag, som denne film er baseret løst på. At finde morderen i sådan en film og så der ikke sker noget ved afsløringen… altså… det hænger jo bare ikke sammen.

Effekterne er ret godt lavede og de er med til at sætte stemningen og man føler da også en hvis uhygge når man ser skyggerne bevæge sig, de døde gå igen og Megan der kæmper for at afholde sig fra at blive sindssyg.

Udover slutningen, er det en ganske fin, lille underholdende film der godt kan sættes på for at sprede en smule uhygge i stil med Den 6. Sans, men på ingen måde på højde med denne. Det er en lidt anderledes krimi, da der er et strejf af det overnaturlige og mentale forstyrrelser, så som skizofreni og om hovedpersonen faktisk virkelig ser spøgelser – du kan selvfølgelig selv vurdere hvad du synes giver mest mening for dig.

Jeg vil give filmen 3 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her: