Hjem > Anmeldelse, DVD > The Brave (1997) DVD-film anmeldelse

The Brave (1997) DVD-film anmeldelse


The Brave  1997

Synops:
Raphael er desperat for at tjene nogle penge, og aftaler at mødes med en velhavende mand, ved navn McCarthy, der giver ham et usædvanligt tilbud: han vil betale Raphael 50.000 dollars, for at være “stjernen” i en snuff film, hvor han vil blive slået ihjel af en bande rednecks. Mordet i filmen vil ikke være skuespil, Raphael vil derimod lide en smertefuld død foran kameraet. Raphael accepterer tilbuddet, i håb om at pengene vil hjælpe hans kone med at give deres børn en bedre tilværelse. Med blot syv dage tilbage af sit liv, begynder Raphael at genopdage kærligheden til sin kone og sine børn, og han erkender at han er mere værd for dem i live end død… men er det for sent at annullere kontrakten og betale pengene tilbage???

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Thumbs Up:

Thumbs Up!!!

Handling:
Filmen handler den unge Indianer Raphael (Johnny Depp) og hans familie, der er så fattige, at de må bo i udkanten af en stor losseplads, for at for klare sig igennem livet. Der er simpelthen ikke arbejde at få i området, så de klarer sig ved at sælge ting, som andre har smidt ud og ved at bruge alt hvad der spises kan, til at spise. Det er ikke hver dag de har råd til friske dagligvarer. Livet er ikke let og det fører mange ligesindede ud på randen af depression, kriminalitet og alkoholisme.

The Brave  1997

Det er da også på en skummel bar i den nærmeste by at Raphael under en druktur hører om et job. Han står tidligt op næste dag og laver en kop kaffe til sin kone og siger farvel til de to børn. Han elsker sin familie over alt på Jorden og håber virkelig at han kan få et job, så de kan tjene penge og flytte væk fra lossepladsen. Han tager bussen ind til byen og går ind i det der ligner en nedlagt fabrik. Han tror ikke rigtig på at der er arbejde at lave der, men på et kontor indenfor møder han et par skumle typer. Efter at have snakket lidt med den ene af dem kommer Raphael med ned i kælderen, hvor han skal snakked med Chefen McCarthy (Marlon Brando). Det viser sig at jobbet er hovedrollen i en snuff-film. Det gode er at Raphael kan få 50.000 dollars for at medvirke i filmen, men det dårlige er at jobbet vil koste ham livet. McCarthy tilbyder ham en uge til leve livet videre og Raphael slår til og får 20.000 dollars med i hånden, med det samme. Resten af pengene vil hans familie få efterfølgende. Det er enormt mange penge for Raphael, så han er enormt glad, men også ked af at hans liv nu har fået en udløbsdato. Han slutter dagen af på den lille bar og kommer fuld hjem, igen.

The Brave  1997

Konen giver ham et ordentligt møgfald men næste dag falder hun lidt ned igen, da han fortæller hende at han har fået et job og skal starte på det om en uge. Han vælger dog ikke at fortælle hvad jobbet går ud på og at han ikke kommer hjem fra det igen. I stedet begynder han at bruge nogen af de mange penge på familien og god mad. Han køber nyt TV og laver en helt lille legeplads. Det er noget der vækker opsigt i nabolaget og snart ankommer hans kriminelle kompagnon Luis (Luis Guzman) og vil vide hvad det er for et job han har fået. Raphael har dog ikke lyst til at have Luis i nærheden af sin familie og han vil helst beholde ham i fortiden, så han siger ikke noget. Dette gør Luis sur og han planlægger at komme tilbage.

The Brave  1997

En dag da Raphael så går til floden for at hente rent vand opdager han at han bliver skygget af en af mændene fra fabrikken. De holder øje med at han ikke stikker af og overholder sin del af aftalen. Tiden går alt for hurtigt. Raphael planlægger en stor fest for alle beboerne på lossepladsen og alle får sig virkelig en dejlig oplevelse. Det skaber glæde og tro på livet og tager dem alle væk fra den deprimerende hverdag. Raphael genfinder også kærligheden til sin kone og nyder at leve i nuet. Hele tiden hænger ”den første dag på jobbet” dog som en sort sort sky over hovedet på ham. Han snakker med den lokale præst, som han gerne vil have til at hjælpe sin familie efterfølgende. Da han kommer hjem fra præsten har Luis været på besøg og givet hans kone tæsk. Han ser fuldstændig sort og besøger efterfølgende Luis.

The Brave  1997

Hvad der videre sker og hvordan filmen slutter afsører vi selvfølgelig ikke her. Filmen er billig, så alle kan få råd til selv at købe den og se hvordan det hele ender.

Tekniske Detaljer:
The Brave varer ligegodt 2 timer. Filmen vises i formatet 1.85:1 Widescreen og lydsporet er desværre kun Dolby Digital 2.0 Stereo. Undertekster kan vælges på Dansk, Svensk, Finsk og Norsk. Du skal være 15 år for at se denne film, da den er ret uhyggelig, men måske også lidt svær af forstå. Film er lavet i 1997 men er først udgivet af NTC Film her i Danmark i slutningen af 2009. Der er ikke noget ekstramateriale, men du kan se en Japansk trailer i bunden af anmeldelsen. Bare rolig, den har Engelsk lyd.

The Brave  1997

Trivia:
The Brave er instrueret af Johnny Depp og det er hans anden film som instruktør. Han instruerede i 1992 TV-filmen ”Stuff”. Han er i øjeblikket i gang med at instruere en dokumentarfilm om Keith Richards, som udgives i 2011. Johnny Depp har også været med til at skrive manuskriptet til denne film, i samarbejde med D.P. Depp og Paul McCudden, som stod bag manus til ”In The Name Of The Father (1992)”. De har skrevet manuskriptet efter Gregory McDonalds novelle af samme navn.

The Brave  1997

På rollelisten finder vi igen Johnny Depp, som spiller hovedrollen som den fattige Indianer Raphael. Johnny har desuden fået selveste Marlon Brando til at spille en lille rolle i filmen, som den onde pengemand McCarthy, der ynder at lave snuff-film. Yderligere medvirker Luis Guzman, der spiller Luis, som senest har medvirket i filmen Fighting fra 2009. Luis har dog medvirket i et hav af mindre roller i mange mange film. Du har helt sikkert set ham før, selvom navnet måske ikke lige vækker din opmærksomhed. Også sangeren Iggy Pop har fået en cameo-rolle i filmen, som en mand der grovæder noget mad til festen.

The Brave  1997

Johnny Depp blev meget skuffet over de Amerikanske kritikeres negative anmeldelser, efter screeningen af filmen på Cannes Film Festival, så han besluttede simpelthen at filmen ikke skulle udgives i USA. Nok mest ris til egen røv kan jeg forestille mig, da filmen derfor er forblevet en lille perle. Rigtig synd, da den har fortjent langt mere. Yderligere kan det nævnes at der ikke siges en eneste replik i de første 10 minutter af filmen, lidt ligesom i Rumrejsen 2001.

Vurdering:
The Brave er en rigtig god og dramatisk film. Den får seerens tanker i gang og sætter spørgsmålstegn ved den ekstreme fattigdom der hersker i nogle dele af Amerika, som udadtil ellers set så godt ud i de seneste årtier. Men selv i ”Guds Eget Land” er der altså problemer i visse demografiske områder. Løsningen ville være at flytte væk fra områderne kan man sige, men når man er født ind i fattigdom, er underuddannet og ikke har meget tro på tingene i forvejen, så synes det ikke ligesom at være den nemmeste løsning.

The Brave  1997

At Raphael ender i hænderne på mennesker der laver snuff-film er en smule absurd, men sætter på den anden side spørgsmål ved, hvad dit liv er værd. Han kan ikke rigtig forstille sig en anden udvej, end at ofre sit eget liv, for at give en bedre chance og bedre odds til sine to børn og sin elskede kone. Det må kræve stort mod at sætte sig selv før andre mennesker på den måde. Jeg tror ikke jeg ville kunne gøre det, men når kærligheden spiller ind, så sker der ofte uforudsigelige ting.

The Brave  1997

Jeg kan kun anbefale alle at se denne film, der tegner et flot billede af livet, som vi ikke er vant til at se. Johnny Depp er bestemt ikke nogen dårlig instruktør eller manus-forfatter og jeg synes på mange måder han rammer plet med denne lille uhyggelige ”low-budget” perle. Selve billedsiden er også utrolig smuk og det er en støvet barsk og meget varm natur vi får at se. Se Filmen.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

The Brave  1997

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 6.8/10 (4 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: +1 (from 1 vote)
The Brave (1997) DVD-film anmeldelse, 6.8 out of 10 based on 4 ratings



  1. Anne BF
    23 april, 2011 på 09:44 | #1

    En velspillet stærk film, der efterlader varig erindring.

    VA:F [1.9.13_1145]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    VA:F [1.9.13_1145]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy