The Descent: Part 2 (2009) DVD-film anmeldelse

Synops:
Rædslen stiger, og frygten breder sig, i denne nervepirrende fortsættelse til det globale gyserhit The Descent. Sarah Carter (Shauna MacDonald) vender stærkt traumatiseret tilbage fra det hulekompleks, hvor hun har oplevet dyb rædsel. Uden nogen fornuftig forklaring på hændelsesforløbet tvinger myndighederne hende tilbage til de underjordiske huler, så hun kan lokalisere sine fem savnede veninder. Men efterhånden som redningsholdet begiver sig ind på ukendt terræn, plages Sarah af grusomme tilbageblik, der viser sig som chokerende minder. For de er på vej ind til et sted, beboet af en ny stamme af Crawlers, der er langt mere ondskabsfulde og brutale end dem, Sarah tidligere har mødt.
Anmeldt af: Thomas
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Moviezoo.dk
Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter i området ved Appalachian bjergene i USA, hvor et redningshold prøver at finde Senator Kaplans datter Juno (Natalie Jackson Mendoza), der er blevet væk under en klatre-ekspedtion, med fem veninder, i nogle af bjergenes underjordiske huler. Redningsholdet har været i gang i et par dage, men har stadig ikke fundet de seks unge piger og kritikken hagler derfor ned over det lokale politi og redningsarbejderne, og de lokale nyheder, der følger arbejdet tæt, hjælper ikke på sagen.

Politimanden Vaines (Gavan O’Herlihy) på under sin frokostpause et opkald fra sine politikollegaer, som har fundet en af de eftersøgte piger og bragt hende på hospitalet. Pigen er Sarah Carter (Shauna Macdonald), som også var hovedpersonen i den første film. Vaines tager fat i sin kvindelige kollega Ellen Rios (Krysten Cummings) og sammen forlader de eftersøgningen, uden at skabe mistanke og vække opsigt. De tager hen på hospitalet, hvor de snakker med lægen Roger Payne (Doug Ballard). Han fortæller om situationen. Sarah har de bedøvet, så hun sover i sygehusets seng. Hun havde blod på sit tøj og hud under neglene. Enhver kunne se at hun havde kæmpet for sit liv. Lægen fortæller at hun blev fundet i nærheden af nogle andre huler, end der hvor eftersøgningen foregår. Vaines beordrer test blodet på Sarahs tøj, for at finde ud af om hun har myrdet de fem andre piger, eller hvad der er sket. De finder ud af at noget af blodet godt kunne matche Senatorens datter Junos blodtype.

Da Sarah endelig vågner kan hun ikke huske hvad der er sket og Politimanden Vaines og kollegaen Rios tager derfor Sarah med til en gammel mineskakt, for at kravle ned i det nye ukendte hulesystem for at finde og redde de fem andre piger, som alle døde i den første film. Det kan Sarah dog ikke huske, så hun følger frivilligt med. Ved mineskakten mødes mødes de tre, med redningsarbejderne fra det første hulesystem. De er sluppet væk fra pressens opmærksomhed og er nu klar til at følge Sarah og politiet ned i de ukendte underjordiske huler. Redningsholdet består af mændene Dan (Douglas Hodge) og Greg (Joshua Dallas), samt kvinden Cath (Anna Skellern).

Da gruppen på seks personer kommer ned i bunden af mineskakten og går ind i hulesystemet begynder tingene snart at gå galt. Vaines, der ikke er den skarpeste kniv i skuffen bruger snart sin pistol nede i grotten, selvom, han blev advaret herom, inden de kravlede ned i hulerne. Et pistolskud kan sætte gang i grotterne og få dem til at styrte samme, og ganske rigtigt! Snart er gruppens indgang til grotterne spærret af en masse klippestykker og gruppen på seks er blevet delt op i flere mindre grupper. Sarahs hukommelse er begyndt at vende tilbage og inden længe ved hun at de grumme minder, om de klamme ”Crawlers” ikke er fantasi, men virkelighed og at de gemmer sig overalt i hulernes mørke afkroge, hvor de kun venter på at de dumme mennesker skal skal afsløre sig selv ved at larme. Crawlerne er som i den første film blinde, men de har en suveræn hørrelse og kan hurtigt opspore deres aftensmad: Menneskene!

Jeg vil ikke afsløre mere af historien nu, men anbefale dig at kigge nærmere på denne gyserfilm selv. Gerne i et helt mørkt rum, så du får horror for alle pengene.
Tekniske Detaljer:
The Descent: Part 2 varer 89 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 2.35:1 og har et engelsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramaterialet på DVD’en er egentlig ret godt skruet sammen. Der er en god featurette med Instruktøren, der fortæller om at skulle lave en fortsættelse til en film, der overraskede positivt og om ikke at komme til at ødelægge brandet eller skuffe de hardcore fans. Der er også masser af slettede scener, som man godt kan se er blevet skåret væk, for at fjerne fokus lidt fra enkelte personer i filmen. Der er også en alternativ begyndelse til filmen, som bestemt er værd at se.

Trivia:
Filmen er produceret i England og instrueret af engelske Jon Harris, som hjalp instruktøren fra den første film med at redigere The Descent (2005). Jon Harris har masser af erfaring med at redigere og klippe film sammen og har tidligere arbejdet på Snatch. (2000), Layer Cake (2004), Stardust (2007) og Eden Lake (2008) og senest på komedien Kick-Ass (2010). Filmens manuskript er skrevet af J Blakeson (The Disappearance of Alice Creed 2009), James McCarthy og James Watkins (Eden Lake 2008). Instruktøren fra den første film, Neil Marshall, har denne gang skrevet karakterernes historier.

Skuespillerholdet i filmen består af de samme skuespillere som i den første film. Alle pigerne er med igen, men denne gang i mindre roller, såsom at ligge stemmer til deres forskellige telefonsvarere og som at spille små scener til filmen, som de nye person i denne fortsættelse, ser på det videokamera de finder. Sarah spilles igen af Shauna Macdonald, som også medvirker i Mutant Chronicles (2008). Juno spilles af Natalie Jackson Mendoza, som også har medvirket i Moulin Rouge! (2001), The Great Raid (2005) og Surviving Evil (2009). Beth spilles af Alex Reid, der også har medvirket i Love Me Still (2008) og One Hundred Mornings (2009). Rebecca spilles af Saskia Mulder, som du måske kan genkende i Bimboland (1998) eller The Beach (2000). Sam spilles af MyAnna Buring, der også er kendt fra The Omen (2006), Doomsday (2008) og Vampire Killers (2009) og Holly spilles Nora-Jane Noone også medvirkende i Doomsday (2008). Nye skuespillere i denne film er de tre klatrekyndige efterforskere Dan spillet af Douglas Hodge (Sir Robert Loxley i Robin Hood 2010), Greg spillet af Joshua Dallas (Fandral i Thor 2011), Cath spillet af Anna Skellern (Half Hearted 2010, Siren 2010). Politimanden Vaines spilles af Gavan O’Herlihy, der også har spillet politimand i Twin Peaks for godt 20 år siden. Politikvinden Rios spilles af Krysten Cummings, der er debutant på det store lærred og gør det ret godt i denne gyser.
Vurdering:
The Descent: Part 2 – Tilbage Til Helvede er lige verdens bedste film eller for den sags skyld efterfølger. Man kan sige det således, at filmen følger i fodsporet på 1′eren og holder den samme stil, men den er ikke nyskabende nok for mit vedkomne. Bag på DVD kassetten reklameres der for at vores helte render ind i en ny ”stamme” af Crawlers, som er endnu vildere, end dem vi så i 1′eren. Jeg vil mene at de er rimelig meget ens, men i 2′eren er godt nok tilsat en del mere brutalitet, splat og kunstigt blod.
Instruktøren i denne film Jon Harris, der hjalp med klipningen af den første film, gør et okay arbejde rent filmisk, men det er som om der mangler noget kreativitet. Filmen følger rimeligt meget det samme koncept, men det er selvfølgelig også farligt at bevæge sig for langt væk fra det koncept der virkede for den første film. Ind i mellem ville man dog ønske at folkene i Hollywood ville tage nogle lidt større chancer og ikke bare spille pengene på den sikre hest. Vi kan sagtens blive enige om at filmen er en gyser og folk der ser filmen bliver chokerede og forskrækkede.

Historien i denne efterfølger er sådanset god nok. Den er bundet flot sammen med de ting der sker i den første film og de seere, som endnu ikke har set 1′eren, kan godt springe direkte på og se 2′eren, da man får en lille recap af 1′eren, da vores hovedpersoner finder det videokamera, der filmede hændelserne i den første film. Små ændringer i konceptet, så som vi denne gang følger 3 mænd og 3 kvinder i stedet for 6 tøser og deres pige-fnidder-fnadder-girl-talk gør alligevel en lille forskel og det er fedt nok at filmen foregår, på en tidslinie, cirka 24-48 timer efter hændelserne i den første film. En stor overraskelse er der også blevet plads til, som måske egentlig kun er med for overraskelsens skyld.
Jeg vil ikke komme til at lyde alt for hård ved denne film. Den får alligevel 4½ velfortjente ”thumbs up” af 6 mulige og det er en okay gyser splatter film, hvis man er fan af den slags. Intet at klantre der. Har man allerede set nummer 1, så er der tilgengæld ikke meget nyt at komme efter. Se den hvis du elskede den første film og gerne vil have mere fra samme skuffe, eller har lyst til at holde en ”lidt længere” filmaften.
Jeg vil give filmen 4½ af 6 Thumbs-Up.
Køb filmen på DVD på moviezoo.dk:
Køb filmen på Blu-Ray på moviezoo.dk:
Se traileren her:


Nye kommentarer