Hjem > Anmeldelse, DVD > Zombieland (2009) DVD-film anmeldelse

Zombieland (2009) DVD-film anmeldelse


Zombieland  2009

Synops:
Den nørdede gymnasieelev Columbus (Jesse Eisenberg) er bange for stort set alt, så han har holdt sig på afstand af den epidemi, der har gjort menneskeheden til kødædende zombier. Den svært bevæbnede Tallahassee (Woody Harrelson) er derimod ikke bange for noget som helst og er vild med Twinkies. Nu står de over for deres hidtil mest skræmmende udfordring – hinandens selskab. Emma Stone og Abigail Breslin er også på rollelisten i denne hårdtslående og zombiesmadrende komedie.

Anmeldt af: Kim

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NicheFilm.dk

Thumbs Up:

Thumbs Up!!!

Handling:
Splattergenren er endelig tilbage på det store lærred, og den har bragt en af 80′ernes bedste komedie-stjerner med sig. Columbus lever et stile uforstyrret liv i sin lejlighed, hvor tiden går med at spille World of Warcraft og drikke mountain dew. Det nærmeste han kommer kærligheden, er at holde øje med hans lækre nabo igennem kighullet i døren, men længere er han aldrig nået, indtil den dag hvor hun står udenfor og skriger han skal åbne døren. Hun er panisk og fortæller at hendes date forsøgte at bide hende men hun slap væk. Skræmt falder hun i søvn i hans arme, og snart sover de begge.

Zombieland  2009

Columbus vågner ved ved en høj snerren, og ser den lækre nabo helt forandret. Hendes hud er rådden, øjenene er blanke og hun forsøger i vildskab af bide ham. Dette viser sig at være Columbus’ første møde med den nye verden, hvor næsten alle mennesker bliver smittet med en muteret ko-galskab virus der gør alle til levende døde.

Columbus lever efter sine egne regler for overlevelse, og foretrækker selv i en verden af død, at tilbringe tiden alene. Indtil han møder Tallahassee, som skal i samme retning. Af en uforklarlig grund beslutter de 2 enespændere at følges et stykke af vejen.

Zombieland  2009

Tallahassee er det stik modsatte af Columbus. Han drikker mens han kører, dræber zombier for sjov, og er egentlig i sidste ende ligeglad med alt og alle… Og så er hans eneste mission i livet desuden at finde en Twinkie. Det er det små glæder der tæller.

De lærer dog hurtigt at enes, da de bliver hustlet af søsterene Wichita og Little Rock, som stikker af med både bil og geværer og efterlader dem strandet.

De finder dog hurtigt en ny bil, og ikke længe efter støder de på deres gamle bil i vejkanten. Velvidende om at pigerne er løbet tør for benzin og sikkert gemmer sig, klar til at snyde nye mennesker fra deres køretøj, stopper de alligevel for at tjekke det ud, og bliver endnu engang taget som gidsler af pigerne, som denne gang dog lader dem blive i bilen.

Zombieland  2009

Undervejs fortæller pigerne om en forlystelsespark de besøgte som børn, og at de er på vej dertil, da det angiveligt skulle være en zombie-fri zone. Af mangel på bedre planer, vælger mændende at tage med på turen, og en roadtrip der blandt andet fører dem igennem Hollywoods finere kvarterer starter.

Tekniske Detaljer:
Zombieland varer ligegodt halvanden time og er tilladt for seere over 15 år. Filmen vises i widescreenformatet 2.40:1 og i 1080p opløsning på Blu-Ray versionen. Lydsporet er Engelsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound på DVD’en og med High-Definition DTS på Blu-Ray versionen. Undertekster kan vælges på Dansk, Norsk, Svensk , Finsk, Engelsk, Fransk, Hollands med flere. Ekstramaterialet består blandt andet af fraklippede scener, kommentarspor, bag-kameraet featurette, biograftrailers med mere. Du kan desuden finde masser af ekstra ekstramateriale på TrailerAddict.com.

Zombieland  2009

Trivia:
Zombieland er instrueret af Ruben Fleischer og manuskriptet er skrevet af Rhett Reese og Paul Wernick i fællesskab. Ruben er ret ukendt. Han debutterede med at instruere The Girls Guitar Club i 2001. I 2005 blev han noget mere kendt for instruktionen af Gumball 3000: 6 Days In May. Nok mest af fans af gadeløbet Gumball 3000. Herefter producerede og skrev han manuskript til et par TV-serier. I 2009 stod han så bag Zombieland og efter den store succes filmen fik, er han allerede blevet tilknyttet som instruktør på Zombieland 2, som i øjeblikket forventes at udkomme i 2011.

Zombieland  2009

Hovedpersonerne består af fire meget forskellige skuespillere. Columbus spilles af Jesse Eisenberg, som du nok kender fra The Village (2004), Cursed (2005) eller den kommende film om Facebook; The Social Network (2010), hvor Jesse spiller hovedrollen som Mark Zuckerberg. Tallahassee spilles af Woody Harrelson, som havde sin storhedstid i 90′erne med film som Doc Hollywood (1991), White Men Can’t Jump (1992), Natural Born Killers (1994), Money Train (1995), Kingpin (1996) og nu er han så genopstået et årti senere med roller i film så som Semi-Pro (2008), Seven Pounds (2008) og 2012 (2009). Han ser ud til også at være klar til flere eventyr i Zombieland 2 sammen med Jesse Eisenberg. Emma Stone spiller rollen som Wichita og slog igennem via sin rolle i Superbad (2007) og har også medvirket i The Rocker (2008) og The House Bunny (2008). Den lille pige i Zombieland spilles af Abigail Breslin som tidligere har medvirket i Signs (2002), Little Miss Sunshine (2006), No Reservations (2007) og Nim’s Island (2008)

Zombieland  2009

Zombieland åbnede med et salg på 24.7 millioner dollars, og er dermed Woody Harrelson’s største success nogensinde. Mange store stjerner har takket nej til roller i filmen. Blandt andet kan der nævnes navne, som Patrick Swayze og Megan Fox. Inspirationen til filmen, kom fra den brittiske hit film, Shaun of the Dead fra 2004, som også portrætterer Zombie genren på en humoristisk måde.

Vurdering:
Skulle man sætte genren på Zombieland, kunne man nemt kalde den en sindssyg Roadmovie/Horror/Slasher/Komedie, og det fungerer! Allerede i de første 5 minutter viser folkene bag filmen, at de mener det seriøst ved at vise de mest blærede effekter i slowmotion, og med Jesse Eisenberg som en slags kommentator igennem hele filmen, er du ikke tabt et eneste sekund.

Zombieland  2009

Jeg kan kun give Zombieland fuldt hus. Woody kan stadig, Zombie/Gore genren holder fuldt ud, og med en gæsteoptræden af selveste 80′er kongen Bill Murray, kan det ikke blive bedre. Uforpligtende fantastisk underholdning i bedste 80′er stil! Jeg kan ikke vente til Zombieland 2 rammer biograferne!

Jeg giver filmen 6 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på DVD på moviezoo.dk:

Køb filmen på Blu-Ray på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Zombieland  2009

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 7.3/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: +1 (from 1 vote)
Zombieland (2009) DVD-film anmeldelse, 7.3 out of 10 based on 3 ratings



  1. 4 marts, 2010 på 18:34 | #1

    Den er simpelthen genial den her. Jeg synes sjældent om Zombiefilm, men den her sparker godt nok røv og så ved man bare det bliver godt, når Metallica spiller som baggrunds musik i begyndelsen. Kan varmt anbefales.

    VN:F [1.9.13_1145]
    Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
    VN:F [1.9.13_1145]
    Rating: +1 (from 1 vote)
  2. Jeppe
    15 august, 2010 på 01:33 | #2

    Selvom jeg udemærket er klar over dette er en komedie er det desværre ikke min slags komedie.

    Så den med håb om en sjov oplevelse, og jeg blev skuffet. Det føles for mig bare som en cheesy teenage love comedy, der på skamløs vis udnytter et zombiescenarie til at peppe sig selv lidt op, og jeg er ikke fan af forudsigelige teenage romancer… Zombierne bidrager i realiteten ikke med andet end en gyldig grund til en roadtrip, men ud over dette virker de hverken farlige eller truende. Der var ellers lagt an til en fed fortælling, med en god og kontrastrig flok overlevende og zombier der kun er farlige hvis de selv dummer sig, men da først de møder pigerne anden gang og man for alvor bliver klar over nørdens lille crush, og deres mål om at nå en forlystelsespark er det bare en lang kæde af forudsigelighed til enden.

    Drop nu de cheesy romancer der gør så mange potentielt nyskabende og sjove film dårlige og giv os noget originalitet!

    VA:F [1.9.13_1145]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.13_1145]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  1. Ingen Trackbacks endnu.

Spam Protection by WP-SpamFree


Privacy Policy