Synops:
John Reilly har arvet et stort slot i Italien, men en skæbnesvanger ulykke lægger en dæmper på den ellers så glædelige begivenhed. Alligevel inviterer John familien med til slottet i håb om, at det kan få bragt dem tættere sammen igen. Vel ankommet begynder stemning-en dog snart at blive anspændt. For familien er ikke alene! I kælderen under slottet lurer et gruopvækkende misfoster med smag for smukke, unge piger…

Anmeldt af: Kim

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Vi befinder os i kælderen af et gammelt slot i Italien, hvor en æld-gammel kone er i færd med at tilberede et usselt måltid. Hun bevæger sig igennem de mørke skumle gange til et aflåst rum, som huser en slidt vandskabning som hyler og skriger mens konen pisker den til blods, inden hun smider maden på gulvet, og går tilbage til sit soveværelse. Ophidset falder hun om med et hjerteanfald og dør.

Nogle uger senere besøger den amerikanske familie Reilly slottet, som faderen John nu har arvet. Den afdøde kvinde viser sig at være Johns tante, og familien skal bo på det Italienske slot indtil de kan få det solgt. Det viser sig hurtigt at forholdet mellem John og hans kone er nedbrudt, da Susan beder om at få hendes eget værelse under opholdet. Med sig har de deres datter Rebecca, som stadig er ved at indfinde sig med at hun for nylig er blevet blind.

Første nat på slottet, har John en tilbagevendende drøm, som giver en forklaring på hvorfor han og konen ikke længere deler samme seng. John var nogle måneder inden kørt galt mens han var fuld. Ulykken dræbte hans søn, og gjorde hans datter blind…

Næste morgen går Rebecca på opdagelse i slottet, og ender i kælderen hvor hun straks fornemmer noget er galt. I panik finder hun tilbage til sine forældre, som mener hun bilder sig det hele ind.

Vandskabningen i kælderen så Rebecca, og bryder endelig ud af sit livslange fængsel, for at finde hende. Dette lykkedes også natten efter, hvor Rebecca får revet dynen af, og panisk skriger og vifter med armene for at finde ud af hvem der trækker vejret tungt lige foran hende.

Rebeccas historier driver John og Susan endnu længere fra hinanden, og det ender med John drikker sig fuld på en kro i nærheden, hvor han møder en prostitueret, som han tager med hjem, og har sex med i kælderen, uanende om hvem der lurer i mørket.

Næste dag bliver han opsøgt at politiet, som leder efter den prostituerede, der aldrig kom hjem til hendes søn. John afviser at han skulle være skyldig i nogen form for forbrydelse, men da politiet senere finder hendes taske i kælderen, bliver der for alvor problemer.

Tekniske Detaljer:
Castle Freak varer 91 minutter. Filmen vises i fullscreen formatet 1.33:1 OAR og har et engelsk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramaterialet på DVD’en består af Slides og Trailers til andre film fra Another World Entertainment.

Trivia:
Stuart Gordon er hyllet for sine filmatiseringer af skrækmesteren H. P. Lovecrafts fortællinger, der i Gordons adaption krydres med en god portion humor, og henlægges til moderne tid. Castle Freak er baseret på fortællingen The Outsider, og er en af instruktørens absolut mørkeste film.

Slottet som bliver brugt i filmen ligger faktisk i Italien, og ejes af direktøren af Full Moon Pictures. Filmen har en del filmfejl, hvilket i det mindste gør filmen lidt mere underholdende. Især kan der nævnes at monsteret i starten af filmen bider sin tommelfinger af, men det har de vist glemt resten af filmen.

Vurdering:
Filmen er fra 1995, og er både skrevet og instrueret af Stuart Gordon, som har en lang række af mindre successfulde b-gyserfilm på sit CV. Denne film viser sig også hurtigt, at være en af de mindre fantastiske, og jeg vil ikke engang kalde den 1,5 time af min tid værdig. Men filmen fik en chance, og udover en enkelt scene hvor monsteret knækker og bider sin tommelfinger af, for at undslippe sine håndjern, vækkede filmen ikke spænding eller gru hos mig. Hvis du skal se en film af Stuart Gordon, vil jeg i stedet anbefale at du tager et kig på “Body Snatchers”, som hurtigt blev en amerikansk kultklassiker.. Derudover har du med sikkerhed set komedien “Honey, I Shrunk the Kids”, som var meget populær i starten af 90′erne.

Jeg giver filmen 1 Thumb-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
Det er flovt at blive overhalet af en taxa – i hvert fald når man er feteret rallymester og hamrer op ad en snoet bjergvej for fulde gardiner. Men Daniel har en fødende kvinde på bagsædet, så der er ikke tid til at holde tilbage for søndagsbillister. Der er den efterhånden klassiske Taxi-replik “vi når det aldrig!” med Daniels snart lige så klassiske svar “bare rolig, jeg kender en genvej!”. Og så begynder han ellers at køre råddent – sådan rigtig råddent – med 306 km/t og dekorative udskridninger. “Taxi” er tilbage i byen!

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter under et rally-løb på små kringlede bjergveje. Følger man med i Tour De France cykelløbet, virker bjergområdet yderst bekendt og de små veje med 180 graders sving vækker minder. En rallykører og hans ”co-pilot” kæmper for at køre ruten så fejlfrit som muligt, så de kan vinde løbet. Noget overraskede bliver de dog, da de pludselig ser en hvid taxa i bakspejlet. En taxa som endda kører stærkere end dem og som gør klar til at overhale, på de små bjergveje. Bag rattet i taxaen sidder Daniel Morales (Samy Naceri), som vi alle kender fra den første film.

Daniel slipper forbi rallybilen i et af de skarpe sving og skyder lidt efter sin bil over løbets målstreg, uden at ænse at rallyløbet overhovedet finder sted. Han drøner videre mod byens hospital, hvor han gerne vil sætte sine passagerer af, da kvinden skal føde et barn og manden er ret hjælpeløs. Daniel når hospitalet op rekord tid, men fødslen er allerede startet på bagsædet, så han må vente på at barnet bliver født, inden han kan haste videre til sin aftale med kæresten Lilly Bertineau (Marion Cotillard), hvis forældre Daniel skal med hjem og hilse på. Hun ringer selvfølgelig på mobilen og Daniel har svært ved at forklare den stønnende kvinde i baggrunden og det hjælper ikke ligefrem, da han forvirret prøver at beskrive hvad der sker. Heldigvis er Lilly ret overbærende med Daniel og vælger at tro på ham, da han endelig dukker op til middagsmad ved svigerforældrene.

Imens på Marseilles politistation, møder vi vores gode venner, fra den første film, Politikommisær Gibert (Bernard Farcy), Émilien Coutant-Kerbalec (Frédéric Diefenthal) og den smukke Petra (Emma Sjöberg-Wiklund). Endelig har Émilien fået sit kørekort efter at have taget køreprøven mere end 20 gange. Hans kørelærer skal flytte fra Marseilles, så han giver Émilien kørekortet, selvom han stadig er lige ringe til at køre bil. Émilien er blevet kærester med Petra og deres chef Gibert, har nye opgaver for det franske politi. Den japanske Minister (Haruhiko Hirata) kommer på besøg i byen, for at se hvordan det franske politi, klarer anti-terror opgaver. Gibert har lavet en plan. Operation Ninja går ud på at køre japans minister rundt i byen og udsætte ham for nogle planlagte terror angreb, som politiet så slår ned på bedste vis. England og Tyskland har også haft besøg og Giberts stolthed er simpelthen for stor til at lade de andre lande være de bedste. ”Når vi kan slå dem i fodbold, kan vi også vinde denne opgave!” siger han stolt under sin briefing.

Taxachaufføren Daniel er endt til middagsmad hos kæresten Lillys forældre. Hendes far General Edmond Bertineau (Jean-Christophe Bouvet) virker en smule skræmmende på Daniel, men middagen går bedre og bedre, imens hendes far fortæller gamle kriganekdoter. Pludeselig ringer ”den røde telefon” og så er det noget vigtigt. Generalen har glemt at han skal til lufthavnen og modtage den japanske minister. Han forlader derfor middagsselskabet og hopper ind i den ventende bil. Den kører dog lige ud foran en lastbil og bliver nærmest kørt over. Generalen er dog uskadt og må nu have et lift til lufthavnen i Daniels taxa. Og de har travlt. Rigtig travlt. Så Daniels slipper endnu engang sine kundskaber løs bag rattet og fyrer taxaen af.

Snart er de i lufthavnen hvor også vores venner fra politiet venter. Generalen når frem i sidste øjeblik og tager imod den japanske delegation. Daniel bliver inviteret med indenfor i en hangar hvor der venter forfriskninger og en overraskelse. Politiet har fået fremstillet en raket-afvisende, skudsikker, camoufleret og specialbygget Peugeot, som skal køre den japanske minister rundt i byen. De mangler dog en ordentlig chauffør, så selvom Daniel egentlig helst ville hjem til Lilly, ender han bag rattet i den specielle bil, som er stemmestyret. Siger man ”Ninja!” starter bilen og siger man ”Japser!” stopper den. Det kommer der jo lidt sjov ud af, da den japanske ministers tolk ikke kan genkende ordet ”Japser!” og spørger Daniel hvad det betyder. Bilen stopper og starter nogle gange og turen går videre igennem Marseille, hvor de bliver udsat for diverse terrorhandlinger. Politiet klarer det flot hver gang, indtil Daniel kører i en fælde, hvor nogle rigtige terrorister lykkes med at kidnappe ministeren, ved at lave et hul i taget af bilen, men en kranstyret klo. Samtidig bliver også Petra kidnappet og nu går den vilde jagt så på de rigtige forbrydere. Endnu engang bliver Daniel indblandet i sagerne og må dissé sin kæreste, for at hjælpe politii og militær, som han egentlig hader lige meget.

Tekniske Detaljer:
Taxi 2 varer 85 minutter. Filmen vises i widescreen formatet 2.35:1 og har et fransk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramateriale er der ikke noget af, men en trailer kan ses i bunden af anmeldelsen.

Trivia:
Taxi er indspillet i Marseilles, Frankrig i 1999. Gérard Krawczyk er instruktøren denne gang og historien og manuskriptet er skrevet Luc Besson. Krawczyk har blandt andet også instrueret de efterfølgende film Taxi 3 (2003) og senest Taxi 4 (2007). Luc Besson har skrevet, instrueret og produceret et hav af film. De bedst kendte film instrueret af Besson er nok: Subway (1985), Le Grand Bleu / The Big Blue (1988) Nikita (1990), Léon: The Proffesional (1994), The Fifth Element (1997), Joan of Arc (1999), Angel-A (2005) og Arthur og Minimoyserne 1+2+3 (2006-2010). Som manuskriptforfatter bliver listen dog noget længere med titler så som: Taxi (1998), Joan of Arc (1999), The Transporter (2002), Taxi 3 (2003), District 13 (2004), Danny the Dog (2005), Transporter 2 (2005), Revolver (2005), Taken (2008), Transporter 3 (2008) og senest From Paris with Love (2010).

Hovedrollen som Daniel Morales spilles af Samy Naceri. Samy medvirker også i Taxi 1 (1998), Taxi 3 (2003), Taxi 4 (2007) og spiller en af personerne i SWAT-udstyr i Besson-filmen Leon: The Professional (1994). Kæresten Lilly Bertineau spilles af Marion Cotillard, som du nok har bemærket i Taxi (1998) og Taxi 3 (2003) eller måske som Josephine i Big Fish (2003), Fanny Chenal i A Good Year (2006), Edith Piaf i La vie en rose (2007), Luisa Contini i Nine (2009) eller senest som Mal i Inception (2010). Émilien spilles af Frédéric Diefenthal der også er med i Taxi 1+2+3+4. Petra spilles af den svenske model Emma Sjöberg-Wiklund, som foruden Taxi 1+2+3+4 også har spillet med i Simon Sez (1999) og Big Kiss (2004).

Det skal nævnes at 17. august 1999 blev kameramanden Alain Dutartre dræbt, da en bil, kørt af en stuntman, fløj for langt over et hop over nogle tanks og ramte Alain, samt sårede Jean-Michel Bar. Taxi 2 blev oprindeligt udgivet i 836 biograf print. Det største nummer for en fransk film nogensinde og det slog rekordholderen, Star Wars: Episode I – The Phantom Menace (1999), der var udgivet i 797 print.

Vurdering:
Taxi 2 er på den ene side mere action og comedy fra samme skuffe, som blev åbnet til den første film, men på den anden side er man underholdt og får andrenlinchock af de vilde køreture. Der er mere avanceret high-tech udstyr med i denne to’er og vi finder da også snart ud af, at Daniel hader militæret, lige så meget som han hader politiet, så lidt nyskabelse er der dog sket. Kærlighedsforholdet imellem Lilly og Daniel kører stadig på den samme frekvens, imens den uduelige Émilien får scoret den smukke Petra og endelig får det fordømte kørekort, som er mere til gene, end til for at få mig til at grine. Den del af historien kunne jeg godt være foruden. Hvem får lige lov til at tage køreprøven om, et uendeligt antal gange? På den anden side, Hvilken taxa kan køre fra en top-tunet rallybil. Det er ikke det realistiske vi skal bide os fast i, men i stedet bare overgive os og lade handling være handling og i stedet nyde de flotte actionscener, de vilde køreture og de mange ninjaer, der ynder at dyrke parkour, i stedet for at gribe til våben.

Kunne du godt klare at se den første film mere end én gang og er du vild med biler, sammenstød og ninjaer vil du ikke blive skuffet over denne to’er. Den har dog samme problem som mange andre to’ere. Den tør ikke bevæge sig for langt væk fra de ting som virkede i den første film og derfor kommer nogle ting til at virke lidt cliché-agtige. Det er dog udmærket underholdning og skuespillerne kan man heller ikke klantre noget. De lever sig igen ind i rollerne og leverer godt skuespil.

Jeg vil give filmen 4,5 af 6 Thumbs-Up.

Køb Taxi 2 på moviezoo.dk:

Køb Taxi 1 på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Handling:

SMUKKE MENNESKER er Mikkel Munch-Fals’ første spillefilm. I filmen møder vi fire mennesker der alle længes efter kærlighed og hvis veje på uforudsigelig vis krydses. Vi møder Ingeborg (Bodil Jørgensen), som ikke længere føler sig attraktiv og den unge fyr Jonas (Sebastian Jessen), der er så attraktiv, at han i bogstaveligste forstand kan sælge ud af det. Vi møder Anna (Mille Hoffmeyer Lehfeldt), en yngre kvinde med en fysisk skade, og Anders (Henrik Prip) en ældre mand med en psykisk brist. Alle vil de kæmpe sig til et bedre liv og det fletter de fire mennesker sammen.

Mikkel Munch-Fals er kendt fra DR2s program, Premiere, hvor han ofte kritiserer premiere film hårdt, men det kan ikke siges at være tilfældet med hans egen film! Du kan herunder se ham anmelde sin egen film, som han selv har skrevet og instrueret, og sprænge karakterskalaen med flere 100%.

Af kendte skuespillere i filmen kan vi blandt andet nævne Bodil Jørgensen (Frygtelig Lykkelig), Henrik Prip (Flugten), Mille Lehfeldt (Himlen Falder), Sebastian Jessen (Rich Kids), Mia Lyhne (Klovn), Kurt Ravn (Anna Pihl), Peter Gantzler (Taxa) og Nicholas Bro (Adams Æbler).

Se også interviews med Mikkel Munch-Fals herunder:

Synops:
Prins Arren af Enlad er på flugt, fordi mørke kræfter i hans indre har tvunget ham til at myrde kongen – hans egen far. Med sig har han det kongelige sværd, som gemmer på mystiske kræfter. Men der er andre, som gerne vil have fat i dette sværd. På sin vej møder den unge prins den magtfulde troldmand Spurvehøg og den hjemløse pige Therru, som forsøger at hjælpe prinsen. Men før han kan få fred, må Prins Arren se sine indre dæmoner i øjnene. LEGENDEN OM JORDHAVET er baseret på Ursula Le Guins elskede fantasy-romaner og er skabt af ingen ringere end Hayao Miyazakis søn Goro Miyazaki. Resultatet er en magisk og storslået tegnefilm fuld af drager, hekse og troldmænd.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Moviezoo.dk

Once humans and dragons were one. Then, humans chose land and sea, and dragon chose wind and fire.

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter et sted på havet ud for kongeriget Enlad. Kaptajnen har svært ved at styre skibet, da han ikke kan finde vej i det kraftige uvejr. Han beder sin troldmand om at få vinden og havet til lægge sig, men troldmanden har mistet sine kræfter og kan ikke længere huske vinden og vandets rigtige navne, som er nødvendigt for at kunne udøve magi over elementerne. Pludselig kommer en drage susende ned mod båden og retter op og flyver tæt hen over havets overflade. Kort efter følger endnu en drage, der jager den første. De stiger begge til vejrs igen, hvor det komme til kamp i mellem de to drager. Den ene får flænset hovedet af kroppen og styrter ned i havet og forsvinder i dybet. Den anden drage flyver væk og menneskene på båden tror ikke deres egne øjne. Ingen har set drager i mange mange mange år og det kan ikke være et godt tegn, hvad de netop har bevidnet.

På slottet sidder Kongen (Kaoru Kobayashi) og holder møde med sine rådgivere. Noget er galt i Enlad. Dyr og kvæg bliver syge, vejret er dårligt og høsten slår fejl. Det er ikke en god tid og troldmændene har alle mistet deres magiske evner. Kongen hæver mødet og beder hoffets troldmand om at prøve at finde ud af hvad der går galt. Selv trækker han sig tilbage for aftenen. På vej til sine gemakker bliver han afbrudt af to tjenestepiger, som fortæller at Kongens søn Prins Arren (Junichi Okada) er forsvundet og har været det i et stykke tid. Dronningen (Yui Natsukawa) beder tjenestepigerne om at tie stille og lade Kongen være i fred. Hun mener at Prins Arren nok skal vende tilbage.

Kongen får endelig lov at være alene og går videre imod sit kammer. Som han er på vej til at låse døren op hører han løbende skridt bag sig. Han når lige at vende sig om og ser sin søn, Prins Arren, komme stormende imod ham. Arren stikker Kongen med en kniv i hjertet og han falder død om på stedet. Arren stjæler det kongelige sværd, der er smedet med magi, og stikker af fra slottet i Enlad. Han rider hastigt afsted på sin hest og er snart langt væk fra sit hjem.

Imens møder vi overtroldmanden Spurvehøg (Teruyuki Kagawa), der vandrer alene rundt i ørkenen kaldet Jordhavet, udenfor kongeriget Enlad. Engang var der fyldt med vand og bølger, men som tiderne er skiftet, er havet blevet til ørken og en masse store sejlskibe er strandet midt i sandbankerne. Spurvehøg går rundt og udforsker området, da han på afstand ser nogle ørkenulve, der jager et bytte. Han beslutter sig for at kigge nærmere og ser Arren på sin hest, der bliver jagtet af ulvene. Ulvene har omringet Arren og hesten og han er nu stoppet op og er klar til kamp, men pludselig ombestemmer han sig og indser at det nok er ulveflokken, der skal blive hans død. Han sænker sværdet og gør sig klar til at dø. Netop som den første ulv gør klar til angreb bliver den slået til jorden af magi. De andre ulve bliver skræmt og flygter. Frem træder nu Spurvehøg, der tager Arren med videre på sin rejse. De gør holdt for natten og hviler sig ved et bål. Arren falder hurtigt i søvn ovenpå dagens strabasser og vågner med et sæt midt om natten, hvor Spurvehøg stadig sidder ved bålet og vogter.

Da det bliver morgen tilbyder Spurvehøg at de skal følges ad til den næste by, og hvor de derefter skal hen må tiden vise. I den næste by er der fyldt med menneskehandlere og slaver, samt diverse udskud. Spurvehøg får fat i en kappe til Arren, ved en gammel heks, der er blevet gadesælger i stedet for. Spurvehøg mener det er bedst at Arren skjuler sit sværd under kappen, så der ikke er nogen der stiller spørgsmål ved det eller får lyst til at røve det fra ham. De går videre igennem byen og pludselig er Arren blevet væk for Spurvehøg i menneskemængden. Han bliver antastet af en grim mand der vil sælge ham noget Hazia og det er lige ved at Arren lader sig overtale, inden Spurvehøg bryder ind og får ham væk. Hazia er et farligt stof, der stjæler menneskenes sjæl, gør dem bekymringsløse og ligeglade med livet.

Spurvehøg og Arren går videre igennem byen og finder et sted hvor de kan overnatte. De går om eftermiddagen ud og kigger på byen, hvorefter Spurvehøg går tilbage til deres værelse, imens Arren bliver siddende og tænker over livet. Pludselig ser han nogle slavehandlere jagte en ung pige og han beslutter sig for at hjælpe hende. Slavehandlerne har fået tvunget hende op i en krog, da Arren træder frem bag en stor stenpille. Han beder dem først lade pigen være, men da de ikke hører efter trækker han sværdet frem. Arren er sådanset ligeglad med at de er tre imod én. Han har mistet lysten til at leve og ofrer gerne sit liv for pigens. Først angriber den ene slavehandler, men bliver slået i jorden, uden at Arren tager sværdet ud af hylsteret. Han er en habil fægter og behøver ikke et skarpt sværd for at slå fjenden ned. Den næste mand angriber og får samme tur. Lederen slipper nu pigen og kalder sine undersåtter til sig. De stikker af og råber skældsord efter Arren, som nu går hen for at se om pigen er okay. Hun vil dog ikke vide af ham, selvom han lige har reddet hendes liv. Hun kan ikke klare mennesker der ikke værdsætter livet. Hendes mor kalder så pludselig på hende og hun stikker af, før Arren kan nå at sige mere. En interesse for pigen er dog vakt i hans sind og han har lyst til at lære hende bedre at kende, men for sent. På vej hjem går Arren i et baghold, da slavehandlerne har hentet forstærkning. Arren bliver fanget og smidt ind i en slavetransport, der skal transportere fangerne op til den onde heks Cob (Yûko Tanaka), som bor på det mørke slot udenfor byen.

De når ikke langt udenfor byen, inden Spurvehøg finder dem. Han befrier Arren og sammen rider de videre på Arrens hest, indtil de når til en lille gård, hvor Spurvehøgs gamle kæreste Tenar (Jun Fubuki) bor. Her kan de to få husly og mad i bytte for deres arbejdskraft i markerne. Da det bliver aften og de kommer ind for at spise opdager Arren at pigen han mødte tidligere også bor i huset. Hun hedder Therru (Aoi Teshima) og hun hader ham stadig lige så meget. De to voksne er dog lidt forundrede over de to unges afsky for hinanden, da de jo ikke har set episoden, hvor Arren reddede Therru fra slavehandlerne.

Da slavehandlerne når op til det mørke slot, hvor den onde heks Cob residerer, bliver hun vild og arrig, da hun finder ud af at Spurvehøg har reddet nogle af hendes slaver. Hun og Spurvehøg er gamle ærkefjender og hun har længe tørstet efter hævn over ham, da han efterlod hende ved porten til dødsriget i sin tid. Hun har dog vokset sig stærkere i sin magi og er nu en af de meste frygtede hekse i live. Snart har hun udtænkt en plan for hvordan hun skal få Spurvehøg til at komme op på slottet, hvor hans magi vil være ubrugelig. Hun sender sine soldater (slavehandlere) afsted igen, med bud om at finde Spurvehøg og Arren.

Tekniske Detaljer:
Legenden Om Jordhavet varer 110 minutter. Filmen vises i widescreen formatet 1.78:1 og har et japansk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Undertekster kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 7 år for at se filmen, men jeg vil anbefale at man venter til man er 10 før man ser filmen. En trailer til filmen kan ses nederst i anmeldelsen.

Trivia:
Legenden Om Jordhavet er lavet i Japan i 2006. Filmens original titel er ”Gedo Senki” og internationalt kendes filmen som ”Tales From Earthsea”. Filmen er instrueret af Goro Miyazaki, som også har skrevet manuskriptet i samarbejde med Keiko Niwa og Hayao Miyazaki, der har stået for konceptet. Manuskriptet er udarbejdet efter Ursula Le Guins fantasy romaner. Goro Miyazaki er søn af Hayao Miyazaki, som tidligere, via sit animations studio Studio Ghibli, har givet os filmene: ”Tonari no Totoro” aka ”My Neighbor Totoro” aka ”Min Nabo Totoro (1988)”, ”Majo no takkyûbin” aka ”Kiki’s Delivery Service” aka ”Kiki Den Lille Heks(1989)”, ”Kurenai no buta” aka ”Porco Rosso” aka ”Den Flyvende Gris (1992)”, ”Heisei tanuki gassen pompoko” aka ”The Raccoon War” aka ”Pom Poko (1994)”, ”Mononoke-hime” aka ”Princess Mononoke (1997)”, ”Sen to Chihiro no kamikakushi” aka ”Spirited Away” aka ”Chihiro & Heksene (2001)”, ”Hauru no ugoku shiro” aka ”Howl’s Moving Castle” aka ”Det Levende Slot (2004)” og ”Gake no ue no Ponyo” aka ”Ponyo on the Cliff by the Sea” aka ”Ponyo (2008)”.

Det japanske stemmer er indtalt af Junichi Okada som Arren, Aoi Teshima som Theru, Bunta Sugawara som Haitaka, Yûko Tanaka som Den Onde Heks Cob, Teruyuki Kagawa som Spurvehøg, Jun Fubuki som Tenar, Takashi Naitô som Hazia sælger, Yui Natsukawa som Dronningen og Kaoru Kobayashi som Kongen.

Oprindeligt ønskede forfatteren Ursula Le Guin at Hayao Miyazaki skulle instruere filmen, men han havde på daværende tidspunkt travlt med at lave ”Det Levende Slot” og kunne derfor ikke involvere sig alt for meget i projektet. Hayaos søn, der er arkitekt og designer, var på daværende tidspunkt ved at re-designe Studio Ghiblis lokaler og produceren inviterede ham ved lejligheden til at instruere studiets næste projekt som var ”Legenden Om Jordhavet. Goro takkede ja og gjorde filmen til sin første film og hidtil eneste film, som instruktør. Selvom Studio Ghibli ejer rettighederne til filmen, har de solgt dem til Disney, så de kan markedsføre og distribuere filmen i Amerika. Dermed blev ”Legenden Om Jordhavet” den første Disney film der fik en PG-13 rating i USA. I Danmark og Norden distribueres filmen af Scanbox Entertainment, som har givet filmen en aldersgrænse på 7år, men jeg vil nok hælde mere til den amerikanske rating og mene man skal være minimum 11 år for at få noget ud af filmen, der både er lidt uhyggelig og blodig, og har en lidt kompliceret historie.

Vurdering:
Legenden Om Jordhavet er én af Studio Ghiblis bedre film synes jeg. Den er ikke henvendt så meget til de mindste børn, selvom man i Danmark kun behøver at være 7 år for at se filmen. Den henvender sig nok mere til børn over 11, da historien og mytologierne i filmen, kræver en vis viden om verden, historie og samfund. Historien filmen er bygget på er rigtig god og spændende og man skal lige følge lidt med, for at holde styr på det hele. Der er mere imellem himmel og jord end blot et normalt eventyr. Her drages drager ind i historien, og de har en gammel gammel historie, fra oldtiden hvor mennesket og dragnerne deltes om verden. Samtidig behandler eventyret også basale ting som livet og døden og lysten til at leve, samt frygten for at dø. Der er godhed imod ondskab og der er helvede og himmerrige og verdener i mellem de to. Der er mystik og magi og der er kærlig og naturens kræfter.

Standarden af animationerne lever fint op til de andre film fra Studio Ghibli og farverne er flotte i tegningerne. Baggrundene er som malerier og selve figurerne og animationerne har rene og klare linier. Det er rigtig godt lavet og skuffer ikke i min verden.

Nu er jeg jo voksen og derfor synes jeg måske at denne historie er bedre end nogle af de andre Ghibli film, som henvender sig til et noget yngre publikum end mig. Legenden Om Jordhavet er lidt mere actionpræget og der ligger noget mere kultur og historie gemt mellem linierne, om man så kan sige. Lydsporet er kun på japansk og der er ikke mulighed for at vælge dansk lydspor på filmen. En ting der ikke gør mig noget, men igen noget der burde give filmen en ”11 års” mærkning, da de mindste børn måske ikke selv kan læse underteksterne. Det japanske lydspor er også med til at sætte stemningen i filmen og til tider får man associationer til Ringenes Herre 3, når Therru synger sin sang op imod aftensolen og når Spurvehøg rider afsted med sin troldmandsstav hævet over hovedet. Et lille tegn på at Goro måske har hentet lidt inspiration fra Ringenes Herre filmene. Ikke at det gør filmen dårligere. Er du fan af japansk animation, så er dette en ”must-see” film, som du bør få kigget, hellere før, end siden.

Jeg vil give filmen 5½ af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
Tiens familie myrdes foran hans øjne. Han flygter og tvinges ind i en kriminel bande, der lærer ham at stjæle og slås. En dag hører han nogen fortælle om en prøve for at blive ridder for Lord Rachasana, manden der myrdede hans familie. Vil Tien klare prøven, og vil det lykkes for ham at få sin hævn?

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter hårdt og ligepå. I 1431 er kongeriget Ayutthayan i krig og erobrer Sukhoth territoriet, for at udvide deres land mod øst. Lord Siha Decho bliver forrådt af hans Kaptajn, Rajasena, og myrdet sammen med hans kone foran deres søn. En loyal soldat tager den unge Tien (Natdanai Kongthong) op bag på sin hest og stikker af, imens de bliver jagtet af en flok soldater, som også sidder på hesteryg. Pilene flyver om ørerne på Tien og hans fars vagt, men de slipper væk fra forfølgerne og ind i en tågebanke. Vagten smider ham af i noget højt græs og rider selv videre, og kort efter bliver hans stoppet og dræbt af et bagholdsangreb. Men Tien er sluppet væk.

Tien går nu videre alene igennem skoven og bliver fanget af nogle slavehandlere. De når frem til en lille landsby, hvor det vrimler med forbrydere. Tien forsøger at stikke af fra manden der netop har købt ham, men bliver hurtigt fanget og smidt ned et vandhul, hvori der huserer en vred krokodille. Tiens eneste chance for at overleve er at slippe væk fra krokodillen og op af vandhullet, der er designet til at gøre det svært. Der er mudder overalt og siderne er glatte og ikke til at kravle op af. Tien slipper dog op fra hullet, samtidig med at en røverbande angriber den lille by, med kanonslag og andre bomber.

Chernang (Sorapong Chatree), lederen af Røverbanden fra Garuda Wing, hjælper Tien det sidste stykke op af vandhullet og tager ham med til røvernes tilholdssted, hvor han tilbyder Tien at blive og lære kampkunst, samt brugen af diverse våben. Tien takker ja og begynder et nyt liv sammen med røverne. Dagene går med hård kampsportstræning, samt øvelser i brugens af sværd, knive, bue og pil, samt alverdens andre våben og Tien er et naturtalent. Snart bliver han voksen og da Chernang ønsker at trække sig tilbage, tilbyder han den nu voksne Tien (Tony Jaa) at overtage lederskabet af røverbanden. Han skal dog igennem nogle prøvelser først.

Først skal han igennem en prøve der vil vise om han har styr på balancen og koordinationen. Han skal løbe en flok elefanter op bagfra, komme op på en af de bagerste i flokken, for derefter at hoppe fra elefantryg til elefantryg, imens flokken bevæger sig fremad, for til sidst at ende på ryggen af den forreste elefant, lederen af flokken, som han skal få til at stoppe op. Det lykkedes selvfølgelig for Tien. I den næste prøve skal han gå sin egen frygt i møde, ved at gå ind i en mørk, ja nærmest sort grotte, hvor en gammel sindssyg dame venter på ham. Hun opfører sig som en ravn og angriber ham pludseligt. Han stikker hende ned med sin kniv og lærer at tage livet af en modstander uden at fortryde. Den tredje prøvelse består af at kæmpe imod de andre røvere og bruge de kampsport typer han har lært igennem sit årelange ophold hos røverbanden. Han klarer sig fint, for han er en af de bedste kampsportudøvere i gruppen. Tien består og er nu fuldgyldigt medlem af banden.

Tiens første træk som leder af banden er at få hævn over den slavehandler der i sin tid fangede ham og solgte ham. Han finder ham på en lille markedsplads, hvor han er i gang med at købe og sælge flere slaver. Tien spiller en fuld mand og starter en slagsmål ved at kaste en ler potte i hovedet på slavehandleren. Først ignorerer slavehandleren ham, da han tror han er fuld, men da han gør det igen, går han amok. Tien bruger stilarten Drunken Monkey Kung-Fu og tæsker slavehandleren og alle hans kumpaner. Slaverne bliver sluppet fri og Tien har gjort sin første gode gerning som bandeleder.

Hans næste mål er nu at få hævn over de soldater der tog livet af hans far og mor. Hvordan det forløber må du selv se filmen for at finde ud af, men man kan nok godt sige, at det ikke kommer til at forløbe som man først lige forventer det.

Tekniske Detaljer:
Ong Bak 2 varer 117 minutter. Filmen vises i widescreen formatet 1.77:1 og har et thailandsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramateriale er der ikke noget af, men du kan se en trailer til filmen, i bunden af anmeldelsen, eller besøge TrailerAddict.com for mere ekstramateriale.

Trivia:
Filmen er instrueret af, Thailands svar på Bruce Lee, Tony Jaa, som også selv spiller med i filmen. Han er desuden også med i Ong Bak 3 og var også hovedpersonen Ting i Ong Bak 1. Ong Bak 2 er Tonys første film som instruktør og Ong Bak 3 er den anden. Panna Rittikrai har skrevet manuskriptet til filmen, men hjælper også Tony med at instruere. Panna Rittikrai var stunt koordinator på Ong Bak 1 og har altså nu kastet sig over instruktion også. Han instruerer også Ong Bak 3. Desuden har han også stået for kamp koreografien i denne film, som er optaget i Thailand og Cambodia i 2007 og 2008.

Tony Jaa startede karrieren som skuespiller med filmen Plook mun kuen ma kah 4 aka “Spirited Killer” (1994) og fulgte snart op med Puen hode aka “Hard Gun” (1996), Nuk leng klong yao (2001), Ong-bak (2003), The Bodyguard (2004), The Protector aka “Tom yum goong” (2005), The Bodyguard 2 (2007), Ong Bak 2 – The Beginning (2008) og senest Ong Bak 3 (2010). Tony Jaa er meget kendt i Thailand og Østen generelt, men han mangler stadig sit internationale gennembrud.

Scener optaget i Cambodia er blevet klippet ud af den originale version af filmen, på grund af nylige kampe imellem Cambodianere og Thailændere over ”Preah Vihear” templet. Filmen har kostet 300 millioner baht at producere og det svarer til cirka 60 millioner danske kroner eller 10 millioner dollars. Elefanten er Thailands national dyr og den optræder i flere forskellige scener i filmen. Filmen har i øjeblikket en karakter på 6.3 af 10 mulige på IMDb.com, hvilket jeg personligt mener er lidt undervurderet.

Vurdering:
Lad os lige få én ting på plads fra starten. Det kan godt ske at filmen hedder Ong Bak 2, men det har absolut intet med Ong Bak 1 fra 2003 at gøre. At filmen er en 2′er er ret misvisende, da den foregår i 1400 tallets Thailand, som er cirka 600 år tidligere end den første film. Med andre ord er dette en prequal. Den eneste relation til den første film er, at vi nu får historien om hvorfor symbolet Ong Bak er blevet helligt og bliver tilbedt i nutidens første film. Vi får dog ikke helt svar på spørgsmålet i denne film, men det skyldes at denne film blot bygger op til handlingen i Ong Bak 3, som netop er færdiggjort i Thailand, men ikke har fået en releasedato på det Europæiske marked endnu. Når det så er sagt, så kan du roligt se frem til Ong Bak 2.

Hvor den første film var kampsport og action tilsat en masse komik, så er Ong Bak 2 en dyster historisk og episk film, der bugner af buddhistisk mystik og indeholder langt mere varieret kampsport. Vi får blandt andet Kinesisk Kung Fu, Japansk Samurai, Ninja, Ninjavåben, Muay Thai, Drunken Kung Fu og meget mere. Alt sammen flot repræsenteret af Tony Jaa der behersker de fleste stilarter. Filmen er også langt mere visuel, mere blodig og mere mørk end den første film, der var ret low-budget i forhold til denne. Filmen har været ret dyr at producere, men man kan til gengæld også se at det har givet bonus. Kvaliteten er blevet forbedret mange gange i billederne, koreografien og scenerne generelt. Ydermere så har Ong Bak 2 nok en af de vildeste og længste kampscener jeg nogensinde har set, hvori mindst 30 ninjalignende scumbags bliver tilintetgjort én efter én, og hvori både en elefant og hele ”standard-ninjaens” våbenarsenal bliver inkluderet i scenen. Det er bare rigtig fedt lavet.

Historien har dog et par svage punkter og det kan være svært at nå at lære alle de forskellige karakterer rigtigt at kende, da der ikke bruges så meget krudt på karakteropbyggelse. Måske er det et bevidst valg, da der vil komme flere sidehistorier i den tredje film. Det ved jeg ikke noget om, men man kunne måske godt forestille sig at det var planen. Det er heller ikke altid en god ting at bruge flash-backs og hoppe frem og tilbage i tidslinien. Jeg følte en del forvirring undervejs, men som filmen skred frem gav det hele lidt mere mening. Jeg vil dog mene at man nok lige skal følge lidt ekstra med, hvis ikke man vil ”falde af vognen”. Er du til flot kampsport, så må du simpelthen ikke gå glip af denne action-basker.

Jeg vil give filmen 5 af 6 velfortjente Thumbs-Up.

Køb filmen på DVD på moviezoo.dk:

Køb filmen på Blu-Ray på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
Velkommen i Luc Bessons TAXI. Fræs på fransk så selv Hollywood er misundelig. Med macho knægte, turbo-øser og luksus-sild. TAXI er velsmurt underholdning, hamrende effektiv og meget morsom. Og kørescenerne? Oh-la-la. Marseilles blev afspærret. Toptunede biler med specialfunktion i bedste James Bond-stil. Professionelle racerkører bag rattet og gaspedalen hamret helt i bund. Filmen er optaget i real time. Så når det ser ud til, at de kører 200 km/t, så er det fordi, de kører 200 km/t. Hvis du har tendens til at blive køresyg, så snup et par tabletter inden du ser filmen. MEN SE DEN! Og lad så bilen stå et par timer bagefter – til du er faldet lidt ned igen.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter med en toptunet scooter, med en stor pizzakasse på bagagebægeret, kører vildt afsted igennem Marseilles gader, imens Dick Dales sang ”Misirlou”, også benyttet på soundtracket til Pulp Fiction (1994), drøner ud af skærmen og påvirker vores sindsstemning, så vi bliver peppet op og bliver klar. Klar til ACTION.

Scooteren når snart sin destination, Pizza Joes, hvor den stopper op med hvinende bremser. Daniel Morales (Samy Naceri) har gjort det igen. Slået rekorden og alle de andre pizzabude ved pizzariaet klapper og hujer. Det er Daniels sidste aften som én af dem. Han har sagt op og vil nu være Taxachauffør. En anden branche, som også inkluderer en masse kilometer på tælleren og som kræver Daniels fantastiske køreegenskaber. Pizzaria ejeren Joe (Georges Neri) holder afskedtale og Daniel takker af og tager sin afsked med alle kollegaerne, inden han tager hjem med sin kæreste Lilly (Marion Cotillard).

Dagen efter gå Daniel hen til Taxa kontoret, hvor man kan blive indregistreret og får udleveret et taxaskilt til at sætte på sin bil. Han er nu officielt Taxachauffør. Han ligger stille og roligt ud. Han får sin første kunde, som skal nå et fly i Marseille lufthavn og der er ikke lang tid at gøre med. Han stikker Daniel nogle penge til at starte med og siger han kan beholde de overskydende sedler, hvis de når til lufthavnen inden flyet letter. Daniel tager den med ro og beder manden om at spænde sikkerhedsselen. Daniel trykker herefter på et par knapper, der nærmest forvandler hans almindelige Peugoet bil, som i Transformers, og gør den til den vildeste gaderacerbil nogensinde. Daniels store passion i livet er biler og han elsker at køre stærkt, så han skifter sit almindelige ret ud og sætter et noget mindre racerbils-rat på. Ready to go. Han fyrer bilen af med så hastig en fart at hans kunde hurtigt fortryder, at han bad om at de skulle skynde sig. Han er rædselsslagen og ligner en der skal kaste op. De kører dog så hurtigt at han faktisk ikke kan kaste op på grund af trykket, førend han igen er udenfor bilen. Flyet når han selvfølgelig med masser af tid til overs. Undervejs har Daniel brudt utallige trafikregler, væltet politiets fartscanner og gjort sig skyldig i masser af lovovertrædelse, der ville koste ham kassen i bøder.

Den næste kunde han får er en gammel dame. Hun skal ikke køres ret langt, hvilket selvfølgelig er trist for Daniel, men han er sød og rar og hjælper hende, med alle hendes indkøbsposer, op i sin lejlighed, hvor hun skal lave mad til sin søn, der arbejder for IBM. Hun laver mad til en uge af gangen, så sønnen ikke dør af sult. Han kan åbenbart ikke selv kokkerere. Daniel siger farvel og kører videre ud i byen, hvor han pludselig holder ved siden af en af de gamle kollegaer fra pizzariaet. Han snakker om at han netop er stukket af fra panserne og Daniel griner inde i sig selv, da han ser to politibetjente, på motorcykel, komme nærmere og nærmere det kryds, hvor de holder og snakker. Da kammeraten opdager strisserne stikker han af fra dem igen og Daniel fortsætter sin dag.

Vi møder også Marseilles politistyrke der er ramt af Mercedes Banden fra Tyskland, som røver byens banker og kører i Mercedes biler. De har indtil nu røvet mange banker, og er ikke blevet fanget endnu. Commissaire Gibert (Bernard Farcy), som er en ret uheldig og knap så dygtig chef, prøver at arrangere og organisere politiets indsats i bankrøverne. Han får hjælp af den gudesmukke Petra (Emma Sjöberg-Wiklund), som en af de andre unge politimænd, Émilien Coutant-Kerbalec (Frédéric Diefenthal), er håbløst forelsket i. Émilien er en rigtig taber type. Han kan ikke finde ud af noget selv. Han har dumpet køreprøven cirka 500 gange og hans egen mor tør ikke fortælle at han er politimand (Hun fortæller folk at han arbejder ved IBM). Émilien laver ikke sin egen mad og han bruger det meste af dagen som politimand, med at sidde og surfe på Internettet.

En dag hvor Émilien er hjemme ved sin mor og hente mad til hele ugen, skal han bruge en taxa for at få alt maden hjem i sin lejlighed. Hans mor ringer efter den flinke chauffør Daniel og sådan ender Émilien på bagsædet af Daniels taxa. Daniel roser Émiliens mors mad og de snakker om løst og fast. Snart drejer samtalen sig ind på politiet, som Daniel hader. Han tror jo at Émilien arbejder ved IBM, så han har ingen skrøner over at trash-talke politiet. Émilien bliver lidt småsur og samtale udvikler sig til diskussion. Det hele ender med at Daniel giver taxaen noget gas og giver Émilien en køretur for livet. Surt er det dog da de når frem til destinationen og Émilien finder sit politiskilt frem? Daniel kommer med ind på stationen, hvor han prøver at snakke sig fra at miste sit kørekort, men Émilien lader ham ikke lige sådan slippe. Émilien vil dog gerne fange bankrøverne på egen hånd, for at imponere Petra, så han udtænker en snedig plan, hvori Daniel indgår, som hans personlige chauffør.

Får Daniel mon lov til at beholde kørekortet? Fanger de mon bankrøverne? Scorer Émilien mon Petra? Får Daniel nogensinde tid til sin smukke kæreste? Alle disse spørgsmål må du selv se filmen for at få besvaret.

Tekniske Detaljer:
Taxi varer 86 minutter. Filmen vises i widescreen formatet 2.35:1 og har et fransk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramateriale er der ikke meget af på DVD’en, men filmens trailer kan ses i bunden af anmeldelsen.

Trivia:
Taxi er indspillet i Marseilles, Frankrig i 1998. Gérard Pirès er instruktøren og historien og manuskriptet er skrevet Luc Besson. Pirès har instrueret film siden slutningen af 60′erne og har blandt andet stået bag La fête des mères (1969), L’art de la turlute (1969), L’agression (1975), Attention les yeux! (1976), The Swindle (1980), Rends-moi la clé! (1981) og senest filmen Sky Fighters (2005). Luc Besson har skrevet, instrueret og produceret et hav af film. De bedst kendte film instrueret af Besson er nok: Subway (1985), Le Grand Bleu / The Big Blue (1988) Nikita (1990), Léon: The Proffesional (1994), The Fifth Element (1997), Joan of Arc (1999), Angel-A (2005) og Arthur og Minimoyserne 1+2+3 (2006-2010). Som manuskriptforfatter bliver listen dog noget længere med titler så som: Joan of Arc (1999), Taxi 2 (2000), The Transporter (2002), Taxi 3 (2003), District 13 (2004), Danny the Dog (2005), Transporter 2 (2005), Revolver (2005), Taken (2008), Transporter 3 (2008) og senest From Paris with Love (2010).

Hovedrollen som Daniel Morales spilles af Samy Naceri. Samy medvirker også i Taxi 2 (2000), Taxi 3 (2003), Taxi 4 (2007) og spiller en af personerne i SWAT-udstyr i Leon: The Professional (1994). Kæresten Lilly Bertineau spilles af Marion Cotillard, som du nok har bemærket i Taxi 2 (2000) og Taxi 3 (2003) eller måske som Josephine i Big Fish (2003), Fanny Chenal i A Good Year (2006), Edith Piaf i La vie en rose (2007), Luisa Contini i Nine (2009) eller senest som Mal i Inception (2010). Émilien spilles af Frédéric Diefenthal der også er med i Taxi 2+3+4. Petra spilles af den svenske model Emma Sjöberg-Wiklund, som foruden Taxi 2+3+4 også har spillet med i Simon Sez (1999) og Big Kiss (2004).

Det skal nævnes at der var Professionelle racerkørere bag rattet under optagelserne til filmen og gaspedalerne blev hamret helt i bund. Filmen er optaget i real-time. Så når det ser ud til, at de kører 200 km/t, så er det fordi, de rent faktisk kører 200 km/t. Filmen har vundet 3 filmpriser. En for redigerign og to for Soundtrack og lydspor.

Vurdering:
Taxi eller Taxi 1 som den kaldes nogen steder scorer virkeligt højt i min bog. Der er ikke det helt vilde ved historien, som er simpel, sjov og ligetil, men alligevel overraskes man konstant og imponeres. Filmen blev så godt modtaget i 1998 at man siden har lavet hele tre franske efterfølgere, optaget i Frankrig og desuden også har genindspillet filmen i USA.

Filmen er rigtig flot filmet og den bugner af action og testosteron. Alligevel er der plads til mindre vilde og voldsomme scener, som til gengæld udfyldes af en sjov dialog og en kanon humor, som man sagtens kan tåle at se igen og igen, hvis man som drengerøv, er nødt til at se bil scenerne igen. Smukke damer får vi også lov til at kigge på og de spiller også en rolle i historien og er ikke blot med som pynt. Pynt er dog heller ikke nødvendigt, da actiondelen i filmen sagtens ville kunne bære sig selv, men på den anden side har smukke kvinder vel aldrig gjort skade på nogen eller?

Alt går bare op i en højere endhed med Taxi filmen og det er forståeligt, når det er Luc Besson der har stået bag manuskriptet. Han er i en liga for sig og kan noget specielt, som mange screenwriters ville ønske de havde. Filmens soundtrack og lydside er også fænomenal. Vi akkompagnieres af svedig fransk Hip Hop samt andet actionfyldt musik, der lige hidser os en smule op og sætter os i stemning til at der skal ske noget vildt. Og det sker der. På Skærmen.

Jeg vil give filmen 6 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Tag en taxa-tur med Daniel her:

Synops:
Pan Vision præsenterer POM POKO – En klassiker der er høj aktuel med verdens klima kamp! Pom Poko handler om et samfund af magiske form-skiftende vaskebjørne, der kæmper for at redde deres skov fra udryddelse på grund af byudviklingen.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Handling:
Filmen handler om nogle små dyr, der lever i skovområdet Tanuki, i udkanten af storbyen Tokyo. De ligner en blanding imellem bamser, grævlinge og bliver kaldt for mårhunde. De løber rundt på alle fire ben, men når menneskene ikke kigger går mårhundne på to ben, ligesom menneskene. De taler også menneskenes sprog, men kun når de ikke bliver hørt af menneskene. Tanukierne lever i harmoni med naturen og nyder livet i skoven. De spiser gerne menneskenes rester og hvad de ellers lige kan finde. De elsker at holde fest og danse og få små Tanuki unger.

En dag vågner Tanukierne dog brat op, da en stor gravko går i gang med at rive den gamle og menneske forladte bondegård ned, som de små bamsevæsener har overtaget, efter menneskene. De har længe nydt godt af den gamle bondegård, men nu er de nødt til at flygte længere ind i skoven og derfor kommer det til krig imod en anden Tanuki stamme, der bor længere inde i skoven. Krigen bliver dog stoppet af en af de kloge ældre, som får alle de forskellige Tanuki-stammer til at slutte fred og lytte efter. Den gamle vismand har fundet ud af at menneskene vil gå i gang med at rydde en masse skov, rundt om det lokale bjerg. De vil bygge en helt ny by, hvor menneskene, der arbejder inde i Tokyo kan bosætte sig. De må gøre noget. De kan jo ikke opgive deres hjem.

Der bliver lavet en plan om at de ikke må få flere Tanukiunger i de kommende tre år, da der ikke er nok mad til at føde dem alle. De sender også et par modige Tanukier ud på en eventyrlig rejse mod øst og mod vest, for at hente gode råd, fra nogle berømte vismænd. Ydermere besluttes det at resten af Tanukierne skal prøve at sabotere menneskene, så de ikke når at ødelægge alt for meget skov, før deres helte vender hjem igen, med råd fra de ældre. Til at starte med lykkes det for Tanukierne at stjæle et gammelt TV fra menneskene, så de kan følge med i deres verden og følge deres planer. TV’et viser dog også masser af andre spændende ting, så mange af Tanukierne glemmer hurtigt deres opgaver og bruger det meste af dagene på at spise og se TV.

De kommer dog tilbage til de oprindelig planer igen og begynder at sabotere bygningsarbejdet. Nogle af Tanukierne kan trylle sig selv om til ting eller til mennesker, men det koster utrolig mange kræfter, så de må drikke mange energidrikke, imens de er under forvandling. Tiden går med træning og efterhånden bliver de bedre og bedre til at holde sig i den form, som de forvandler sig til. Det lykkes dem også at skræmme nogle af menneskene, som tror de ser spøgelser, når Tanukierne driller dem. Lastbiler kører de forkerte veje og kører galt. Bygningsarbejderne forlader byggepladserne da de bliver skræmte, men hele tiden kommer der bare nye arbejdere til, som erstatter de første. Det er en hård kamp for bjørnene, der tålmodigt venter på at heltene skal vende hjem med en løsning fra de ældre. Byen bliver imens større og større og maden mindre og mindre. Det lykkes dog heller ikke helt, ikke at føde flere Tanukibørn, da de godsindede bamser, stadigvæk forelsker sig ind i mellem, hvilket snart fører til flere unger.

En dag vender den første helt dog tilbage med tre af de berømte ældre og snart har de en ny spændende plan klar for, hvordan menneskerne og byggeriet skal stoppes. Hvordan det ender, vil vi ikke afsløre, men i stedet opfordre dig til at se resten af filmen selv.

Tekniske Detaljer:
Pom Poko varer 119 minutter. Filmen vises i widescreen formatet 16:9 og har et japansk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk, Norsk eller Finsk. Filmen er tilladt for alle, men det anbefales at man er 7 år for bedre at kunne forstå handlingen. Der er ingen ekstramateriale, men du kan se en lille trailer til filmen i bunden af denne anmeldelse.

Trivia:
Pom Poko udkom første gang i 1994. Pom Poko hedder oprindeligt ”Heisei tanuki gassen pompoko” og i USA går den under navnet ” The Raccoon War”. Filmen er instrueret af Isao Takahata og produceret af animations filmstudiet Studio Ghibli, som Hayao Miyazaki og Isao Takahata åbnede sammen i 1985. Hayao fik idéen til Pom Poko filmen, men historie, manuskript og storyboard har Isao Takahata selv stået for. Film vandt i 1995 tre filmpriser. Isao er født i 1935 i Japan og har igennem mange år arbejdet tæt sammen med Hayao. Isaos seneste projekt var ”Fuyu no hi” aka Winter Days (2003) og hans næste film er ”Taketori monogatari” aka The Tale of the Bamboo Cutter, der udgives i 2010.

Vurdering:
Pom Poko er en rigtig sød japansk børnefilm. Den kan godt have små uhyggelige momenter, men den passer meget godt ind i Hayao Miyazakis filmunivers, med film som Chihiro & Heksene, Min Nabo Totoro, Ponyo På Klippen Ved Havet, Porco Rosso, Kiki Den Lille Heks og Det Levende Slot. Den kan dog godt være lidt forvirrende og med mange forskellige karakterer, som for mig ligner hinanden alle sammen, kan det godt være lidt svært at kende forskel på de forskellige bjørne, deres navne og deres relationer. Man skal nok se filmen 2 gange for at lige at få det hele med. Der er desuden en del mystik, skrøner, tro og ældgamle sagn, blandet ind i historien, som måske ikke lige er så kendte for os danskere, men som er meget almindelig og en del af kulturen i Japan.

Der ligger mange små budskaber gemt i filmens handling og tema og samtidig fortæller filmen et eventyr om disse fantastiske mårhunde, der ligner små bamser, og som kan trylle og forvandle sig til hvad som helst. Det er en forunderlig verden vi bliver hevet ind i og man får hurtigt sympati for dyrene, frem for menneskene, selvom vi selv er mennesker. De fleste børn vil nok blot se filmen som god underholdning, imens voksne tilskuere nok vil ligge lidt mere i filmen. Vi får af Isao Takahata en masse reprimander og med sin film, får han os til at tænke os om en ekstra gang. Man kan ikke lave om på hvad der allerede er sket, men man kan sagtens forsøge at ændre folks holdninger, så det ikke sker igen i fremtiden. Isao prøver at få tilskueren til at tænke over, hvor vigtigt det er at passe godt på dyrelivet og naturen og ikke bare fælde løs af Verdens skove og bygge huse, fabrikker og byer hvor det passer os. De mindste tilskuere vil også blive påvirket i den rigtige retning, med at passe på dyr og natur, ved at se dette eventyr, om mårhunde dyrene, der har en verden og et samfund, der penderer menneskenes verden og liv.

Kvaliteten af animationerne er måske ikke af første klasse, sammenlignet med det vi er vandt til at se nu om dage, men det har så sandeligt også sin charme. Filmen er unik, hyggelig, sød og en smule sørgelig også. Er du i forvejen fan af Studio Ghiblis film eller bare Disney, Pixar og andre animationsfilm generelt, så vil du helt sikkert nyde Pom Poko også. For mig blev historien dog lidt langtrukken til sidst. Jeg vil mene der godt kunne have været sparet en halv times tid, men det kan man jo altid diskutere for eller imod

Jeg vil give filmen 4½ af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Filmen er instrueret af Nikolaj Arcel, som tidligere har været instruktør på “De Fortabte Sjæles Ø” og “Kongekabale”. Manuskriptet er skrevet af Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg. Arcel har tildligere har han skrevet manuskripter til blandt andet TV-serien De udvalgte (2001) og filmene Klatretøsen (2002), Kongekabale (2004), De fortabte sjæles ø (2007), Cecilie (2007), Fighter (2007), Rejsen til Saturn (2008) og Mænd Som Hader Kvinder (2009). Rasmus har også været med på manuskripterne til Kongekabale (2004), De fortabte sjæles ø (2007), Cecilie (2007), Fighter (2007), Rejsen til Saturn (2008) samt Mænd Som Hader Kvinder (2009) og har desuden skrevet manuskripterne til Midsummer (2003) og Flugten (2009). Det må siges at være et stærkt hold der står bag denne film.

I hovedrollerne ses blandt andre Tuva Novotny (Simon & Malou) som kæresten Marie, Thure Lindhardt (Flammen & Citronen) som hovedpersonen Mads, Kim Bodnia (Pusher) som Johnny, Jens Albinus (Hotellet, Ørnen) som Kunstfilm mand, Nicolas Bro (Over Gaden Under Vandet) som Ulle, Anders W. Berthelsen (Mifunes Sidste Sang) som Landmandens søn, Signe Egholm Olsen (Nordkraft, Into The Wild) som Louise, Nicolaj Kopernikus (Sprængfarlig Bombe) som Indbrudstyv, Rosalinde Mynster (To Verdener) som Julie og Neel Rønholt (Himmerland) som Nina. Et stort udvalg af kendte danske skuespillere må man sige.

Synops:

Mads (Thure Lindhardt) flytter i hus med sin dejlige kæreste Marie (Tuva Novotny), men bliver pludselig ramt af tvivl. Er dette meningen med livet? Er alle drømme udlevet? Er han rigtig lykkelig? Mads smider hvad han har i hænderne, flytter fra Marie og kaster sig ud i en desperat jagt efter at indfri de store drømme, en jagt på meningen med livet og den eneste ene. En jagt der indeholder vennerne fra slænget Louise og Peter (Signe Egholm og Henning Valin), dates, en ny og yngre kæreste (Rosalinde Mynster) break-ups, møder med svigerforældre, byture, frustrerende timer med arbejdet på det helt rigtige filmmanuskript, og en evig søgen efter det lykkelige liv. SANDHEDEN OM MÆND er en rørende og dybfølt sort komedie om mænd, meningen med livet, drømmene og kærligheden.

Udover at være en actionfilm, der giver gys ned ad ryggen, viser ‘Kidnappet’ også en side af Afrika, som man sjældent ser i TV, hverken som voksen, ung eller barn. Den er filmet over 8 uger i Kenya og 1 uges optagelser er blevet lavet i Danmark.

Handling:

Det 11-årige adoptivbarn Simon (Simon Lougue Larsen) rejser med sin danske mor Susanne (Connie Nielsen) til Kenya, hvor han er født. Simon har ikke den store interesse for sit fødeland og ville hellere være blevet i Danmark og spille fodbold. Simons mor og far er skilt, og inden afrejsen forærer hans far Victor (Lars Mikkelsen) ham en ny fodbold med Michael Laudrups autograf på.

”Kidnappet” internationalt kendt som “Lost In Africa” er instrueret af den spillefilmsdebuterende instruktør Vibeke Muasya, der også har skrevet manuskriptet. I hovedrollerne ses Simon Lougue Larsen, der medvirker i sin første spillefilm, samt Connie Nielsen (Brødre, Gladiator, Mission to Mars) i rollen som hans mor Susanne og Lars Mikkelsen (Headhunter, Flugten, Flammen & Citronen) i rollen som hans far Victor. Det øvrige cast er kenyanske skuespillere.

Tilmeld dig overvågning af filmen på moviezoo.dk:

Synops:
Filmen bygger på autentiske begivenheder og portrætterer en ung tysk teenagepiges tragiske liv i 70′ernes Berlin. Pigen, Christiane begynder at ryge canabis sammen med andre unge fra den lokale ungdomsklub, men inden længe er hun havnet i det hårde narkomiljø. Hun må skaffe penge til sit voksende misbrug som gadeprostitueret.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Thumbs Up:

Handling:
Den unge Christiane lever i en kedelig forstad, i en boligblok, hvor alt er kedeligt og lugter fælt: et sted hvor der ikke er noget at lave for en ung pige. For at slippe fra kedsomheden lytter hun til David Bowie og er en stor fan, men det er ikke nok og for rigtigt at komme ud og opleve noget, så tager hun med en veninde ind til Berlin, til det trendy diskotek The Sound, hvor de egentligt er alt for unge, men kommer ind alligevel. Der støder hun ind i Detlev, som hun finder interessant, men han er alt for genert til at gå hen og snakke med hende. Veninden og hendes to venner tager stoffer og hygger sig i den lille biograf inde i diskoteket, der viser gamle film, men Christiane er ikke meget for det og synes ikke om at blive raget på eller blive presset til at rage på andre, så hun skynder sig væk derfra og ud på badeværelset.

Der er nu noget ved det ikke at være udenfor, så hun prøver alligevel den pille som hun fik, men hun får det ret dårligt, og det bliver ikke bedre da hun prøver at komme ind i en af båsene og ser en ung fyr med en nål i armen der ser helt død ud i ansigtet. Det bliver for meget for hende, så hun skynder sig udenfor, hvor hun kaster op. Derude tager Detlev chancen og spørger hende om hun er okay og giver hende nogle servietter til at tørre sig med, mens hans kammerat vil hellere ind og feste videre og Detlev følger nølende efter.

Næste uge er hun i byen igen og tingene går allerede stærkt, for hun finder ud af at Detlev er på heroin og vil derfor også selv prøve, da hun synes godt om ham og gerne vil det han gør. Han synes ikke om at hun skal hives ned i sit lort, så han skubber hende fra sig og begynder at hænge ud med en anden pige, for at hun skal miste interessen for stærkere stoffer. Men da der er en Bowie koncert, hvor hun tager afsted sammen med en anden fyr, som har det elendigt, ender det alligevel med at hun prøver heroin, da det er abstinenser han lider af og nogle af hendes penge blev brugt på at købe noget. De advarer hende imod at blive ligesom dem, men hun føler at hun er stærk nok til at kunne kontrollere det. Hun tør dog ikke injicere det, så hun sniffer det i stedet.

Da det går op for Detlev at det er for sent at stoppe hende, dropper han ideen om at skubbe hende væk og begynder i stedet at tilbringe en del tid sammen med hende. Ganske langsomt bliver hun hevet med ind i hans verden, hvor jagten på det næste fix er det eneste der er vigtigt. Det bliver til en del ophold på offentlige toiletter, hvor de forbereder deres hårdtbetalte få grams nydelse, der hverken holder særligt længe eller føles særligt behageligt for nogen af dem, men det er alligevel så godt at det er svært at lade være.

Pengene anskaffer de sig ved at sælge sig selv til fyre, der betaler godt for selv små ydelser, men jo længere de kommer ned i skidtet, jo længere er de villige til at gå og jo mindre selvværd har de tilbage. Der er ingen vej tilbage og selv nære kammeraters død er ikke nok til at komme ud af misbruget. De gør forsøget, men fristelsens grimme ansigt gemmer sig bag enhver lille tanke og da de nu føler sig stærke over at have gennemgået en kold tyrker og klaret det, sådan da, ja, så skader et lille fix jo ingenting.

Men er der noget håb for nogen af dem, overhovedet, eller ender de alle i lighuset med den skræmmende overskrift i avisen at endnu et ungt offer er bukket under for den onde, vanedannende narko. Er der håb for Christiane og Detlev eller er de begge dømt til at leve et kort liv og ende det på skumle toiletter i jagten på næste fix?

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreenformatet 1.77:1 med tysk Dolby Digital 1.0 mono lyd. Den varer i 2 timer og 5 minutter, med danske : svenske : norske : finske undertekster. Derudover er der ingen ekstramateriale på skiven.

Trivia:
Christiane F. – Wir Kinder vom Bahnhof Zoo er produceret i Vest-Tyskland i 1981 og optaget i og omkring Berlin. Filmens originale titel er ”Christiane F. – Wir Kinder vom Bahnhof Zoo” og blev kaldt ”Die Kinder vom Bahnhof Zoo” under produktionen. Filmen er kendt under en masse andre navne i andre lande. I Danmark kendes filmen blot som ”Christiane F”. I Sverige går den under titlen ”Vi barn från Bahnhof Zoo”. I Norge hedder den ”Å være ung er for jævli”. I England kaldes filmen blot ”Zoo” og i USA går den under navnet ”We Children from Bahnhof Zoo”. I Brasilien er titlen ”Eu, Christiane F., 13 Anos, Drogada e Prostituída” hvilket frit oversat betyder ”Jeg, Christiane F., 13 år, Narkoman og Prostitueret”. En passende og meget rammende titel for filmens handling.

Instruktøren af filmen hedder Uli Edel og han har efterfølgende instrueret blandt andet Last Exit to Brooklyn (1989), Episode 2.14 af Twin Peaks TV-serien fra 1991, TV filmen Tyson (1995), The Little Vampire (2000), The Baader Meinhof Complex (2008) og senest Time You Change (2010). Uli har også været med til at skrive manuskriptet, sammen med Herman Weigel, efter bogen af Kai Hermann og Horst Rieck. Christiane spilles af Natja Brunckhorst, der siden filmen har haft mindre roller i flere andre tyske film, så som Pack mich (1995), Rendezvous (1997), The Princess and the Warrior (2000), Mein (2009) og senest Totem (2010). Detlev spilles af Thomas Haustein, der ikke har haft andre roller siden denne film. Desuden har David Bowie en mindre rolle, hvor han spiller sig selv.

Filmen vandt i 1981 to filmpriser. Den første var en ”Golden Screen Award” ved Golden Screen, Germany. Den anden pris var ”Bedste Film” ved Montréal World Film Festival. Siden da har filmen indtaget kult status og er blevet rost til skyerne af alverdens filmkritikere. Filmen bruges ofte i forbindelse med undervisning i de danske folkeskoler og er stadig aktuel den dag i dag, cirka 30 år senere.

Vurdering:
Forstyrrende. Giver kuldegysninger. Og viser et ekstremt spild af unge mennesker til afhængighed af stoffer og de altødelæggende virkninger det har, ikke kun for dem selv, men for andre. Der bliver ikke lagt hånd imellem: afhængigheden vises med de kolde og kyniske konsekvenser der følger med for at opretholde sådan en vane, da det er ulideligt at gennemgå abstinenserne.

Den gør én lamslået. Den viser det hårde miljø og den manglende hjælp og sikkerhed. Fristelsen er overalt og det er umuligt at holde sig fra den, for man har brug for den, higer efter den, mangler den og det er så let at få den… man skal bare lige have pengene til det. Penge, der skaffes ved at tigge, sælge alt hvad man ejer og elsker, for at betale for vanen, stjæle alt hvad ens kære ejer, for at få det næste fix, eller… sælge sig selv for penge.

Uha… den kryber ind under huden og bider sig fast med sølvhager og river en til blods med sin hudløse ærlige fremstilling af de ulykkelige skæbner der bliver indfanget af narko og som har svært ved at slippe ud af det igen. De er unge, de havde hele verden foran sig, et langt, produktivt liv, men det ender i selvfornedrelse, selvdestruktion og når først de har taget skridtet, så er alt revet fra dem, for selv hvis de kommer ud af vanen, så har de alligevel ødelagt mange af deres chancer for at blive til noget. Det er ekstremt sørgeligt at se hvad den unge Christiane og hendes venner går igennem. Man kan ikke lade være med at græmmes. Man har lyst til at råbe ad dem at de skal tage sig sammen, droppe det lort og ikke give efter, for de ænser slet ikke hvilken effekt det har på alle omkring dem at de er narkomaner. Det er så håbløst. Der er ingen hjælp at hente. Man vil gerne hjælpe, men samtidig har man den nagende følelse at det slet ikke ville hjælpe. Det er spildt og man sidder tilbage og ser disse unge mennesker ødelægge sig selv for at få fat i det næste fix. Man kan ikke bare proppe dem ind i et værelse for at gennemgå en kold tyrker, for med det samme det er overstået, så er fristelsen der igen og der er ingen sikker grund under deres fødder, så de ryger i lige med det samme.

Den langsomme handling… den langsomme ændring fra en almindelig ung pige til en udrangeret, krævende og selv-centreret narkoman, der kæmper for at leve en nogenlunde værdig tilværelse med sin unge kæreste Detlev, men hvor narkoen simpelthen har et alt for stærkt tag i dem er gysende effektiv. Musikken af David Bowie er med til at placere filmen i en historisk kontekst, men er samtidig også med til at sætte stemningen og følelsen af håbløshed og fortvivlelse. Det er bestemt ikke en verden man ønsker nogen at leve i og man sidder tilbage og ser magtesløst til mens filmens handling udfolder sig og der er intet man kan gøre.

De unge skuespillere gør det ekstremt godt og overbevisende. Man føler for dem, mens man ser dem falde fra hinanden og miste sig selv. Og de mange scener hvor man ser den ene unge efter den anden stå i de skumle korridorer og på togperronerne, høje og uden at ænse andre, tomme i blikket, døde for verden der skynder sig forbi dem, kan man ikke få andet en kuldegysninger ved tanken om at dette er virkeligheden for ekstremt mange mennesker.

Solen skinner lidt anderledes efter denne film. Skarpere, koldere og mere nådesløs. Hele verden ser lidt anderledes ud. Man kan ikke undgå at blive røre dybt og man græder for de tabte sjæle, som er indfanget af denne elendighed. Jeg var bange for at se filmen, da den er så anmelderrost, bange for at blive skuffet… men man bliver ikke skuffet… man bliver skræmt fra sans og samling ved den skånselsløse afmagt man kommer til at føle ved at se den.

Den får et velfortjent 6 ud af 6 herfra.

Køb filmen på moviezoo.dk: