Synops:
Pusheren Oscar har lovet sin søster, stripperen Linda, at han aldrig vil forlade hende. Men hans tvivlsomme erhverv kommer til at koste ham livet. Tro mod sit løfte zoomer Oscars sjæl derfor omkring over storbyen Tokyo, forfulgt af mareridtsbilleder af nutid, fortid og fremtid. Filmen er instrueret af Gaspar Noé, der tidligere har givet os den berygtede franske film “Irréversible” fra 2002, der havde Monica Bellucci i hovedrollen.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter i en lille lejlighed i et boligkompleks i Tokyo. Vi møder Oscar (Nathaniel Brown), som har besøg af sin søster Linda (Paz de la Huerta). Linda prøver at få Oscar til at stoppe med at tage stoffer sammen med vennerne Alex og Victor.

Linda forlader efter nogen tid lejligheden for at tage på arbejde. Da hun er gået finder Oscar noget DMT og LSD frem, som han indtager og bliver godt høj af. Imens han ligger i sin rus ringer vennen Victor (Olly Alexander), som vil have Oscar til at komme ned på baren ”The Void” med nogle stoffer, som han opbevarer for ham. Imens han gør sig klar til at gå, får Oscar kort efter besøg af Alex (Cyril Roy) som er hans bedste ven og kunstner. Han bliver enig med Oscar om at gå ud i natten sammen.

På vej til baren snakker de to om livet og Alex’ mening er at Oscar bør droppe at sælge og tage stoffer og i stedet finde sig et rigtigt job, som f.eks. DJ. Han er også efter ham, da han har et forhold til en ældre kvinde. Alex mener at Oscar bør finde en smuk japansk pige på sin egen alder i stedet.

Alex ønsker ikke at gå med ind på baren for at mødes med Victor, så han bliver ude i gaden og går efter noget fast food. Oscar går alene ind i baren for at mødes med Victor. Da han sætter sig ved Victors bord er alt han siger bare ”Undskyld” og så helvede løs. Politiet er på baren og vil knalde Oscar efter tip fra Victor. Oscar stikker af ud på et klaustrofobisk lille WC og får låst døren for næsen af politiet. Han prøver at skylle Victors piller ud i pissoiret, men vandet løber ikke så stærkt i det lille lokum, og ydermere har Oscar top-stress og paranoia fra sit trip. Pillerne ligger overalt på gulvet og de vil ikke skylles ud.

Oscar råber til det dørbankende politi at han har en pistol. Det skulle han ikke have gjort, for kort efter skyder de ham igennem døren. Han falder blødende om på gulvet og snart er politiet inde på WC’et. Oscar er død.

Da politiet lidt senere bærer den anholdte Victor og den døde Oscar ud af baren, kommer Alex tilbage fra sin aftensmad. Victor genkender Alex og da Alex ikke vil blandes ind i sagen stikker han af fra politiet. Da han slipper langt nok væk prøver at han at ringe til Oscars søster Linda, for at give hende nyheden. Hun ignorerer dog opkaldet, da hun er midt i en sexakt med chefen på stripklubben ”Sex Money Power”, hvor hun arbejder som stripper. Hun får dog nyheden fra sin telefonsvarer, da chefen kort efter er færdig med hende og på vej videre i de daglige rutiner.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i 2.35:1 anamorfisk widescreenformat i 1080p High Definition med engelsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Den varer 2 timer og 58 minutter og er tekstet på dansk eller norsk. Der er ikke noget ekstramateriale til filmen, måske på grund af pladsmangel ift. den lange spilletid.

Trivia:
Den argentisk fødte instruktør Gaspar Noé slog for alvor igennem, da han i 2002 instruerede den franske film Irréversible – en uforglemmelig filmoplevelse, der var ligeså voldsom som den var stilskabende. Bedst kendt er den nok for den 15 minutter lange voldtægts-scene af Monica Belluci og rygter nok at folk kastede op på stribe, da filmen blev vist for første gang i biffen. Nu kan du langt om længe opleve Gasper Noés seneste film Enter the Void på DVD og blu-ray. Filmen har taget ham ni år at lave, og siden premieren på Cannes festivalen i 2009 har den delt vandene både hos kritikere og filmfans – men alle synes dog at være enige om at den ligesom Irréversible er umulig at glemme!

Hovedrollerne spilles af Paz de la Huerta (Boardwalk Empire), som Linda. Nathaniel Brown som Oscar. Cyril Roy spiller Alex og Olly Alexander (Gulliver’s Travels) er Victor.

Enter The Void var nomineret til en Palme d’Or ved Cannes Fillmfestival i 2009 og den vandt 2 priser på Sitges – Catalonian International Film Festival, også i 2009.

Vurdering:
Jeg kan rigtig godt lide Enter The Void. Specielt når jeg har ”Irreversible” i baghovedet, som var lige en tand for meget af det gode. Introen ligger godt nok ud i flippet farveorgie, der fortæller om gud og hver mand, der har været med til at skabe dette lille mesterværk, men så snart det er ovre og filmen begynder falder der lige lidt mere ro på.

I starten af filmen oplever man Oscars verden fra Oscars synspunkt, indtil han på tragisk vis skydes af politiet. Det er nogle af de bedste Point Of View -scener jeg har set i mindre filmproduktioner. Det er næste som at være der selv – som jo er meningen med POV optagelser ;-)

Da Oscar dør på toilettet flyver hans sjæl ud af hans krop, men forstår ikke helt at han er død. Sjælen flyver derfor rundt resten af filmen og overværer hvad der sker med de andre hovedpersoner i historien. Dette ”spøgelse” kan ikke røre ved ting eller forskrække folk, som man har set det i andre spøgelseshistorier. Oscars spøgelse følger bare med og oplever hvad der sker uden at kunne gøre til eller fra. Det er sindsygt godt lavet og filmen er værd at se bare på grund af denne opbygning. Det er en flyvende kameraføring der giver os nogle sjælde og spændende kameravinkler, som vi ikke er vant til fra andre film. Det hele suppleres med Flashbacks til Oscar og Lindas barndom, som har spillet en væsentlig rolle i hele plottet. Det snakker vi ikke mere om her i anmeldelsen.

Filmen er tæt på at vare tre timer, nogen jeg måske godt kunne have undværet. Jeg vil mene at Gaspar nok skulle kunne have klemt den ned på et par timer og stadig opnået et fint resultat. Resultatet af filmen som Gaspar har valgt at lave er også fint nok og man får virkelig lov til at tænke nogle tanker ind i mellem, imens sjælens rejse tager os med på flyvetur over Tokyos tage. Det er disse flyveture der ind i mellem trækker det hele lidt i langdrag.

Historien, handlingen og en masse små hints bindes flot sammen til sidst, hvor filmen måske lige er ved at blive erotisk nok, for et almindeligt publikum, men sexscenerne er flotte og langt fra så ubehagelig, som den lange voldtægtsscene i Irreversible. Her går de indtryk og tegner et portræt af et Tokyo man ikke lige ser hver dag.

Jeg kan varmt anbefale Enter The Void. Det er filmisk oplevelse, som du bør opleve, men gør dig selv den tjeneste, at have tid nok til at sidde alle tre timer. Den får 5 Thumbs-Up med herfra.

Find filmen på DVD eller Blu-Ray Disc på: MovieZoo.dk

Filmtrailer:

Filmplakater:

Synops:
Stakkels Niki har fået kolde fødder, og er sprunget fra brylluppet med borgmesterens datter. Problemet er nu, at han har spenderet hele medgiften på sit hotel og ikke har mulighed for at betale den tilbage. Hans eneste chance er at skaffe et bidrag fra turistbureauet – men det kræver, at han laver sit hotel om til et sportscenter, og beviser at stedet er super populært… Men hvordan gør man det? Man hyrer en flok af sveriges lækreste misser! Da turistcheferne kommer på besøg, er stedet således fyldt med prustende, svedende og stønnende blondiner. Men ak og ve! De ”gymnastiske” øvelser, som pigerne udfører, er ikke just, hvad turistcheferne havde forventet…

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Niki er en ung fyr der lige har fået det han ønskede sig – penge nok til at købe et hotel. Men der følger også en betingelse med lånet, nemlig at han gifter sig med långiverens, borgmesterens, datter, den mørke skønhed, Marianne, som er lige så promiskuøs som han selv. Han er ikke meget for giftermålet, men har har ikke pengene til at betale borgmesteren tilbage og det går ikke helt godt med at få gæster til at bo på hotellet.

Da bankerne og alle andre långivere i byen siger blankt nej, bliver Niki nød til at tænke i andre baner, og hans ven kommer på den lyse ide at søge om et statslån, men de er nu heller ikke sådan lige at få. Embedsmanden, Hugo Wiesinger, ser sit snit til at nyde et weekendophold på stedet sammen med sin unge elskerinde, væk fra sin hustru, men den jaloux sekretær, over at hun ikke skal med, kontakter hende for at gøre hans liv til et helvede.

Niki og vennen Tony bliver nu nød til at fylde det tomme hotel med gæster inden embedsmanden dukker op for at diskutere muligheden for et statslån og det går ikke stille for sig. Det går dog ikke så strygende for Niki, men Tony får fat i en hel flok svenske unge piger og overtaler dem til at blive på hotellet, mens Marianne får fat i det lokale band, hvis leder er det lokale postbud, som hellere end gerne vil i seng med hende. Det hele er bare ikke lige det som Niki havde forestillet sig, da de unge piger og de unge fyre lader drifterne og lysterne styre og ender med at tilbringe det meste af deres tid med at dyrke sex, i stedet for at hjælpe Niki med at overbevise embedsmanden om at det er et godt hotel.

Da to patienter fra et sindssygehospital stikker af og stjæler embedsmandens bil og tøj og forvilder sig ind på hotellet og forveksles med embedsmanden, mens embedsmanden og elskerinden render rundt næsten uden tøj på og bliver forvekslet med de undslupne patienter, så går den vilde jagt, frem og tilbage og det går ikke stille for sig.

Spørgsmålet er så bare om Niki nogensinde får lånet og om han og Marianne i det hele taget kan holde fingrene fra hinanden alligevel.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i letterboxformatet 1.66:1 og tysk Dolby Digital lyd. Den varer i godt og vel 90 minutter og er undertekstet på dansk: svensk : norsk : finsk. Som ekstramateriale kan man finde traileren fra filmen, samt andre trailere, og et slideshow med billeder fra filmen.

Trivia:
Filmens danske titel er ”Uden Trusser i Alperne”. Den originale tyske titel er ”Hurra – Die Schwedinnen sind da”. På engelsk genkendes filmen som ”Hurray, the Swedes have arrived”. Filmen blev indspillet i Vest-Tyskland i 1978. Instruktøren hedder Franz Josef Gottlieb.De bedst kendte skuespillere er Josef Moosholzer, Wolf Goldan, Scarlett Candy, Oliver Linow, Jurgen Schilling og Jacques Herlin. Er du fan af denne genre, kan vi hurtigt nævne filmene følgende titler; “Munter Sextur På Alpehotellet“, “Uden Trusser i Tyrol“, og “Liderlige Bukke i Bangkok“, som også er udgivet af Another World Entertainment. Desuden findes de danske Stjernetegnsfilm og Sengekantsfilm, som du kan finde her, i fine DVD samler-bokse.

Vurdering:
Man sidder lidt og tænker, ja, det kan godt være at det skal forestille at være en erotisk komedie, med lettere en-dimensionelle karakterer og morsomme situationer, men det er alligevel som om der er noget der mangler. Den mangler totalt charmen fra de tilsvarende danske forsøg på denne type film. Det er både morsomt og plat, men allermest så føles det bare lidt kedeligt.

Men hva’, de kan jo ikke være lige gode alle sammen. Der er jo nok nogen der synes at det er morsomt at udhuset springer i luften fordi en fyr skal skide så ekstremt meget, eller at en fyr der er ude på marken for at hygge sig med elskeren bliver skidt i hovedet af en ko. Det er sikkert morsomt, hvis man har drukket en masse bajere og har lyst til et billigt grin. Men så igen, så sidder man lidt og tænker, at der jo så er andre og bedre valgmuligheder end denne her.

Historien er jo ganske simpel og ligetil og selvom skuespillet er sådan lidt stift og karikaturagtigt, så kunne det have været en ganske charmerende lille film, hvis de havde holdt lidt igen med de ligegyldige sekvenser og latterlige situationer og toilethumoren. Men måske er det forkert at dømme den, da det jo sikkert var det, der var meningen med filmen…

Man savner dog lidt charmen og kemien mellem skuespillerne, som man ser i mange af de danske film og de føles også knap så platte i forhold. Det er lidt den samme barnlige platte humor som man ser i nogle moderne amerikanske komedier og spoof film, så det er tydeligt at det er noget folk stadig synes er sjovt, men som i bund og grund bare er ret ligegyldig. Man kan sagtens være sjov uden brug af toilethumor eller amatøragtigt og overdrevet skuespil. Det hele sker på overfladen, uden yderligere dybde. Der er dog dele af filmen der er
noget ved og som viser at hvis de havde gjort sig bare en lille smule mere umage, ikke særligt meget, så havde de haft et langt stærkere produkt end de endte med, hvor der ikke rigtigt bliver taget højde for dårligt skuespil, kontinuitetsfejl eller ulogiske hændelser.

Jeg har set bedre, men også langt værre, så den får 2 ud af 6 Thumbs-Up herfra.

Find for eksempel filmen på webbutikken MovieZoo.dk:

DVD Covers:

Synops:
Nomi Malone, der er lidt af en dagdriver, rejser til Las Vegas. Hendes eneste ambition er at blive stjerne i det topløse show “Goddess”. I Las Vegas møder hun Molly, der er syerske på Stardust Hotel og de to bliver hurtigt gode venner. Nomi får et job som en LAP-danser på den forsumpede Cheetah Club. Ved Mollys hjælp får Nomi lejlighed til at se “Goddess” og møde Cristal Connors, stjernen i “Goddess”. Det lykkedes Nomi at få en audition til showet. Men hun indser snart, at berømmelse har en pris; og venskaber, moral og sjæl bliver sat på prøve, da hun arbejder sig vej op af stigen. Hun bliver i sidste ende stjernen i showet, ved at stjæle Cristal’s rolle. Hun begynder at spørge sig selv, om berømmelsen er det værd, og om hun kan vende tilbage til sit gamle liv, før det er for sent.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Nomi Malone: I get a headache from champagne.
Cristal Connors: This isn’t champagne. This… is HOLY WATER. I named myself after this holy water. Chrissie Lou Connors used to have dingy brown hair and little bitty tits. It’s amazing what paint and a surgeon can do.
Cristal Connors: You have great tits. They’re really beautiful.
Nomi Malone: Thank you.
Cristal Connors: I like nice tits. I always have, how about you?
Nomi Malone: I like having nice tits.
Cristal Connors: How do you like having ‘em?
Nomi Malone: What do you mean?
Cristal Connors: You know what I mean.
Nomi Malone: I like having them in a nice dress, or a tight top.
Cristal Connors: Mmmm. You like to show em off.
Nomi Malone: I didn’t like showing them off at the Cheetah.
Cristal Connors: Why not? I liked lookin’ at ‘em there. We ALL liked lookin’ at ‘em there!
Nomi Malone: It made me feel like a hooker.
Cristal Connors: You *are* a whore, darlin’.
Nomi Malone: No I’m not!
Cristal Connors: We all are. We take the cash, we cash the check, we show ‘em what they wanna see.
Nomi Malone: Maybe YOU are a whore, Cristal, but I’m not.
Cristal Connors: You and me, we’re exactly alike.
Nomi Malone: [shakes her head] I’ll NEVER be like you….

Thumbs Up:

Handling:
I filmens start møder vi Nomi (Elizabeth Berkley) der hitchhiker sig vej frem til Las Vegas hvor hun gerne vil blive danser og blive kendt, ved at komme med i det store berømte topløse danse-show ”Goddess”. Men som naiv og ukendt pige er det svært lige at valse ind og erobre hovedrollen i showet.

Nomi må i starten tage til takke med et job som ”lap-dancer” i den lille snuskede natklub ”Cheetah Club”, hvor pengene ikke er store, men præcis nok til at klare sig igennem hverdagen. Nomi møder snart syersken Molly (Gina Ravera), der arbejder på Hotel Stardust. Molly og Nomi bliver hurtigt gode venner og Nomi får derfor lov til at flytte ind i Mollys hustrailer.

Hun forsøger at komme væk fra natklubben ved at gå til auditions på forskellige danseshows. Blandt andet møder hun James Smith, spillet af Glenn Plummer (der også har medvirket i Vikaren), som er i gang med at lave sit eget danseshow. Da han begynder at ligge an på Nomi bliver hun dog sur og tror ikke længer at James er seriøs omkring sit eget show. Veninden Molly har dog inden længe skaffet Nomi adgang til at se showet ”Goddess” hvor hun også møder den snobbede men smukke stjerne i showet, Cristal Connors (Gina Gershon). Cristal giver Nomi en ret kold skulder men det lykkes alligevel at Nomi at charme sig til en audition på showet.

Kort efter kommer Cristal på besøg i stripklubben hvor Nomi arbejder for at nedgøre hende yderligere køber hun Nomi til at give sin kæreste Zack (Kyle MacLachlan) et lap-dance. Det skulle hun måske aldrig have gjort? Det synes som om at Zack får øjnene op for Nomi efter denne episode og det gør at hun inden længe bliver ansat på showt ”Goddess” som Cristals kæreste er manager for. Han begynder da også snart en affære med den smukke Nomi. Hun er som Cristals modsætning. Hun er ung og uerfaren og blond, imens Cristal er ved at være gammel i faget, oppe i årerne og er brunette. Zack er klar på noget nyt og derfor bliver han mere og mere glad for Nomi.

Nomi oplever også ændringer i sit liv. Hun stræber efter karrieren og stjernerne. Hun ser ikke noget galt i at starte en affære med Zack, selvom det nok mere er for at komme frem i verden, end fordi hun godt kan lide ham. Hun bruger ham i stedet som springbræt ind i Las Vegas elite. Nomi afskyer heller ikke fra at bruge ”pigetricks” så som at kaste perlerne fra en perlekæde på jorden foran Cristal, således hun falder og brækker det ene og det andet, hvilket åbner døren for at Nomi nu kan overtage hovedrollen i showet. Uheldigvis ser hendes veninde Molly at det er noget hun gør med vilje. Snart bliver Nomi konfronteret med sine valg for at få gang i sin karriere og det får hende til at stille spørgsmål ved de valg hun tager og konsekvenserne deraf.

Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre alle filmens detaljer her, men kan godt garantere drama, dans og smukke damer.

Tekniske Detaljer:
Den anmeldte version af filmen er fra en Blu-Ray Disc, der er ”Den Nye DVD”. Blu-Ray, forkortet BD, skal spilles i sin egen BD-Afspiller eller i en PlayStation 3 spillemaskine, som har indbygget Blu-Ray drev. Filmen vises i widescreenformatet 2.40:1 i High Definition 1080p.

1080p er et udtryk for hvor mange linier på skærmen der skiftes ud per frame. I gamle dage havde et europæisk 4:3 TV cirka +400 vandrette linier at danne et billede ud fra i det man kaldte PAL-format. I USA brugte man NTSC-formatet, som bestod af +500 vandrette linier. Linierne blev så skiftet ud x antal gange i sekundet, alt efter om det var et 50Hz eller 100Hz TV. Omkring år 2006 begyndte 720p HD-Ready fladskærms TV at dukke op, nu med 720 vandrette linier hen over skærmen. En klar forbedring, men de nyeste FULL-HD fladskærms-TV kommer med 1080p som standard. Det betyder at du har 1080 vandrette linier på din TV-skærm, så fremt den er købt inden for de sidste par år og er mærket FULL-HD. Til sammenligning kan du tage opløsningen på din computerskærm, som ofte har formatet 1024×768 pixel. Du får med FULL-HD lige lidt mere at arbejde med. For at kunne udnytte HD på dit TV skal du enten have HD-TV via kabel-TV for eksempel eller en BD-afspiller/PS3 sat til dit fjernsyn. Scartstik’et er udgået på disse nymodens apparater, så du skal tilslutte den med et HDMI-kabel. Spiller du en gammel DVD i din Blu-Ray afspiller, så bliver DVD’en opskaleret til 1080i formatet. 1080i står for ”1080 interlaced”, hvorimod 1080p står for ”1080 progressiv”. Forskellen er at en Blu-Ray film med 1080p kan udskifte alle billedets 1080 linier i samme frame. Med 24FPS (frames-per-second) sker dette 24 gange per sekund. Det vil sige det går rigtig stærkt. Så stærkt at øjet ikke når at opfange billedskift og at billedet dermed kommer til at stå mere tydeligt og i en bedre kvalitet ala ”en tur i biografen”. Spiller du en DVD i din Blu-Ray maskine opskaleres DVD’en billede til 1080i, hvilket betyder at hver anden vandrette linie skiftes ud i frame-1, de andre linier skiftes så i frame-2 og de første linier skiftes så igen i frame-3. Det gør kvaliteten lidt dårligere end 1080p, men dog meget bedre end når den afspilles på en almindelig DVD maskine. Nogle få Blu-Rays bliver leveret med et billede i 1080i, så det er med at kigge efter inden du køber, så fremt det har betydning for dig ;-)… Det blev en længere historie!

Lydsporet på Blu-Ray filmen er DTS-HD MA 5.1 Surround Sound lydspor. DTS-HD MA betyder noget lignende ”Digital Theater Sound – High Definition Master Audio”. Filmen varer 2 timer og 11 dramatiske minutter og er tekstet på dansk, svensk, norsk og finsk. Man skal være 15 år for at se filmen og du kan se en smagsprøve af handlingen i filmens trailer i bunden af denne anmeldelse.

Trivia:
Filmens instruktør er hollandske Paul Verhoeven, der startede karrieren med at lave film i Holland, før han emigrerede til USA, da det hollandske publikum havde fået nok af ham og hans provokationer. I USA skiftede han til en lidt mindre provokerende stil og fik stor succes efter han i 1987 udgav sci-fi actionfilmen Robocop, som tog publikum med storm. Manuskriptet til Showgirls er skrevet af ungarske József Eszterházy, der efter han flyttede til USA blot kaldte sig Joe Eszterhas. Han skrev også manuskriptet til Verhoevens ”Iskoldt Begær” og har desuden skrevet manuskripter til dansefilmen ”Flashdance”, actionmanden Van Dammes ”No Where To Run” og den erotiske thriller ”Sliver” med Sharon Stone.

Filmens hovedpersoner er Nomi Malone spillet af Elizabeth Berkley, som du måske har set som Mandy Murphy i Any Given Sunday (1999) eller som Trudy i S. Darko (2009) eller i TV-serierne Baywatch i 1992 eller L-Word i 2009 sæsonen. Zack Carey spilles af Kyle MacLachlan, der tidligere har spillet med i Blue Velvet (1986), Twin Peaks (1990) og Desperate Housewives (2004). Cristal Connors spilles af den smukke Gina Gershon, som du også har set i filmene Bound (1996), Face/Off (1997), The Insider (1999) og senest i P.S. I Love You (2007).

Vurdering:
Showgirls er en meget erotisk film, skabt af instruktøren Paul Verhoeven, som de fleste nok vil forbinde med action sci-fi filmene ”Starship Troopers”, ”Total Recall” og ”Robocop”. Starten på Verhoevens karriere fandt sted i Holland, hvor han chokerede hjemlandet med film indeholdende erotik og provokationer på stribe. Her kan nævnes ”Spetters”, ”Katie Tippel” og ”En Luders Dagbog”. Showgirls er først lavet i 1995, hvor han forinden havde slået sin navn fast i USA med Robocop, Total Recall og den erotiske thriller ”Iskoldt Begær (Basic Instinct)” Desværre levede Showgirls ikke helt op til disse forgængere. Historien var ikke nær så dramatisk og spændende som Iskoldt Begær og erotikken blev måske en anelse for meget i forhold til hvad publikum var vandt til.

Dog skal det siges at Showgirls er fyldt med en masse flot danseshow, som man ellers nok kun oplever det ved at være i Las Vegas. De fleste af dansene foregår dog i topløs tilstand, som nok ikke lige er det man ser på fjernsyn hver dag. Desuden formår Verhoeven at skabe nogle unikke erotiske scener. Han blev jo nærmest verdensberømt på én scene i ”Iskoldt Begær” hvor Sharon Stone sidder i et afhøringslokale hos politiet og med en enkelt bevægelse får politimændene og publikum til at tabe kæben på gulvet. I Showgirls er der blandt andet en sexscene i en swimming-pool som er flot og lidenskabeligt. En erotisk scene under en træningsdans og en brutal voldtægtsscene. Jeg tror godt man kan konkludere at Paul Verhoeven er glad for at provokere publikum og samtidig tilfredsstille folks appetit efter sex og erotik.

Historien har jeg tidligere nævnt, er ikke verdens bedste, men den fanger alligevel seeren. Man lever sig ind i Las Vegas showbizz verden, med drama, penge, sex, drømme og løgne og forsvinder væk fra virkeligheden så længe det står på. Til sidst er det som at vågne op og vi må, som også hovedpersonen gør, stille os selv de samme spørgsmål som Nomi gør. Hvor meget er man villig til at offre for at nå sit mål?

Filmen får kun 4 Thumbs-Up fra mig, selvom den er flot filmet og vældig erotisk, så synes jeg ikke den har alverden at byde på. På et eller andet plan er den lidt ligegyldig, selvom man sagtens kan føle sig underholdt hele vejen igennem. Det er ikke en film man husker ugen efter, men man kan dog godt huske man har set den, hvis der bliver snakket om den.

Køb filmen på: moviezoo.dk

Se traileren her:

Synops:
Jimmy Logan er en jazztrompetist, der en dag finder liget af en ung kvinde, der er skyldet op på en strand i Tyrkiet. Han genkender straks kvinden, Wanda, fra en fest, han har været til, hvor han oplevede, hvordan hun blev mishandlet og voldtaget. To år senere befinder Logan sig i Rio, da den smukke Wanda pludseligt dukker op – ganske i live! Logan tiltrækkes af den dejlige femme fatale og bliver helt besat af hende… Men i hendes kølvand dukker flere og flere mysterier og lig op.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Jimmy Logan: How can you run from a dead person unless you’re dead yourself?

Thumbs Up:

Handling:
Filmen handler om Jimmy (James Darren), der er musiker, men som har mistet lysten til at spille. Han føler sig fortabt og uden for tid, mens han prøver at finde sig selv i Istanbul, men da han finder liget af en ung, smuk kvinde, som han har set til nogle jetsetfester og som var uopnåelig for ham, så går han i panik og flygter langt væk fra alting.

Han kunne ikke få øjnene væk fra hende, når han så hende og han overværede ved et tilfælde den hårdhændede behandling hun lod sig underkaste af sine rige venner, Ahmed (Klaus Kinski), Percival (Dennis Price) og Olga (Margaret Lee), men han kunne ikke få sig selv til at gribe ind og stoppe det, da det ikke var hans sag at blande sig i deres interesser og perversiteter. At finde hende død, skyllet op på stranden, giver ham dog skyldfølelse, som han ikke kan slippe af med.

For at slippe for gruen rejser han verden rundt og ender til sidst i Rio, hvor han sammen med sangerinden Rita prøver at lægge fortiden bag sig, komme til hægterne og finde lysten til at spille igen. Det er ikke meningen at de skal forelske sig i hinanden, men Rita kan alligevel ikke lade være med at falde for den forpinte musiker.

Efterhånden kommer han i gang med at spille igen og det er ved en af de arrangementer at han bliver overrumplet, da en ung kvinde dukker op, som ligner den myrdede Wanda (Maria Rohm) på en prik. Hvordan er det muligt når hun er død? Det spørgsmål driver ham til at følge efter hende, trods hendes advarsler om at han skal vende om og flygte. De ender i sengen sammen og sammen med hende er det som om han finder fred og al tid og sted forsvinder.

Men hun skræmmer ham og han prøver at holde sig væk fra hende og søger trøst I Rita’s favn. Han vil ikke sige hvem den mystiske kvinde er, men Rita kan se at hun har mistet ham til hende, og da hun bliver ved med at dukke op til festerne hvor Jimmy spiller bliver Rita mere og mere bedrøvet. Hun elsker ham og vil gøre næsten hvad som helst for at han også skulle elske hende, men hans interesse og kærlighed er rettet mod Wanda, denne fortryllende blondine som invaderer deres idyl.

Hvad Jimmy ikke ved er at Wanda er kommet tilbage for at hævne sig på de tre som myrdede hende og hun starter med Percival, hvor hun viser sig for ham en aften, iført en pelsjakke, trusser og silkestrømper. Hun viser sig og forsvinder som et hævnagtigt spøgelse og han følger hende ind i soveværelset, hvor hun lirer ham helt op indtil hjertet giver efter og han ligger død tilbage.

Jimmy fortsætter med at spille til diverse private fester i jetsettet og Wanda er der altid til at lytte. Hun er der for ham og han spiller for hende, til Ritas store ærgrelse. Men hvis han er fri til at jagte andre, så er hun også. Dog er Wanda der ikke kun for Jimmys skyld, da Olga også er med til festen og de to finder et lidt mere privat sted at hygge sig, men Jimmy bliver arrig og hiver hende væk fra Olga, de andre og festen og vil have at vide hvad der går af hende. Hun kan ikke forklare det og undskylder før hun løber væk fra ham.

Senere indfinder hun sig dog hos Olga, som tager nogle billeder af hende før de klæder hinanden af og begynder at kæle med hinanden, men da Olga pludselig ser Wanda som hun så ud da hun døde, med sårene, den blege hud og de døde øjne, så begynder hun at angre og undskylde hvad de gjorde, hvorefter hun forbereder et bad og skære sine håndled over med et barberblad og bløder til døde.

Derefter er Jimmy og Wanda sammen igen og Rita har indset at hun har mistet ham for evigt, så hun forlader ham. Wanda vil tilbage til Istanbul og det er tydeligt hvad hun vil der, men Jimmy er stadig uvidende om hendes planer om hævn og følger intetanende med. Om hun får heldet med sig til at få hævn over Ahmed, den sidste af de tre, inden ordensmagten fanger dem må du selv få lov at se.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreenformatet 1.85:1 med engelsk Dolby Digital 2.0 audio. Den varer 1 time og 26 minutter og er tekstet på dansk : svensk : norsk : finsk. Som ekstramateriale er der nogle interviews og en featurette med instruktøren Jess Franco. Der er et plakat- og billedgalleri, trailers til diverse film, samt en 4-siders booklet.

Trivia:
Venus In Furs er indspillet i 1969 i et samarbejde i mellem Tyskland, Italien og Engalnd. Filmen kendes også under navnene Paroxismus, Paroxsysmos, Può una morta rivivere per amore? Og Black Angel.

Filmens instruktør er Jess Franco aka Jesus Franco, som er lidt af en kult-instruktør indenfor Zombiefilm, Vampyrfilm, WIP (Women In Prison) og Erotiske-film. Her på hjemmesiden har vi tidligere anmeldt disse Franco-film: ”99 Women (1969)”, ”Justine (1969)” og ”Eugenie (1970)”.

Franco blev inspireret til at lave filmen af en samtale han førte med jazzmusikeren Chet Baker. Første idé var at lave kærlighedshistorie i mellem personer af forskellig race, men distributørerne mente ikke idéen ville imponere puplikum og derfor omskrev man manuskriptet, så det blev en mere surrealistisk thriller. Franco ønskede også at kalde filmen ”Black Angel” men igen fik distributørerne det sidste ord og samtidig ændrede de da også lige filmens originale slutning. Det var nu alligevel ikke nemt at lave film i 60erne!

Vurdering:
Historien kan man sige er en lille smule tumpet. Den skal vist forstås som noget subjektiv filosofisk ævl, der når man tænker bare en lille smule over den falder fra hinanden og giver ingen mening. Den føles som om forfatteren har røget sig skæv mens han skrev den, hvilket egentligt kan siges om mange film fra den tid, hvor det ikke gjorde noget som helst hvis det ikke gav mening, hvis historien skulle opfattes som en filosofisk rejse eller en eller anden morale eller tanke, hvor billederne og stemningen var mere vigtig end alt andet.

Det er også lidt i den dur at kameraarbejdet og kameraeffekterne er så kantede og psykedeliske og i bund og grund belastende. Det handler om stemningen, ikke om ordentlig kamerateknik eller kameraføring, hvor kameraet skal gøre så lidt opmærksom på sig selv som muligt, sådan at seeren ikke bliver hevet ud af fortællingen. Det skides der højt og helligt på i denne film og det kan da godt være det var nyt og hipt og smart dengang i slutningen af tresserne, men nøj hvor er det trælst at se på nu.

Hvad handler historien egentligt om? En eller anden dulle der vil have hævn fordi hun blev myrdet? Måske. Det er i hvert fald ligetil at tro. Men det forklarer så ikke hvorfor hun gør det på den måde hun gør det, ved at pirre dem seksuelt til døde. De ødelagde hende måske med deres perverse sadomasokistiske lege før hun døde, så hun kommer tilbage og slår dem ihjel ved at bruge deres egen perversiteter imod dem!? Det er da en mulighed, men hvorfor piner hun så hovedpersonen Jimmy og indleder et forhold til ham? Er det fordi han så hende blive mishandlet og ikke greb ind? Han skal straffes fordi han ikke reddede hende? Jo… den mulighed er der da også, men det føles da bare så kikset den måde det er gjort på og det føles så amatøragtigt lavet og helt uden egentligt drama. Bare en masse mennesker på skærmen der hverken betyder mere eller mindre end hvis de ikke havde været der.

Eksistentielt pladder har der jo været nok af og hævnfilm hvor den døde kommer tilbage for at hjemsøge dem som er skyld i dødsfaldet, så de kan blive straffet for deres ugerning er heller ikke noget nyt. Der er jo en hvis selvtilfredshed og retsfølelse ved at se offeret få hævn over sine gerningsmænd på finurlige og udspekulerede måder, så de erkender deres ugerning og beder om tilgivelse. Det er bare set udført meget bedre i andre film – heri føles det bare sådan lidt… ligegyldigt og plat.

Musikken er nu heller ikke det helt vilde. Man skal nok være interesseret i Jazz for at synes om den del af filmen. Her føles musikken som en vedvarende lydforurening og som gør at filmen føles endnu længere end den er. Men det er nu ikke kun musikkens skyld. Det er også kameraføringen, effekterne og det at historien bare føles som en filosofisk omgang ævl. Og dertil kommer at historien egentligt vist kun er Venus in Furs af navn og ikke så meget af indhold… så hvis du ser filmen og forventer en filmatisering af bogen, så går du vist forgæves. Hvis man er til Jess Franco film og lidt nøgenhed og noget Jazz, så er dette nok filmen for dig, men hvis du heller vil bruge din tid på gode ting, så spring hellere over denne her.

Filmen får 3 ud af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på: moviezoo.dk

Se traileren her:

Filmplakater:

Synops:
Endnu en Truffaut til samlingen over tidens største filmklassikere. François Truffauts alter ego Antoine Doinel (som blev introduceret i ”De 400 Slag / Ung Flugt”) er vokset op og blevet en kærlighedssyg ung mand, der driver rundt på Paris’ livlige gader i 1968. Truffauts mest poetiske mesterværk er et subtilt erotisk, humoristisk og nostalgisk drømmeri. Hverken Paris eller kærligheden er nogensinde blevet skildret mere smukt.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Georges Tabard: Do you speak English, Antoine?
Antoine Doinel: I’m learning from records, but it’s not easy.
Georges Tabard: Records are a joke. There’s only one way to learn: in bed with an English girl. It’s time you learned. I learned with an Australian girl while her husband was at work painting houses.
Fabienne Tabard: Like Hitler.
Georges Tabard: Don’t ever say Hitler was a housepainter. That’s slander. Hitler painted landscapes.

Thumbs Up:

Handling:
Stjålne Kys handler om den unge mand Antoine Doinel (Jean-Pierre Léaud), som er lidt af en rod. Han møder ikke op til sine opgaver i militæret og han møder heller ikke op når der uddeles straf. Militæret vil egentlig hellere end gerne slippe af med ham og det er noget Antoine ser frem til, selvom han ikke får en anbefaling med derfra.

Han skynder sig ud i Paris’ gader efter han er blevet fritstillet af generalen. Han har været militær-fængsel i nogen tid så han har savnet en kvindes selskab. Derfor går turen fra militærfængslet og direkte hen til det nærmeste bordel, hvor han samler en strid prostitueret op. Hun vil ikke smide tøjet og hun vil ikke kysse på munden og han må heller ikke røre ved hendes hår der lige har fået lak. Det kan han ikke leve med og skynder sig ud igen, men finder snart en anden prostitueret.

Efterfølgende går turen forbi Darbon familiens hus, hvor Doinels ekskæreste bor hjemme ved sine forældre. Desværre er hun ikke hjemme, men hendes far kan da lige skaffe Doinel et job som nat-poitier på et hotel. Han takker ja til jobbet som ikke kræver det store. Et par dage senere kommer Christine forbi og deler en cola med ham og de får snakket lidt. Hun troede ikke hun ville få ham at se igen. Han beskylder hende for ikke at svare på sine breve og hun beskylder ham for at have skrevet alt for mange. På en uge modtog hun 19 breve, hvilket var lige rigeligt at svare på, så deres forhold har været på pause, men hun inviterer dog Doinel hjem til middag hos forældrene.

Næste dag mister Doinel dog sit job, da han lukker to mænd ind på en af hotelgæsternes værelse. Det viser sig at være en privatdetektiv og en mand til en kone, som har en affære. De har dog bildt Doinel ind at de skal hente en dame, som skal med en taxa, så de kan nå en bus, der kører hen til et fly. Doinel når derfor ikke at tænke og hjælper derfor de to mænd, uden at spørge gæsten på værelset først. Han bliver efterfølgende fyret, men der går ikke længe inden privatdetektiven ansætter ham i sit firma.

Det giver noget at tale om da Doinel kommer hjem til middag hos Darbon familien, hvor han i kælderen kommer til at ”stjæle et kys” fra Christine. Hun er dog ikke helt med på den og trækker sig væk fra ham og skynder sig op i stuen igen med vinen. Aftenen går dog stærkt og han fortæller om sit nye spændende job.

Det viser sig dog hurtigt at Doinel ikke er den bedste til detektiv jobbet. I hvert fald ikke til at følge efter folk og skygge dem uden at blive opdaget. Han bliver i stedet planet som muldvarp i en en skobutik, hvor han opgave er at finde ud af, om de andre ansatte bagtaler chefen Georges Tabard (Michael Lonsdale). En dag kommer Georges kone Fabienne Tabard (Delphine Seyrig) forbi butikken og Doinel bliver med ét forelsket i den mere modne dame. Hvordan resten af filmen forløber og hvilken pige Doinel ender ud med skal vi selvfølgelig ikke afsløre endnu.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreenformatet 1.78:1 med fransk Dolby Digital 1.0 Mono lydspor. Den varer cirka 1 time og 30 minutter og er tekstet på dansk, svensk, norsk eller finsk. Som det eneste ekstramateriale er der trailer til filmen.

Trivia:
I Danmark går filmen under navnet ”Stjålne Kys” imens den originale franske titel er Baisers Volés. Internationalt kendes filmen som Stolen Kisses. Instruktøren af filmen er den berømte François Truffaut, som vi også kender fra filmene Bruden var i sort (1968), Den falske brud (1969) og Manden der elskede kvinder (1977). Truffaut har også skrevet filmens manuskript med hjælp fra Claude de Givray og Bernard Revon.

Hovedrollerne i filmen spilles af blandt andre Jean-Pierre Léaud (”De 400 Slag / Ung Flugt”) der spiller hovedpersonen Antoine Doinel. Antoines kæreste Christine Darbon, spilles af Claude Jade (Alfred Hitchcocks Topaz, 1969). Michael Lonsdale (Rosens Navn) spiller Antoines chef Georges Tabard og chefens kone Fabienne Tabard spilles af Delphine Seyrig (Last Year In Marienbad, 1961).

Filmen blev i 1969 nomineret til en Oscar for ”Bedste Udenlandske Film” men vandt desværre ikke. I stedet for vandt filmen ”Kritikerprisen” for ”Bedste Film” ved French Syndicate of Cinema Critics. Desuden blev den også nomineret til en Golden Globe, som den desværre heller ikke vandt.

Filmkarakteren Antoine Doinel er faktisk en blanding af to virkelige personers liv, oplevelser og historier. Karakteren er nemlig kraftigt inspireret af skuespilleren Jean-Pierre Léaud selv, samt instruktøren François Truffaut selv.

Vurdering:
Stjålne Kys er en fin og sød film der fortæller om det ubekymrede liv for en ung mand, i slutningen af 1960ernes Frankrigs, i hovedstaden Paris, hvor den unge mand netop går i gang med den voksne del af hans liv. Anden Verdenskrig er for længst overstået og tiderne begynder at blive bedre og bedre. Det betyder ikke alverden om man bliver fyret fra et job for det er nemt nok at få et nyt. Antoine Doinel er i denne film blevet en voksen mand og har været en tur i både hæren og i hærens fængsel. Han er dog ikke længere så rebelsk som han er portræteret i f.eks ”Les quatre cents coups” aka ”Ung Flugt” aka ”The 400 Blows” fra 1959 og i Antoine & Colette (1962), selvom han både besøger en prostitueret og rækker tunge af sin General.

Samme skuespiller, Jean-Pierre Léaud, spiller faktisk også ”Antoine Doinel” i filmene “L’amour à vingt ans” aka “Love at Twenty” aka “De unge elskende” (1962), samt “Domicile conjugal” aka “Bed & Board” aka “Elsker – elsker ikke” (1970) og “L’amour en fuite” aka “Love on the Run” aka “Kærlighed på flugt” (1979), som da helt sikkert skal ses efterfølgende. Jeg vil dog starte med at kigge nærmere på de to forløbere, som er blevet noget mere rost end ”Stjålne Kys” som måske ikke har den helt vilde handling, men fortæller en historie om kærligheden og det at melde klart ud til den man er forelsket i. I Stjålne Kys er det som om det hele går lidt i ring. Når Antoine er forelsket i en pige er hun ikke forelsket i ham. Så bevæger han sige videre ad livets landevej, og når så pigerne er forelskede i ham, så er han ikke længere forelsket i dem, da han nu har fundet nye piger at beundre.

Selve historien står til tider helt stille og handlingen føles ikke så svær at følge. Det er som om Truffaut maler et billede af Paris på kunstnerisk vis, men gør det med den form for kunst han er bedst til: Et Filmkamera. Filmen er bestemt halvanden time værd og kan især anbefales hvis du tør bevæge dig lidt væk fra de velkendte masseproducerede amerikanske blockbusters og gå i krig med den europæiske ”foreign films” filmskat.

Jeg strækker mig en smule og giver filmen 4½ Thumbs-Up.

Køb filmen på: moviezoo.dk

Se traileren her:

Filmplakater:

Synops:
Da professor Ayres åbner indgangen til en gammel og hemmelig krypt, har han ingen anelse om hvilke rædsler, der venter ham. Kort før han bevæger sig direkte i Helvede, har han inviteret nogle venner på besøg for at vise dem den store opdagelse. Da de ankommer, er der dog ingen spor af professoren, men det skal snart vise sig at gæsterne ikke er alene. I skyggerne lurer rædslerne fra krypten, og de er sultne efter menneskekød…. Lad mareridtet begynde!

Anmeldt af: Kim W.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Under en udgravning åbner professor Ayres ved et uheld en gammel krypt, og slipper derved hundredvis af zombier løs på grunden som omringer et gammelt slot, hvor en flok rige jet-settere holder ferie.

Intetanende nyder de 3 par deres ferie med sex i skoven, og mål-skydning, da de alle bliver overrumplet af zombier, og kæmper sig tilbage til slottet, hvor de barikerer sig.

Da de opgiver at holde zombierne ude, vælger de at lukke zombierne ind for at finde ud af hvad de søger – Det viser sig dog hurtigt at det eneste de jagter er menneskekød, og snart begynder folk at dø.

Midt i kaosset udspiller sig et familie drama mellem sønnen Michael og hans mor, da Michael rager og kysser på hans forargede mor. Da Michael senere dør, og vender tilbage som en zombie, er hans mor dog ikke længere så afvisende for ideen.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i 1.85:1 Anamorfisk widescreen med engelsk Dolby Digital 2.0 Surround Sound lydspor dubbet ovenpå . Den varer 1 time og 25 minutter og er tekstet på dansk, norsk og finsk. Ekstramaterialet består af Trailers, Biografier og billedgallerier fra filmen.

Trivia:
ZOMBIE NATTENS TERROR (der også er kendt som BURIAL GROUND, NIGHTS OF THE TERROR og sågar ZOMBIE 3) er instrueret af den italienske sexploitation-instruktør Andrea Bianchi. Han står bl.a. bag de legendariske sex-thriller GIALLO A VENEZIA og STRIP NUDE FOR YOUR KILLER. Derfor kan det heller ikke komme som en overraskelse, at filmen, udover de eminente effekter, der er udført af Lucio Fulcis foretrukne FX-mand Gino De Rossi, er rig på sex og erotik – ja, sågar et incestuøst intermezzo bliver det til…. Forfatteren Piero Regnoli døde i 2001, men efterlod sig en stripe af B-film, som aldrig nåede at begå sig internationalt.

For at indgå at en lille dreng skulle befamle en voksen kvinde, hyrrede de en 26 årig dværg (Peter Bark) til at spille sønnen Michael. Det er dog ret tydeligt, og utrolig forstyrrende at se denne voksne mand opføre sig som en lille uhyggelig dreng hele filmen.

Vurdering:
Lad mig indrømme med det samme. Denne film er nok det mest ekstreme du kommer på en nichefilm. Målgruppen for en Italiensk zombiefilm fra 1981 med incestprægende scener synkroniseret til engelsk er lille… Meget lille! Men derefter skal det være sagt, at jeg har set meget, meget værre.

Filmen bør selvfølgelig ses på det orginale sprog, men utroligt nok holder den engelske synkronisering rigtig flot. Det er faktisk lavet utrolig godt, og generer slet ikke, hvilket man ikke ikke kan sige om nutidens dubbede film.

Filmen minder mest at alt om en blød porno film. Musikken sender minder tilbage til de glade tressere, og alle skuespillere knalder mindst en gang indenfor de første 15 minutter.

De mest skræmende scener var dog ikke når zombierne flåede indvolde ud på stakkels piger, men nærmere et par scener mellem en søn og hans mor, som virkelig var dybt forkerte, og uden direkte relation til filmens historie og emner.

Skal du have dig et godt grin, og nyde et par italienske bryster, bør du tage et kig på Le Notti Del Terrore som ender på et lavt 2 tal.

Køb filmen på: moviezoo.dk

Se traileren her:

Filmplakater:

Synops:
Thirst er den nye film fra instruktøren Park Chan-wook (Old Boy, Sympathy for Mr. Vengeance, Sympathy for Lady Vengeance). Thirst blev belønnet med Juryens Specialpris på sidste års Cannes International Film Festival. Præsten Sang-hyun (Song Kang-ho) værdsætter livet så meget, at han frivilligt melder sig til et hemmeligt udviklingsprogram for en vaccine, der skal udrydde en dødelig virus. Men virusen angriber præsten, og en blodstransfusion er nødvendig. Sang-hyun overlever, men blodet han har fået viser sig at være inficeret, og han lever nu som vampyr. Han kæmper med sin nyfundne kødelige længsel efter blod og udfordres yderligere da hans barndomsvens kone, Tae-ju, opsøger ham og beder om hjælp til at flygte fra sit liv. Sang-hyun synker ned i en verden af sensuel nydelse og stifter et intimt bekendtskab med de syv dødssynder.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter ud i et roligt tempo. En stille, rolig og kedelig præst kaldet Sang-hyun (Song Kang-ho) overværer rutinemæssigt en patient dø på et hospital. Det inspirerer ham til frivillig at deltage i et hemmeligt projekt i udlandet, en medicinsk eksperiment, der kan føre til hans død, men samtidig medvirke til at redde mange menneskeliv. Ufortrødent flyver han afsted til laboratoriet, hvor han får en indsprøjtning af virus smittet blod, hvorefter tingene begynder at falde fra hinanden, på en aldeles uventet måde.

Da Sang-hyun vågner, indser han, at han er den eneste overlevende af de deltagende personer i laboratorieeksperiment. Hvad værre er, er at han har forvandlet sig til en vampyr, der har brug for at drikke menneskeblod for at overleve. Heldigvis er han altid i nærheden af en kilde af frisk blod – hospitalet. Under den påstand at han udfører katolske ritualer for de syge patienter, formår han at finde og stjæle blod fra patienter der alligevel ligger i koma, samt, og mere bekvemt, hospitalets køleskabe, hvor blodlageret er godt fyldt op.

En dag på sygehuset møder han sin gamle barndomsven Kang-woo (Ha-kyun Shin), der er syg. Kang-woo’s mor Lady Ra (Hae-sook Kim) beder Sang-hyun om hjælp, da hun har hørt at han udretter mirakler og er den eneste overlevende af 500 i et berømt forsøg. Sang-hyun lægger sin hånd på Kang-woo og det hjælper på hans sygdom. Efterfølgende bliver Sang-hyun inviteret hjem til sin vens hus, hvor han bor sammen med sin mor og er blevet gift med sin halv-søster Tae-ju (Kim Ok-vin). Sang-hyun falder hurtigt til i blandt husets gæster der ynder at spille Majong og drikke sig fulde. Sang-hyun der som vampyr er blevet noget mere opmærksom på sine sanser, fornemmer snart seksuelle tilnærmelser fra sin vens kone, der er en femme fatale bevæbnet med et smukt ydre og tilfredstillelsens længsler indeni.

Det er let at forudse de blodige resultater, når Sang-hyun forelsker sig i Tae-ju og kommer til at gøre hende til vampyr i et øjebliks eufori. Samtidig må de holde forholdet skjult for Tae-ju’s mand og Sang-yuens ven, som er en virkelig irriterende ”mama’s-boy” type, der skal have hjælp til alt og som undertrykker sin kone, der egentlig er hans adoptiv-søster. Hun er nærmest blevet foræret til ham af moderen, da hun adopterede Tae-ju som barn og siden har undertrykt hende og opdraget hende som en hund. Da hun bliver lavet til vampyr af Sang-hyun, har hun svært ved at styre sin lyst til frisk menneskeblod, imens ”Sang” er i et dilemma, hvor han ikke ønsker at tage livet fra noget menneske. Han er stadig præst og har en følelse af skyld og hjælpeløshed. Hans job er at frelse sjæle, imens hans egen sjæl styres af en indre dæmon, kaldet ”Vampyr”. For at opretholde sit liv har han intet andet valg, end at gå ud og stjæle nogle blod, enten fra levende mål eller fra hospitalets blod opbevaring. Det kommer til diskussioner og konfrontationer imellem de to forelskede vampyrer, der får historien til at tage nogle uventede drejninger.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreenformatet 2.35:1 med blandet lydspor på koreansk, fransk og engelsk i Dolby Digital 5.1 Surround Sound eller som 5.1 DTS. Den varer 2 timer og 13 minutter og er tekstet på dansk, svensk, norsk, finsk og islandsk. Som det eneste ekstramateriale på DVD’en er der en filmtrailer, som du også kan se i bunden af denne anmeldelse.

Trivia:
Thirst hedder originalt ”Bakjwi” og er kendt internationalt som ”Thirst”. Filmens arbejdstitel var ”Evil Live” og på tysk kaldes den ”Durst”. Filmen er instrueret af den berygtede koreanske instruktør Chan-wook Park, som også selv har skrevet manuskriptet i samarbejde med Seo-Gyeong Jeong, som også var medskribent på manuskriptet til filmen Saibogujiman kwenchana aka ”I’m a cyborg but that’s ok” fra 2006. De to herrer har ladet sig inspirerer af Émile Zolas bog “Thérèse Raquin”. Chan-wook Park er desuden kendt fra filmene i ”hævn-trilogien”; Boksuneun naui geot aka “Sympathy For Mr. Vengeance” (2002), Oldeuboi aka “Oldboy” (2003) og Chinjeolhan geumjassi aka “Lady Vengeance” (2005)

Filmens hovedperson, præsten Sang-hyeon, spillet af Kang-ho Song, har tidligere medvirket i filmene Boksuneun naui geot aka ”Sympathy For Mr. Vengeance (2002), Salinui chueok (2003) og gyseren The Host (2006). Rollen Tae-ju spilles af den smukke unge Ok-bin Kim, som tidligere har medvirket i de knap så kendte film Annyeonghaseyo haneunim! (2006), Dasepo sonyo (2006) og 1724 Gibangnandongsageon (2008).

Bakjwi / Thirst har i 2009 vundet Juryens Pris ”De Gyldne Palmer” ved Cannes Film Festivalen. Desuden har filmen i 2010 vundet en Asian Film Award for ”Bedste Visuelle Effekter”. Filmen blev også nomineret til ”Bedste Horrorfilm” på Empire Awards festivalen i England, men vandt desværre ikke prisen.

Vurdering:
Instruktøren Chan-wook Park afstikker klogt fra det uhæmmede blod-sugende ”normale” vampyr-drama, ved at tilbyde masser af dialoger, hvor især Sang-hyun leverer komiske replikker, som om han ikke mener det han siger alvorligt. Det er et typisk kendetegn på Parks humor, der nærmest ikke ønsker at publikum skal tage det dramatiske i hans film alt for alvorligt. Der er masser af bart hud i filmen, men det bliver aldrig for meget eller pinlingt. Det er erotisk, pirrende og virkelig flot filmet. At filmen tilmed har vundet en pris for de visuelle effekter er til at forstå, når man for eksempel ser Tae-ju brække halsen på et menneskeligt offer, så nakket bøjes fuldstændigt absurd bagover og i flere andre scener spiller effekterne også ret vigtige roller.

Chan-wook Park fik virkelig opmærksomhed i den amerikanske og europæiske film-verden, med filmen ”Oldboy”, der blev udgivet for et par år siden. Den yderst provokerende og banebrydende og igen formår Park at provokere og overraske publikum, der ikke bør forvente en lignende filmoplevelse denne gang, men en mere dramatisk og følelsesladet historie, om lyst, liv og kærlighed. Det billedmæssige sprog er helt fantastisk og vi får nogle kameravinkler, billeder og scener, som vi ikke er vandt til og det er med til at gøre, at filmen skiller sig ud fra mængden. Den giver seeren en oplevelse og fastholder os til skærmen i over to timer.

En exceptionel flot film, der låner lidt fra vampyr og gyser genrerne, men egentlig mere bevæger sig over i det dramatiske og romantiske, hvor også fantasien spiller en stor rolle. Den lever egentlig fint op til vampyrgenrens spilleregler, om end det ikke er den helt almindelige dracula-inspirerede vampyrfortælling. Er du til film fra Asien må du simpelthen ikke gå glip af dette nye mesterværk, der sent vil blive glemt her hos anmelderen. Fuld skrue på karakterskalen får filmen med sig herfra.

Køb filmen på: moviezoo.dk

Se traileren her:

Synops:
Et nyforelsket par bestemmer sig for at tilbringe en hyrdetime sammen på en forladt kirkegård, men inden de ved af det, er natten faldet på. I mørket virker den gamle gravplads pludselig endnu større end i dagslys – og betydelig mere skrækindjagende. Stille og roligt sniger panikken sig ind på de to elskere, da det går op for dem, at de måske aldrig finder vejen ud igen…

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Der er bryllup og to unge mennesker finder hinanden og kan ikke lade være med at kigge på hinanden i smug. For at komme i kontakt med hende, rejser fyren sig op og reciterer et digt han selv har kreeret, men det handler om kærlighed i døden og de fleste af gæsterne ved ikke helt hvad de synes, men klapper alligevel da han er færdig. Mens han reciterede digtet kiggede han intenst på den unge dame, hvilket fik hende til at opsøge ham bagefter, da han var gået udenfor, for at høre hvorfor han kiggede sådan på hende. Hans forklaring er ganske simpel: Det var den eneste måde at komme i kontakt med hende på.

De beslutter sig for at mødes den næste dag på den gamle forladte togbanegård, hvor de løber rundt blandt togene i en legen tagfat, hvorefter de beslutter sig for at tage et andet sted hen for at spise deres medbragte mad. Men da de kommer forbi den nærliggende kirkegård, beslutter han sig for at de skal gå derind, for der er jo stille og roligt og ingen der vil forstyrre dem, for der er kun de døde og de er begravet og eksisterer ikke længere, så der er ikke noget at være bange for. Hun er dog lidt modvillig, men går dog alligevel med. Efter at have gået rundt derinde et stykke tid og har fundet et godt sted, så skynder de sig tilbage efter madkurven, for hun har ikke lyst til at være alene på kirkegården. Men de er nu heller ikke helt alene, for der går flere folk rundt, der er kommet for at lægge blomster på deres elskedes grave, men hun synes nu stadig det er uhyggeligt.

For at vise at der ikke er noget at frygte finder han en grav, der er lukket med nogle jernlåger, som han åbner, hvorpå han beslutter sig for at kravle ned i mørket. Hun er lidt nølende, men da en mand kommer forbi og kigger olmt på hende, fordi de forstyrrer gravene og de døde, vælger hun alligevel at kravle ned til ham, hvor de klæder sig af og elsker helt til natten falder på. Det var ikke lige det der var planlagt og de bliver lidt overraskede – selv han bliver en lille smule bekymret og utryg til mode, for noget er at være på en kirkegård om dagen og være modig, noget helt andet er det dog at være det samme om natten, hvor ens fantasi overtager i mørket.

Ingen af dem kan rigtigt genkende vejen og de mister hurtigt orienteringen og begynder at gå lidt i panik, fordi de ikke kan finde ud. Men kirkegården er nådesløs og nærmest uendelig og inden længe er de tilbage ved den grav de hyggede sig i tidligere og det er lige før de begynder at blive hysteriske, for de går i ring og synes ikke at komme nogle vegne. De prøver så en anden vej og ser om den fører ud derfra. Han har dog glemt sit ur nede i krypten, men hun har ikke lyst til at gå tilbage og hun vil helst ikke være alene, så de fortsætter. Ved en af skulpturerne, en lille cherub, der holder en jernrose, stopper de op for at samle tankerne. Hun havde tidligere samlet en tilsvarende jernrose op nede ved stranden, som hun havde kastet fra sig, men i sin lettere paniske og overtroiske tilstand er hun overbevist om at jernrosen kan føre dem ud derfra. Han er dog af den overbevisning at hun er ved at miste forstanden og der går da heller ikke lang tid før de begynder at sloges i frustration over at de ikke kan finde ud og at den anden opfører sig tosset.

Det bliver for meget for ham, så han forlader hende, men falder så ned i en åben grav. Da hun hører hans klageskrig går hun ud i mørket efter ham og finder ham i graven, hvor hun selv hopper ned og hvor de atter falder i hinandens arme ovenpå flere skeletter. Nu er de atter sammen igen og de kravler op fra graven for at finde vejen ud, men da de kommer tilbage til den samme krypt som tidligere beslutter han sig for at hente sit ur, men da han er dernede lukker hun jernlågerne og lægger en jernstang gennem hægterne så han ikke kan komme ud, hvorpå hun begynder at danse gennem kirkegården indtil morgengryet byder hende velkommen. Derpå går hun tilbage til den samme grav, fjerner jernstangen og kravler selv ned og lukker efter sig.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i anamorfisk widescreen 1.66:1 og med fransk Dolby Digital 2.0 stereo lyd. Den varer 1 time og 17 minutter og er tekstet på dansk : svensk : norsk : finsk. Som ekstramateriale er der trailers for forskellige andre erotiske film.

Trivia:
Filmen er instrueret af Jean Rollin, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med i filmene Rape Of The Vampire (1968), The Nude Vampire (1970), Grapes Of Death (1978), The Living Dead Girl (1982), Lost In New York (1989) og Two Orphan Vampires (1997). Jean Rollin har desuden medvirket som manuskriptforfatter, sammen med Tristan Corbière, der har skrevet digtet og Maurice Lemaître, der har stået bag dialogen. Hovedpersonerne spilles af Françoise Pascal, som pigen og Hugues Quester som drengen. Françoise Pascal fik efterfølgende en rolle i TV-serien “Mind Your Language” der gik fra 1977-1979.

Vurdering:
Sikke en gang ligegyldigt vrøvl. Det er fransk og det er sært og karakterene er så ulogiske at det er til at ryste på hovedet over. Den platte lyrik som skal give sig ud for dialog er nærmest middelmådig dårlig og det er uforståeligt hvordan en så dårlig og ligegyldig film, der tydeligvis skal forestille sig at være en romantisk gyser, er blevet til og at investorerne ikke har følt at pengene var ekstremt dårligt givet ud. Men selv dårlige digte og dårlige film kan blive lavet, så det burde nok ikke overraske, og den her er virkeligt derude hvor det er lige før det er for meget af det gode.

Det eneste man sidder og tænker igennem det meste af filmen er: Hvorfor? Og ja, det er nok at afsløre for meget, men den eneste måde dette makværk overhovedet kan give mening er at de to karakterer begge er døde og hører til nede i den krypt, som de begge to forsvinder ned i flere gange i løbet af filmen. Man hører ikke rigtigt noget om deres liv udover filmen, hvad de laver og hvem de er, men selv med denne indstilling til filmen sidder man bare og ryster på hovedet over den dårlige dialog og det ringe skuespil der er overskruet og plat. Der er slet ingen uhygge, kun en sær følelse af: Nå… nu ter de sig som tossede igen fordi de ikke lige kan finde ud. Og den manglende respekt for de døde og deres gravsteder der vises i filmen er forargende og det føles mere som om det er med netop kun for at forarge og ikke rigtigt fordi det har noget egentlig grund.

Lyssætningen er helt hen i vejret: Det skal jo forestille at være nat i en stor del af filmen, men alligevel er kirkegården og karaktererne oplyst som om det var dag. Men, det er vist noget der er gennemgående i Jean Rollin film, at han ikke kan finde ud af nat og dag og i det hele taget at skabe en stemning. Det ville have været meget mere uhyggeligt og man ville have været inddraget meget mere i handlingen og karakterernes hysteriske frustrationer, hvis det havde været lidt sværere at se alt og alting omkring dem. For fantasien kan sagtens få frit spil på en kirkegård om natten og skabe en paniktilstand, som man ikke havde troet mulig ved at være på kirkegården om dagen, men Jean Rollin er slet ikke i stand til at frembringe den stemning og det får bare karaktererne til at synes som tosser… og så tillige at de begynder at opføre sig ekstremt sært i løbet af filmen… ja… der er ikke ret meget andet at sige end at denne film slet ikke er værd at anbefale, med mindre man er interesseret i en intens, grublende fyr og en zombieagtig kvinde hvor øjnene kører langsomt fra side til side og hun går rundt og ter sig mærkeligt uden grund, ja, så er filmen nok lige noget for dig.

Seriøst. Spild ikke din tid. Selv de bare bryster er ikke det værd. Der er så meget andet der er så meget bedre og kun begrænset tid, så brug den hellere på noget godt. Her får den altså kun 2 ud af 6. Den er simpelthen ikke mere værd.

Køb filmen på: moviezoo.dk

Se traileren her:

Synops:
Venus er vant til at få de mænd, hun vil have, men da hun forelsker sig i en fattig skulptør, trækkes hun ind i et bizart spil af voldtægt, lesbisk begær og ydmygelse. I det strenge viktorianske samfund lurer perversionerne lige under overfladen, og snart må hun spørge sig selv, om hun vil overleve den depraverede vej, hun har valgt…

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Jacques er en ældre herre, som er ven med en ung talentfuld kunstner, Armand, hvis værker kritikerne endnu ikke anser som noget ekstraordinært. Han introducerede den unge, fattige kunstner for den skønne og eksotiske Venus (Josephine Jacqueline Jones), som han selv først havde mødt tidligere på dagen og senere havde inviteret med til fest, hvor hun havde været midtpunktet hele aftenen. Da hun ser den unge kunstner og hører hans komplimenterende ord, inviterer ham til en dans, hvor det er tydeligt for Jacques at hun har mødt en som hun synes om, selvom hun egentligt var kommet for at møde en velholden herre.

Armand tager hende med hjem til sit kælderværelse, der også er hans studie, hvor han havde inviteret hende på morgenmad, efter at de havde danset sammen til festen til den lyse morgen. Han vil meget gerne have hende til at posere for en skulptur og hun er ikke helt uvillig, men vil dog gerne have den morgenmad han havde lovet. I al hast skynder han sig ud at købe noget ind, men kommer tilbage til en Venus, der træt har lagt sig til at sove i hans seng. Han tager chancen og klæder sig af og kravler ned i sengen til hende, hvor han mødes at blide kærtegn, kys og elskov.

Mens han skulpterer og hun poserer går det langsomt op for hende at de er i økonomiske problemer, da udlejeren en morgen kommer for at opkræve huslejen, der er forsinket, men han er ikke langsom til at foreslå og afkræve huslejen fra hende, men heldigvis kommer Armand hjem og redder hende fra at blive voldtaget. De er begge to klar over at den er helt gal og at det er umuligt for Armand at skaffe pengene, så Venus tager imod et gammelt tilbud hos en syerske, hvor hun skal posere for prospektive kunder i den seneste mode. Det betaler godt, men Armand anklager hende for at prostituere sig, og da han synker længere og længere ned i sanseløs druk for at slippe for skammen over ikke at kunne forsørge sig selv og Venus, samt at hun er en luder, og for at glemme hende og at han elsker hende, for hans stolthed kan ikke klare at hun er som hun er: Fri.

På en af sine drukture møder han Jacques, som er bekymret for ham, og som kun ønsker at han kan forsørge sig selv med sin kunst. Der går ikke lang tid før han beder hende om at skride, da han ikke kan klare at leve sammen med hende. Det går dog først op for ham alt for sent at han slet ikke kan leve uden hende, så han fortsætter med at skulptere statuen af hende, dag og nat, uden at spise og drikke indtil den er færdig.

I den tid bor Venus hos en rig dame, hvis mand tit er ude at rejse i længere tid af gangen, og de gør alting sammen, og kvinden køber dyrt og flot tøj til Venus, hygger med hende som en veninde om dagen og elsker med hende om natten, men da manden uventet kommer tidliger hjem, bliver Venus atter sendt bort, men bliver bedt om at deltage i en fest senere på aftenen, hos kvinden og hendes mand, men kun som en gæst. Manden kender dog godt til sin kones sidespring og har dog også selv haft en lille, hurtig affære med en syttenårig pige, som han har taget med til festen, for senere på aftenen at underholde gæsterne med hende, men indtil da lader han Venus varte hende lidt op. Venus har dog ikke lyst til at deltage i den nederdrægtige leg ægteparret underholder hinanden med, så hun vælger at forlade stedet og overlader pigen til at blive misbrugt.

Senere mødes de to piger dog igen og de vælger at holde sammen fra nu af og lover hinanden at de vil lade svinene betale for det fremover. Det er også hos den kendte bordelmutter at Jacques atter møder Venus, da han får lov til at lure gennem de små spejle på pigerne der arbejder. Han ønsker at snakke med hende senere, hvor han fortæller hende at det går dårligt med Armand og at han har færdiggjort statuen af hende, men at den kun volder ham kvaler. Hun får ham til at love at han vil passe på Armand og købe statuen af ham, så han kan blive fri fra det der plager ham. Inderst inde håber hun at han stadig elsker hende og vil komme for at tage hende tilbage, men hun ønsker ikke at Jacques skal fortælle hvor hun er.

Jacques er dog mere interesseret i hende og statuen, så han gør som hun bad ham om, sørgede for at han fik kost og pleje, men tog statuen og senere Venus, sammen med hendes unge veninde, med sig til sin villa i Spanien, hvor han nød sine nyerhvervede ejendele. Armand er dog så besat af Venus at han nærmer sig sindssygen og ønsker hverken mad, drikke eller pleje: Det eneste han vil have er Venus, men han kan ikke leve med hende, men kan heller ikke klare at andre skal.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i fuldskærmformatet 1.33:1 med engelsk Dolby Digital 2.0 stereo lyd. Den varer 1 time og 35 minutter og er tekstet på dansk : svensk : norsk : finsk. Som det eneste ekstramateriale er der et udvalg af forskellige erotiske trailers til andre AWE titler.

Trivia:
Miss Bahamas (Josephine Jacqueline Jones) tog verden med storm, da hun debuterede som den eksotiske forførerske, som ingen mand – eller kvinde – kan modstå. Skuespillere som Karin Schubert (Black Emanuelle), Monique Gabrielle (Chained Heat) og Mandy Rice-Davies (teenageren der næsten væltede den britiske regering!) gør Honoré de Balzacs skandaløse saga til et sandt erotisk mesterværk! Filmen er instrueret af Claude Mulot og manuskriptet skrevet af Harry Alan Towers, du måske allerede kender fra Justine (1969), Eugenie (1970) eller Lady Libertine (1983).

Vurdering:
Det er en noget tragisk kærlighedshistorie, hvor de to elskende tvinges fra hinanden af omstændighederne og deres forskelligheder. De elsker hinanden, men det er dømt til at mislykkes, og bruddet fører dem mod afgrundens rand, men de er altid i hinandens tanker. Hun har rørt ham dybt ind i sjælen, men berøringen gør ham sindssyg af kærlighed og besættelse, da hun er villig til at gøre ting for deres kærlighed og deres liv sammen, som han ikke kan acceptere. Både mænd og kvinder indfanges af hendes sensuelle væsen og de vil alle have hende, men hendes hjerte tilhører allerede en, som har kastet hende bort, så hun hvirvles ind i en verden med sex og voldtægt og prostitution, hvor de rige betaler fyrsteligt for at tilbringe bare nogle få øjeblikke med hende.

Verden ødelægger uskylden, hvis man ikke passer på, og den prøver da også på at ødelægge Venus, igennem alle de forskellige mænd og kvinders striden om at få hende, men hun vælger at kæmpe at prøver at udholde den vej som livet og hendes valg har ført hende ind på sammen med veninden Louise. Man sidder lidt at tænker at Armand da er den største skvatmås i verden, men han er fanget af sine følelser og kan ikke komme udover dem og være sammen med kvinden han elsker. Tænk sig at være så forelsket og så alligevel sende sin elskede bort fordi man ikke kan klare at hun kan forsørge ham, da han ikke selv kan. Men når en mand føler sig kastreret på den måde, af en kvinde, så kan det ikke ende godt, da det er en tid, hvor en mand skal være en mand og hvor det bliver set ned på én, hvis man ikke tjener til hus og hjem og hvor kvinden ikke arbejder.

Man ser ham bare synke dybere og dybere ned i besættelsen af dette væsens sensuelle kraft, hvor livet nærmest suges ud af ham og samtidig oplever man hvad hun går igennem fordi hun ikke kan være sammen med manden hun elsker. Det er sørgeligt, det er trist, det er tragisk, det er fucking åndssvagt, men det er det der er med til at gøre historien gribende or rørende, for der er så mange der udnytter, og de får alle fingre i Venus, fordi Armand ikke kan få kontrol over jalousien og de sociale værdier og normer som hans følelsesliv og samfundet tvinger ned over ham.

Historien kunne sagtens foregå i dag, da tingene ikke ligefrem har ændret sig særligt meget i henhold til unge elskende der går fra hinanden af forskellige årsager, hvor de elsker hinanden, men bare ikke kan leve med hinanden, og hvor der er mange andre, der er hurtige til at gå ind og udnytte situationen, for at opnå det de selv vil have, uden interesse og omtanke for hvem og hvad de går ind og ødelægger. Men det er nu forfriskende at se den ældre viktorianske tid portrætteret, med kvinderne i kjolerne og med hestevognene – en simplere tid, en langsommere tid, knap så stressende og jagende som i moderne tid, med dens biler, mobiler og hurtige bevægelighed.

Hvis man vil se en kærlighedsfilm, hvor der er masser af nøgne, flotte damer, perverse mænd, og ting der kan forarge enhver puritaner, ja, så er dette nok en film der skal ses. Det er en erotisk film, men ganske ærbar med hensyn til sex og det eksplicitte, så hvis det kun er det man går efter, så skulle man nok overveje en pornofilm i stedet. Her får man en historie, et nogenlunde troværdigt skuespil og reaktioner, og tilfredsstillet sin lyst efter smukke kvindekroppe.

Det er en film der er ganske godt skruet sammen og der er brugt meget tid på at gøre atmosfæren og scenografien så troværdig som muligt og det er et stort plus. Alt i alt kan den godt anbefales og den får 4 ud af 6 herfra.

Overvåg filmen på: moviezoo.dk

Synops:
Jennifer og Jake er som skabt for hinanden. Jennifer er født med syv klitorisser og en ustyrlig appetit efter sex. Desuden bliver hun gravid på rekordtid, men hendes afkom er mildest talt unormalt(!) Jennifers modstykke er enspænderen Jake, som efter en række uheldssvangre operationer i barndommen nu er indehaver af et selvstændigt tænkende forplantningsorgan af groteske dimensioner – der selvsagt gør det vanskeligt at omgås det modsatte køn på almindelig vis

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter på en bar hvor vi møder Jennifer (Charlee Danielson) som er på jagt efter en rigtig mand, der kan tilfredsstille hende seksuelt. Jennifer er ikke helt normal og derfor heller ikke så pokkers nem at gøre tilfreds. Hun får hurtigt scoret en hård negl af en poolspiller (Mark Wilson) i baren og tager ham med hjem på hotelværelset.

Da de kommer hjem på hotellet prøver han at være rigtig mandig og fortæller Jennifer hvordan han om lidt nok skal ordne hende, som hun aldrig er blevet ordnet før. Hvad han ikke ved er at hun er født med syv klitorisser og virkelig har en enorm trang til sex. Hvis der nogensinde har levet en rigtig nymfoman, ja så er det hende. Machostilen holder dog ikke helt, for da de først får tøjet af hinanden, tager Jennifer hurtigt over. Hun rider ham bogstaveligt talt til døde, dog anfægtet af, at hun tager fat i hans hoved og hamrer det ned i gulvet, i takt med sex-akten. Da hun er færdig med ham smider hun sig op i badekarret på hotelværelset og tager sig en smøg. Kort tid efter føder hun et lille monster af en baby, men det har hun gjort så ofte før, så det tager hun ikke så tungt. Hun efterlader den døde mand og den skrigende baby og fortsætter sin aften.

Jennifer er modefotograf i dagligdagen og har masser af jobs rundt omkring i byen. Hun bliver en dag hyret til at tage billeder af en rapgruppe. Hendes assistent har lejet et stort hus af en bekendt, som de kan bruge til at fotografere i. Hus-ejeren bliver kaldt Batz (Anthony Sneed). Han er også lidt speciel, ligesom Jennifer. Da han blev født kom man ved en fejl til at klippe hans penis af. Den blev dog syet på igen, men virkede derefter ikke optimalt. Da han blev teenager ville den ikke rigtig lege med og Batz begyndte derfor at sprøjte diverse stoffer ind i sin diller, i håb om at den ville begynde at virke ordentligt. Efter nogen tid begynder det at virke. Hans tissemand bliver kæmpestor og den begynder at virke rigtigt igen. Desværre er den blevet junkie af alle de stoffer, der er blevet sprøjtet ind i den. Den har også fået sin egen hjerne, og vil derfor gerne bestemme over Batz’ erotiske liv.

Jennifer opdager under foto-sessionen at Batz har en ordentlig sjover og beslutter sig for at se nærmere på den senere på aftenen. Hun sniger sig ind i hans hus og pludselig kommer han hjem med en prostitueret pige. Hans diller går lige til sagen og ordner hende på rekordtid. Hun får en orgasme der faktisk ikke vil stoppe igen, og Batz er derfor nødt til at dumpe pigen udenfor huset, på en øde parkeringsplads, imens hun stadig skriger af lyst. Nu er Jennifer virkelig tændt på at teste Batz’ udstyr, men hvordan resten af denne fantastiske historie udvikler sig, må du selv se filmen for at finde ud af.

Tekniske Detaljer:
Paranormal Activity varer 85 minutter. Filmen vises i anamorfisk widescreen format og og har et engelsk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk, Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen da det er en erotisk-splatter-komedie. Ekstramaterialet består af et Trailershow med trailers til andre film fra Another World Entertainment.

Trivia:
Instruktøren Frank Henenlotter, der også har stået bag kult-klassikere som ”Basket Case (1982)” og ”Frankenhooker (1990)” er tilbage med sin sygeste film nogensinde; en historie om kærlighed, begær og et MUTERET SEXMONSTER! Han har også selv skrevet manuskriptet, dog med hjælp fra rapperen R.A. Thorburn aka ”The Rugged Man”. I filmen medvirker desuden en række kendte rappere, så som Jedi Mindtricks, Reef the Lost Cause, Vinnie Paz og J-Zone. Musikken til filmen er desuden skrevet af Josh Glazer og Prince Paul. Skuespillerne Charlee Danielson (Jennifer) og Anthony Sneed (Batz) får her begge deres debut på det store lærred, da Bad Biology er ”første film på CV’et” for dem begge.

Vurdering:
Bad Biology er rent galskab lagt ned på en DVD eller Blu-Ray skive. Den er så tosset og absurd at det bliver hylende morsomt. Skuespillet er altså ikke noget at råbe hurra for, men nu er det heller ikke de højst lønnede skuespillere der er castet til filmen. Når en af Make-Up pigerne, 10 minutter før en scene skal skydes, bliver bedt om, topløst, at være stand-in for en udeblevet nøgenmodel, så siger det vist mere end ord.

Filmens genre hælder mere over til det erotiske og komiske, end til splatter og gyser delen. Der er dog en del scener hvor blodet flyder og folk bliver myrdet, men brysterne fylder langt mere i handlingen, og billedet ;o) Filmen er fyldt med smukke damer, så om ikke andet er der noget flot at kigge på, (antaget at du kan lide at se på piger) hvis ikke handlingen falder i din smag.

Filmen er en B-film, som nok ikke har kostet alverden at producere, men den er altså hver en dollar værd. Jeg grinte højlydt flere gange under filmen, da den virkelig tager tilskueren med ud hvor det bliver helt, aldeles og totalt absurd. Den bedste scene må da være, uden at afsløre for meget, da Batz’ tissemand midt om natten, stikker af fra ham. Herefter tager den på tur rundt i kvarteret og besøger et utal af damer, der alle først bliver vildt forskrækkede for den grimme skabning, men snart efter må overgive sig fuldt til nydelsen, som dillermonsteret leverer.

Denne film er mega langt ude, men dælme skæg. Det er en film der overrasker postivt og underholder hele vejen igennem. Det når aldrig at blive kedeligt og det bliver heller ikke for meget af det gode, men lige tilpas til at gøre oplevelsen unik. Se den – gerne med et smil på læben…

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

køb filmen på Blu-Ray eller DVD på:moviezoo.dk

Se traileren her: