Arkiv

Idlæg Tagged ‘Føromtale’

Se traileren til filmen Hævnen (2010)

20 juli, 2010 Ingen kommentarer

HÆVNEN, fra 2010, er Susanne Biers nyeste film. HÆVNEN er et drama om ødelagt idyl og valget mellem hævn og pacifisme. Filmen trækker spor fra den brutale hverdag i en afrikansk flygtningelejr til den postkort-smukke idyl i en sovende dansk provinsby. HÆVNEN er et bevægende drama og en nervepirrende thriller i ét, en fortælling om mennesker, der prøver at gøre det gode og som konstant må vende den anden kind til – indtil bægeret er fyldt, og kun hævntørsten står tilbage!

Susanne Bier, født i 1960, kender du måske som instruktøren bag filmene Sekten (1997), Den eneste ene (1999), Elsker dig for evigt (2002), Brødre (2004), som sidste år blev genindspillet i en amerikansk version. Efter brylluppet (2006) med Mads Mikkelsen og det internationale drama Things We Lost in the Fire fra 2007, med Halle Berry og Benicio Del Toro. I øjeblikket arbejder Susanne på filmen Which Brings Me to You (2010) som i øjeblikket har Bradley Cooper som Will og Kate Winslet som Jane, tilknyttet projektet. Den 26. august 2010 kommer Biers nyeste film “HÆVNEN” så op på det store biograflærred landet over. Om filmen kommer til at høste international succes vides endnu ikke, men den har dog allerede fået en international titel også, nemlig “Civilization” og titlen til engelske marked er blevet “In A Better World”. Manuskriptet har Susanne selv skrevet med hjælp fra Anders Thomas Jensen, der i 1998 vandt en Oscarstatuette for kortfilmen “Valgaften”. Anders er nok bedre kendt som manden bag manuskripterne til filmene Mifunes sidste sang (1999), I Kina spiser de hunde (1999), Blinkende lygter (2000), Gamle mænd i nye biler (2002), De grønne slagtere (2003) og mange andre. En succesfuld manuskriptforfatter må man sige.

Skuespillerne i filmen tæller blandt andet de kendte danske skuespillere Ulrich Thomsen (Festen, Hitman) som Claus, Mikael Persbrandt (Beck) som Anton, Trine Dyrholm (Festen) som Marianne og Ditte Gråbøl (Ledsaget Udgang) som Hanne.

Se traileren her:

VN:F [1.9.13_1145]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
VN:F [1.9.13_1145]
Rating: +3 (from 3 votes)


Privacy Policy