Synops:
Pusheren Oscar har lovet sin søster, stripperen Linda, at han aldrig vil forlade hende. Men hans tvivlsomme erhverv kommer til at koste ham livet. Tro mod sit løfte zoomer Oscars sjæl derfor omkring over storbyen Tokyo, forfulgt af mareridtsbilleder af nutid, fortid og fremtid. Filmen er instrueret af Gaspar Noé, der tidligere har givet os den berygtede franske film “Irréversible” fra 2002, der havde Monica Bellucci i hovedrollen.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter i en lille lejlighed i et boligkompleks i Tokyo. Vi møder Oscar (Nathaniel Brown), som har besøg af sin søster Linda (Paz de la Huerta). Linda prøver at få Oscar til at stoppe med at tage stoffer sammen med vennerne Alex og Victor.

Linda forlader efter nogen tid lejligheden for at tage på arbejde. Da hun er gået finder Oscar noget DMT og LSD frem, som han indtager og bliver godt høj af. Imens han ligger i sin rus ringer vennen Victor (Olly Alexander), som vil have Oscar til at komme ned på baren ”The Void” med nogle stoffer, som han opbevarer for ham. Imens han gør sig klar til at gå, får Oscar kort efter besøg af Alex (Cyril Roy) som er hans bedste ven og kunstner. Han bliver enig med Oscar om at gå ud i natten sammen.

På vej til baren snakker de to om livet og Alex’ mening er at Oscar bør droppe at sælge og tage stoffer og i stedet finde sig et rigtigt job, som f.eks. DJ. Han er også efter ham, da han har et forhold til en ældre kvinde. Alex mener at Oscar bør finde en smuk japansk pige på sin egen alder i stedet.

Alex ønsker ikke at gå med ind på baren for at mødes med Victor, så han bliver ude i gaden og går efter noget fast food. Oscar går alene ind i baren for at mødes med Victor. Da han sætter sig ved Victors bord er alt han siger bare ”Undskyld” og så helvede løs. Politiet er på baren og vil knalde Oscar efter tip fra Victor. Oscar stikker af ud på et klaustrofobisk lille WC og får låst døren for næsen af politiet. Han prøver at skylle Victors piller ud i pissoiret, men vandet løber ikke så stærkt i det lille lokum, og ydermere har Oscar top-stress og paranoia fra sit trip. Pillerne ligger overalt på gulvet og de vil ikke skylles ud.

Oscar råber til det dørbankende politi at han har en pistol. Det skulle han ikke have gjort, for kort efter skyder de ham igennem døren. Han falder blødende om på gulvet og snart er politiet inde på WC’et. Oscar er død.

Da politiet lidt senere bærer den anholdte Victor og den døde Oscar ud af baren, kommer Alex tilbage fra sin aftensmad. Victor genkender Alex og da Alex ikke vil blandes ind i sagen stikker han af fra politiet. Da han slipper langt nok væk prøver at han at ringe til Oscars søster Linda, for at give hende nyheden. Hun ignorerer dog opkaldet, da hun er midt i en sexakt med chefen på stripklubben ”Sex Money Power”, hvor hun arbejder som stripper. Hun får dog nyheden fra sin telefonsvarer, da chefen kort efter er færdig med hende og på vej videre i de daglige rutiner.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i 2.35:1 anamorfisk widescreenformat i 1080p High Definition med engelsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Den varer 2 timer og 58 minutter og er tekstet på dansk eller norsk. Der er ikke noget ekstramateriale til filmen, måske på grund af pladsmangel ift. den lange spilletid.

Trivia:
Den argentisk fødte instruktør Gaspar Noé slog for alvor igennem, da han i 2002 instruerede den franske film Irréversible – en uforglemmelig filmoplevelse, der var ligeså voldsom som den var stilskabende. Bedst kendt er den nok for den 15 minutter lange voldtægts-scene af Monica Belluci og rygter nok at folk kastede op på stribe, da filmen blev vist for første gang i biffen. Nu kan du langt om længe opleve Gasper Noés seneste film Enter the Void på DVD og blu-ray. Filmen har taget ham ni år at lave, og siden premieren på Cannes festivalen i 2009 har den delt vandene både hos kritikere og filmfans – men alle synes dog at være enige om at den ligesom Irréversible er umulig at glemme!

Hovedrollerne spilles af Paz de la Huerta (Boardwalk Empire), som Linda. Nathaniel Brown som Oscar. Cyril Roy spiller Alex og Olly Alexander (Gulliver’s Travels) er Victor.

Enter The Void var nomineret til en Palme d’Or ved Cannes Fillmfestival i 2009 og den vandt 2 priser på Sitges – Catalonian International Film Festival, også i 2009.

Vurdering:
Jeg kan rigtig godt lide Enter The Void. Specielt når jeg har ”Irreversible” i baghovedet, som var lige en tand for meget af det gode. Introen ligger godt nok ud i flippet farveorgie, der fortæller om gud og hver mand, der har været med til at skabe dette lille mesterværk, men så snart det er ovre og filmen begynder falder der lige lidt mere ro på.

I starten af filmen oplever man Oscars verden fra Oscars synspunkt, indtil han på tragisk vis skydes af politiet. Det er nogle af de bedste Point Of View -scener jeg har set i mindre filmproduktioner. Det er næste som at være der selv – som jo er meningen med POV optagelser ;-)

Da Oscar dør på toilettet flyver hans sjæl ud af hans krop, men forstår ikke helt at han er død. Sjælen flyver derfor rundt resten af filmen og overværer hvad der sker med de andre hovedpersoner i historien. Dette ”spøgelse” kan ikke røre ved ting eller forskrække folk, som man har set det i andre spøgelseshistorier. Oscars spøgelse følger bare med og oplever hvad der sker uden at kunne gøre til eller fra. Det er sindsygt godt lavet og filmen er værd at se bare på grund af denne opbygning. Det er en flyvende kameraføring der giver os nogle sjælde og spændende kameravinkler, som vi ikke er vant til fra andre film. Det hele suppleres med Flashbacks til Oscar og Lindas barndom, som har spillet en væsentlig rolle i hele plottet. Det snakker vi ikke mere om her i anmeldelsen.

Filmen er tæt på at vare tre timer, nogen jeg måske godt kunne have undværet. Jeg vil mene at Gaspar nok skulle kunne have klemt den ned på et par timer og stadig opnået et fint resultat. Resultatet af filmen som Gaspar har valgt at lave er også fint nok og man får virkelig lov til at tænke nogle tanker ind i mellem, imens sjælens rejse tager os med på flyvetur over Tokyos tage. Det er disse flyveture der ind i mellem trækker det hele lidt i langdrag.

Historien, handlingen og en masse små hints bindes flot sammen til sidst, hvor filmen måske lige er ved at blive erotisk nok, for et almindeligt publikum, men sexscenerne er flotte og langt fra så ubehagelig, som den lange voldtægtsscene i Irreversible. Her går de indtryk og tegner et portræt af et Tokyo man ikke lige ser hver dag.

Jeg kan varmt anbefale Enter The Void. Det er filmisk oplevelse, som du bør opleve, men gør dig selv den tjeneste, at have tid nok til at sidde alle tre timer. Den får 5 Thumbs-Up med herfra.

Find filmen på DVD eller Blu-Ray Disc på: MovieZoo.dk

Filmtrailer:

Filmplakater:

Synops:
Året er 2077 og verden er rykket endnu tættere på det perfekte teknologiske samfund.Japan forlod ti år tidligere FN og isolerede sig fra omverdenen, grundet deres udvikling af bio- og robotteknologi, som grænser det umenneskelige. USA vælger, stik imod reglerne, at sende specialstyrken SWORD ind i Japans hovedstad Tokyo, hvor de skal indsamle informationer og finde ud af hvad der er sket de sidste 10 år under ”jerntæppet”.

Anmeldt af: Kim B.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
I år 2077 har Japan isoleret sig fra verdenen, ved hjælp af et ”jerntæppe” af satellitblokeringer, høje lasermure og andre højteknologiske produkter, som har ét formål; at holde alle ude.

I ti år har Japan være afskåret fra omverdenen grundet deres forhold til FN, som nærmest har udstødt landet grundet deres ekstreme metoder hvad angår bio- og robotteknologi.

På grund af øget pres fra flere lande, vælger USA at sende deres bedste specialstyrke, kaldet SWORD, til at infiltrere hovedstaden Tokyo, for at finde ud af hvad der sker bag landets mure og hvad der er sket de sidste ti år.

Missionen går grueligt galt, da japanerne allerede på forhånd vidste at amerikanerne var på vej. Hurtigt finder Vexille sig alene og forladt i et ukendt land, hvor hun stadig har en mission som hun skal fuldføre, koste hvad det vil.

Tekniske Detaljer:
Vexille – Fremtidens Agent varer 109 minutter. Filmen vises i widescreen formatet 16:9. Den har et japansk Dolby Digital DTS 5.1 lydspor. Underteksterne kan vælges imellem Dansk, Finsk, Norsk og Svensk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Der er desværre intet ekstramateriale på DVDen.

Trivia:
Vexille går under flere navne. I Danmark har den fået en lille undertitel og kaldes således ”Vexille – Fremtidens Agent. Andre steder går den under titlen ”Agent Vexille”. Originaltitlen som bruges i Japan, hvor filmen er animeret, hedder ”Bekushiru: 2077 Nihon sakoku”. Filmen blev færdiggjort i 2007, men er altså først nået her til Danmark i slutningen af 2010, hvor den blev udgivet af Another World Entertainment.

Filmens instruktør er Fumihiko Sori, som tidligere har haft fingrene i filmen Ping Pong fra 2002 og filmen Ichi fra 2008, dog ikke at forveksle med den anden japanske film ”Ichi The Killer”. Fumihiko slog sit navn fast allerede i 1996 og 1997 hvor han arbejdede for James Cameron på Titanic, som karakter animator. Noget af gerning at have stående på sit CV.

Manuskript og historie er også blevet skrevet af Fumihiko Sori, dog med hjælpe fra makkeren Haruka Handa, der slog igennem i 2004, ved at skrive manus til sci-fi animations-filmen Appurushîdo aka Appleseed. De originale stemmer er indtalt af blandt andre; Meisa Kuroki som Vexille, Shôsuke Tanihara som Leon, Yasuko Matsuyuki som Maria og Tetsuya Kakihara som Taro.

Vurdering:
Vexille har plottet, historien og en grundide der i teorien holder 100 %.Jeg havde store forventninger til denne futuristiske anime fra Japan, som jeg på forhånd sammenlignede med de gamle Robotech (1985) TV-serier og film, i en ny og mere dyster indpakning hvor effekterne igen var i hovedsædet.

Desværre blev jeg en smule skuffet allerede i starten, da jeg finder ud af at Another World versionen, som anmelderen her har haft i hånde, kun findes med Japansk lydspor. Dette er dog en mindre bagatel, som sagtens kan løses ved købe en anden version.

Animationerne/tegningerne i filmen er utrolig gode og et klassisk eksempel på at Japanerne er blandt de bedste til hvad de gør. Vexille er ingen undtagelse, hvor du ofte finder dig selv så betaget af disse, at du har svært ved at skelne imellem animationer og virkelig film.

Historien bag Vexille er rigtig god, og byder op til en vild dans igennem fremtidens forunderlige verden af robotter, androider m.m. Dog er der flere huller som absolut ikke giver mening og udtalelser som bare er helt blanke. Dette gør at den første del af filmen tit kan virke usammenhængende og som et forsøg på noget mere end hvad filmen virkeligt er.

Anmelderen her, kan dog også argumentere for at det kan være grundet den dårlige oversættelse til dansk, som kan have tabt en del ”forståelse” under vejs, hvilket man ofte hører, sker ved Japanske oversættelser.

Alt i alt er det en udmærket film som, som med nogle små ændringer kunne have fået en ”finger” mere. Jeg giver derfor filmen 3 ud af 6 Thumbs-Up.

Spar 10% på filmen hos MovieZoo.dk (antaget at du er medlem af VIP klubben)

Filmtrailer:

Filmplakater:

Synops:
Oscarvinderen The Cove – delfinbugten chokerede en hel verden. Den verdensberømte delfintræner Ric O’Barry og hans ocean-team risikerede livet for at afsløre en brutal og hidtil ukendt delfinslagtning og det mægtige maskineri bag kulisserne. Resultatet er en rystende og medrivende øko-thriller, der ikke lader nogen uberørt. Ingen anden dokumentarfilm har været mere succesrig, omtalt, unisont kritikerhyldet og har fået et lignende globalt gennembrud siden ’En ubekvem sandhed’ (An Inconvenient Truth).

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Ric O’Barry: “If a dolphin is in trouble anywhere in the world, my phone rings,”

Thumbs Up:

Handling:
Filmen ”The Cove” på dansk ”Delfinbugten” handler om den tidligere delfin-træner Ric O’Barry, der i 1964 – 1967 skabte en verdensomspændende succes med TV-serien om delfinen Flipper. Richard var træner for fem forskellige delfiner, der på skift spillede rollen som Flipper, i TV-serien. Man kan sige at han indirekte har skylden for delfinernes popularitet verden over den dag i dag.

På et tidspunkt får Ric så en åbenbaring, da en af hans elskede delfiner dør i hans arme. Delfiner trækker ikke vejret automatisk ligesom mennesker, men skal holde sig selv i gang for at trække vejret, ligesom et menneske skal huske at spise hver dag. Ric indser at delfinen ikke længere var tilfreds med at leve i fangenskab og simpelthen besluttede sig for at dø lige der, i hans arme. Denne hændelse får Ric til at skifte retning 180 grader og 24 timer senere kommer han for føste gang i spjælet, fordi han har sat en anden delfin fri fra fangenskab.

Efterfølgende går det hurtigt for Ric der inden længe nærmest bliver anholdt hver uge. Han begynder at arbejde sammen med Green Peace i aktiion hvor de befrier massevis af delfiner. Og delfiner er siden TV-seriens succes blevet et populært dyr at have i sin ”Sea World” eller ”Sea Aquarium” eller som ”Kom-og-svøm-med-delfinen” attraktion. Delfinerne udgør hurtigt en million-dollar industri og dette gør selvfølgeligt at pengegriske delfinfangere verden over hurtigt ser deres chance til at tjene masser af penge.

Et af de værste steder i verden at være delfin er ”delfinbugten” i byen Taiji i Japan. Her skræmmer japanske fiskere delfinerne ind i en bugt, hvor de bliver spærret inde. Herfra sælges de til højestbydende ”Sea Worlds”. Resten af de fangede delfiner slagter man så dagen efter og sælger som hvalkød, da kiloprisen er bedre på dette.

Ric O’Barry har selvfølgelig fået nys om hvad der foregår i Taiji og har derfor forsøgt at stoppe det. Efterhånden i så mange forsøg at han nu er godt kendt af de lokale fiskere, der altid står på vagt ved bugten. Politimesteren i byen er Ric også på fornavn med og han bliver konstant afhørt og provokeret, i håb om at Ric vil blive irriteret, give op og tage hjem til USA. På et tidspunkt har kendis-skuespillerne Hayden Panettiere (Heroes) og Isabel Lucas (Daybreakers) samt flere andre Green Peace aktivister og surfere endda været med Ric på tur til Japan, hvor de har prøvet at standse hændelserne ved at padle ud i bugten på surfboards, hvilket desværre ikke var nok til at skræmme de hærdede japanske fiskere væk. De fik alle bøder af politiet og blev bedt om at tage hjem til USA og aldrig vende tilbage til Taiji, Japan.

Heldigvis har Ric fundet en rigtig god ven i filminstruktøren Louie Psihoyos, der beslutter sig at tage med ham til Japan og kigge nærmere på sagen om delfin-drabene. Ric og Louie får endda endnu flere personer med på idéen til turen, som kan hjælpe dem med at optage bevismateriale til det der senere bliver til dokumentarfilmen, så de kan afsløre præcis hvad det er der foregår i den lille bugt ved byen Taiji. Hvad der præcist foregår må du selv se filmen for at finde ud af.

Tekniske Detaljer:
Blu-Ray versionen af filmen vises i 1080i [interlaced] High Definition widescreenformat 2.35:1 med engelsk og japansk DTS-HD Master Audio 5.1 Dolby Digital Surround Sound lydspor. På DVD er der 5.1 DTS lydspor. Den varer 1 time og 31 minutter og er tekstet på dansk, svensk, norsk og finsk. Som ekstramateriale er der en ”Making Of” featurette på 43 minutter i Standard Definition. Desuden er det muligt at vælge audiokommentarspor på filmen.

Trivia:
Filmen er instrueret af Fisher Stevens og Louie Psihoyos, der efter ”The Coves” store succes er gået i gang med endnu en dokumentarfilm, kaldet ”The Singing Planet”, der udkommer i 2012. Manuskriptet er tilrettelagt af Mark Monroe, der tidligere har skrevet manuskripter til filmene Once in a Lifetime: The Extraordinary Story of the New York Cosmos (2006), Amazing Journey: The Story of The Who (2007) og The Tillman Story (2010).

Hovedpersonerne i filmen er blandt andet medlemmerne fra Oceanic Preservation Society (OPS), som blev startet af Ric O’Barry og Louie Psihoyos. Louie er naturelsker og hans billeder har op til flere gange været på forsiden af National Geographics bladet. Med i filmen er også ”Unit Production Manager” Joe Chisholm der er kendt for og har erfaring med at planlægge større ekspeditioner og rejser. Kameramanden Brook Aitken filmer det hele og medvirker samtidig også i filmen, som kameramand. Yderligere hjælper den professional fridykningstræner Kirk Krack og hans kone Mandy-Rae Cruikshank, der er verdensmester i fridykning. Hun var desuden sammen med Martin Stepanek med til at redde stunman-tryllekunstneren David Blaine, da hans “Drowned Alive” stunt gik galt. Som tidligere nævnt medvirker også de smukke skuespillere Hayden Panettiere (I Love You, Beth Cooper, Heroes) og Isabel Lucas (Daybreakers, Transformers 2).

Firmaet Kerner Optical, der tidligere er gået under navnet ”Industrial Light and Magic model shop”, har lavet specielle camouflerede, klippesten-lignende, kameraer der hjalp med at optage ”skjult kamera” billedmateriale af delfin-mordene i bugten.

”The Cove” har vundet en Oscar tilbage i marts 2010 for den bedste Dokumentarfilm i år og har desuden landet 24 andre filmpriser ti blandt andetl Sundance, Tonronto, Sydney, Stockholm, Seattle, Galway, Florida og Chicagos filmfestivaller, hvilket er flot klaret af en dokumentarfilm.

Vurdering:
Denne ”dårlig-smag-i-munden” Oscarvindende dokumentarfilm er en film der ikke forsvinder fra min hukommelse foreløbigt. Den prisvindende editor Geoffrey Richman forstår virkelig at klippe de forskellige interviews, scener og billeder smukt og interessant sammen. Han tager os igennem mange forskellige aspekter af emnet delfiner. Alt lige fra delfin-menneskelige relationer til hvor de slagtede delfiners kød ender i køledisken bliver diskuteret og flettet flot sammen til en sammenhængende film.

Filmen fortæller den smertefulde beretning om de sørgelige skæbner de små søde delfiner får, når de lader sig skræmme af hvalfiskernes ind i bugten, hvor den sikre død eller liv i fangenskab venter på dem. Det forfædelige er jo at selv de fleste japanere ikke engang ved hvad der foregår i byen Taiji. Filmen er lavet af aktivister der i årtier har forsøgt at få opmærksomhed, men har råbt for døve ører. Men mon ikke den generelle seer nu får øjnene op for hvad der foregår og at der bliver sat en stopper for drabene. Filmen gør i hvert fald sit til at berette om hændelserne, professionelt, som en rigtig hollywood thriller, opbygger den spænding og holder seeren fanget til skærmen.

Hovedpersonen Ric O’Barry, der har drejet 180 grader rundt på sin livsfærd og skiftet holdninger fra at være delfintræner til at blive helten og delfinbefrieren er en kyndig og velorienteret person til at lede os igennem de mange fakta filmen. Han er troværdig og man kan virkeliig se at han fortryder sine tidligere gerninger, selvom de ikke engang var ment som noget ondt, eller noget der skulle gøre delfiner til havets hundehvalpe. Sådan blev Verden dog ændret i løbet af bare få år, hvorefte Ric har brugt de seneste 35 år på at vende udviklingen. Lad os håbe at det med denne film begynder at gå den rigtige vej. Spred budskabet! Red Delfinerne! Personligt vil jeg efter at have set denne film aldrig ligge en krone til noget som helst, der udnytter delfiner som turistatraktioner. Nej tak siger jeg bare og slutter af med at give filmen 5,5 Thumps-Up! Kan klart anbefales, men forvent ikke lyserøde skyer, regnbuer og solskin. Her flyder blodet!

Køb filmen på DVD på: moviezoo.dk

Køb filmen på Blu-Ray på: moviezoo.dk

Trailers:

A Trailer:

B Trailer:

Interview med Fisher Stevens:

Filmplakater:

Synops:
Prins Arren af Enlad er på flugt, fordi mørke kræfter i hans indre har tvunget ham til at myrde kongen – hans egen far. Med sig har han det kongelige sværd, som gemmer på mystiske kræfter. Men der er andre, som gerne vil have fat i dette sværd. På sin vej møder den unge prins den magtfulde troldmand Spurvehøg og den hjemløse pige Therru, som forsøger at hjælpe prinsen. Men før han kan få fred, må Prins Arren se sine indre dæmoner i øjnene. LEGENDEN OM JORDHAVET er baseret på Ursula Le Guins elskede fantasy-romaner og er skabt af ingen ringere end Hayao Miyazakis søn Goro Miyazaki. Resultatet er en magisk og storslået tegnefilm fuld af drager, hekse og troldmænd.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Moviezoo.dk

Once humans and dragons were one. Then, humans chose land and sea, and dragon chose wind and fire.

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter et sted på havet ud for kongeriget Enlad. Kaptajnen har svært ved at styre skibet, da han ikke kan finde vej i det kraftige uvejr. Han beder sin troldmand om at få vinden og havet til lægge sig, men troldmanden har mistet sine kræfter og kan ikke længere huske vinden og vandets rigtige navne, som er nødvendigt for at kunne udøve magi over elementerne. Pludselig kommer en drage susende ned mod båden og retter op og flyver tæt hen over havets overflade. Kort efter følger endnu en drage, der jager den første. De stiger begge til vejrs igen, hvor det komme til kamp i mellem de to drager. Den ene får flænset hovedet af kroppen og styrter ned i havet og forsvinder i dybet. Den anden drage flyver væk og menneskene på båden tror ikke deres egne øjne. Ingen har set drager i mange mange mange år og det kan ikke være et godt tegn, hvad de netop har bevidnet.

På slottet sidder Kongen (Kaoru Kobayashi) og holder møde med sine rådgivere. Noget er galt i Enlad. Dyr og kvæg bliver syge, vejret er dårligt og høsten slår fejl. Det er ikke en god tid og troldmændene har alle mistet deres magiske evner. Kongen hæver mødet og beder hoffets troldmand om at prøve at finde ud af hvad der går galt. Selv trækker han sig tilbage for aftenen. På vej til sine gemakker bliver han afbrudt af to tjenestepiger, som fortæller at Kongens søn Prins Arren (Junichi Okada) er forsvundet og har været det i et stykke tid. Dronningen (Yui Natsukawa) beder tjenestepigerne om at tie stille og lade Kongen være i fred. Hun mener at Prins Arren nok skal vende tilbage.

Kongen får endelig lov at være alene og går videre imod sit kammer. Som han er på vej til at låse døren op hører han løbende skridt bag sig. Han når lige at vende sig om og ser sin søn, Prins Arren, komme stormende imod ham. Arren stikker Kongen med en kniv i hjertet og han falder død om på stedet. Arren stjæler det kongelige sværd, der er smedet med magi, og stikker af fra slottet i Enlad. Han rider hastigt afsted på sin hest og er snart langt væk fra sit hjem.

Imens møder vi overtroldmanden Spurvehøg (Teruyuki Kagawa), der vandrer alene rundt i ørkenen kaldet Jordhavet, udenfor kongeriget Enlad. Engang var der fyldt med vand og bølger, men som tiderne er skiftet, er havet blevet til ørken og en masse store sejlskibe er strandet midt i sandbankerne. Spurvehøg går rundt og udforsker området, da han på afstand ser nogle ørkenulve, der jager et bytte. Han beslutter sig for at kigge nærmere og ser Arren på sin hest, der bliver jagtet af ulvene. Ulvene har omringet Arren og hesten og han er nu stoppet op og er klar til kamp, men pludselig ombestemmer han sig og indser at det nok er ulveflokken, der skal blive hans død. Han sænker sværdet og gør sig klar til at dø. Netop som den første ulv gør klar til angreb bliver den slået til jorden af magi. De andre ulve bliver skræmt og flygter. Frem træder nu Spurvehøg, der tager Arren med videre på sin rejse. De gør holdt for natten og hviler sig ved et bål. Arren falder hurtigt i søvn ovenpå dagens strabasser og vågner med et sæt midt om natten, hvor Spurvehøg stadig sidder ved bålet og vogter.

Da det bliver morgen tilbyder Spurvehøg at de skal følges ad til den næste by, og hvor de derefter skal hen må tiden vise. I den næste by er der fyldt med menneskehandlere og slaver, samt diverse udskud. Spurvehøg får fat i en kappe til Arren, ved en gammel heks, der er blevet gadesælger i stedet for. Spurvehøg mener det er bedst at Arren skjuler sit sværd under kappen, så der ikke er nogen der stiller spørgsmål ved det eller får lyst til at røve det fra ham. De går videre igennem byen og pludselig er Arren blevet væk for Spurvehøg i menneskemængden. Han bliver antastet af en grim mand der vil sælge ham noget Hazia og det er lige ved at Arren lader sig overtale, inden Spurvehøg bryder ind og får ham væk. Hazia er et farligt stof, der stjæler menneskenes sjæl, gør dem bekymringsløse og ligeglade med livet.

Spurvehøg og Arren går videre igennem byen og finder et sted hvor de kan overnatte. De går om eftermiddagen ud og kigger på byen, hvorefter Spurvehøg går tilbage til deres værelse, imens Arren bliver siddende og tænker over livet. Pludselig ser han nogle slavehandlere jagte en ung pige og han beslutter sig for at hjælpe hende. Slavehandlerne har fået tvunget hende op i en krog, da Arren træder frem bag en stor stenpille. Han beder dem først lade pigen være, men da de ikke hører efter trækker han sværdet frem. Arren er sådanset ligeglad med at de er tre imod én. Han har mistet lysten til at leve og ofrer gerne sit liv for pigens. Først angriber den ene slavehandler, men bliver slået i jorden, uden at Arren tager sværdet ud af hylsteret. Han er en habil fægter og behøver ikke et skarpt sværd for at slå fjenden ned. Den næste mand angriber og får samme tur. Lederen slipper nu pigen og kalder sine undersåtter til sig. De stikker af og råber skældsord efter Arren, som nu går hen for at se om pigen er okay. Hun vil dog ikke vide af ham, selvom han lige har reddet hendes liv. Hun kan ikke klare mennesker der ikke værdsætter livet. Hendes mor kalder så pludselig på hende og hun stikker af, før Arren kan nå at sige mere. En interesse for pigen er dog vakt i hans sind og han har lyst til at lære hende bedre at kende, men for sent. På vej hjem går Arren i et baghold, da slavehandlerne har hentet forstærkning. Arren bliver fanget og smidt ind i en slavetransport, der skal transportere fangerne op til den onde heks Cob (Yûko Tanaka), som bor på det mørke slot udenfor byen.

De når ikke langt udenfor byen, inden Spurvehøg finder dem. Han befrier Arren og sammen rider de videre på Arrens hest, indtil de når til en lille gård, hvor Spurvehøgs gamle kæreste Tenar (Jun Fubuki) bor. Her kan de to få husly og mad i bytte for deres arbejdskraft i markerne. Da det bliver aften og de kommer ind for at spise opdager Arren at pigen han mødte tidligere også bor i huset. Hun hedder Therru (Aoi Teshima) og hun hader ham stadig lige så meget. De to voksne er dog lidt forundrede over de to unges afsky for hinanden, da de jo ikke har set episoden, hvor Arren reddede Therru fra slavehandlerne.

Da slavehandlerne når op til det mørke slot, hvor den onde heks Cob residerer, bliver hun vild og arrig, da hun finder ud af at Spurvehøg har reddet nogle af hendes slaver. Hun og Spurvehøg er gamle ærkefjender og hun har længe tørstet efter hævn over ham, da han efterlod hende ved porten til dødsriget i sin tid. Hun har dog vokset sig stærkere i sin magi og er nu en af de meste frygtede hekse i live. Snart har hun udtænkt en plan for hvordan hun skal få Spurvehøg til at komme op på slottet, hvor hans magi vil være ubrugelig. Hun sender sine soldater (slavehandlere) afsted igen, med bud om at finde Spurvehøg og Arren.

Tekniske Detaljer:
Legenden Om Jordhavet varer 110 minutter. Filmen vises i widescreen formatet 1.78:1 og har et japansk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Undertekster kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 7 år for at se filmen, men jeg vil anbefale at man venter til man er 10 før man ser filmen. En trailer til filmen kan ses nederst i anmeldelsen.

Trivia:
Legenden Om Jordhavet er lavet i Japan i 2006. Filmens original titel er ”Gedo Senki” og internationalt kendes filmen som ”Tales From Earthsea”. Filmen er instrueret af Goro Miyazaki, som også har skrevet manuskriptet i samarbejde med Keiko Niwa og Hayao Miyazaki, der har stået for konceptet. Manuskriptet er udarbejdet efter Ursula Le Guins fantasy romaner. Goro Miyazaki er søn af Hayao Miyazaki, som tidligere, via sit animations studio Studio Ghibli, har givet os filmene: ”Tonari no Totoro” aka ”My Neighbor Totoro” aka ”Min Nabo Totoro (1988)”, ”Majo no takkyûbin” aka ”Kiki’s Delivery Service” aka ”Kiki Den Lille Heks(1989)”, ”Kurenai no buta” aka ”Porco Rosso” aka ”Den Flyvende Gris (1992)”, ”Heisei tanuki gassen pompoko” aka ”The Raccoon War” aka ”Pom Poko (1994)”, ”Mononoke-hime” aka ”Princess Mononoke (1997)”, ”Sen to Chihiro no kamikakushi” aka ”Spirited Away” aka ”Chihiro & Heksene (2001)”, ”Hauru no ugoku shiro” aka ”Howl’s Moving Castle” aka ”Det Levende Slot (2004)” og ”Gake no ue no Ponyo” aka ”Ponyo on the Cliff by the Sea” aka ”Ponyo (2008)”.

Det japanske stemmer er indtalt af Junichi Okada som Arren, Aoi Teshima som Theru, Bunta Sugawara som Haitaka, Yûko Tanaka som Den Onde Heks Cob, Teruyuki Kagawa som Spurvehøg, Jun Fubuki som Tenar, Takashi Naitô som Hazia sælger, Yui Natsukawa som Dronningen og Kaoru Kobayashi som Kongen.

Oprindeligt ønskede forfatteren Ursula Le Guin at Hayao Miyazaki skulle instruere filmen, men han havde på daværende tidspunkt travlt med at lave ”Det Levende Slot” og kunne derfor ikke involvere sig alt for meget i projektet. Hayaos søn, der er arkitekt og designer, var på daværende tidspunkt ved at re-designe Studio Ghiblis lokaler og produceren inviterede ham ved lejligheden til at instruere studiets næste projekt som var ”Legenden Om Jordhavet. Goro takkede ja og gjorde filmen til sin første film og hidtil eneste film, som instruktør. Selvom Studio Ghibli ejer rettighederne til filmen, har de solgt dem til Disney, så de kan markedsføre og distribuere filmen i Amerika. Dermed blev ”Legenden Om Jordhavet” den første Disney film der fik en PG-13 rating i USA. I Danmark og Norden distribueres filmen af Scanbox Entertainment, som har givet filmen en aldersgrænse på 7år, men jeg vil nok hælde mere til den amerikanske rating og mene man skal være minimum 11 år for at få noget ud af filmen, der både er lidt uhyggelig og blodig, og har en lidt kompliceret historie.

Vurdering:
Legenden Om Jordhavet er én af Studio Ghiblis bedre film synes jeg. Den er ikke henvendt så meget til de mindste børn, selvom man i Danmark kun behøver at være 7 år for at se filmen. Den henvender sig nok mere til børn over 11, da historien og mytologierne i filmen, kræver en vis viden om verden, historie og samfund. Historien filmen er bygget på er rigtig god og spændende og man skal lige følge lidt med, for at holde styr på det hele. Der er mere imellem himmel og jord end blot et normalt eventyr. Her drages drager ind i historien, og de har en gammel gammel historie, fra oldtiden hvor mennesket og dragnerne deltes om verden. Samtidig behandler eventyret også basale ting som livet og døden og lysten til at leve, samt frygten for at dø. Der er godhed imod ondskab og der er helvede og himmerrige og verdener i mellem de to. Der er mystik og magi og der er kærlig og naturens kræfter.

Standarden af animationerne lever fint op til de andre film fra Studio Ghibli og farverne er flotte i tegningerne. Baggrundene er som malerier og selve figurerne og animationerne har rene og klare linier. Det er rigtig godt lavet og skuffer ikke i min verden.

Nu er jeg jo voksen og derfor synes jeg måske at denne historie er bedre end nogle af de andre Ghibli film, som henvender sig til et noget yngre publikum end mig. Legenden Om Jordhavet er lidt mere actionpræget og der ligger noget mere kultur og historie gemt mellem linierne, om man så kan sige. Lydsporet er kun på japansk og der er ikke mulighed for at vælge dansk lydspor på filmen. En ting der ikke gør mig noget, men igen noget der burde give filmen en ”11 års” mærkning, da de mindste børn måske ikke selv kan læse underteksterne. Det japanske lydspor er også med til at sætte stemningen i filmen og til tider får man associationer til Ringenes Herre 3, når Therru synger sin sang op imod aftensolen og når Spurvehøg rider afsted med sin troldmandsstav hævet over hovedet. Et lille tegn på at Goro måske har hentet lidt inspiration fra Ringenes Herre filmene. Ikke at det gør filmen dårligere. Er du fan af japansk animation, så er dette en ”must-see” film, som du bør få kigget, hellere før, end siden.

Jeg vil give filmen 5½ af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
Pan Vision præsenterer POM POKO – En klassiker der er høj aktuel med verdens klima kamp! Pom Poko handler om et samfund af magiske form-skiftende vaskebjørne, der kæmper for at redde deres skov fra udryddelse på grund af byudviklingen.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Handling:
Filmen handler om nogle små dyr, der lever i skovområdet Tanuki, i udkanten af storbyen Tokyo. De ligner en blanding imellem bamser, grævlinge og bliver kaldt for mårhunde. De løber rundt på alle fire ben, men når menneskene ikke kigger går mårhundne på to ben, ligesom menneskene. De taler også menneskenes sprog, men kun når de ikke bliver hørt af menneskene. Tanukierne lever i harmoni med naturen og nyder livet i skoven. De spiser gerne menneskenes rester og hvad de ellers lige kan finde. De elsker at holde fest og danse og få små Tanuki unger.

En dag vågner Tanukierne dog brat op, da en stor gravko går i gang med at rive den gamle og menneske forladte bondegård ned, som de små bamsevæsener har overtaget, efter menneskene. De har længe nydt godt af den gamle bondegård, men nu er de nødt til at flygte længere ind i skoven og derfor kommer det til krig imod en anden Tanuki stamme, der bor længere inde i skoven. Krigen bliver dog stoppet af en af de kloge ældre, som får alle de forskellige Tanuki-stammer til at slutte fred og lytte efter. Den gamle vismand har fundet ud af at menneskene vil gå i gang med at rydde en masse skov, rundt om det lokale bjerg. De vil bygge en helt ny by, hvor menneskene, der arbejder inde i Tokyo kan bosætte sig. De må gøre noget. De kan jo ikke opgive deres hjem.

Der bliver lavet en plan om at de ikke må få flere Tanukiunger i de kommende tre år, da der ikke er nok mad til at føde dem alle. De sender også et par modige Tanukier ud på en eventyrlig rejse mod øst og mod vest, for at hente gode råd, fra nogle berømte vismænd. Ydermere besluttes det at resten af Tanukierne skal prøve at sabotere menneskene, så de ikke når at ødelægge alt for meget skov, før deres helte vender hjem igen, med råd fra de ældre. Til at starte med lykkes det for Tanukierne at stjæle et gammelt TV fra menneskene, så de kan følge med i deres verden og følge deres planer. TV’et viser dog også masser af andre spændende ting, så mange af Tanukierne glemmer hurtigt deres opgaver og bruger det meste af dagene på at spise og se TV.

De kommer dog tilbage til de oprindelig planer igen og begynder at sabotere bygningsarbejdet. Nogle af Tanukierne kan trylle sig selv om til ting eller til mennesker, men det koster utrolig mange kræfter, så de må drikke mange energidrikke, imens de er under forvandling. Tiden går med træning og efterhånden bliver de bedre og bedre til at holde sig i den form, som de forvandler sig til. Det lykkes dem også at skræmme nogle af menneskene, som tror de ser spøgelser, når Tanukierne driller dem. Lastbiler kører de forkerte veje og kører galt. Bygningsarbejderne forlader byggepladserne da de bliver skræmte, men hele tiden kommer der bare nye arbejdere til, som erstatter de første. Det er en hård kamp for bjørnene, der tålmodigt venter på at heltene skal vende hjem med en løsning fra de ældre. Byen bliver imens større og større og maden mindre og mindre. Det lykkes dog heller ikke helt, ikke at føde flere Tanukibørn, da de godsindede bamser, stadigvæk forelsker sig ind i mellem, hvilket snart fører til flere unger.

En dag vender den første helt dog tilbage med tre af de berømte ældre og snart har de en ny spændende plan klar for, hvordan menneskerne og byggeriet skal stoppes. Hvordan det ender, vil vi ikke afsløre, men i stedet opfordre dig til at se resten af filmen selv.

Tekniske Detaljer:
Pom Poko varer 119 minutter. Filmen vises i widescreen formatet 16:9 og har et japansk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk, Norsk eller Finsk. Filmen er tilladt for alle, men det anbefales at man er 7 år for bedre at kunne forstå handlingen. Der er ingen ekstramateriale, men du kan se en lille trailer til filmen i bunden af denne anmeldelse.

Trivia:
Pom Poko udkom første gang i 1994. Pom Poko hedder oprindeligt ”Heisei tanuki gassen pompoko” og i USA går den under navnet ” The Raccoon War”. Filmen er instrueret af Isao Takahata og produceret af animations filmstudiet Studio Ghibli, som Hayao Miyazaki og Isao Takahata åbnede sammen i 1985. Hayao fik idéen til Pom Poko filmen, men historie, manuskript og storyboard har Isao Takahata selv stået for. Film vandt i 1995 tre filmpriser. Isao er født i 1935 i Japan og har igennem mange år arbejdet tæt sammen med Hayao. Isaos seneste projekt var ”Fuyu no hi” aka Winter Days (2003) og hans næste film er ”Taketori monogatari” aka The Tale of the Bamboo Cutter, der udgives i 2010.

Vurdering:
Pom Poko er en rigtig sød japansk børnefilm. Den kan godt have små uhyggelige momenter, men den passer meget godt ind i Hayao Miyazakis filmunivers, med film som Chihiro & Heksene, Min Nabo Totoro, Ponyo På Klippen Ved Havet, Porco Rosso, Kiki Den Lille Heks og Det Levende Slot. Den kan dog godt være lidt forvirrende og med mange forskellige karakterer, som for mig ligner hinanden alle sammen, kan det godt være lidt svært at kende forskel på de forskellige bjørne, deres navne og deres relationer. Man skal nok se filmen 2 gange for at lige at få det hele med. Der er desuden en del mystik, skrøner, tro og ældgamle sagn, blandet ind i historien, som måske ikke lige er så kendte for os danskere, men som er meget almindelig og en del af kulturen i Japan.

Der ligger mange små budskaber gemt i filmens handling og tema og samtidig fortæller filmen et eventyr om disse fantastiske mårhunde, der ligner små bamser, og som kan trylle og forvandle sig til hvad som helst. Det er en forunderlig verden vi bliver hevet ind i og man får hurtigt sympati for dyrene, frem for menneskene, selvom vi selv er mennesker. De fleste børn vil nok blot se filmen som god underholdning, imens voksne tilskuere nok vil ligge lidt mere i filmen. Vi får af Isao Takahata en masse reprimander og med sin film, får han os til at tænke os om en ekstra gang. Man kan ikke lave om på hvad der allerede er sket, men man kan sagtens forsøge at ændre folks holdninger, så det ikke sker igen i fremtiden. Isao prøver at få tilskueren til at tænke over, hvor vigtigt det er at passe godt på dyrelivet og naturen og ikke bare fælde løs af Verdens skove og bygge huse, fabrikker og byer hvor det passer os. De mindste tilskuere vil også blive påvirket i den rigtige retning, med at passe på dyr og natur, ved at se dette eventyr, om mårhunde dyrene, der har en verden og et samfund, der penderer menneskenes verden og liv.

Kvaliteten af animationerne er måske ikke af første klasse, sammenlignet med det vi er vandt til at se nu om dage, men det har så sandeligt også sin charme. Filmen er unik, hyggelig, sød og en smule sørgelig også. Er du i forvejen fan af Studio Ghiblis film eller bare Disney, Pixar og andre animationsfilm generelt, så vil du helt sikkert nyde Pom Poko også. For mig blev historien dog lidt langtrukken til sidst. Jeg vil mene der godt kunne have været sparet en halv times tid, men det kan man jo altid diskutere for eller imod

Jeg vil give filmen 4½ af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
Daigo Kobayashi er cellist i et orkester, der lige er blevet opløst. Sammen med sin kone forlader han Tokyo for at rejse til sin fødeby, hvor hans afdøde mor har efterladt ham et hus. Nærmest ved en fejltagelse får Daigo en ny stilling som bedemand. Mens hans kone og venner ikke har meget respekt for hans nye karrierevej, så begynder Daigo selv at gå mere og mere op i arbejdet og perfektionere ritualerne til det yderste!

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Thumbs Up:

Handling:
Filmen handler om Daigo Kobayashi (Masahiro Motoki), som er cellist i et stort orkester i Tokyo, Japan. Efter en stor koncert sidder Daigo og snakker med én af kollegaerne, om hvor lidt tilskuere der var til koncerten. Pludselig kommer ejeren af orkesteret ind. Han overbringer den sørgelige nyhed at han med øjeblikkelig virkning har lukket orkesteret. Hvad skal Daigo nu gøre. Da han kommer nedslået hjem må han fortælle sin kone Mika (Ryoko Hirosue), at han er blevet fyret. Først tager hun det meget roligt, da hun med hendes job, sagtens kan betale af på et lån på 1 million yen (cirka DKR. 50.000), som Daigo har fortalt hende at Celloen kostede. Hvad han lige kom til at lyve om, var at han faktisk gav noget mere for den…

Daigo beslutter sig for at give afkald på Celloen, som han hele sit liv har været opdraget til at spille på. Hans drøm var at rejse Verden rundt med sin kone og spille koncerter. Han har dog ikke helt selvtilliden til at gå efter et nyt job, i et andet orkester. Han sælger istedet Celloen til en musikbutik og får overtalt sin kone, til at rejse tilbage til den by han boede i som barn. Hans far forlod familien imens Daigo stadig var dreng. Hans mor blev boende i den lille by og døde for et par år siden. Huset står nu tomt, og venter på Daigo.

Konen Mika, der arbejder som freelance webdesigner, tager det hele med et smil og rejser ubekymret med Daigo tilbage til den lille by. Huset er hyggeligt og hun har ikke brug for at være et bestemt sted, for at kunne udføre sit arbejde. Imens hun bliver hjemme i huset, drager Daigo ud for at finde sig et nyt job. Han læser om et job i den lokale avis og får en jobsamtale i stand. Da han kommer ind til samtalen med Chefen Ikuei Sasaki (Tsutomu Yamazaki), bliver han nærmest ansat med det samme og bliver tilbudt så stor en løn, at han ikke kan sige nej. Lidt for sent opdager han hvad jobbet egentlig går ud på.

Han skal arbejde som en ‘Nokanshi’, som er den person, der gør døde mennesker klar, til at blive lagt i kisten, inden de skal brændes. Det er den normale procedure i Japan. Jobbet betragtes som noget af det laveste man kan lave i Japan. Det er meget tabu-belagt og Daigo ved godt det er noget skidt han har rodet sig ud i. Han tør ikke fortælle Mika om jobbet og glider derfor hurtigt af på hendes spørgsmål om jobbet, da han kommer hjem første dag.

Anden dag på jobbet bliver han sendt hen til et teater for at møde Sasako, som er ved at optage en undervisnings-video, om hvordan ceremonien med at klargøre de døde foregår. Daigo bliver testperson i videoen og bliver udsat for hele ritualet, imens han spiller død. Da hans chef kommer til at skære ham under barberingen, bliver han dog ret gal og forskrækket. Han får dog beroliget ham igen og han må hjem og fortælle endnu en løgn til sin kone, om hvordan han har fået et snitsår på kinden.

Da Daigo endelig kommer med ud til den første ceremoni, er liget selvfølgelig en gammel dame, som har ligget død 14 dage, uden nogen har fattet mistanke. Hun er ved at gå i forrådnelse. Hun lugter helt forfærdeligt og Daigo er ved at kaste op flere gange. Hans chef, som er noget mere hårdfør beder ham tage sig sammen og de får da også klargjort dette lig. Efter dagens hårde arbejde går det op for Daigo at han stinker ret meget af død, da han sidder i sine egne tanker i bussen på vej hjem. Han går derfor ind i et lokalt badehus, og bliver gjort rent. Her møder han en gammel kammerat, hvis mor ejer stedet. Moderen praler med Daigos job som cellist, og spørger hendes egen søn, hvorfor han ikke tager sig sammen og bliver til noget ligesom Daigo. Daigo smiler selvfølgelig blot og tør ikke fortælle at han er flyttet tilbage til byen og har fået job ‘Nokanshi’.

Efterhånden begynder Daigo at finde sig godt til rette med sit job. Vennen opdager godt nok hvad han laver, og vil derfor ikke længere snakke med ham. Han begynder dog at indse at der er et behov for at udføre dette job og at de afdødes familier er ret glade for det arbejde han er med til udføre, selvom de stadig ser ned på professionen. Daigo begynder også at tænke mere over livet og begynder så småt at spille Cello igen. En nat da han sniger sig ud til et pludseligt dødsfald, får konen Mika dog mistankte til hvad han går og laver og da hun finder videoen, men Daigo, der bliver “forberedt” som én død person, får hun nok. Hun konfronterer ham med jobbet og kræver at han stopper. Da han ikke kan få sig selv til at sige jobbet op til chefen, beslutter Mika sig for at rejse væk. Mon hun vender tilbage eller er deres veje skiltes for evigt, på grund af Daigos noget specielle job?

Tekniske Detaljer:
Departures varer 125 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 1.85:1 (16:9) og har et Japansk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan kun vælges på Dansk. Filmen er tilladt for alle. Det anbefales dog at du er over 7 år når du ser filmen.

Trivia:
Departures hedder originalt Okuribito. Filmen er Japansk og indspillet i 2008 i Japan. Instruktøren bag filmen hedder Yôjirô Takita og er født i 1955. Hans første film blev lavet i 1981 og hed Chikan onna kyôshi (1981). Siden da er det blevet til over 40 film som instruktør. Senest har Takita lavet Tsurikichi Sanpei aka “Sanpei the Fisher Boy” (2009), og har også stået bag blandt andet Batterî aka “The Battery” (2007), Ashura-jô no hitomi aka “Blood Gets in Your Eyes (2005), Mibu gishi den aka “When the Last Sword Is Drawn (2003), som vandt Bedste Film kategorien på ”Awards of the Japanese Academy” i 2004. I 2001 lavede han special effect fantasy filmene ”The Ying Yang Master” og Nettai rakuen kurabu aka “The Tropical People blev lavet i 1994. Yôjirô Takita vandt i 2009 en Oscar med ”Departures” for den Bedste Udenlandske Film. Yderligere har filmen vundet 32 andre filmpriser, blandt andet hele 10 priser ved ”Awards of the Japanese Academy”, som er det Japanske svar på Oscar-uddelingen. Manuskriptet er skrevet af Kundo Koyama, som tidligere har arbejdet med manuskripter til en Japansk TV-serie i 1990erne. Han har efter Departures skrevet manuskript til det Japanske drama Sunô purinsu: Kinjirareta koi no merodi aka “Snow Prince” (2009).

Hovedpersonen Daigo Kobayashi spilles af skuespilleren Masahiro Motoki. Han har tidligere medvirket i og vundet filmpriser for, filmene Asobi no jikan wa owaranai (1991), Shiko funjatta (1992), Last Song (1993) og Chûgoku no chôjin (1998). Daigos kone Mika Kobayashi spilles af Ryoko Hirosue, som blandt andet også har medvirket i Himitsu aka “Secret” (1999), Renai shashin aka “College of Our Lives” (2003), Viyon no tsuma aka “Villon’s Wife” (2009) og Zero no shôten aka “Zero Focus” (2009).

Den Japanske titel ”Okuribito” betyder frit oversat ”at sende folk [væk/afsted]” (som i: person der sender) – men ordet bruges normaltvis ikke på Japansk.

Vurdering:
Departures er en rigtig god og tankevækkende film. Kulturen med dødsfald og døde personer er helt anderledes i Japan, end vi kender det her i Danmark. Jobbet som ‘Nokanshi’ er ikke velset i Japan og derfor bliver filmen jo lidt af et tabu, når den tager fat på et sådant emne, som så mange Japanere ser ned på og helst ikke taler om.

Filmen handler også om familie. Både Daigo og Mika som en lille familie, men også om Daigos egen familie, fra da han var dreng og blev forladt alene med sin mor, som måtte stå for hans opdragelse. Han blev tidligt manden i huset og måtte ikke vise svaghed og tårer. Han græd ofte når han var alene, men aldrig foran sin mor. Han forstod ikke hvorfor hans far forlod familien, og voksede op med et had til sin far, som han senere bliver konfronteret med. Filmen blander også god humor ind i historien og den er ikke så “død-seriøs” som man måske kunne forvente, emnet taget i betragtning.

Departures er en rigtig god drama-komedie film der giver dig noget at tænke over. Den er med garanti ikke som de andre film du plejer at se og som man siger: ”forandring fryder”. I hvert fald i denne films tilfælde. Desuden er der yderst smukke billeder fra det naturrige Japan, samt dejlig og smukt klassisk cellomusik. Det er velfortjent at filmen vandt en Oscar, samt alle de mange andre filmpriser, den har vundet. Helt sikkert et kig værd og en oplevelse til sindet.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Vind filmen på nichefilm.dk:

Se traileren her:

Synops:
Filmen handler om en ung dreng, der bliver ven med en mærkeligt udseende guldfisk, som han kalder Ponyo. Ponyos største ønske er at leve blandt menneskene med den fyr, hun holder af. Men havets kræfter – og de antager mange former! – gør deres for at holde hende fra landjorden. Og som om det ikke var nok: Ponyos egensindighed sætter en ældgammel forbandelse fri. Pludselig er hele verden i fare. “Ponyo på klippen ved havet” trækker veksler på H.C. Andersens “Den lille havfrue” – men er alligevel helt sin egen.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Scanbox Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Ponyo På Klippen Ved Havet starter under vandet, hvor vi bliver introduceret til det magiske undervands univers. Ponyo er en magisk lille Guldfisk, som svømmer rundt og nyder livet, sammen med alle sine små søskende. Hendes far er troldmanden Fujimoto der lever i en stor luftboble under vandet, hvor han holder styr på alle havets dyr. Ponyos mor er ”Nådighedsgudinden”, som passer på alle havets sømænd. Hun bor ikke sammen med troldmanden og Ponyo, men kommer nogen gange forbi. Ponyos største ønske er at komme på land og besøge menneskenes verden.

En dag begiver Ponyo sig på en lang opdagelsesrejse, hvor hun gemmer sig under en lille vandmand, der ligger ovenpå en større vandmand. Ponyo lader dem føre sig afsted i havets strømme og pludselig bliver de sendt op til havets overflade, da en stor båd sejler forbi og lave understrøm. Her får Ponyo øje på et lille hus, der ligger på Klippen ved Havet. Endnu en båd kommer pludselig forbi og laver store bølger i havet og Ponyo bliver derfor suget ned under vandoverfladen igen. Her er hun lige ved at blive fanget i et fiskenet. Hun ender med hovedet i gammelt marmeladeglas og bliver skyllet ind til vandkanten, hvor hun ligger og ruller bevidstløs rundt.

Heldigvis er 5-årige Sosuke gået ned til vandkanten for at lege med sit legetøjsskib, inden han skal i børnehave. Sosukes far er sømand, så han er meget væk fra det lille hjem. Sosukes mor Lisa arbejder på et plejehjem inde i byen, lige ved siden af hvor Sosukes børnehave ligger. Sosuke finder glasset med Ponyo i og slår det i stykker og ligger Ponyo forsigtigt ned i sin grønne spand med vand. Fujimoto opdager at Ponyo er forsvundet fra havet og han sender singe ”bølge-monstre” afsted for at hente Ponyo tilbage. Da vandet pludselig stiger voldsomt, skynder Sosuke sig op til huset igen og ser til sin store glæde at Ponyo stadigvæk er i live. Fujimoto er rasende og går i land lidt fra huset og prøver på at snige sig til at få Ponyo tilbage i havet. Desværre har Sosukes mor ret travlt med at komme på arbejde, så hun kører lige forbi Fujimoto, med Sosuke og Ponyo ved sin side. Fujimoto skynder sig tilbage i vandet og følger bilen fra vandet. Turen går langs kysten og ind til byen.

Sosuke tager genvejen igennem haven og ind i børnehaven. Han gemmer Ponyo udenfor, men bliver nervøs over om der mon kommer en kat og spiser hende. Han flytter hende derfor over i plejehjemmet, hvor han viser den lille fisk til de ældre damer. Da en af dem ligger mærke til at Ponyo har et ansigt, bliver hun skræmt. Gamle sagn fortæller nemlig, at hvis man fanger en fisk med et ansigt, så går vandet over sine breder og kæmpebølger vil ramme. Endnu mere mystisk bliver det, da Ponyo pludselig kan snakke. Sosuke tager hende med ned til vandkanten igen for at give hende noget nyt vand. Den ventende troldmand Fujimoto, Ponyos far, ser dette og sender straks sine ”bølge-monstre” afsted igen, for at få Ponyo tilbage til havet. Denne gang lykkes det og Sosuke må se sin nye bedste ven forsvinde i havets blå.

Tilbage i havet er Ponyo ked af det. Hun ville gerne have været menneske, men nu er hun fanget i en boble, i havets underverden igen. Det lykkes dog med hjælp alle hendes søstre at slippe fri. Under flugten kommer hun til at slippe Fujimotos trylledrikke fri, så alle havets dyr bliver påvirket af magien. De hjælper hende med at slippe væk, alt imens havet stiger og de forskellige fisk vokser sig så store som hvaler. Da Ponyo kommer op til overfladen skifter hun form til en ande-lignende pige og kan nu løbe ovenpå bølgerne. Hun løber og løber for at komme tilbage til det lille hus, på Klippen ved Havet. Imens kører Sosuke og hans mor Lisa, i bilen på vejen langs havet. Som de når hjem ser Sosuke en lille pige på toppen af bølgerne og får Lisa til at stoppe bilen. Den lille pige løber lige i favnen på ham og han opdager at det er Ponyo der nu er skifte fra halvt menneske / halvt and og til en rigtig lille pige. De tager hende med ind i huset, hvor Lisa laver den bedste aftensmad til de to små børn.

Efter et godt måltid falder Ponyo i søvn og Sosukes mor tager afsted i uvejret for at bringe noget varmt mad til de strandede ældre på plejecentret. Sosuke får at vide han skal blive hjemme og passe på lyset ikke går ud, da deres hus fungerer som fyrtårn i uvejret. Han bliver trist hjemme og passer på Ponyo. Da de to børn vågner næste morgen er de helt alene. Lisa er ikke kommet tilbage fra plejehjemmet og vandet har oversvømmet alle vejene. Vandet står så højt at når de går ud af døren, så træder de direkte ud i havet. Den lille magiske pige forvandler nu Sosukes legetøjsbåd til en lidt større jolle og de to begiver sig herefter ud på et eventyr for at finde Sosukes mor.

Se selv filmen og få resten af dette søde eventyr med.

Tekniske Detaljer:
Ponyo På Klippen Ved Havet varer 86 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 1.85:1. Filmen kan ses med Dansk, Svensk, Norsk, Finsk eller Japansk 5.1 Dolby Digital Surround lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, eller slåes fra. Det anbefales at du er minimum 7 år for at se filmen.

Ekstramaterialet består af Danske trailers til Chihiro & Heksene, Min Nabo Totoro, Det Levende Slot, Kiki Den Lille Heks, Porco Rosso (den flyvende gris), alle Hayao Miyazaki film, samt trailer til Legenden Om Jordhavet, der er lavet af Hayao Miyazakis søn Goro Miyazaki.

Desuden er der Japanske originaltrailers til 4 nye Japanske animationsfilm, som endnu ikke er udgivet på DVD, men det kunne jo tyde på at de er på vej nu. Filmene er Laputa aka Tenkû no shiro Rapyuta aka Castle in the Sky (1986), Navsicaä aka Kaze no tani no Naushika aka Nausicaä of the Valley of the Wind (1984), som begge er skrevet og instrueret af Hayao. Whisper Of The Heart aka Mimi wo sumaseba (1995), er skrevet af Hayao, men instrueret af Yoshifumi Kondo. Sidst men ikke mindst er der trailer til Ocean Waves aka Umi ga kikoeru (1993), som er skrevet af Saeko Himuro og instrueret af Tomomi Mochizuki. Filmen er et romantisk drama og er også udgivet ved Hayao Miyazakis animations-studio Studio Ghibli.

Trivia:
Ponyo På Klippen Ved Havet hedder originalt ”Gake no ue no Ponyo” på Japansk og kendes på Engelsk som ”Ponyo on the Cliff by the Sea” Filmen er lavet i 2008 af Hayao Miyazaki, som igen både har skrevet og instrueret filmen. Hayao har også har stået bag den Oscarvindende Chihiro & Heksene aka Spirited Away aka Sen to Chihiro no kamikakushi (2001), Det Levende Slot aka Howl’s Moving Castle aka Hauru no ugoku shiro (2004), Min Nabo Totoro aka My Neighbor Totoro aka Tonari no Totoro (1988), Porco Rosso – Den Flyvende Gris aka Kurenai no buta (1992) , Kiki Den Lille Heks aka Kiki’s Delivery Service aka Majo no takkyûbin (1989) og mange mange flere. ”Ponyo” er udgivet på DVD i Danmark af Scanbox Entertainment og blev udgivet den 6. april 2010.

Det danske lydspor på DVD’en er indtalt af Klara Kraft, Jacob Garde, Cecilie Stenspil, Søren Vejby. Der er dog også mulighed for at høre filmen med de originale Japanske stemmer og så have Danske undertekster på samtidigt. De Japanske stemmer er indtalt af blandt andre Yuria Nara (Ponyo), Hiroki Doi (Sosuke), Jôji Tokoro (Fujimoto), Tomoko Yamaguchi (Lisa), Yûki Amami (Gran Mamare) og Kazushige Nagashima (Kôichi).

”Ponyo På Klippen Ved Havet” hører til tegnefilm-genren animé, der udspringer af den japanske tegneseriestil manga. Filmens instruktør, Hayao Miyazaki, er et af animégenrens største navne, og vel den mest kendte i den vestlige verden. Han har skabt flere mesterlige tegnefilm, der har bidraget til genrens popularitet i vores del af verden. Animé er i familie med de populære japanske tegneserier kaldet manga. På japansk betyder manga skitse eller tegneserie.

Hayao Miyazaki har dannet sit eget animationsstudio Studio Ghibli, som efterhånden er synonym for kvalitets tegnefilm til børn. Man kan sige det er Japans svar på Disney. Som i de fleste Miyazaki film er der nogen der flyver! Denne gang er der redningshelikoptere med i filmen og desuden er der ånder og guder, som bevæger sig frit rundt. I ”Min Nabo Totoro” var det børnene der holder fast i Totoros mave, imens de flyver rundt højt over træerne. I ”Porco Rosso” er det grisen i sin flyver i sin røde flyvemaskine og i ”Kiki Den Lille Heks” er det Kiki der flyver på sin kost. I ”Det Levende Slot” er det selveste slottet der flyver afsted.I ”Chihiro Og Heksene” er der farlige drager med i filmen.

Lidt trivia om Ponyo. Sosukes far arbejder på et skib der hedder Koganei Maru. Koganei er den bydel i Vest-Tokyo, hvor Studio Ghibli holder til. De 12 sekunders åbningssekvens på filmen, hvor man ser en masse fisk og undervandsliv, krævede at man tegnede 1613 siders koncept sketcher. Hayao har på Comic Con 2009 udtalt at Disneys animerede version af ”Den Lille Havfrue (1989)” inspirerede ham til at lave filmen. ”Ponyo På Klippen Ved Havet” har desuden vundet hele 6 filmpriser og var den første animerede film der blev nomineret til og vandt ”Best Film Score” prisen ved den Japanske Academy Award.

Vurdering:
Ponyo På Klippen Ved Havet er endnu en fantastisk udgivelse af Hayao Miyazaki og Studio Ghibli. Eventyret bliver virkeligt sluppet fri i denne tegnefilm og intet er umuligt. Hvordan Hayao kan blive ved med at lave børne og ungdomsfilm, som alle er så magiske og fantasifulde kan godt undre, men rækken af ”klassikere” bliver bare ved og ved og Ponyo er den nyeste på en lang snor fyldt med perler.

Hayao har dog også sine budskaber undervejs i filmen. Som det er kendt i hans film er skurkene ikke altid så slemme igen og kan også have gode sider. Heltene er heller ikke altid uden fejl gør ofte nogle dumme ting eller træffer de forkerte valg. I Ponyo er moderen Lisa en meget uansvarlig bilist. Hun er flere gange ved at køre galt og det tror jeg er Hayaos måde at bringe budskabet om at færdes sikkert i trafikken. Selen på, hold lidt igen med farten og hold øjnene på vejen. Også den onde troldmand har sine overraskelser i filmen og er måske slet ikke så ond i virkeligheden.

Jeg kan kun anbefale dig at se dette seneste skud på Miyazaki-stammen. Ponyo er en fantastisk og eventyrlig film der vil underholde både de små, men så sandeligt også de store. Er du i forvejen fan, vil du ikke blive skuffet over dette eventyr, der blander mytologi og svære valg ind i historien og gør den helt unik.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
Daigo Kobayashi er cellist i et orkester, der lige er blevet opløst. Sammen med sin kone forlader han Tokyo for at rejse til sin fødeby, hvor hans afdøde mor har efterladt ham et hus. Nærmest ved en fejltagelse får Daigo en ny stilling som bedemand. Mens hans kone og venner ikke har meget respekt for hans nye karrierevej, så begynder Daigo selv at gå mere og mere op i arbejdet og perfektionere ritualerne til det yderste!

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Trivia:
Den Japanske film DEPARTURES af Yôjirô Takita, som i 2009 vandt en Oscar for bedste udenlandske film, udgives nu for første gang på DVD i Danmark.

Filmen handler om Daigo, en passioneret cellist i et orkester, der netop er blevet opløst, og han står nu uden job. Han beslutter sig for at rejse med sin kone fra Tokyo og hjem til sin fødeby, hvor hans mor har efterladt ham et hus, for at søge arbejde og starte et nyt kapitel i sit liv. I avisen støder han på en stillingsannonce benævnt ‘sidste afgang’ i den tro, der er tale om et rejsebureau. Han erfarer imidlertid, at stillingsbetegnelsen dækker over en ganske anden profession, Ligpynter og kisteilægger. Daigo begynder at føle stolthed i sit nye arbejde og sætter en ære i at gøre det til en perfektionistisk kunstart, hvor han fungerer som bindeled mellem den afdøde og den afdødes efterladte. Samtidig giver det ham mulighed for at reflektere over forholdet til sin familie, og hans cellospil åbner yderligere op, for de indestængte følelser.

Konkurrence:
Du har nu muligheden for vinde filmen på DVD, hvis du kan svare på følgende 3 spørgsmål:

1: Hvem har instrueret DEPARTURES?
2: Har filmen vundet en OSCAR?
3: Hvad hedder Daigos kone?

Send dit svar på email til: konkurrence@nichefilm.dk

Vi trækker lod iblandt de rigtige besvarelser og du bliver kontaktet på e-mail, hvis du er den heldige vinder.

Konkurrencen slutter mandag d. 19. april 23:59
Vinderen får besked og offentliggøres tirsdag d. 20. april

Anmeldelse af filmen kan læses på NicheFilm.dk via dette link: Læs Anmeldelse

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
De to søstre, Mei og Satsuki, flytter på landet med deres kærlige, men nogle gange også lettere distræte far. Moderen ligger på et hospital i distriktet, men vil nok komme i bedring – det skal børnene nok sørge for. Først skal den lille familie dog indtage det nye hus, der at dømme efter naboernes grimasser ikke er det mest trygge sted i verden. Huset er hjemsøgt af små, levende nullermænd, som dog ikke er mere faretruende, end at de forføjer sig bort, så snart det runger af latter i stuerne.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NicheFilm.dk

Thumbs Up:

Handling:
Min Nabo Totoro handler om familien Kusakabe der flytter ind i et gammelt hus. Familien består af Far Tatsuo (Jens Jacob Tychsen) og Mor Yasuko (Sofie Gråbøl), samt søstrene Satsuki (Emilie Claudius Kruse) og Mei (Frida Marie Reynberg), på henholdsvis 11 og 4 år. Yasuko ligger på hospitalet og Tatsuo må derfor klare hverdagen selv. Da de flytter ind i huset, møder de Bedste (Lily Weiding), som hidtil har passet det gamle hus. Nabodrengen Kanta antyder for familien at der er spøgelser, men Bedste slår det hen med at det bare er støvalfer (Sod-Spøgelser), som nok skal forsvinde, hvis blot der bliver grinet meget i huset og gjort lidt rent. Og bedste har ret. Den første aften i huset er lidt uhyggelig, da vinden blæser i skoven og på husets tag, men da familien blot begynder at grine højt i badekarret, så bliver alting trykt og støv-alferne forsvinder som lovet.

Efter et kort besøg på hospitalet for at besøge moderen indfinder hverdagen sig igen. Satsuki skal starte i skole, imens Mei må blive hjemme ved Bedste, imens Far tager på arbejde på Universitetet. Heldigvis skal Far ikke arbejde hver dag, så nogen dage er det ham selv der passer Mei. En dag leger Mei alene i haven og udforsker alle de spændende planter. Pludselig ser hun et ligge gennemsigtigt væsen, der piler afsted og skifter farve imellem hvid og gennemsigtig. Den gemmer sig under huset. Snart kommer et lidt større Blå væsen ud og den lidt mindre Hvide følger efter. De skynder sig ind i skoven, der omkranser et gigantisk egetræ. Det træ var faktisk skyld i at faderen valgte at købe netop dette hus. Han elsker naturen. Lille Mei følger hastigt efter de to små væsener ind i skoven. De er bange for hende, så de løber for deres liv og Mei følger grinende efter.

Mei når til roden af det enorme egetræ og falder ned i et hul iblandt rødderne. Hun lander i en eventyrlig hule indeni træet, hvor der ligger en gigantisk stor Totoro. Hun synes han er så sød og blød og falder snart i søvn på hans store mave. Hjemme i haven leder Satsuki og far efter Mei. Satsuki finder hende sovende i skoven. Da hun vågner, fortæller Mei om sine utrolige oplevelser og om mødet med Totoro. Faderen mener at det må være skovens hersker hun har mødt og at hun har været yderst heldig at se ham. Desværre kan Satsuki ikke finde ham da hun løber af samme sti ind i skoven.

Nogle dage senere, da det styrtregner fra den mørke himmel, har far glemt at tage sin paraply med på arbejde. Pigerne beslutter derfor at møde faderen ved busstoppestedet med paraplyen. Desværre er han ikke med den første bus. Mørket falder på og pigerne venter tålmodigt i regnvejret. Mei bliver træt og kravler op på ryggen at Satsuki, hvor hun falder i søvn. Snart kan Satsuki se en stor lodden fod nede på jorden udenfor paraplyen. Hun kigger op og ser at det er Totoro, som Mei har beskrevet ham. Hun giver ham den ekstra paraply og han bliver helt vildt glad, når dråberne rammer paraplyen, for det lyder så sjovt og kilder på hans store ører. Han laver en ordentligt hop og lander trampende på jorden igen. Det ryster træerne over dem og sender en kaskade af regndråber ned på de to paraplyer. Inden længe kommer der en bus, der ser ud som en kat. Totoro stiger ind og giver Satsuki lille pakke, inden han kører væk.

Pakken viser sig at indeholde små agern, som pigerne sår i køkkenhaven. Men agernene vil desværre ikke gro. En nat, da pigerne ligger trygt og sover, vågner de pludselig op og ser Totoro gå rundt, med de to små væsener fra tidligere. Pigerne står op og løber ud til væsnerne, og sammen udfører de en slags regndans rundt om køkkenhaven. Det får agernene til at vokse til en stor skov med masser af grønne træer, der hastigt vokser op imod himlen. Lykkelige hopper pigerne op på Totoros bryst og flyver, ved hjælp af en stor snurretop, med ham og hans venner, op over toppen af den nye skov. Da de vågner næste morgen indser de at det bare var en drøm, men da de kommer udenfor er agerne dog begyndt at vokse stille og roligt.

En dag kommer der et telegram fra hospitalet, hvori der står, at faren skal kontakte hospitalet. Han er på arbejde, og med bange anelser drager Satsuki afsted til en nabo, for at låne telefonen og ringe til ham. Faren lover at ringe tilbage til Satsuki, når han har talt med hospitalet. Han fortæller Satsuki, at moren er blevet forkølet og derfor ikke kan komme hjem som planlagt. Mei bliver nu helt ulykkelig og stikker derfor af, for at besøge sin mor på hospitalet. Nu er hun væk og ingen kan finde hende. Kan Totoro mon hjælpe Satsuki?

Tekniske Detaljer:
Min Nabo Totoro varer 86 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 1.85:1 / 16:9 og har et Japansk eller Dansk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk eller slåes fra. Filmen er tilladt for alle, selvom de mindste nok bør se den sammen med en voksen. Ekstramaterialet består af trailers til Det Levende Slot, Kiki Den Lille Heks og til Min Nabo Totoro.

Trivia:
Min Nabo Totoro hedder originalt ”Tonari no Totoro” på Japansk og kendes på Engelsk som ”My Neighbour Totoro” Filmen er lavet i 1988 af Hayao Miyazaki, som både har skrevet og instrueret filmen. Hayao har også har stået bag den Oscarvindende Chihiro & Heksene aka Spirited Away aka Sen to Chihiro no kamikakushi (2001), Det Levende Slot aka Howl’s Moving Castle aka Hauru no ugoku shiro (2004), Porco Rosso – Den Flyvende Gris aka Kurenai no buta (1992) , Kiki Den Lille Heks aka Kiki’s Delivery Service aka Majo no takkyûbin (1989), Ponyo På Klippen Ved Havet aka Ponyo on the Cliff by the Sea aka Gake no ue no Ponyo (2008) og mange mange flere. Min Nabo Totoro er udgivet på DVD i Danmark af Scanbox Entertainment.

Det danske lydspor på DVD’en er indtalt af Frida Marie Reynberg (Mei), Emilie Claudius Kruse (Satsuki), Lily Weiding (Bedste), Sofie Gråbøl (Mor) og Jens Jacob Tychsen (Far). Der er dog også mulighed for at høre filmen med de originale Japanske stemmer og så have Danske undertekster på samtidigt. De Japanske stemmer er indtalt af blandt andre Noriko Hidaka (Satsuki), Chika Sakamoto (Mei), Hitoshi Takagi (Totoro) og Shigesato Itoi (Far).

”Min nabo Totoro” hører til tegnefilmgenren animé, der udspringer af den japanske tegneseriestil manga. Filmens instruktør, Hayao Miyazaki, er et af animégenrens største navne, og vel den mest kendte i Vesten. Han har skabt flere mesterlige tegnefilm, der har bidraget til genrens popularitet i vores del af verden Animé er i familie med de populære japanske tegneserier kaldet manga. På japansk betyder manga skitse eller tegneserie.

Denne film er partialt autobiografisk, da Miyazaki og hans brødre som børn, havde deres mor liggnede på hospitalet i 9 år med tuberkulose. Det antydes, men afsløres aldrig i filmen, at Mei og Satsukis mor også lider af tuberkulose. Filmen gik faktisk ikke ret godt i Japan i starten. Det tog to år før den tjente sig selv hjem. Delvis på grund at salget af Totoro bamser, der kom frem i legetøjsbutikkerne. Sidenhen er Totoro blevet Hayaos ”trademark” for hans animationsstudio Studio Ghibli. Som i de fleste Miyazaki film er der nogen der flyver! Denne gang er det børnene der holder fast i Totoros mave, imens de flyver rundt højt over træerne og Katte-bussen kan også flyve. I ”Porco Rosso” er det grisen i sin flyver og i ”Kiki Den Lille Heks” er det Kiki der flyver på sin kost. I ”Det Levende Slot” er det selveste slottet der flyver. En sjov lille note er at Sod-spøgelserne på loftet også medvirker i filmen ”Chihiro Og Heksene”.

Vurdering:
Med ”Min Nabo Totoro” har Hayao Miyazaki igen lavet et fantastisk animeret eventyr, der henvender sig til hele familien. Filmen handler om de forandringer og uforudsigelige hændelser der sker i enhver families liv. Den handler om det at vokse fra barn og til teenager. Den handler om de ting vi er bange for og frygter som børn og hvordan vi overkommer vores frygt, ved hjælp af gode råd og sjove historier fra de voksne. Hvem vidste at Sod-Spøgelser pakker sine grejer og planlægger afrejsen, hvis blot man griner af dem?

Filmen er moralsk bevidst og viser stor respekt for naturen. Naturen og familien er nogle af de gennemgående temaer. Hayao tegner med stilistisk skønhed og enkelhed i sin animation af landskaber og personerne i filmen. Drømme og fantasi bliver også blandet ind i handlingen. Min Nabo Totoro er dog ikke kun fyldt med lykke, men tager også problemet om at være en ”alene-forældre” til to små børn og hvordan det skal tackles at den anden part ligger på et sygehus. Uvisheden om hvornår børnenes mor igen bliver rask nok til at komme hjem til den lille familie, er noget der virkeligt bekymrer de to små piger.

Jeg kan kun anbefale dig at skaffe denne film hjem til Hayao Miyazaki samlingen. Den kan købes ret billigt og så er der to sikre timers underholdning til hele familien.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
I sine unge dage var Porco Rosso den mest frygtede kamppilot under 1. Verdenskrig. Men efter at hele hans deling blev dræbt, forvandledes den smukke unge mand på mærkværdig vis, og fik et ansigt som en lyserød gris. Flere år senere er han flyttet ud på en øde ø, men så snart telefonen ringer, går han i luften for at jage de pirater, der hærger turistskibene ud for Italiens kyst. “Porco Rosso” er en smuk og farverig hyldest til livet, og de eventyr, det kan byde på, hvis man ellers tør opsøge dem! Filmen er skrevet og instrueret af Hayao Miyazaki, manden bag mesterværker som “Chihiro og heksene”, “Min nabo Totoro” og “Det Levende Slot”.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NicheFilm.dk

Thumbs Up:

Handling:
Den Flyvende Gris handler om Marco Paggot, der var den mest frygtede kamppilot under den første Verdenskrig. Han havde en nærdødsoplevelse under krigen, i den luftkamp der kostede hans bedste ven livet. Han vendte dog tilbage til de levendes verden, men var pludselig forvandlet til et ”grise-menneske”. Stor og tyk var han blevet og med grisetryne og griseører. Der gik ikke længe inden han blev kendt som Porco Rosso. Første gang vi møder Porco Rosso ligger han i sin strandstol og nyder en cigaret og en whisky, på hans helt private hemmelige strand, på en lille ø ud for Italiens kyst.

Porco Rosso får dog snart et opkald over radioen, som forstyrrer hans dejlige idyl. Luftpirater angriber et skib fyldt med skolebørn og der er derfor brug for Den Flyvende Gris’s hjælp. Porco nævner sin pris og tager afsted for at hjælpe skibet og skolebørnene imod luftpiraterne. Det er dog tæt på han aldrig når at lette, da motoren på flyet ikke er så god længere. Porco når dog frem, stopper piraterne, redder børnene og tjener sin dagsløn.

Om eftermiddagen tager han ind til fastlandet for at hæve penge til reparationer på sit fly og fortsætter til hans veninde Ginas Ø, som har en hyggelig restaurant og bar, hvor Porco ynder at bruge meget af sin tid. Han viser sig sjældent i dagslys på grund af hans bizzare udseende. På baren er der tæt på at opstå problemer, da luftpiratbanden Mamma Aiuto, fra tidligere på dagen, sidder og spiser og drikker. Gina synger for gæsterne og den højrøvede Amerikaner Curtis, sidder forelsket og lytter til hende. Han får piraterne til at klappe i, men bliver senere slemt skuffet, da Gina ikke lige er sådan at få fingrene i. Hun gør Porco selskab og det viser sig så, at hendes mand var Porcos ven, som døde i krigen. Porco kan ikke helt se det, men hun er lidt lun på ham.

Næste dag vil Porco tage til Milano for at få fikset sit fly. Amerikaneren ser tilfældigvis Porco Rosso i luften og de to kommer ud i en duel. Amerikaneren vil være den bedste, og derfor skal Porco ned med nakken. Det ender galt for Porco, da hans motor sætter ud og han falder ned. Amerikaneren tror han er død og praler vidt og bredt med det. Heldigvis har Porco Rosso reddet sig i land på en lille ø, sammen med resterne af sit fly, som han får en båd til at sejle til værkstedet i Milano. Her arbejder mekanikeren Piccolo og hans smukke niece Fio, som får overtalt Porco til at lade hende designe hans nye fly. Piccolo presser prisen godt op, men Porco er jo nødt til at betale, da han skal bruge sin røde flyver. Hele Piccolos familie kommer og hjælper med at bygge flyet, hovedsageligt kvinder, da alle mændene har forladt Milano for at finde arbejde andre steder. Pluslig er der dog igen liv i det lille flymekanikerværksted. Det er noget der vækker opsigt hos det Italienske Hemmelige Politi, som har ”en høne at plukke” med Porco Rosso, som har desserteret hæren.

Heldigvis opdager Porco en dag at Politiet skygger Fio og hun foreslår derfor en flugtplan, hvor hun rejser med ham væk, så de tilbageværende familiemedlemmer kan lyve, og sige at hun er blevet kidnappet og at Porco er løbet fra regningen, så det lille værksted ikke bliver beskyldt for at have hjulpet ham. Planen lykkes og Fio og Porco er nu på vej hjem til Porcos hemmelige Ø. Hun er kun 17 år, men hun er vist lidt lun på Porco, og det kan han ikke helt forstå. Han er ikke meget tiltro til selv med sig grimme udseende, så han har givet op på kærligheden, men kvinderne bedårer ham åbenbart alligevel. Da Fio og Porco ankommer til den lille strand, på den hemmelige Ø, venter der dem dog en ubehagelig overraskelse.

Se selv filmen og få resten af dette dejlige eventyr med.

Tekniske Detaljer:
Porco Rosso – Den Flyvende Gris varer cirka 94 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 1.78:1 og har et Dansk eller Japansk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Undertekster kan vælges på Dansk eller slåes fra. Du skal være minimum 7 år for at se filmen. Ekstramaterialet består af diverse Japanske Trailers og den Danske Trailer, samt en Storyboard version af filmen, der kører sideløbende med det Japanske lydspor og Danske undertekster. Det er vældig skægt at se alle Hayao Miyazakis skitser, som blev tegnet, før filmen blev animeret.

Trivia:
Porco Rosso – Den Flyvende Gris hedder oprindeligt Kurenai no buta og Internationalt kendes den som The Crimson Pig. Filmen er skrevet, tegnet og instrueret i 1992 af Hayao Miyazaki, som også har stået bag den Oscarvindende Chihiro & Heksene aka Spirited Away aka Sen to Chihiro no kamikakushi (2001), Det Levende Slot aka Howl’s Moving Castle aka Hauru no ugoku shiro (2004), Min Nabo Totoro aka My Neighbor Totoro aka Tonari no Totoro (1988) , Kiki Den Lille Heks aka Kiki’s Delivery Service aka Majo no takkyûbin (1989), Ponyo På Klippen Ved Havet aka Ponyo on the Cliff by the Sea aka Gake no ue no Ponyo (2008) og mange mange flere. Porco Rosso er blevet udgivet på DVD i Danmark af Scanbox Entertainment i slutningen af 2009 og Ponyo udgives på DVD i April måned 2010.

”Porco Rosso er lidt af en “cool cat”. Han slår sig løs i nattelivet, drikker whisky, og slipper helst ikke sit elskede cigaretrør” sådan står der på bagsiden af DVD-coveret, hvilket betyder at man nok skal være lidt ældre end 7 år for helt at forstå Den Flyvende Gris, som jeg personligt mener henvender sig mere til børn og unge over 11 år.

De danske lydspor på DVD’en er indtalt af Henning Jensen, Solbjerg Højfeldt, Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Mads M. Nielsen, Henning Moritzen, Jens Jacob Tychsen og Søren Sætter-Lassen. Der er dog også mulighed for at høre filmen med de originale Japanske stemmer og så have Danske undertekster på. De Japanske stemmer er indtalt af blandt andre Shûichirô Moriyama, Tokiko Katô og Sanshi Katsura.

Porco Rosso har vundet 3 filmpriser i henholdsvis 1992 og 1993. Hayao Miyazakis Produktions Studie hedder Studio Ghibli og i filmen er ”Ghibli” engraveret i den nye Motor, som Piccolo instrallerer i Porcos nye flyver. Porco Rossos rigtige navn er Marco Paggot og det navn har Miyazaki givet ham som en cardeu til en Italiensk animator, som Hayao tidligere i karrieren har arbejdet sammen med. Sangen som Marco / Porco hører i sin radio, i starten af filmen, er “Sakuranbo no Minoru Koro”, som er den samme sang Gina synger i en senere scene i filmen. Den Flyvende Gris var oprindeligt tiltænkt som en film på 30-45 minutter, som kunne vises på nationale flyveture med Japan Airlines, men Hayao udvidede den i stedet for til en fuld-længdes film.

Vurdering:
Hayao Miyazaki er den beste af de bedste i Japan. Hans tegninger og animationer er altid i top og tegnet til perfektion og i flotte farver, der sætter stemningen i hans film. Nogen gange kan de godt være lidt uhyggelig, men som regel er det dejligt varme og rolige farver der følger hans historier. De fleste af Hayaos film er henvendt til børn omkring 7 år og opefter, men som med de fleste Disneyfilm, kan det voksne publikum også sagtens kigge med og få en god oplevelse ud af eventyrerne.

Porco Rosso – Den Flyvende Gris er dog nok henvendt til lidt ældre børn, da der er lidt erotiske undertoner med i filmen. En 17 årig pige forelsker sige i ”det gamle svin” og han overvejer om han skal lade sig forføre af den livlige unge dame. Han er noget af en Playboy type og ryger og drikker whisky ”som et svin”. Filmens emner handler meget om kærligheden, både lykkelig og ulykkelig og så deles der tæsk ud til alt det krig og politik, der fylder Verden i filmenens tidsperiode. Hayao Miyazaki har helt sikkert sine egne meninger om Verden og det lader han flyde frit ud, via den rebelske enspænder Porco Rosso.

Som med alle Hayaos film er det bare en ren fornøjelse og mega god underholdning at se dette eventyr. Jeg glæder mig allerede til den næste animationsfilm fra Studio Ghibli.

Jeg vil give filmen 6 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her: