Synops:
Herman Melvilles eventyrroman er adskillige gange blevet kåret som alle tiders bedste amerikanske litterære værk. På det store lærred blev den fabelagtige historie foreviget med fire legender ved roret: Oscarbelønnede Gregory Peck og Orson Welles på rollelisten, samt Oscarvinderen John Huston bag kameraet og forfatteren Ray Bradbury (Fahrenheit 451) på manuskriptsiden. Peck indtager rollen som hvalfangerbåden Pequods notoriske kaptajn Ahab, hvis træben minder ham om hans drabelige sammenstød med Moby Dick – den enorme hvide hval som ”giver indblik i universets hjerteløse tomhed”. Besat af hævntørst risikerer Ahab sit eget og besætningens liv i den vanvittige jagt på sin fjende. En jagt der bringer alle implicerede på en rejse ind i den mørkeste krog af menneskets sjæl.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Man følger den unge Ishmael (Richard Basehart) på vej mod en lille havneby, hvor han kan tage hyre på et af de store skibe og stikke til søs. Der er bare noget ved havet der drager ham, så af og til bliver han bare nød til at tage afsted. Han ankommer til en lille beværtning, hvor en stor del af de lokale fiskere holder til, men han skal først godkendes før han kan sejle med dem. Der er sang og dans resten af aftenen, men da det bliver tid til at gå til ro skal Ishmael dele seng med en fyr der hedder Queequeg og det går ikke stille for sig i starten, men de bliver hurtigt venner og beslutter sig for at stikke til søs sammen.

Der er et hvalfangerskib i Nantucket, Pequod, hvis mystiske kaptajn Ahab (Gregory Peck) ikke lader sig se inden rejsen, men overlader al mønstringen til førstestyrmanden Starbuck (Leo Genn). Da alle posterne er besat og det er tid til at tage afsted overværer de havnebyens præst give en passioneret prædiken, der gør dem klar til at tackle de prøvelser de skulle møde, men Ishmaels mod bliver hurtigt sat på en prøve på vej ned til skibet, hvor han støder ind i den mystiske og kryptiske Elijah, som advarer om rejsen og den gale kaptajn.

Til søs er arbejdet hårdt og alt skal holdes i orden, skrubbes og plejes, men kaptajnen har endnu ikke vist sig på dækket blandt besætningen, men kan høres hver nat, hvor han rastløst traver frem og tilbage på dækket, som en hvileløs sjæl. Det er først et stykke tid inde i rejsen, hvor de er ved at nærme sig de områder hvor hvalerne holder til på den tid af året, at den gådefulde kaptajn vælger at komme ud på dækket, så besætningen ved selvsyn kan se de skader han har pådraget sig ved tidligere togter. Det nederste af hans venstre ben mangler og er erstattet af en stor tilsleben hvalknogle og hans ansigt er vansiret af et langt ar, fra et angreb der siges at have kløvet hans krop og sjæl i to.

Deres første fangst giver et godt udbytte af spæk, som laves til olie af høj kvalitet, men kaptajn Ahab stikker en ny kurs og begynder langsomt at afsløre rejsens egentlige formål og udlover en dusør i form af en spansk guldmønt til den første der spotter den store hvide kaskelot, Moby Dick: Den samme hval som lemlæstede kaptajnen. Han opildner besætningen til jagten på det nærmest mytiske monster, som ingen har været i stand til at nedlægge, og de følger ham gladeligt.

På rejsen til det sted hvor kaptajn Ahab har udregnet sig til at hvalen vil være på sin årlige rundrejse støder de på en enorm flok hvaler – en guldmine, der kan gøre deres udbytte enormt – og de kaster sig ud i kampen, med den tanke at deres lykke er gjort, men Ahab ønsker at fortsætte efter Den Hvide Hval og befaler folkene tilbage ombord på skibet. De er lidt uforstående overfor beslutningen, men følger deres kaptajns ordre og fortsætter rejsen.

Da de ankommer til stedet er der ikke andet for end at vente, men som tiden går, bliver besætningen mere og mere trætte af at de gik glip at den store gevinst, frustrerede over den pagt de lavede med kaptajnen og utilfredse over synet af guldmønten der stadig hænger hamret op på masten og håner dem med sin værdi. Førstestyrmanden føler at kaptajnen er til fare for besætningen og deres muligheder for indtjening, så han prøver at rejse en opstand for at afsætte ham, men der er ingen der vil gå op imod kaptajnen, så han er alene med sin kritik. Det går også så galt at Queequeg oplever sin ende og beslutter sig for at overlade alle sine ejendele til Ishmael. Selv kaptajnen går rundt med tvivl om, om han overhovedet skal fortsætte sit togt mod den hvide hvals endeligt, men lige da alt ser sortest ud høres de skæbnesvangre råb fra udkigsposten: hvid hval i sigte.

Pequod sætter derpå sejl i jagten efter den hvide hval, men der er alskens forhindringer på kaptajn Ahabs vej, som sætter hans værdighed og menneskelighed på prøve og viser hvad han er villig til at gøre for at hævne sig på den hval som ingen kan slå ihjel og som kostede ham så meget.

Hvordan resten forløber må I selv få lov at se.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i anamorfisk widescreen i formatet 1.66:1 med engelsk Dolby Digital 2.0 stereo lyd. Den varer godt og vel 110 minutter og er undertekstet på dansk : svensk : norsk : finsk. Som ekstramateriale har den nogle biografier med Gregory Peck, John Huston, Herman Melville og Ray Bradbury. Der er også filmografier, samt trivia om filmen, trailers og billedgalleri.

Trivia:
John Huston, kendt fra blandt andre Ridderfalken (1941), Tre mand søger guld (1948), Afrikas dronning (1951) og Manden der ville være konge (1975) har instrueret denne prisvindende klassiker. Ray Bradbury (Fahrenheit 451 – 1966) har skrevet manuskriptet efter Herman Melvilles eventyrroman. Gregory Peck indtager rollen som hvalfangerbåden ”Pequods” notoriske kaptajn Ahab. Måske har du tidligere stiftet bekendtskab med Peck i klassikere så som Dræb ikke en sangfugl (1962), Prinsessen holder fridag (1953), The Omen (1976) eller Navarones kanoner (1961).

Vurdering:
De fleste af os kender godt historien om den besatte kaptajn Ahab og hans evindelige jagt på kaskelotten der tog hans ben og kløvede hans krop og sjæl lige ned gennem midten. En besættelse der ikke fører noget godt med sig og som forårsager megen ulykke og ulykkelige skæbner. Den beskriver en tid som ikke rigtigt findes mere, men temaerne om besættelse og at friste skæbnen er så gyldige nu, som dengang. Det er en udødelig fortælling om én mand der lader sin hævntørst komme før alt andet og han er villig til at sætte adskillige mænds liv, ve og vel i fare for at opnå det, og han opildner dem med guld og inspirerende ord, som vinder dem over på hans gale jagt og væk fra en ellers ufatteligt indbringende høst, da de falder over en stor samling hvaler på ét sted. De følger ham til enden, efter den hvide kaskelot, som er et nærmest mytisk magtvæsen – en legemliggørelse af ens egen urealistiske og uoverkommelige besættelse.

Det er også historien om et fiskerisamfund, som ulig mange andre samfund og professioner, lever et liv med konstant og kontante tab, som indhylles i en slags okkult mysticisme, for at tilbede og overleve de uregerlige vejrforhold på havet. Det er Gud’s kraft de er oppe imod, så de har regler for god opførsel, så de ikke udøver blasfemi og uregerlig og ukristeligt overmod, men viser deres respekt for naturen, i samme åndedrag som de slagter løs for at få deres dyrebare hvalolie. Det er en interessant dynamik, set med nutidige øjne, at se hvordan de retfærdiggør deres jagt og mener at det er deres Gudsgivne ret og skæbne at være herre over, jage og nedslagte dyr for profit, men samtidig viser en ekstrem respekt for dyrene og embedet.

Det er makabert, det er voldsomt, det er lige på og hårdt og man sidder tit og tænker at denne film overhovedet ikke kunne være lavet uden at nogle hvaler måtte lade livet. Der er speciale effekter i filmen, især når det vedrører Moby Dick, men mange af fangstscenerne er så overbevisende at hvis det ER speciale effekter og gummihvaler, så har effektmagerne sgu gjort et ekstremt godt stykke arbejde.

Må indrømme at det er forfriskende at se ældre film med ordentlige effekter og ikke bare al det overdrevne CGI og konstant larm som der er i moderne film. Opbygningen af historien og mytedannelsen af kaptajnen ved at man ikke ser ham sådan rigtigt før langt inde i filmen gør at man bliver draget ind i handlingen og føler at man er en del af spændingen og de ting der foregår. Man føler den knugende og truende, uheldsvangre sky af ulykke og død der hænger over skibet Pequod og dens kaptajn da Ishmael skriver under på mønstringssedlen. Det er en film der taler for effekter af den gamle garde og hvor godt det kan se ud når det er gjort rigtigt. I dag kan alle og enhver næsten lave sådanne film med store monstre og overdådige effekter, men… det de har overflod i glitter og glimmer for øjnene og symfoni af lyde for ørerne, så mangler de tit det som der blev gjort mere ud af førhen: En god historie, som er godt fortalt.

Værd at se, ikke bare for historien, skuespillet og effekterne, men fordi man føler sig godt underholdt og ikke bliver talt ned til og får alt forklaret og vist lige op i synet. Herfra får den 5
ud af 6.

Køb filmen på DVD på: moviezoo.dk

Se traileren her:

Synops:
Europa for 30.000 år siden. Cromagnonpigen Ayla bliver forældreløs efter et jordskælv, men adopteres af en klan Neandertalere, der kalder sig ”Hulebjørnens klan”. Ayla ser anderledes ud, da hendes krop ikke er dækket af hår, og når hun bliver ked af det, kommer der vand ud af hendes øjne. I klanen betragtes hun som grim og dum og udnyttes af de onde klanledere, men Aylas mere udviklede hjerne giver hende trods alt fordele og muligheder for at forsvare sig.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter i ødemarken et eller andet sted, hvor en Cromagnon kvinde (Mary Reid) går rundt og samler bær i naturen. Hun har sin lille datter Ayla (Emma Floria) med, som vel kun er et par år gammel. Ayla tuller rundt for sig selv, da der pludselig opstår et jordskælv. Hendes mor prøver at nå tilbage til Ayla, men en stor revne i jorden, forhinder hendes passage til at redde datteren i sikkerhed. Hun prøver at hoppe over sprækken i jorden, men kommer ikke helt over og pludselig bliver hun opslugt af jord og mudder, imens Ayla grædende ser til. Ayla fortsætter derefter sin færd alene. Hendes mor er for evigt borte.

Ayla begiver sig videre på egen hånd og støder snart efter på en huleløve. Den kunne godt lige spise en lille snack, så den jagter Ayla, som gemmer sig i mellemrummet i mellem nogle klipper. Løven kan nu ikke få fat i hende, men får da lige kradset den lille pige på låret, så hun får nogle store grimme sår. Løven giver op og forsvinder og Ayla begiver sig lidt senere videre, da løven er ude af syne. Hun vandrer alene rundt indtil hendes kræfter slipper op og hun afkræftet falder om på jorden.

Andetsteds har jordskælvet drevet en klan af Neandertalere på flugt fra deres grotte, som er styrtet sammen. De må nu alle, ung som gammel, vandre ud i den ukendte verden og søge et nyt sted at bo. På deres vej finder de den sovende Ayla, som er lyshåret, med blå øjne. Hun ser helt anderledes ud end hvad de er vandt til og de synes hun er grim. De ved øjeblikkeligt at hun tilhører ”de andre” og deres leder mener ikke de bør hjælpe hende, selvom hun stadig er i live, men hårdt såret. Medicinkvinden Iza (Pamela Reed) får dog medlidenhed med det lille barn og får overtalt hende mand Creb (James Remar), som er spåmand, om at de bør redde pigen, for ikke at gøre ånderne sure. De tager hende derfor med, selvom det ikke behager de andre i gruppen, og mindst af alle Broud (Thomas G. Waites), der er søn af klanens leder, og som selv en dag skal stå i spidsen for klanen.

Da Ayla ved et tilfælde finder en stor grotte bliver de andre dog lidt gladere for hende. Netop som de troede at hun var grund til gudernes vrede, viser den lille pige vejen til deres nye hjem. Mændene i klanen laver en fakkel og undersøger hulen nærmere, imens kvinder og børn, venter spændte udenfor. Snart efter kommer lederen ud af hulen, med et kranie fra en hulebjørn og derfor tager klanen navn efter bjørnen og bliver til Hulebjørnens Klan. De bosætter sig i den store grotte og lever der de næste mange år. Ayla får lov til at blive sammen med dem.

Snart bliver Ayla (Nicole Eggert) teenager og hun har lidt svært ved at indfinde sig i de andres verden, men hendes pap-mor og pap-far tager sig af hende og prøver at beskytte hende. Blandt andet finder spåmanden Creb ud af at hendes sjæledyr er en løve og hun kan derfor få et totem, som kan beskytte hende imod fjender og resten af klanen. Broud kan ikke lide hende og de fleste i klanen synes hun er meget grim, med sit lyse hår og de blå øjne. Hun er dog noget mere klog end dem og da spåmanden lærer hende at tælle til fem, som er to mere end alle andre kan tælle til, bliver han noget overrasket over at hun ret hurtigt kan tælle til både ti og tyve. Hendes pap-mor Iza lærer hende medicinkundskaber, for at gøre Ayla uundværlig for klanen i fremtiden og en dag da hun er ude i skoven og samle urter render hun på Broud, der voldtager hende. Det bryder hun sig ikke om, så hun prøver efterfølgende at undgå ham og de andre unge mænd i klanen.

En dag ser Ayla de unge mænd stå og øve sig i at kaste med sten, ved hjælp af en stenslynge. Da mændene går hjem fra skoven, tager Ayla en slynge, som mændene har glemt på jorden. Selvom det er forbudt og straffes med døden, for kvinder at røre ved et våben, så får nysgerrigheden alligevel overtaget med hende. Hun øver sig i skjul og bliver bedre og bedre til det, efterhånden som hun forvandles til en voksen kvinde.

En dag finder Ayla (Darryl Hannah) ud af at hun er blevet gravid og bliver rigtig glad, da Iza tidliger har sagt at hun var forbandet af guderne og aldrig ville få en baby. Brouds voldtægter af hende, har dog gjort hende gravid og nu skal hun have et barn, selvom hun ikke har nogen mand i klanen. Tiden går og maven vokser, som det bliver forår. En dag hvor hele klanen går rundt i skoven og nyder vejret og samler brænde og bær, der angribes de pludselig af en stor flok ulve. Det lykkes én af ulvene at snuppe en lille dreng og det kan den gravide Ayla jo ikke lade ske, så hun finder stenslyngen frem og skyder ulven ned og redder drengen. Det kan dog ikke accepteres i klanen at hun har rørt et våben og hun burde egentlig dømmes til døden med det samme. Da hun har reddet den lille dreng, slipper hun dog med at skulle forlade klanens hule i en fuld måne-periode. Overlever hun, kan hun vende tilbage. Gør hun ikke, ja så er det bare synd. Gravid og alene vandrer Ayla derfor ud i natten og må se frem til en lang og ensom periode, med hård kamp for at overleve.

Tekniske Detaljer:
Hulebjørnens Klan varer 94 minutter. Filmen vises i widescreen formatet 16:9 og har et engelsk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramateriale er der ikke noget af på DVD’en, men du kan se en trailer til filmen, i bunden af anmeldelsen.

Trivia:
Hulebjørnens Klan hedder på engelsk ”The Clan Of The Cave Bear” og er indspillet i 1986. Filmen er lavet på baggrund af de succesfulde bøger af Jean M. Auel, der startede med bogen ”The Clan Of The Cave Bear” og blev efterfulgt af ”The Valley of Horses”, “The Mammoth Hunter” og “The Plains of Passage”. John Sayles har skrevet manuskriptet til filmen, der bygger på handlingen i den første bog. Sayles har blandt andet også skrevet manuskriptet til børnefilmen The Spiderwick Chronicles (2008). Filmen er instrueret af Michael Chapman, der sidenhen har arbejdet bag kameraet på blandt andet filmene Flygtningen (1993), Primal Fear (1996) og Bridge to Terabithia (2007).

Hovedpersonen Ayla spilles af hele tre forskellige skuespillere. Emma Floria spiller den unge Ayla. Nicole Eggert, kendt fra TV-serien Baywatch, filmen Blown Away (1992) og mindre roller i TV-serierne Gilmore Girls og Married With Children, spiller den unge Ayla. Daryl Hannah, kendt fra blandt andet Blade Runner (1982), Wall Street (1987), Kill Bill 1 (2003), Kill Bill 2 (2004) og Kill Bill 3 (2014), spiller den voksne Ayla. De øvrige hovedpersoner spilles af Pamela Reed som Iza, James Remar som Creb og Thomas G. Waites som Broud.

En ”Hulebjørnens Klan 2” fortsættelse blev faktisk planlagt at skulle efterfølge denne første film, over den første bog, men desværre blev det aldrig til noget, så er du frisk på mere, må du finde bogserien frem og læse dig videre i denne verden. Filmen blev i 1987 nomineret til en Oscar-statuette, for bedste make-up, men vandt desværre ikke. Sangerinden Sinéad O’Connor synger på soundtracket sangen “Heroine”, der er skrevet af Michael Brook.

Vurdering:
Hulebjørnens Klan er en spændende og eventyrlig film, der tager os på en rejse langt tilbage i menneskets historie, til en tid hvor der ikke fandtes penge, WC’er og designertøj. En tid hvor man måtte jage for føden og en kone var noget man valgte iblandt flokken, hvis man ellers ville tage ansvaret for at skaffe føde til hende. Talen var knapt nok opfunden og man kommunikerede ved brug af simple ord og tegnsprog. Man levede af bær og stegt kød fra de dyr man nu kunne fange. Tøjet blev lavet af dyrenes skind og formålet med livet, var blot at finde det næste måltid og så lige at overleve hver vinter.

Den klogere version af mennesket ”Cromagnon” og den lidt dummere version ”Neandertaler” levede for en tid side om side, indtil Neandertalerne uddøde som race og menneskeheden blev ført videre af Cromagnon-typen til det menneske vi kender i dag. Homo Sapiens.

Filmen er fra 1986 så det er begrænset med kvaliteten af værket. Neandertalerne er dog sminket godt og de forskellige klæder, som huleboerne vandrer rundt i er flot designet. Det hele virker ret troværdigt, selvom det er svært at vide præcis hvordan livet foregik den gang. Kan du godt lide denne type film, kan det også anbefales at se den Oscar-vindende film ”Kampen Om Ilden” der tidligere er blevet anmeldt her på hjemmesiden. Der deltager også både bøffler, løver, ulve og bjørne i filmen og de er alle troværdige, selvom det nok har været dresserede dyr der spillede rollerne.

Selve historien giver jo sig selv, da den allerede var skrevet i bogen, som filmen er lavet efter, så der er ikke de store overraskelser. Man må sige at hvad enten man læser bogen eller ser filmen, så bliver man underholdt og keder sig ikke et sekund. Skuespillerne i filmen gør det også ganske godt og skal ikke klandres noget. Jeg synes det er en fantastisk oplevelse at blive taget ud af sin egen verden i 1½ time og blive sendt 30.000 år tilbage i tiden og opleve forfatterens bud på hverdag, tradioner, tro og samfund, som man forestiller sig at det foregik dengang. En rigtig god film vil jeg dømme, selvom den efterhånden har nogen år på bagen.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
Historien om Prins Ahmad og den unge tyv Abus’ kamp mod den onde troldmand Jaffar – der holder den smukke prinsesse fanget – tog to år at indspille, med et budget, der selv overgik den tids klassiker “Borte med blæsten”. Men filmen var også en fantastisk succes, mente både publikum og Oscar juryen. Tre gyldne statuetter uddelt for scenografi, fotografi og naturligvis den innovative special effects. Gigantiske eventyrlige paladser, flyvende tæpper, en kæmpe edderkop og en ånd stor nok til at røre skyerne … publikum troede ikke deres øjne! Oplev dette mesterværk i en helt ny restaureret version!

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Thumbs Up:

Handling:
Den unge Kong Ahmed lever isoleret fra folket på sit palads og har alt hvad hjertet begærer, men alligevel ingenting. Styret og den daglige politik overlader han til storvisiren Jaffar, som vedholder at folket er en samling uvorne skarn, der skal holdes nede med magt og at det er det eneste de kan forstå, men Ahmed er alligevel ikke glad for tanken om undertrykkelse og drømmer om at give dem glæde og lykke i stedet. Jaffar overtaler ham til at gå inkognito ud blandt folket og lytte til hvad de har at sige, hvilket Ahmed synes er en fortræffelig idé indtil han erfarer at de pinsler og jernnæven de lever under bliver tilskrevet ham og at de forbander ham og ønsker ham død. Det viser ham at der er noget grueligt galt i hans rige, men Jaffar planlagde dette lille nummer for at tilfangetage og halshugge kongen og tilrane sig magten ved et kup.

Men Jaffar havde ikke taget højde for den snarrådige, lille tyv Abu, der var søn af tyven Abu, der var søn af tyven Abu, som er blevet fanget i at stjæle og smides i fængsel samme aften som Ahmed. Han er smart nok til at få fraluret nøglen til døren og ved lige præcis hvornår det er det bedste tidspunkt at slippe ud, hvor enhver anden ville have skyndt sig ud og enten risikerede bare at blive fanget eller dræbt under flugtforsøget.

De beslutter sig til at finde et skib, da Abu altid gerne har villet se havet. Under flugten erfarer Abu dog hvem Ahmed i virkeligheden er og frygter for konsekvenserne, men Ahmed er bare taknemmelig for hans hjælp og ærlige væsen og ved at han ikke rigtigt kan stille noget op mod Jaffar alene og vælger at følge med Abu til den nærmeste by, hvor sultanen har verdens mest komplette legetøjssamling og den smukkeste datter på jorden. Det betyder døden at se hende før hun bliver gift, men Ahmed og Abu finder sig alligevel i en position til at nyde synet af hende og hun stjæler Ahmeds hjerte ved første øjekast. Abu har fået to pladser på Sinbads skib, der sejler samme aften, men Ahmed er forelsket og bliver bare nød til at se hende én gang til.

Abu hjælper ham med at slippe forbi vagterne denne ene gang, men mødet er skæbnesvangert for både Ahmed og den unge, smukke prinsesse, da de begge falder hovedkulds for hinanden, men hvad de ikke ved er at Jaffar planlægger at bestikke sultanen med en mekanisk hest, for at overtale ham til at bortgifte datteren til ham. Hun flygter dog, men Ahmed og Abu bliver fanget af vagterne og da de konfronteres med sultanen, udøver Jaffar troldomskunst over dem og gør Ahmed blind og Abu til en hund for at forhindre dem i at fremlægge vidnesbyrd imod ham og hans kup.

Prinsessen bliver dog også fanget og senere solgt til Jaffar på en slaveauktion, men hun falder i en dyb trance, som kun Ahmed kan vække hende fra. Derfor bliver Jaffar tvunget til at finde ham igen, efter at han og Abu blev sluppet fri, til at vandre rundt blandt de fattige, men det lykkes til sidst og de to bringes til hans palads gennem løgn og bedrag og efter at han har fortalt sin historie til de mange koner i haremmet, bliver han bragt hen til prinsessen, så trancen brydes og Jaffar får sin præmie. Ahmed bliver advaret om at han må flygte, men Abu bliver hos prinsessen, som får at vide at Ahmeds syn kan kureres af en læge og begiver sig afsted for at møde ham, uvidende om at hun løber lige ind i Jaffars fælde.

Jaffar sejler afsted med hende, kaster Abu overbord, og prøver at undertvinge hende gennem hypnose, men han er selv så hårdt ramt af en besættelse, at han vil have at hun giver ham sin kærlighed, i stedet for at han selv tager den. Han kurerer dog Ahmeds blindhed og gør Abu til menneske igen, bare ved at tage prinsessen i sin favn, men det fører bare til at de to sætter jagten ind for at redde prinsessen fra tyrannen. En storm, skabt af Jaffar, kæntrer dog deres lille båd og de to skyller op på hver deres strand, mens Jaffar tager prinsessen tilbage til sin far, da hun ønsker det. Dér lover sultanen at hun ikke behøver giftes med Jaffar, så længe han lever, hvilket får Jaffar til at udtænke en plan om at myrde ham.

Abu er alene på en strand, men finder en gammel flaske i strandkanten, men da han åbner den, strømmer en vred ånd ud af flasken og truer med at knuse ham som straf for at være blevet spærret inde i totusind år. Abu er dog smartere og snører ham til at tjene sig, men han får dog kun tre ønsker, derefter er ånden fri, og det første ønske bruges på at få noget godt at spise. Det næste ønske er lidt mere velovervejet, men da ånden ikke selv kan opfylde, gælder det ikke som et ønske, da det kræver at Abu stjæler Det Altseende Øje – en værdifuld juvel – der kan vise alt hvad man ønsker. Efter en lang flyvetur op på toppen af det højeste bjerg hvor templet med guden der holder øjet befinder sig, sættes Abus evner som mestertyv på den yderste prøve.

Det er så lige det om det lykkes for Abu at få fat i Øjet og finde Ahmed, og om han kan styre den uregerlige ånd, der hellere end gerne vil sætte ham i fare eller snøre ham til at bruge sine ønsker, så han kan blive fri. Finder de overhovedet sammen igen og hvilke andre prøvelser skal de udsættes for før de kan gøre forsøget på at redde prinsessen fra den onde Jafar. Om det overhovedet kommer til at gå godt, skal ikke afsløres her.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i fuldskærmformatet 1.33:1, med engelsk mono 1.0. Den varer i 1 time og 42 minutter og har undertekster på dansk : svensk : norsk : finsk. Som ekstramateriale er der flere tekstbiografier og billedgallerier, men ellers ikke det helt vilde.

Trivia:
Tyven Fra Bagdad hedder på engelsk The Thief Of Baghdad. Filmen er engelsk produceret og indspillet 1940. Andre versioner af historien er blevet lavet i 1924, 1925, 1961, 1967, 1969, 1977, 1978, 2003 og en ny film er på vej i 2012 der hedder Thieves of Baghdad, altså i flertal, Tyvene Fra Bagdad. Versionen fra 1940 som her er anmeldt, har vundet hele 3 Oscar statuetter ved uddelingen i 1941 og vandt for Best Art Direction (Color), Best Cinematography (Color) og for Best Effects / Special Effects.

Filmen er instrueret af Ludwig Berger og Michael Powell. Manuskriptet er skrevet af Miles Malleson, som også selv spiller med i filmen. Lajos Biró har planlagt scenarierne i filmen. Af skuespillere kan nævnes Conrad Veidt (Casablanca) som spiller Jaffar. Sabu (Junglebogen fra 1942) spiller Abu. June Duprez (Calcutta) spiller rollen som Prinssessen. John Justin (The Big Sleep) spiller Ahmad og Rex Ingram (Kong Salomons Miner fra 1959) spiller Djinn. Endelig spiller Miles Malleson ”Sultanen”.

Vurdering:
Jamen, det er da en ganske sød, omend lidt pladderromantisk kærlighedshistorie, efter moderne standarder, hvor kærlighed ved første blik og viljen til at gå igennem alskens pinsler for at være sammen med sin elskede er hovedingrediensen. Det er en verden fuld af magi og forunderlige evner, hvor intet egentligt er umuligt og hvor det gode skal kæmpe og overvinde det onde. Ahmed bliver tvunget til at indse at han ikke bare kan lade andre regere for sig og at han bliver nød til at tage sagen i egen hånd, for at skabe et bedre samfund og et mere fyldestgørende liv og det ville ikke være sket, hvis ikke Jaffar havde ønsket ham død så han kunne tilrane sig magten, så ud af det onde, bliver det gode tvunget til handling.

Selvom man er en tyv, kan man godt være en god person og en værdig ven, i hvert fald i den verden der fremstilles i denne film, for Abu er hverken ond eller ude på at skade nogen. Han lever livet på bunden af den sociale rangstige og nyder at udfordre ordensmagten og de selvhøjtidelige, som er låst fast i deres strukturerede og snæversynede roller. Ikke ligefrem én man ville forvente nogensinde kunne blive en konges bedste ven og vise sig at være mere loyal og modig en alle de folk kong Ahmed havde omgivet sig med indtil da. Titler og social status er ingenting: Det er mennesket og især personen i sig selv der er det vigtige. Og det er da også først da Ahmed bliver gjort til ingenting at han får muligheden for at opnå alting. Det er først der han oplever sand venskab, og det er først der at han oplever kærlighed, og som det allervigtigste: Det er først der han erfarer hvordan folket holdes under fode, men at det er forudsagt at den onde tyran bliver væltet og at folket befries fra undertrykkelsens åg.

Man kan vist roligt sige at det er en film om tro, håb og kærlighed, og selvom effekterne ikke er helt overbevisende efter nutidens standarder, så er de alligevel ikke helt dårlige, taget i betragtning af hvornår den blev lavet. Det er svært ikke at lægge mærke til dem, da de er ret tydelige, men, det er nu mere historien der er interessant end hvor tydeligt man kan se hvordan de har lavet pågældende effekt. Historien holder. Skuespillet holder. Det føles ikke kunstigt eller ligegyldigt og man føler med heltene hver gang den onde Jaffar får overtaget og man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet og glæde sig med dem når de finder en udvej og fortsætter kampen mod det uretfærdige.

Hvis man har lyst til at se en god film og kan leve med de gammeldags effekter, og har fantasi nok til at indleve sig i historien og ikke bare er en total spasser, der ikke kan andet end at brokke sig over hvordan ting blev lavet før computereffekter blev det helt store, så er denne lille perle slet ikke så ringe endda – men hvis man har koncentrationsevnen som en hjernedød flue, så skulle man nok holde sig væk.

Slet ikke en dårlig film, men det er bare lidt svært egentligt at sige noget om den. Det er mere en af den slags film man bare skal se og så hygge sig med, end én der kræver det helt store. Omend ikke andet, så får den altså 4 ud af 6 for den pladderromantiske og feel-good følelse man får ved at se filmen, så du kan roligt sætte dig ned og se den og lade dig hengive til den fantastiske verden der fremstilles.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
En Oscarbelønnet trio: David Niven, Richard Attenborough og Kim Hunter (fra ”Omstigning til Paradis” og ”Abernes Planet”) spiller hovedrollerne i Scorseses favoritfilm ”A Matter of Life and Death”, om en britisk jagerpilot, som havde succes med at narre døden med kærligheden som våben. Det legendariske makkerpar Powell & Pressburger står for manuskript og instruktion.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

June: Received your message. We can hear you. Are you wounded? Repeat. Are you wounded? Are you bailing out?
Peter: What’s your name?
June: June.
Peter: Yes June, I’m bailing out. I’m bailing out but there’s a catch, I’ve got no parachute.

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter med billeder af Universet. En fortællerstemme fortæller os at de mange små stjerner er sole, med tusindvis af planeter svævende omkring sig. Stemmen fortæller os at denne film vil omhandle to verdener. Den verden vi kender i forvejen og så den ukendte verden. Vi panorerer videre og et billede af Jorden glider ind i vores synsfelt. Herfra går det nedaf til vi nærmer os den engelske kanal oppefra. Vi kommer ind i et fly der har deltaget i Anden Verdenskrig. De fleste af flyest besætningsmedlemmer er sprunget ud fra flyet, da det er i gang med at styrte til Jorden. Det er blevet ramt og der er ild i den ene vinge.

Indeni flyet møder vi Peter Carter (David Niven), som via radio får fat i en ung amerikansk dame fra Boston, der hedder June (Kim Hunter). June arbejder for det engelske flyvevåben og får beskeden om Peter Carters situation. Hans mænd er hoppet ud af flyet med faldskærme, men hans egen skærm er blevet ødelagt af et vildfaren skud, imens han prøvede at redde sin ven Bob Trubshawes (Robert Coote) liv. Bob er ramt og dør snart af sine kvæstelser. Peter forbereder sig på at styrte i døden. Han fortæller June at han hellere vil hoppe ud af flyet uden faldskærm, end at brænde op indeni flyet. Han er klar over at han skal dø, men har samtidig rigeligt med sindsro til at flirte med den chokerede unge dame. Han får sagt de ting der skal stå i telegrammet til hans mor og søstre og bruger resten af tiden på at snakke med June. Han gør et stort indtryk på hende og han lover at komme og spøge ved hendes hus, når han om lidt vil dø på grund af styrtet. Carter afslutter samtalen og hopper ud i det tågede vejr over England.

Filmen skifter nu over i sort/hvid og vi befinder os i ”himmerigets” entré, kan man vel godt kalde det. I himlen er alting sort og hvidt, men de har det godt. Alle de døde mennesker der træder ind i entréen er glade og parate til at få udleveret deres vinger og starte på et nyt liv som engel. Bob sidder i venteværelset og kigger på alle de forskellige mennesker der kommer ind. Efter at have siddet der rimelig længe og ventet på sin ven Peter Carter, bliver personalet i himlen urolige. De kan ikke forstå at Peter ikke er dukket op endnu og sagen må derfor undersøges nærmere, imens Bob smilende følger situationen.

Tilbage på Jorden vågner Peter op på en smuk strand. Han er skyllet i land ude fra havet og har ligget bevistløs i nogen tid. Han tager sin pilotjakke og de våde militærstøvler af og bevæger sige op igennem det varme sand. Han er lidt forundret over at Himlen, ligner Jorden så meget. Inden længe ser han en sort hund, der fører ham hen til en lille dreng, der er fårehyrde og sidder og spiller på sin fløjte. Peter spørger ham til råds om hvilken vej han skal gå og hvor han skal melde sin ankomst. Drengen bliver noget forvirret og spørger om han mener flyvestationen? Herefter er det Peters tur til at blive forvirret og spørger hvor han befinder sig. Han finder ud af at han er i England og at han er i nærheden af den herregård, hvor radiopigen June bor, som han jo har lovet at komme og spøge for. Peter spørger om vej til gården og drengen peger i retning af en cyklende kvinde.

Peter kommer i tanke om sin og Junes samtale, hvor hun fortalte at hun altid cyklede via stranden hjem fra arbejde. Peter løber efter den cyklende dame og indhenter hende hurtigt. Først bliver hun forskrækket over den løbende mand, men bliver helt enormt glad, da hun indser at det er piloten fra radioopkaldet, som hun formodede var død. Peter er selv forundret over at han ikke er død og kysser June lige midt på munden. Hun kysser tilbage og det er som kærlighed ved første blik. Peter tager med June hjem og de går godt i spænd lige fra første øjeblik. De beslutter sig derfor for at tage på skovtur og lære hinanden bedre at kende. Deres samtale over radioen har dog startet nogle følelser for hinanden, hos dem begge.

Oppe i ”himmerriget” finder man ud af at der er sket en fejl. Peter burde have været død og ankommet til Himlen, men har ved en fejl overlevet. Og nu er der sket det forfærdelige at han er blevet forelsket. Det sætter situationen i nyt lys. En fin franskmand bliver derfor sendt til Jorden for at hente Peter.

Peter ligger på et tæppe i skovbunden med den smukke June ved sin side. Da han spørger hende om hun har lyst til en dram, får han dog ikke noget svar. June sover pludselig og Peters kopper forsvinder i den blå luft. Nu er han igen forvirret. Der går dog ikke længe, inden den skøre fine franskmand præsenterer sig selv og beder Peter om at følge med til himmels. Det har Peter dog ikke tænkt sig, da han er nyforelsket i June. Franskmanden taler sin sag, men Peter siger at han vil klage til ”chefen” da det ikke er hans skyld at arbejderne i Himlen, har lavet en fejl. Herefter tager franskmanden tilbage til Himlen, for at høre hvad ”chefen” siger til det.

Tilbage på Jorden fortæller Peter, June, om den underlige oplevelse og hun får en aftale i stand med lægen Frank Reeves (Roger Livesey), som hun kender. Frank lover at komme og kigge på Peter og om han fejler noget. Det gør han umiddelbart ikke, men Frank mener at June og Peter skal blive i hans hus, så de kan holde øje med Peter og se om den underlige franskmand fra himlen vender tilbage. Det gør han selvfølgelig og overbringer Peter budskabet om at han skal for en retssag og han må selv vælge en mand, levende eller død, historisk kendt eller ikke, som kan forsvare hans sag. I Himlen har de allerede valgt en anklager. Godt nok er han allerede død, men han er en Amerikaner, der hader Englændere og tilmed er han er fra Boston, så han vil ikke synes om at Peter har forelsket sig i en ung pige fra Boston.

Jeg vil ikke afsløre for meget af handlingen, men kan garantere dig at denne historie er noget for sig, ret vild og forud for sin tid, eftersom filmen er indspillet allerede i 1946.

Tekniske Detaljer:
A Matter Of Life And Death varer 100 minutter. Filmen vises i fullscreen formatet 1.33:1 og har et engelsk Dolby Digital 1.0 Mono lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk og du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramateriale er der ikke noget af på denne DVD, som er den del af Pan Visions ”Filmklassiker” koncept.

Trivia:
A Matter Of Life And Death er kendt som ”Stairway To Heaven” i USA. Filmen er indspillet i 1946 i Buckinghamshire, England. Filmen består både af scener i farver og scener der er optaget i sort/hvid. Filmen har vundet én filmpris i 1948 og det var ikke mindre end en Dansk Bodil pris, for bedste europæiske film. Holdet bag filmen har dog både vundet en Oscar og er blevet nomineret til flere Oscars og BAFTA priser. Filmen er instrueret, skrevet og produceret af Michael Powell og Emeric Pressburger. Michael blev nomineret til Oscar for One of Our Aircraft Is Missing (1942). Emeric vandt en Oscar for The Invaders (1941) og blev nomineret til Oscars for filmene One of Our Aircraft Is Missing (1942) og The Red Shoes (1948). Han blev også nomineret til en BAFTA for filmen Pursuit of the Graf Spee (1956), som han også lavede sammen med Michael.

I filmens hovedrolle ser vi David Niven, der i 1959 vandt en Oscar for sin rolle i Separate Tables (1958). Han har også medvirket i blandt andet The Moon Is Blue (1953), Court Martial (1955) og My Man Godfrey (1957). David døde i 1983. Kim Hunter spiller June og hun er også kendt som Zira i Abernes Planet filmene fra 70erne, samt filmen Omstigning Til Paradis aka A Streetcar Named Desire (1951) som hun vandt en Oscar for. Hun har medvirket i over 100 film og døde så i 2002, med sin seneste film indspillet i 2000.

Vurdering:
A Matter Of Life And Death eller Stairway To Heaven er en fantastisk og romantisk film. Den er forud for sin tid og må have været ret flot og spændende at se, da den udkom i ’46. Der er blandet scener med farver, sammen med scener i sort/hvid. Der er blevet bygget fantastiske og store scenarier op til filmen, blandt andet ”trappen op til himlen”, der var en rulletrappe med over 100 trin. Man har smidt en del penge i projektet, efter datidens standarder. Der er action scener og der er drama og kærlighed for alle pengene. Replikkerne er sjove og historien er simpelthen perfekt skrevet. Det er heller ikke for sjov at brugerne på IMDb.com har givet filmen et stemme gennemsnit på 8.0 og at filmen er at finde iblandt de 100 bedste krigsfilm, selvom det ikke er meget krig man reelt ser i filmen.

Filmen behandler også emnet og et af livets store spørgsmål. Hvad sker der med mig når jeg dør? Slutter det hele, eller er der noget efter døden. Et andet populært spørgsmål der ofte stilles er ”Kan man snyde døden?” Det prøver filmen også at give sit bud på. Om der er noget efter døden, får vi nok ikke bevist lige foreløbigt, men spørgsmålene gør sig gældene for enhver, stadigvæk den dag idag.

Jeg kan klart anbefale dig at se denne tidsløse klassiker, hvis du trænger til forandring. Trænger til noget nyt, selvom filmen faktisk er over 60 år gammel. Filmen er svær at kategorisere synes jeg, men den fanger alligevel seeren, med sin blanding af science-fiction, lovestory og dramatik. En rigtig klassiker.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se filmens begyndelse her:

Synops:
Se Disneys dobbelt Oscar®-nominerede Klassiker om Peter og Dragen. Et musikalsk eventyr med masser af gode grin, hvor tegnede figurer og rigtige skuespillere forenes i en varm fortælling om venskab. Den forældreløse dreng Peter har kun én rigtig ven, nemlig den frække men rare drage Elliot, der kan gøre sig usynlig når det behøves. Da Peter en dag stikker af fra sine onde plejeforældre, tager Elliot selvfølgelig med. Efter et forvirrende besøg i byen Passamaquoddy, havner de hos den venlige fyrmester Nora, der tager sig af Peter og tilbyder ham et nyt hjem hos hende. Men hun aner ikke, at hans bedste ven er en usynlig drage…

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Nichefilm.dk

Thumbs Up:

Handling:
Filmen begynder midt i en skov hvor drengen Peter (Sean Marshall) er på flugt fra tre grimme mænd der ligner forbrydere. Vi finder dog hurtigt ud af at det manden og to sønner, i den familie der har ”adopteret” Peter. Konen deltager også i jagten, men ankommer et godt stykke tid efter de andre familiemedlemmer. Familien har købt Peter på et børnehjem og betragter ham som deres ”slave”. Peter synes ikke om at være slave hos familien og er derfor stukket af sammen med sin usynlige ven Elliot (Charlie Callas), som tilmed er en drage. Elliot er dog ikke usynlig hele tiden, men når der er voksne tilstede er han som regel usynlig da de fleste voksne ikke tror på drager. Da Peter er lige ved at blive fanget af sine brødre træder Elliot heldigvis til undsætning og spænder ben og skubber forfølgerne omkuld i skovbundens mudderpøle.

De Peter og Elliot endelig slipper væk og ud af skoven sætter de sig en ny kurs. En kurs der fører langt væk fra plejefamilien. Peter er rigtig glad for at være venner med Elliot. Da de beslutter sig for at tage et hvil, er Elliots mave så god som en stor sækkestol. Samtidig gør hans højde ham i stand til at nå æblerne i selv de højeste træer. Både Peter og Elliot elsker æbler, så det er den perfekte aftensmad for de to sultne sjæle. Næste dag når Peter og Elliot til byen Passamaquoddy. Peter beder Elliot om at gøre sig usynlig, så han ikke skræmmer beboerne i den lille by. Peter håber at finde en god familie i byen, der kan give ham og Elliot et nyt hjem.

Desværre går der ikke længe inden Elliot kommer til at vælte et stakit og straks får Peter skylden, selvom han ikke har gjort noget. Der er jo ikke andre end ham i nærheden. De skynder sig videre ind i byen, men Elliot er ret klumset og skaber snart store problemer for Peter og til sidst må de stikke af, da Elliot bliver opdaget af den ældre fulde mand Lampie (Mickey Rooney), udenfor en bar. Elliot og Peter søger ud mod kysten og finder en grotte på stranden nedenfor et gammelt fyrtårn. Her gemmer de sig. Peter beder Elliot om at blive imens han går op til fyrtårnet og ser om der bor nogen.

Da han når op til lystårnet møder han Nora (Helen Reddy), som passer tårnet sammen med sin far ”Lampie”. Nora er lige den gode og flinke type person, som Peter altid har ønsket sig som mor. Peter fortæller om sin historie og Nora tilbyder ham at blive boende hos den lille familie indtil videre. Da Peter fortæller om Elliot tror Nora ikke helt på ham, men spiller med på legen om den usynlige ven. Hun siger at han må blive boende i grotten. Lampie, der er ved at blive ædru ovenpå mødet med dragen inde i byen, tror til gengæld på Peter, men undlader at sige noget til Nora. I stedet går han tilbage på pubben og forsøger at genvinde sin troværdighed ved at fortælle at han ved hvor dragen befinder sig.

Dr. Terminus (Jim Dale) er i byen med sin assistent Hoagy (Red Buttons). Dr. Terminus er kvaksalver og rejser fra by til by for at sælge sine mirakkelmidler, som efter sigende kan kurrere hvilken som helst sygdom. Desværre virker de sjældent og derfor bliver Terminus ikke så lang tid af gangen i den samme by. Han hører dog historien om dragen og beslutter sig for at prøve at købe den ”billigt” af Peter, så han kan skære den i småstykker, som han kan lave diverse mirakkelmidler af. Han ser bjerge af penge for sine øjne.

Samtidig ankommer Peters gamle plejefamilie til byen. De har papirer på at Peter er deres og de vil ikke lade ham slippe fri uden videre. Da de ankommer til byen Passamaquoddy, spørger de blot den første og bedste person om de har set en lille dreng, der påstår at have en usynlig drage som kæledyr. Den historie har allerede bredt sig som en steppebrand i den lille by, så nu venter der problemer for Peter og Elliot.

Bliver Elliot mon solgt eller fanget af de pengegriske mennesker i byen. Finder Peters plejefamilie mon frem til ham. Og hvad med Noras kæreste, der er sømand og ikke har været hjemme i rigtig lang tid. Vender han mon nogensinde tilbage. Se filmen selv og få hele den spændende historie med.

Tekniske Detaljer:
Peter og Dragen varer 102 minutter. Filmen vises i fullscreen-formatet 1.66:1 og du kan vælge imellem engelsk, dansk, svensk eller spansk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Underteksterne kan vælges på dansk, svensk, norsk, finsk, engelsk, spansk eller portugisisk. Filmen er tilladt for alle aldre, men NicheFilm.dk anbefaler at du er minimum 7 år før du ser dette hyggelige eventyr. Som ekstramateriale findes blandt andet alternative versioner filmens sange, samt en tegnefilm med Anders And, hvor han skal passe et fyrtårn, men i stedet ender med at drille en sovende havmåge.

Trivia:
Pete’s Dragon er filmens originale titel. Den blev indspillet i Californien i USA i 1977. Engelske Don Chaffey har instrueret filmen og har efterfølgende igennem det meste af 80erne instrueret masser af afsnit til TV-serier, så som T.J. Hooker, Charlies Angels, MacGyver og Mission Impossible. Historien er skrevet af Seton I. Miller og S.S. Field, imens Malcolm Marmorstein har skrevet manuskriptet. Malcolm stod også bag manuskriptet til Return from Witch Mountain (1978) som blev genindspillet i en ny version sidste år.

Filmen blev nomineret til to Oscars i 1978 for bedste sang og bedste musik, men vandt desværre ingen priser. På et tidspunkt planlagde man at flytte fyrtårnet, der blev konstrueret til filmen, til Disneyland, men desværre var bygningen begyndt at falde fra hinanden og kunne ikke repareres. Walt Disney Studiet måtte faktisk spørge Kystvagten om lov til at benytte deres fyrtårn, så de ikke ved en fejl kom til at lede skibe ind på forkerte ruter.
Oprindeligt skulle dragen Elliot have været usynlig igennem hele filmen, men medlemmerne af Disney Animations afdeling plagede længe nok og fik først lov til at vise Elliot i slutningen af filmen og senere fik de faktisk tiltusket sig hele 22 minutters ”skærmtid” til den søde grønne drage. Hvem der præcist har animeret Elliot kunne jeg desværre ikke lige finde ud af. Det kan også nævnes at Pete’s Dragon var den første Disney film der blev optaget i det ”nye” Dolby Stereo lydformat og at filmen skal forestille at foregå i Maine, New England, imens den faktisk blev indspillet i Newhall, Californien.

Vurdering:
Peter Og Dragen er efterhånden blevet en klassiker. Den er lavet et par år før jeg blev født og er en af den type film man ikke glemmer fra sin barndom. For mig var det et glædeligt gensyn. Historien er rigtig god og som et rigtigt eventyr skal være. Den er yderst velegnet til børn, men man bør nok være over 7 år, for at forstå handlingen ordentligt.

Filmen skiller sig ud ved at være en blanding af ”live-action” og ”animation”. Alle karaktererne er spillet af rigtige mennesker og alle scenerne er lavet af rigtige materialer, imens dragen Elliot er tegnet og animeret og sat ind i filmen. Ind i mellem bryder skuespillerne også ud i sang og synger med hjertet udenpå tøjet. En rigtig musical stemning giver det filmen og det er smadder hyggeligt.

Filmen er udgivet af Walt Disney som er et af de bedste animations studier i verden. Samtidig er Walt Disney også enormt dygtige til at lave almindelige spillefilm tiltænkt børnene, men også ofte med budskaber til de med-kiggende forældre. Handlingen bliver sjældent mere uhyggelig eller sørgelig end at selv de mindste kan kigge med, men stadigvæk forstår Walt Disney at tryllebinde os til skærmen. Nogen gange kan det hele måske endda gå hen og blive lidt for ”sukkersødt”. Det er selvfølgelig op til den enkelte seer, men jeg synes at Peter & Dragen er til at holde ud for både voksne og børn.

Har du endnu ikke set dette hyggelige eventyr, er det bare med at få den bestilt på DVD, da Walt Disneys film har det med at forsvinde fra ”DVD-markedet” igen, efter kun et års tid til salg. Herefter går der ofte 5-10 år før filmen igen kan købes. For eksempel blev Løvernes Konge udgivet i 1994 og var til salg på VHS bånd i en god periode efter filmen havde været i biografen. Herefter udgik filmen af det danske marked og har ikke kunnet købes siden. Det forlyder dog at filmen igen vil blive sat til salg i 2011, på både DVD og på Blu-Ray.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se Peter og Elliot spise æbler her:
(klippet er på engelsk – filmen kan vælges med dansk tale)

Synops:
”They seek him there, they seek him here …” Hvem kender ikke til denne frase om den mystiske Røde Pimpernel; den britiske aristokrat, som i eminente forklædninger risikerede livet for at redde den franske adel fra guillotinen. Tofoldigt Oscarnominerede Leslie Howard var sin tids største actionhelt, og ”Den røde Pimpernel” var en af de mest efterspurgte film i over tredive år.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Percy Blakeney: They seek him here, they seek him there, / Those Frenchies seek him everywhere. / Is he in heaven? Or is he in hell? / That damned elusive Pimpernel!

Thumbs Up:

Handling:
Filmen om Den Røde Pimpernel (Leslie Howard) starter i England i 1800-tallet, hvor vi møder nogle af de højere herrer i det engelske samfund. De er chockerede over Frankrig og især Robespierres revolution, som dømmer alle franske aristokrater til døden ved halshugning. Halshugning foregået ved hjælp af Frankrigs nyeste opfindelse Guillotinen. Den dødelige opfindelse gør det nemt at komme aristokratiet til livs, da den er hurtig og effektiv. I den engelske avis skrives der, at i løbet af en enkelt dag, har man taget livet af hele 50 individer.

Historien skifter nu til den fransk by, hvori guillotinen er placeret. Vi får at se hvordan folk bliver dræbt på stribe imens hujende og jublene folkemængder hepper på. Vi møder nogle af de prominente aristokrater der sidder i fængslet og venter. Ikke nok med at en enkelt dømmes til døden, nej man kan da ligesågodt tage hele familien, med kone og børn med i faldet. På et tidspunkt kommer ”Den Røde Pimpernel” ind i fængslet forklædt som en præst, der skal bede en sidste bøn for de dødsdømte. Han giver dem dog den besked at de må nære håb, da hjælpen er på vej. Da en hestevognfuld navne bliver læst op, får vi klar besked om hvem det er der skal halshugges. Tidligere adelsmænd, hertuger og hertuginder, baroner og baronesser, samt deres børn osv. De bliver alle gennet ud i den ventende hestevogn og kørt hen til guillotinen, hvor den sikre død venter.

Pludselig træder Den Røde Pimpernel frem fra et tagvindue og hylder den franske konge. Dette skaber røre og påstyr og imens Pimpernellen stikker af over hustagene, lykkes det selvfølgelig hans kumpaner at stikke af fra den ene hestevogn og over i en anden. Den anden hestevogn er beklædt med et stof overtræk og de undslupne fanger gemmer sig bag i den, imens Pimpernellen i en ny forklædning, som gammel dame, kører hestevognen ud af byen og igennem militærets kontrolpost. De kontrollerer ikke indholdet af vognen, da Den Røde Pimpernel bilder vagterne ind, at hans pestsmittede nevø befinder sig bag i vognen.

Tilbage i England er de undslupne fanger nu frie igen og de er Pimpernellen evigt taknemmelige, selvom der i Frankrig stadig foregår folkemord. Den Røde Pimpernel har dog ikke givet op og planlægger allerede den næste befrielsesaktion. Andetsteds møder vi Sir Percy Blakeney (Leslie Howard) og hans smukke unge kone Lady Blakeney (Merle Oberon), der stammer fra Frankrig. Percy er en værre spradebasse, der har en lad holdning til det hele og kun går op i sit tøj og hvordan hans halstørklæde er bundet. Hans kone elsker han ikke mere, det tror hun i hvert fald og hun har det rigtig skidt med det. Der er selvfølgelig en grund til at Sir Percy holder hende lidt på afstand. Han ved at hun har stukket nogle aristokrater til Franskmændene og han kan derfor ikke have hende for tæt på sit eget liv, da han jo er Den Røde Pimpernel i sin ”fritid”.

Pludselig dukker den franske ambassadør Chauvelin (Raymond Massey) op i det engelske hjem. Han kender selvfølgelig den smukke Lady Blakeney og hendes bror der er på besøg. Chauvelin er sendt af den franske regering for at afsløre hvem der mon gemmer sig bag Den Røde Pimpernels mange forklædninger. Chauvelin bruger en snedig taktik til at lokke Lady Blakeney til at spionere for sig. Han anholder dagen efter hendes brors afrejse, den selvsamme bror, da han når tilbage til Frankrig. Han truer ham med guillotinen og Lady Blakeney bliver derfor nødt til at samarbejde. Hun ved dog ikke at det er hendes mand der gemmer sig bag heltefiguren, førend han har forladt England, for at tage til Frankrig og redde sin svigerbror fra døden. Lady Blakeney beslutter sig for at rejse efter sin mand og prøve at redde ham fra at gå i Chauvelins fælde.

Vi skal selvfølgelig ikke afsløre hele handlingen i dette herlige eventyr, så vil du selv opleve denne klassiske historie og alle dens overraskelser må du selv se filmen.

Tekniske Detaljer:
The Scarlet Pimpernel varer 93 minutter. Filmen vises i sort/hvid i fullscreen fomatet 1.33:1 eller 4:3 og har et engelsk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 11 år for at se filmen, som ikke er så uhyggelig som først beskrevet. I guillotine scenerne ser man altså hverken blod eller rullende afkappede hoveder.

Trivia:
The Scarlet Pimpernel er fra 1934, samme år som den syvende Oscar uddeling fandt sted. Det er altså en rigtig gammel film og den er faktisk allerede en genindspilning af The Scarlet Pimpernel fra 1917. Den er herefter blevet genindspillet både som TV-film i 1982 og som TV-serie i 1955 og 1999. Desuden er der blevet lavet efterfølgerne Return of the Scarlet Pimpernel (1937) og The Triumph of the Scarlet Pimpernel aka The Scarlet Daredevil (1928). Der er også lavet en svensk film der hedder The Black Pimpernel (2007), samt The Elusive Pimpernel aka The Fighting Pimpernel (1950). Desuden er der også lavet en animeret ”Lyserød Panter” version kaldet The Scarlet Pinkernel (1975). Filmen fra 1934 er instrueret af Harold Young og baseret på Baronesse Emmuska Orczy eventyr.

Hovedpersonen spilles af Leslie Howard, der var en af datidens største actionhelte. Han nåede at medvirke i 34 film i sin karriere. Blandt andet Romeo and Juliet (1936), Gone with the Wind (1939), 49th Parallel (1941) og In Which We Serve (1942). Desuden medvirker den smukke Merle Oberon, samt blandt andre Raymond Massey, Nigel Bruce (The Prince of Wales), Anthony Bushell (Sir Andrew Ffoulkes), Joan Gardner (Suzanne de Tournay) og Walter Rilla (Armand St. Just).

Vurdering:
The Scarlet Pimpernel er en klassisk historie, et godt eventyr, en god komedie og en episk kærlighedshistorie. Mange af os har helt sikkert set Den Røde Pimpernel i en eller anden form før nu, men det er nok de færreste der har set, hvad man, på grund af sin succes, betragter som ”originalen” fra 1934, selvom der faktisk allerede i 1917 blev lavet en film om den engelske helt.

Skuespillet kan ind i mellem virke lidt stift, som man kender det fra stumfilmsgenren. Skuespillerne overspiller deres roller en smule og at sætte en tyk streg under pointerne og meningen med det vi ser. Det er helt fantastisk at se folks ansigtsudtryk under guillotine-scenerne, hvor vi aldrig ser et afhugget hoved, men forfærdede blikke og ansigtsmimik i høj klasse. Damerne på byens torv sidder på række og strikker og hver gang et hoved kappes af, stopper strikkeriet i et kort øjeblik, så de er sikre på at få det hele med, hvorefter de starter med at strikke igen, indtil det næste hoved skal kappes af.

Man kan godt se at filmen er en gammel sag, hvis man for eksempel kigger nærmere på kameraføringen. Når der panoreres horizontalt giver det lidt rystede billeder, indtil kameraet igen er i fokus. Lydsporet er heller ikke i den bedste kvalitet, men alligevel god for sin tid. Tøjstilen er også yderst morsom. Bukserne sidder stramt og helt op på maven. Folk går meget pænt klædt og vores hovedpersons største passion er at gå til skrædder og have styr på sin stil.

Kvaliteten af filmen er altså ikke super god, men det kan man heller ikke tillade sig at forvente af en så gammel film. Historien derimod er velskrevet, med plot-tvists, overraskelser, action, komedie og kærlighed. Det er faktisk ikke fordi handlingen fylder så meget i filmen. Der er rigtig meget velskrevet dialog og der fylder en del af filmens længde, men stadigvæk er det interessant og fangende, som vi kender det fra mange af filmene, instrueret af en af vore dages bedste instruktører, Quentin Tarantino. Jeg vil klart anbefalde denne klassiker til alle der har lyst til at prøve en ny slags film, selvom den er lidt ”gammel”. Man kan altså godt få nok af masseproduceret action og så er det godt at kunne vende tilbage til rødderne.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Synops:
Faye Dunaway er Julia – en succesrig amerikansk designer, som efter beskeden om, at hun er døende af kræft søger tilflugt i Italien. Der tilbringer hun sine sidste dage i en kærlighedsrus sammen med den gifte Valerio, spillet af Marcello Mastroianni. Dunaway og Mastroianni – en genial kombination! Den lige så dybt romantiske som tragiske kærlighedsskildring Amanti var et samarbejde mellem De Sica og producenten Carlo Ponti, der vandt en Oscar for La Strada.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Handling:
Filmen handler om den midaldrende smukke Julia (Faye Dunaway), som har fået at vide at hun er syg og vil dø inden for en kort tidsperiode. Hun tager til Italien for at holde ferie i 10 dage, inden hun skal tilbage til USA, hvor hendes liv vil slutte. Hun ankommer i starten af filmen til et stort palæ i en lille italiensk by. Der er ikke nogen hjemme, så hun finder selv den gemte nøgle og låser porten op. Hendes chauffør bærer hendes baggage halvvejs op til hoveddøren og stiller den på jorden, inden han kører igen. Julia får åbnet huset op og går indenfor i det stille store hus forladte hus. Det bliver hurtigt aften og hun vælger at gå en tur ind i den lille by. Her redder hun en hjemløs hund, fra en hundefanger og tager den med hjem til palæet.

Om aftenen tænder hun for fjernsynet og ser Valerion (Marcello Mastroianni), der er ingeniør og netop har opfundet store plasticsække fyldt med vand, til at ligge i kanten af racerbaner, så kørerne ikke kommer galt afsted hvis de skulle ske at køre galt. Hun kommer i tanke om hvor hun har set Valerion før. De havde et kort møde i en lufthavn, hvor han lagde kraftigt an på hende og gav hende sit nummer. Hun beslutter sig for at ringe til ham og næste dag står han på trapperne. Hun er lidt træt da han ankommer, så hun viser ham ind og tager sig en lur. Det er lidt mystisk synes han, men tager også selv en lur. Snart vågner Julia dog igen og overfalder ham med kys og kærtegn, i den fine sofa. Her starter deres kærlighedsaffære. De går senere på dagen ud i naturen og elsker i det høje græs. Hun fortæller ham ikke at hun er syg, men siger i stedet kryptisk at hun vil give sig selv til ham i to dage og at hun skal hjem til USA om ti dage. Valerion spørger hvorfor han så kun får to dage, og hun svarer, at han må bede hende om resten, hvis han vil have dem.

Da de kommer hjem om aftenen, er palæet pludselig fyldt med fine gæster, hvilket overrasker Valerion meget. De to slutter sig dog til selskabet der sidder ved middagsbordet og kigger på lysbilleder af erotiske malerier og skulpturer. Da middagen endelig er færdig begynder en erotisk selskabsleg, hvor mændene trækker røde kort og kvinderne trækker sorte kort. De personer, hvis kort der så matcher, må få syv minutter alene i et af husets mange værelser. Valerion ser mistroisk til imens par efter par forlader gildesalen. Da en ung mand bliver sat sammen med Julia får han nok. Han skælder højlydt ud og forlader festen. Julia kommer efter ham og prøver at overtale ham til at blive. Det vil han ikke, da han alligevel skal hen til en racerbane næste dag og teste sin nye opfindelse.

Julia giver dog ikke så let op på sin romance og tager næste dag hen til racerbanen, hvor hun igen løber på Valerion. De bliver heldigvis venner igen og beslutter sig for at rejse et andet sted hen, hvor de kan være alene og nyde hinandens selskab. Julia har sin egen baggage med og har samtidig stjålet en kuffert fra en af gæsterne ved festen, som Valerion kan tage med på ferien. Han ringer lige hjem til konen og siger at hans forretningsrejse kommer til at tage lidt længere. Herefter kører Julia vildt afsted i sin sportsvogn og sætter Valerions hjerte op i halsen på ham. Hun har jo ikke så meget at frygte, da hun ved hun skal dø, så hun giver den godt med gas og laver nogle lidt farlige overhalinger. Snart når de til en lille bjergby, hvor de lejer en stor flot hytte. I den stjålne kuffert ligger der et videokamera, som Valerion snart går rundt og filmer med.

En morgen da Valerion vågner i sengen er Julia væk. Hun er taget ind til byen for at mødes med sin veninde Maggie (Caroline Mortimer), som er kommet til Italien for at hente hende hjem til USA, så hun kan komme på hospitalet. Julia stikker Valerion en lille hvid løgn og Maggies tilstedeværelse, men da Julia om aftenen ikke møder op i lufthavnen som lovet ringer Maggie til hytten, hvor hun får fat i Valerion. Hvad hun fortæller ham og hvordan filmen slutter vil vi selvfølgelig ikke afsløre her, men du kan godt glæde dig til meget mere drama.

Tekniske Detaljer:
Amanti varer 83 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 1.85:1 og har et Italiensk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk, Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 11 år for at se filmen og den er nok mest beregnet til det voksne publikum. Ekstramateriale er der ikke så meget af på denne DVD.

Trivia:
Amanti er instrueret af den verdenskendte Italienske filminstruktør Vittorio De Sica, der blandt andet også har stået bag Ægteskab På Italiensk (1964), Cykeltyven (1984) og Umberto D. (1952). Vittorio har skrevet 23 filmmanuskripter og instrueret i alt 36 film. Som skuespiller har han hele 157 film på CV’et. og blev nomineret til en Oscar i 1958 for sin rolle i filmen A Farewell to Arms (1957). Han vandt den ikke, men har blandt andet vundet to Bodil statuetter og to David statuetter for andre roller. Amantis manuskript er skrevet af Julian Zimet efter historien af Brunello Rondi. Produceren Carlo Ponti, som vandt en Oscar for filmen La Strada (1954), er også producer på denne film.

Hovedrollen som Julia spilles af Amerikanske Faye Dunaway. Faye har du sikkert hørt om før, takket være film som Bonnie and Clyde (1967), The Three Musketeers (1973), Chinatown (1974), The Towering Inferno (1974), Three Days of the Condor (1975), Supergirl (1984) og Barfly (1987). Faye Dunaway laver stadig film og var senest med i 21 and a Wake-Up (2009) og et afsnit af TV-serien Greys Hvide Verden. Julias elsker Valerion spilles af Italienske Marcello Mastroianni, som vi også så i Ægteskab På Italiensk (1964), samt La dolce vita (1960), Ieri, oggi, domani aka Yesterday, Today & Tomorrow (1963), Una giornata particolare aka A Special Day (1977), Oci ciornie aka Dark Eyes (1987) og Robert Altmans Prêt-à-Porter (1994).

Amanti er lavet i 1968 og er en del af Pan Visions ”filmklassiker” koncept. I USA kendes filmen som ”A Place for Lovers”. I Spanien hedder den ”Amantes” og i Tyskland kaldes den ”Der Duft deiner Haut”. Kært barn har som sagt mange navne, alligevel er filmen havnet i bogen “The Fifty Worst Films of All Time (and how they got that way)” af Harry Medved og Randy Lowell. Hvordan de kan mene, at den er så slem, ved jeg ikke, men den har fået en retfærdig middel score på IMDb.com, som månedligt besøges af over 20 millioner filmfans verden over. Brugerne kan stemme på filmenes karakterer, så nogen mennesker må jo kunne lide filmen.

Vurdering:
Amanti er en på samme tid romantisk film og en yderst sørgelig fortælling, men den er helt sikkert værd at se. Historien er ikke vildt kompliceret, men går ligepå og hårdt med de vigtige ting. Ind i mellem bruges flash-backs for at fortælle historien korrekt og sjov er det også at se nogle af scenerne i POV (point-of-view). Da Valerion filmer Julia med videokameraet, har man brugt et håndholdt kamera, for at give seeren følelsen af at stå med videokameraet i hånden og selv være den der filmer. Hvornår dette koncept blev ”opfundet” i filmens verden ved jeg ikke, men det er sjovt at finde ud af at De Sica allerede i 1968 brugte denne kameraføring, som du blandt andet også kan opleve i den Danske splatterfilm Rovdrift (2009), som vi tidligere har anmeldt her på siden.

Er du til Italienske film, kærlighed og drama, så er Amanti et godt og billigt bud på underholdningen til en filmaften. Faye Dunaway spiller rigtigt godt i hendes rolle som Julia og konceptet med at hun ved at hun skal dø af sin sygdom, flettes flot ind i historien med små hints, om at hun har tabt glæden ved at leve og blot vil få så meget som muligt ud af de sidste 10 dage, hun har på sin ferie i Italien, inden hun skal hjem til USA for at ligge i sygesengen. Hun har travlt og tager den første og bedste mand som sin elsker. Hun udfordrer døden ved at køre vildt i bil. Hun stjæler og dyrker elskov i det fri. Hun lever livet 100%, som vi alle bør gøre, selvom vi måske ikke lige har set vores død i øjnene endnu.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen for kr. 50,- på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
I den tifoldigt Oscarnominerede kærlighedskomedie ”Ægteskab på italiensk” mødes Sophia Loren og Marcello Mastroianni for sjette gang på filmlærredet. Domenico møder Filumena første gang på et napolitansk bordel i løbet af Anden Verdenskrig. Da skæbnen flere år senere sammenfører dem, indleder de en romance, som kommer til at vare over to årtier. For nogle tager det nemlig så lang tid at komme til alteret.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter med at Donna Filumena (Sophia Loren) er faldet om i bageriet. Hun hastes hjem til Domenicos (Marcello Mastroianni) hus hvor hun bor. Domenico er på arbejde men hentes straks hjem af husets tjener. Han er lettere irriteret over at skulle forlade sit arbejde, hvor han er godt i gang med at flirte med kassedamen, som han planlægger at gifte sig med, selvom han bor sammen med Filumena.

Da han kommer hjem viser det sig at Filumena er døden nær. Han får at vide af lægen, at han bør gøre sig det klart, at hun ikke har længe igen. Præsten mener han bør gifte sig med hende, så hun ikke ender i helvede. Som sagt, så gjort. Hun har jo ikke så lang tid tilbage at leve i, så kan han jo roligt gifte sig med hende. Han kan altid gifte sig med kassedamen efterfølgende. Selvom han ikke er forelsket i Filumena, har han trodsalt haft masser af gode stunder med hende.

Filmen fortæller os derefter hvordan Filumena og Domenico mødte hinanden for over tyve år siden, da Filumena var kun 17 år. Hun var en ung pige, der arbejdede på et Napolitansk bordel under Anden Verdenskrig. Her var Domenico på besøg, da bomberne pludselig begyndte at falde i Napoli. Alle hastede til beskyttelsesrummene, men Filumena ville ikke forlade bordellet, da hun synes det var pinligt, i sin lettere påklædte tilstand. Domenico blev hos hende hele natten, under bombardamentet.

Nogle år senere møder Domenico igen Filumena, som er blev noget smukkere. Han forelsker sig straks i hende, men er samtidig en travl forretningsmand, så han kan ikke slå sig ned i én by og stifte familie. Han hjælper hende dog med en lejlighed så hun ikke skal blive boende på bordellet. Hun håber igennem flere år at han vil gifte sig med hende. På et tidspunkt inviterer han hende med hjem for at møde sin mor. Hun er dog meget syg og det er Domenicos plan at lade Filumena flytte ind i deres store hus og så kan hun samtidig passe hans syge mor. Filumena ser det som et skridt i den rigtige retning og indser ikke at Domenico blot udnytter hende, imens han rejser omkring i landet og har diverse affærer.

Filumena har via sit arbejde på bordellet fået tre børn, Umberto (Gianni Ridolfi), Michele (Generoso Cortini) og Riccardo (Vito Moricone), som hun bortadopterer til andre familier. Hun ser dem dog jævnligt og forkæler dem en smule, med de penge hun får af Domenico. Som de bliver ældre besøger hun dem på deres forskellige arbejder. Den ene er handskemager. Den anden arbejder hos en mekaniker. Husets tjener Alfredo (Aldo Puglisi) synes det er synd for Filumena og tilbyder flere gange at gifte sig med hende, også selvom hun har de tre børn. Hun afslår dog i håbet om at Domenico en dag vil fri til hende.

Tilbage til nutiden afslører hun at hun er langt fra at dø og Domenico bliver derfor godt sur over at de nu er blevet gift. Han sætter en advokat på sagen og bliver igen skilt fra Filumena, som indser at det ikke skal være de to. Hun vender i stedet sin kærlighed imod de tre børn, som er ved at være voksne og afslører en dag for dem, at hun er deres mor. Hvad Domenico ikke vidste er, at han er faderen, til én af de tre drenge. Det vækker pludselig et ønske om at få at vide hvem det er. Det vil Filumena ikke afsløre for ham, men giver ham dog nogle få hints, der som tiden går begynder at drive Domenico til vandvid. Han er nødt til at finde ud af sandheden.

Se selv filmen og find ud af hvordan denne klassiske kærligheds komedie ender.

Tekniske Detaljer:
Ægteskab På Italiensk varer 98 minutter. Filmen vises i farver i widescreenformatet 16:9 og har et italiensk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk, Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 11 år for at se filmen.

Trivia:
Ægteskab På Italiensk hedder originalt Matrimonio all’italiana og kaldes på engelsk Marriage Italian-Style. Filmen er lavet i 1964 og er udgivet under Pan Visions filmklassiker koncept. Vittorio De Sica har instrueret film, som er skrevet af blandt andet Eduardo De Filippo og Renato Castellani. De Sica har selv spillet med i over 150 film. Du kender ham måske som instruktøren bag filmene Ladri di biciclette aka The Bicycle Thief (1948), Miracolo a Milano aka Miracle in Milan (1951), Umberto D. (1952), Ieri, oggi, domani aka Yesterday, Today and Tomorrow (1963) og Amanti aka A Place for Lovers (1968).

Hovedrollerne som Filumena og Domenico spilles af Sophia Loren og Marcello Mastroianni. Dette er den sjette film hvor de to spiller overfor hinanden. Sophia Loren vandt i 1962 en Oscar for Bedste Skuespillerinde i filmen La ciociara (1960), som sjovt nok også var instrueret af De Sica. Ægteskab På Italiensk blev nomineret til to Oscars men vandt dem dog ikke. Den vandt til gengæld 8 andre filmpriser. Blandt andet fire Davids, én Golden Globe Award og én Silver Ribbon Award.

Vurdering:
Ægteskab På Italiensk er sjov lille romantisk filmklassiker. Den handler om kærligheden og et forhold mellem en prostituret og en fin forretningsmand. Det synes allerede fra starten at være et umuligt forhold imellem de to, men det udvikler sig dog hurtigt til mere end et besøg på et bordel. Problemet er blot at Domenico er en playboy der hellere vil have en pige i hver havn, end at gifte sig og stifte familie, hvilket er lige præcist det Filumena ønsker.

Der er ikke det helt vilde ved historien, som jeg ind i mellem fandt lidt langsommelig. Dog er filmen god og historien om det ulykkelige forhold er sød og forfærdelig på samme tid. Filmen slutter selvfølgelig lykkeligt, som den skal i denne ”feel-good” genre. Der er også et par overraskelser og plot-twists under vejs, som kun gør filmen mere interessant. Den er smart bygget op og fortæller historien via flash-backs. Sophia Loren spiller som sædvanligt fantastisk og med De Sica bag kameraet kan det ikke gå galt.

Jeg vil give filmen 4 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Synops:
På sin bryllupsdag bliver Julie Kohler enke, da hendes brudgom David på brutal vis dræbes for øjnene af hende. Sønderknust af sorg udtænker hun dog sin grusomme hævn: Ingen af de fem mænd der skød hendes mand, skal slippe med livet i behold, og den smukke Julie begiver sig snart afsted med det ene formål at finde og dræbe dem, der ødelagde hendes liv.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter med at Julie Kohler (Jeanne Moreau) bliver reddet fra at begå selvmord af sin mor. Kort tid efter siger en bekymret moder farvel til sin datter, der har bestemt sig for at flytte fra barndomshjemmet og til Paris. Julie tager dog ikke med toget til Paris, men begiver sig afsted på en rejse for at finde den første af 5 mænd, som hun mener, alle er medskyldige i hendes mands mord. Hun er på hævntogt og skal finde Bliss (Claude Rich) først. Hun besøger hans lejlighed, men portieren lukker hende ikke ind, så hun forsøger igen senere, da Bliss holder forlovelsesfest, hvor der deltager masser af mennesker. Hun får lokket ham ud på altanen ved at spille en mystisk og forførisk kvinde. Vennen får hun til fordufte, ved at bede ham om at hente et glas vand. Da hun endelig får ham alene, lokker hun ham ud på ydersiden af balkonen, for at få fat i hendes tørklæde, som hun med vilje har tabt. Som han får fat i det og er på vej tilbage, giver hun ham et elegant skub, imens hun afslører sit navn. Bliss styrter i døden og Julie forsvinder som i den blå luft. Hun går ombord på et fly og krydser det første navn på sin liste ud.

Næste person på listen er Coral (Michel Bouquet) som ikke har det store held med kvinder. Julie lokker ham en tur til koncert, ved at efterlade en billet til ham på hans motel. Coral bliver noget overrasket da den smukke kvinde træder ind i den personlige lounge ved koncerten. Han tror at kærlighedens gudinde for en gangs skyld er med ham og inviterer Julie hjem til sit motelværelse næste aften. Her forgifter hun ham med en speciel flaske alkohol, som hun forinden har sprøjtet gift i, via en kanyle. Coral dør ensom på gulvet af det nedslidte motelværelse, imens Julie forsvinder sporløst igen. Hun hopper på toget, sætter streg over nummer to på listen og sætter kursen imod det tredje navns by.

Et kort flashback afslører nu for seeren at de fem jagtglade unge mænd har siddet og spillet kort og drukket tæt i en lejlighed, da de pludselig begynder at lege med tanken om at fyre et par skud af med et jagtgevær, ud af vinduet i lejligheden. Ved et uheld skubber den ene mand til den anden og et skud går af og dræber Julies mand David (Serge Rousseau), der står udenfor kirken, neden for lejligheden, med Julie ved sin side. De er netop blevet gift og er parate til at fejre bryllupsnatten sammen, men sådan gik det ikke…

Den tredje mand er familiefaderen Morane (Michael Lonsdale), med en kone (Sylvine Delannoy) og en 5-årig søn. Konen lokker Julie ud af huset, med en falsk besked om at hendes mor er syg. Da hun har forladt hjemmet ankommer Julie til huset og bilder manden ind, at hun er drengens skolelærerinde Becker (Alexandra Stewart). Hun leger gemmeleg med sønnen inden han ligges i seng og bilder efterfølgende Morane ind at hun har tabt sin ring. Han kigger efter den i skunken under trappen og hun lukker ham derefter inde. Han tigger og beder om at blive lukket ud og siger at han er uskyldig. Hun er dog ligeglad og taper døråbningerne til, så Morane ikke kan få luft og dør. På vej på det næste fly læser hun avisen og opdager at drengens rigtige lærerinde er blevet fængslet for mordet. Lidt sympati har hun dog, så hun ringer til politiet og fortæller at hun står bag. Hun giver dem tilpas mange detaljer om mordet og derfor slippes den rigtige Becker fri igen.

Da mordet på den fjerde mand mislykkes, da han bliver anholdt af politiet, netop som hun er parat til at skyde ham, fortsætter hun vendettaet til Fergus (Charles Denner) , som er kunstner. Her lykkes det hende at blive model for kunstneren, som snart bliver forelsket i hende. Mon hun giver efter for kærligheden eller hun dræber Fergus også? Og hvad med den fjerde mand på listen? Slipper han med livet i behold? Se selv filmen og få hele historien med.

Tekniske Detaljer:
Bruden Var i Sort varer 103 minutter. Filmen vises i formatet 1.66:1 Anamorfisk og har et Fransk Dolby Digital 1.0 Mono lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk, Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen, som falder ind under krimi drama genren. Ekstramaterialet består af et trailershow med andre franske film, Originaltrailer til filmen, et Billedgalleri og Trivia, Biografier og Filmografier. Desuden medfølger en 4 siders booklet om filmen, skrevet af Christian Braad Thomsen.

Trivia:
Bruden Var i Sort er instrueret af François Truffaut, som også selv skrev manuskriptet, efter novellen af Cornell Woolrich. Truffaut er yderligere kendt for filmene Den Falske Brud / La sirène du Mississipi (1969) og Manden Der Elskede Kvinder / L’homme qui aimait les femmes (1977), som også er udgivet ved Another World Entertainment. Truffaut betragtes som en af de mest betydningsfulde franske instruktører nogensinde. Du kan læse meget mere om Truffaut i den lille booklet, der følger med filmen.

Hovedrollen som ”Bruden i Sort” aka Julie Kohler aka diverse dæknavne spilles af Jeanne Moreau, som også har medvirket i Moderato cantabile (1960), Jules et Jim (1962), Viva Maria! (1965) og L’adolescente (1979). Hun vandt i 1966 en BAFTA award for Bedste Udenlandske Skuespillerinde for sin rolle i Viva Maria!.

I “BRUDEN VAR I SORT” forener den franske mesterinstruktør Truffaut melodramaets traditionelle motiver med stemninger fra Hitchcocks thriller-univers, og skaber derved en medrivende film om kærlighed, hævntørst, skyldfølelse og død. Jeanne Moreau, der indtager hovedrollen som den smukke Julie Kohler, begejstrer med en af sine absolut største præstationer på det hvide lærred, og fungerede som Uma Thurmans direkte inspirationskilde i Tarantinos storfilm KILL BILL 1+2, selvom Tarantino ikke selv havde set denne klassiker før han skrev sit manus til KILL BILL filmene.

Bruden Var i Sort blev desuden nomineret til en Golden Globe statuette i 1969 for Bedste Ikke-Engelsksprogede Film.

Vurdering:
Fantastisk Fransk film om en kvinde der får frataget selveste glæden ved livet, da hendes mand bliver skudt, og beslutter sig for at ofre sin egen videre tilværelse, for at få hævn over bagmændene, til mordet på hendes husbond.

Truffaut er en fantastisk instruktør og han får virkelig seeren til at holde med med Julie Kohler, selvom hun egentlig er en koldblodig morder på et gigantisk hævntogt. Da man finder ud af at det faktisk var et vådeskud der dræbte hendes mand, netop som de to var blevet gift i kirken, får man ikke engang sympati for de fem drukkenbolte, som stod sammen om at stikke af fra ulykken.

Filmen kører ikke i en lige tidslinie, men fortæller sin baggrundshistorie via flashbacks, der fortæller os hvad der i virkeligheden skete, den dag Julies mand blev skudt ved en fejl, lige udenfor kirken, hvor de to unge elskende netop var blevet viet.

Dette er en filmklassiker af de store og den holder stadigvæk vand over 40 år efter sin udgivelse. Historien er spændende, replikkerne fascinerende og gode og mystikken drager vores interesse imod TV-skærmen. Man kan ikke slippe filmen, når først man er gået i gang. Kan klart anbefales.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
For 80.000 år siden var ilden et symbol på magt og et middel til at overleve. Ejede man ilden, ejede man livet selv. 80.000 år før vor tid må tre huleboere begive sig ud på en farefuld rejse for at skaffe ild til deres stamme. Ilden har stor betydning for stammens levevis, og er måske i sidste ende afgørende for dens overlevelse.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Kampen Om Ilden starter i Ulam-stammens hule, der er fyldt af huleboere af Homo-Sapiens racen. De har et godt lille samfund hvor de klarer sig sammen. Mændene jager føden og kvinderne klarer maden. De har fået ild ved et tilfælde da et lyn har slået ned og antændt et bål. Ilden er magisk for stammen og de bevogter den og passer på den så godt de kan. En dag bliver stammen dog angrebet af en anden, mere primitiv Neanderthaler-stamme. De forsvarer sig så godt de kan med brugen af sten og stokke. Det ender dog med at de må flygte fra deres grotte og de søger efterfølgende tilflugt i en sump, hvor de sultne ulve ikke kan følge efter stammen. Desværre er ilden gået ud under flugten og de kan ikke få den tændt igen. Stammens leder udvælger derfor tre unge mænd og sender dem afsted på en rejse, for at finde ild et andet sted og bringe det tilbage til stammen.

De tre huleboere, Naoh (Everett McGill), Amoukar (Ron Pearlman) og Gaw (Nicholas Kadi) begiver sig afsted, ud i den barske natur, med kun skind på kroppen og stokke i hænderne. Snart bliver de opdaget af et løvepar, som jagter dem hen til det nærmeste lille træ. Det lykkedes dem at kravle op i træet alle sammen, imens løverne slår lejr lige under dem. I træet må de sidde i flere dage, indtil en af dem en nat falder ned. Han bliver skrækslagen og prøver at komme tilbage op i træet igen, så hurtigt han kan, før de tre opdager at løverne er forsvundet.

Eventyret fortsætter og et par dage senere støder de tre på en anden stamme som har ild. De er kannibaler og har en mand og en dame fra en tredje stamme fanget. Kvinden hænger fra et træ, med arme og ben bundet om en gren. Manden er kun bundet fast ved benene til sin gren, og må selv holde sig oppe med sin venstre arm. Den højre er blevet hugget af og spist af kannibalerne. Vores tre rejsende overrasker stammen af kannibaler og prøver at skræmme dem væk. Desværre lader de sig ikke skræmme så let og igen må vores venner ud i en kamp på liv og død. Det lykkes dog at få den største kannibal slået ihjel med en kølle og det skræmmer mange af de andre væk. Desværre når Naoh at komme til skade da han bliver bidt i skridtet af en kannibal, før det lykkes ham at knuse hans hoved med en stor sten.

Vores tre afkræftede venner får fat i nogle gløder og bringer dem med sig i en slags beholder. De bliver efterfulgt af den tilfangetagne kvinde Ika (Rae Dawn Chong), som er sluppet fri. Hun kommer fra en slags indianerstamme og er malet over hele kroppen med mudder og kul, så hun er helt grå, med mærkelige sorte mønstre. Hendes mand er død under kampen og hun har nu brug for en ny mand til at beskytte sig. De tre holder sig til sig selv og kaster sten efter hende, men insisterer og bliver ved med at følge efter dem. Da de søger tilflugt i en grotte indhenter hun dem og hun hjælper Naoh med sine sår i skridtet, ved at smøre noget plantemos på hans kønsdele. De tre vandrende huleboere accepterer at hun følger efter dem dagen efter. Der går dog ikke længe inden at Kannibalstammen er tilbage og denne gang er de mange. Huleboerne og Ika er omringet. Samtidig kommer der en ordentlig flok Mammut-elefanter og huleboerne får på mystisk og venlig vis gjort sig venner med flokken af Mammutter og da Kannibalerne ligger op til angreb, begynder elefanterne at larme af dem. De bliver skræmt og stikker af.

Rejsen tilbage til Ulam-stammen går videre og der opstår en slags kærlighedsforhold imellem Naoh og Ika. Ika vil dog gerne hjem til sin stamme, men det vil huleboerne ikke høre tale om. Hun forlader dem derfor midt om natten. Da de næste morgen opdager at hun er væk, insisterer Naoh på at følge efter hende. De kommer nogle dage senere til Indianerstammens lejr og Naoh nærmer sig på egen hånd, imens Amoukar og Gaw passer på ilden. Indianernes lejr er godt beskyttet af et område med sump og kviksand. Naoh vader selvfølgelig lige i fælden, men bliver heldigvis reddet af stammen. Høvdingen kan godt lide ham, hans tænder og hans gener. Derfor får han tilbudt at tilbringe natten sammen med en meget tyk kvinde, som anses som en meget fødedygtig kvinde. Han tilbringer natten med hende, men vil alligevel hellere være sammen med Ika. Naoh bliver hurtigt accepteret iblandt indianerne, som maler på ham og viser ham hvordan de selv laver ild og kaster med spyd. Efter nogle dage bliver Amoukar og Gaw urolige og nærmer sig derfor indianerne. De går også i kviksand-fælden men bliver heldigvis også reddet. De har dog ikke tid til at vente på Naoh, og så snart det bliver nat vækker de ham og Ika og sammen stikker de af og stjæler nogle af indianernes våben med sig.

Turen begynder nu at gå tilbage til Ulam-stammen, men farerne er selvfølgelig ikke ovre. Da de søger tilflugt i en grotte bliver Gaw overfaldet af en bjørn, men slipper selv væk. Naoh og Amoukar tror at det er en forfølgende krigerstamme, som vil have deres ild, der har overfaldet Gaw. De overlader ilden til fjenden, som lader dem leve lidt, men overraskelsen er stor, da Naoh begynder at bruge indianernes våben til at dræbe vildmændene på sikker afstand. De får fat i Ilden igen og fortsætter deres eventyr, med den sårede Gaw på slæb. Ika og Naoh bliver mere og mere forelskede og hun viser ham hvordan man elsker rigtigt og ikke på hulemands niveau.

Da de endeligt kommer tilbage til sumpen bliver de ventene medlemmer af Ulam-stammen meget glade og euforiske. Desværre passer de ikke så godt på ilden da de vælter rundt i sumpen. En ældre mand falder og taber ilden ned i vandet. Det er forfærdeligt. Hvad sker der nu? Skal de nu til at på endnu en rejse for at finde ild igen? Se selv dette fantastiske eventyr og få slutningen med.

Tekniske Detaljer:
Kampen Om Ilden varer 96 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 2.35:1. Lydsporet kan vælges som 5.1 Surround Sound eller 2.0 Stereo. Undertekster kan vælges på Dansk, Svensk, Norsk eller Finsk. Aldersgrænsen for filmen er 15 år og den er altså ret barsk, så det bør respekteres. Ekstramaterialet på DVD’en består af Biografier med Jean-Jacques Annaud, Everett McGill, Ron Pearlman og Rae Dawn Chong. Desuden findes der Filmografier og diverse Trivia. Desuden er der Billedgalleri og Trailers.

Trivia:
Kampen om ilden er fra 1981 og hedder oprindeligt ”La guerre du feu” og på Engelsk ”Quest For Fire”. Det var den tredje spillefilm af den franske mesterinstruktør Jean-Jacques Annaud. Jean-Jacques Annaud er i dag formodentlig mest kendt for sin film over Umberto Ecos roman ”Rosens Navn”, men ”Kampen Om Ilden” er hans mest skelsættende film. Novellen er skrevet af Joseph Henri Honoré Boex, der skrev under forfatternavnet J.H. Rosny Sr. Manuskriptet er skrevet af Gérard Brach.

Hovedrollerne i filmen besættes af Everett McGill (Naoh), Ron Pearlman (Amoukar), Nicholas Kadi (Gaw) og Rae Dawn Chong (Ika). Everett har blandt andet spillet Stilgar i Dune (1984), Reverend Lowe i Stephen Kings Silver Bullet (1985), Ed Killifer i Licence to Kill (1989) og Big Ed Hurley i Twin Peaks TV-serien. Ron Pearlman har du nok set som Gunnar i Outlander (2008), Hellboy i Hellboy (2004) & Hellboy II: The Golden Army (2008), Clarence ‘Clay’ Morrow i Sons of Anarchy (2008) TV-serien. Nicholas Kadi har efter filmen mest haft mindre roller i TV-serier, så som MacGyver, JAG, 24, Sleeper Cell og The Unit. Rae har medvirket i en del mindre film siden succes’en i ”Kampen Om Ilden”. Blandt andet Cheech & Chong’s The Corsican Brothers (1984), Commando (1985), The Color Purple (1985), Dangerous Attraction (2000) og senest medvirker hun i den lille film Cyrus: Mind of a Serial Killer, der udgives direkte til DVD i 2010.

I filmen taler Neanderthalerne et kunstigt skabt ”ursprog” der blev udviklet til filmen af af lingvisten Anthony Burgess, der også har skrevet romanen ”A Clockwork Orange”. Stammen af Homo-Sapiens taler derimod en nutidig blanding af cree-indiansk og eskimoisk fra Nordcanada. Det de siger påstås at være ret sjovt, da det absolut ikke giver mening, for De der forstår sprogene. Zoolog og forfatter Desmond Morris stod bag udviklingen af et forståeligt og troværdigt kropssprog til filmen. Kropssprogret tjener en dobbeltfunktion ved at gøre filmens urmennesker troværdige og samtidig hjælpe tilskueren til at forstå filmens handling, da der ikke er nogen reelle replikker eller undertekster., ud over den korte intro i starten af filmen.

Filmen vakte international opsigt, og blev i 1982- 83 nomineret til 17 filmpriser. Heraf vandt den de ti, blandt andet en Oscar for bedste makeup.

Vurdering:
Kampen Om Ilden er en fantastisk film. Man kan godt se at den er fra starten af firserne, da special-effekterne ikke er så nutidige, men jeg synes sådanset stadigvæk den holder vand, her næsten 30 år senere. Kostumerne er troværdige for de forskellige stammer og dyrerne (Ulve, Løve/Tiger, Bjørn og Mammutelefanter) i filmen virker også troværdige og virkelige. At man har lavet forskellige sprog til forskellige stammer i filmen fortæller bare lidt om at der er brugt tid og penge på at lave filmen. Den starter med en kort intro der fortæller os hvornår filmen foregår og at Ulam stammen har fået ild ved et tilfælde. Herefter går filmen i gang og så kører den sådanset halvanden time uden yderligere dialog og undertekstning.

Det er de små ting som virkelig gør filmen god. For eksempel falder der en sten ned i hovedet på Amoukar, hvorefter Ika slår en stor latter op. Det er helt perfekt. De tre huleboere har aldrig tidligere oplevet latter og de undrer sig grusomt over hvad hun har gang i. Da Amoukar så senere i filmen taber en sten i hovedet på Gaw griner de alle sammen.

Der er også få erotiske scener i filmen. Jeg synes de tegner et flot billede af virkeligheden dengang. Klichéen om hulemanden der banker kvinderne i hovedet med en kølle, for derefter at forgribe sig på hende er ikke helt forkert i filmens begyndelse, men undervejs lærer huleboerne hvad kærlighed og elskov betyder.

Jeg har kun rosende ord om filmen men vil alligevel ikke give den topkarakter. Jeg synes historien er lidt for tynd og jeg synes jeg mangler en ordentlig tidslinie for rejsen. Det kunne man måske have lavet lidt bedre, men det skal jeg ikke træde rundt i. Filmen skal ses. Den er en del af filmhistorien og endelig er den udgivet på DVD. Tak for det.

Jeg vil give filmen 5½ af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her: