Synops:
Året er 2017. Noget er gået helt galt på laboratorium 320 – et tophemmeligt forskningscenter beliggende 2 km under jordens overflade. Al kommunikation til omverdenen er afbrudt, og noget dødbringende og blodtørstigt er sluppet løs i de mørke og øde gange… Otte overlevende forsøger at kæmpe sig de tretten etager op til overfladen. Men én af dem er ikke, hvad vedkommende giver sig ud for at være…

Anmeldt af: Kim W.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Noget er gået frygteligt galt på forskning station 320, et hemmeligt forskningsanlæg, langt under jordens overflade.

Alt kommunikation er død, alle flugtveje ødelagt og en ekstremt farlig horde af mutere væsner dominerer nu stedet og æder alt levende på deres vej.

Otte overlevende fra laboratoriet, to forsøgspersoner, tre lejesoldater, to teknikere og en læge forskanser sig i et afsides område af anlægget med alle de våben de kan skrabe til sig.

Deres eneste mulige flugtvej går gennem tretten niveauer af gru og splatter, som vil føre dem op til overfladen. Det skal dog vise sig at være en endnu større udfordring end nogen havde turde gætte, da en af personerne viser sig at være mere end blot et menneske.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreenformatet 16:9 og har australsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Den varer 1 time og 37 minutter og er tekstet på dansk, svensk, norsk og finsk. Filmen er optaget i Australien med australske Gregory Conners i instruktørstolen.

Ekstramateriale:
Filmens ekstramateriale består af ”The Making Of” Featurette. Slideshow med billeder fra filmen samt filmens Biograftrailer, som også kan ses i bunden af anmeldelsen.

Herunder kan du se en featurette der går ”Bag Scenerne” på filmens optagelser!

Skuespillerne fra ”The Dark Lurking” laver deres egen version af Michael Jacksons nummer “Thriller” der også i originalen havde zombier med i musikvideoen!

Trivia:
Alien vs. Zombies – The Dark Lurking er australske Gregory Connors’ debut som spillefilmsinstruktør, men han har tidligere vundet en pris for actionkortfilmen Netherworld på New York International Independent Film Festival.

The Dark Lurking byder på et helt nyt hold indenfor filmbranchen. Faktisk både instruktøren,
forfatteren, og flere af skuespillerne helt friske indenfor branchen. Anmeldere verden over har udråbt filmen til det værste udgivelse nogensinde. Med en titel som Alien vs. Zombies, og med et helt cast af amatører, kommer det vist ikke som en overraskelse. Især ikke når man forsøger at lave en science fiction film for under 1 million dollars.

Vurdering:
Uhh ha.. Jeg er måløs, og kan kun tilslutte mig ramaskrigene fra andre “ofre” på internettet som har givet The Dark Lurking 1,5 time af deres liv. Hele filmen er totalt forvirrende uden forklaringer, og byder på nogle af de dårligste skuespillere jeg nogensinde har set! Og det er endda hvis vi tæller skoleteateret i 1. klasse med!

Filmen forsøger at skjule sit lave budget ved at filme ALT så tæt på, at du ikke kan se omgivelserne.. Eller også har kameramanden simpelthen ikke vidst hvordan man zoomer ud?

Vi rammer et hårdt nul thumbs-up!

Jeg råder alle til at brænde DVD’en hvis I skulle komme i nærheden af den – Hvis ikke for din egen skyld, så for alle de mennesker der overvejer at købe den.

Køb filmen på: moviezoo.dk

Se traileren her:

Filmplakater:

Synops:
På vej hjem fra en tur i skoven, rammer familien Henderson et stort dyr med deres bil. Da de undersøger sagen nærmere, viser dyret sig at være en såkaldt “Bigfoot” – et mytisk dyr, som angiveligt skulle leve i skovene, men som ingen rigtigt har kunnet bevise eksistensen af. I den tro, at dyret er dødt, beslutter de sig for at tage det med hjem…men helt død er det altså ikke. Familien opdager i stedet, at Bigfoot – som de døber Harry – ikke er så grusom og bidsk, som myterne påstår, men at han derimod er et sødt, kærligt og humoristisk væsen. Nu følger en hård kamp for at holde myndighederne på afstand af ”Harry”.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Thumbs Up:

Handling:
George (John Lithgow – 3rd Rock from the Sun) og familien, hans kone Nancy (Melinda Dillon – Close Encounters of the Third Kind), datteren Sarah (Margaret Langrick) og sønnen Ernest (Joshua Rudoy – Flatliners) er på vej hjem fra en jagttur i skoven, hvor Ernie skød sit første dyr.

Mens de kører tilbage mod civilisationen og deres vante hverdag, rammer de et stort dyr og sidder alle tilbage, helt forskrækkede, for hvad er det dog de har ramt? Da de ikke bare vil efterlade et nødlidende dyr liggende i vejkanten kører de tilbage, men det går hurtigt op for George at de er faldet over noget ganske spektakulært. Han antager det for at være dødt og selvom det lugter forfærdeligt, så beslutter han sig for at de skal tage det med hjem, da de måske kan sælge kadaveret til et museum eller sådan noget.

Den mangeårige Bigfootjæger, LaFleur (David Suchet – Hercule Poirot), var lige i hælene på den Bigfoot som familien Henderson ramte og han finder da også deres afrevne nummerplade i vejkanten, hvor der stadig sidder nogle hår fast. Helt optændt af at have været så tæt på at fange og skyde en levende Sasquatch, så tager han hen til sin gamle fælle, Dr. Wrightwood (Don Ameche – Trading Places, Coming to America), som dog er ved at være træt i sjælen over alt det med Sasquatch og et helt liv med at være ”tæt på”, så han gider ikke rigtigt LaFleur og overvejer at lukke biksen og vælge et mere ærværdigt otium.

Hjemme får familien Henderson sig dog et chok midt om natten, da de finder det store behårede væsen inde i deres køkken, ved at tømme deres køleskab. Vildmanden fra skoven er ikke til at spøge med og George prøver at få familien ud af huset, men det går ikke så let til. Især ikke da datteren konfronteres med bæstet der æder hendes brystbuket, som hun havde tænkt sig at gemme for evigt. Det gør hende stik-tosset og begynder at skælde ud på det behårede bæst der ikke får et ben til jorden i hendes ordstrøm. George får dem til sidst ud af huset, hvor han får fat i sin riffel for at beskytte familien, men da han sigter på dyret og ser dets bedrøvede udtryk over Nancy’s pelstøj, som hun havde arvet, kan han bare ikke skyde. Det er for menneskelignende og han får for første gang fornemmelsen af at det er værd at lade ham leve.

De kan ikke have ham i huset, da han laver alt for meget ravage og slet ikke hører til, men de synes heller ikke rigtigt om at offentliggøre fundet, så dyret skal leve i en zoologisk have resten af sit liv og forstyrres af alskens forskere og mærkelige mennesker, så det besluttes at han skal sættes fri, hvor han kom fra, men det er lige det hvordan man får en kæmpestor abe til at forstå hvad der sker. George får den strålende idé at bestikke dyret med grillmad, men glemmer at der er kød i, og han prøver på at få det ind i bilen, så de kan komme afsted. Ernest er dog ikke begejstret, da han gerne ville beholde ham, men George prøver nærmest forgæves at forklare at Harry, som han navngiver bigfooten, ikke kan leve hos dem, men har brug for skoven og friheden. Det gør dog Harry ked af det at han er skyld i så meget smerte, så han beslutter sig for at forlade dem. Der er bare lige det, hvordan han skal komme igennem byen og krydse en stor motorvej hjem til skoven og bjergene, uset… og med LaFleur og en masse andre skydegale tosser bliver det et kapløb med tiden for George at finde Harry igen og sikre at han ikke kommer til skade og i sidste ende kan komme hjem igen.

Men er det muligt?

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreen i formatet 1.85:1 med engelsk Dolby Digital 2.0 stereo lyd. Den varer godt og vel 106 minutter og er undertekstet på dansk : svensk : norsk : finsk. Der er intet ekstramateriale på skiven.

I bund og grund føler man sig lidt snydt, både med hensyn til lyden og det manglende ekstramateriale, når man kan se at region 1 versionen kommer i Dolby Digital 5.1 surround sound og med et væld af ekstramateriale, samt et kommentarspor. Hvornår åbner de europæiske og danske udgivere dog øjnene for at de burde levere det bedst mulige produkt med de flest mulige features i stedet for det skrabede fnat de tit spiser os af med. Filmen i sig selv er jo rigtig god, men den skrællede udgivelse giver altså en sur smag i munden, når man ved at man kunne have fået mere og det kommer altså til at trække nedad i vurderingen

Trivia:
Filmens instruktør hedder William Dear og stammer fra Canada. Han har også instrueret følgende film: If Looks Could Kill aka Teen Agent (1991), Angels in the Outfield (1994) og Wild America (1997). William Dear har også skrevet manuskriptet, dog med hjælp fra Bill Martin og Ezra D. Rappaport.

Den bedst kendte skuespiller er nok John Lithgow, der stadig har godt gang i karrieren. Han spiller i øjeblikket skurkerollen i TV-serien Dexter. Han har også medvirket i serien 3rd Rock From The Sun og er på rollelisten i den nye ”Abernes Planet” film kaldet ”Rise of the Apes (2011)”. Han kan desuden også ses i TV-filmen Don Quixote fra 2000, som vi tidligere har anmeldt her på siden. Filmen vandt i 1988 en Oscar for “Bedste Make-Up”.

Vurdering:
Kevin Peter Hall er bedre kendt som det intergalaktiske rumvæsen i filmene Predator (1987) og Predator 2 (1990), men ses her som den venlige kæmpe, bigfoot – en vegetar med en stor respekt for levende væsner. Scenerne hvor han går igennem huset for at finde alle de trofæer af dyr som George har skudt er ganske morsomme og man kan da også forstå det groteske i at have døde dyr oppe at hænge på væggene i sit hjem.

Man føler virkeligt for karaktererne og deres dilemmaer som de hver især kæmper med, fra den aldrende, miskrediterede forsker, der så gerne vil tro, men som har brugt en livstid på at finde svaret og beviset uden held og nu er ved at miste pusten, til den nærmest rabiate LaFleur, der er så besat af tanken om Bigfoot at det er det eneste mål i hans liv, til George, der bare gerne vil gøre det rigtige og det han selv gerne vil og holder af, men som altid er blevet skubbet i en anden retning af faderen – så meget at han er ved at gøre det samme mod sønnen. De føles som rigtige, levende mennesker, med liv udenfor historien og med hver deres bevæggrunde til hvordan de er kommet til dette punkt i deres liv, som i sidste ende fører dem sammen, på grund af en fælles besættelse: Harry.

Ja, det her er familiefilm når de er bedst. God historie og et ekseptionelt godt og troværdigt kostume, der gør bigfooten til et stort elskværdigt, behåret levende væsen man bare ikke kan lade være med at holde af. De venlige øjne, store tænder, hænder og fødder, er med til at sætte den over andre film af samme slags, der har en slem tendens til at blive oversentimentale og rørstrømske. Heldigvis har de været heldige med nogle gode forfattere og en god instruktør, og især nogle gode skuespillere, der sørgede for at filmen heldigvis ikke faldt i den sædvanlige fælde.

Den kan i hvert fald varmt anbefales til en god hyggeaften, hvor man har lyst til lidt spænding og en god historie. Dog må det siges at hvis det er muligt, så anskaf hellere region 1 versionen med bedre lyd og esktramateriale, men det er jo så desværre på bekostning af danske undertekster, så det er lidt af et træls dilemma, men på grund af det, kan der desværre ikke gives et fuldt sekstal for udgivelsen, så den får kun 5 ud af 6 herfra, hvilket er en skam.

Køb filmen på: moviezoo.dk

Se traileren her:

Synops:
Jennifer og Jake er som skabt for hinanden. Jennifer er født med syv klitorisser og en ustyrlig appetit efter sex. Desuden bliver hun gravid på rekordtid, men hendes afkom er mildest talt unormalt(!) Jennifers modstykke er enspænderen Jake, som efter en række uheldssvangre operationer i barndommen nu er indehaver af et selvstændigt tænkende forplantningsorgan af groteske dimensioner – der selvsagt gør det vanskeligt at omgås det modsatte køn på almindelig vis

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter på en bar hvor vi møder Jennifer (Charlee Danielson) som er på jagt efter en rigtig mand, der kan tilfredsstille hende seksuelt. Jennifer er ikke helt normal og derfor heller ikke så pokkers nem at gøre tilfreds. Hun får hurtigt scoret en hård negl af en poolspiller (Mark Wilson) i baren og tager ham med hjem på hotelværelset.

Da de kommer hjem på hotellet prøver han at være rigtig mandig og fortæller Jennifer hvordan han om lidt nok skal ordne hende, som hun aldrig er blevet ordnet før. Hvad han ikke ved er at hun er født med syv klitorisser og virkelig har en enorm trang til sex. Hvis der nogensinde har levet en rigtig nymfoman, ja så er det hende. Machostilen holder dog ikke helt, for da de først får tøjet af hinanden, tager Jennifer hurtigt over. Hun rider ham bogstaveligt talt til døde, dog anfægtet af, at hun tager fat i hans hoved og hamrer det ned i gulvet, i takt med sex-akten. Da hun er færdig med ham smider hun sig op i badekarret på hotelværelset og tager sig en smøg. Kort tid efter føder hun et lille monster af en baby, men det har hun gjort så ofte før, så det tager hun ikke så tungt. Hun efterlader den døde mand og den skrigende baby og fortsætter sin aften.

Jennifer er modefotograf i dagligdagen og har masser af jobs rundt omkring i byen. Hun bliver en dag hyret til at tage billeder af en rapgruppe. Hendes assistent har lejet et stort hus af en bekendt, som de kan bruge til at fotografere i. Hus-ejeren bliver kaldt Batz (Anthony Sneed). Han er også lidt speciel, ligesom Jennifer. Da han blev født kom man ved en fejl til at klippe hans penis af. Den blev dog syet på igen, men virkede derefter ikke optimalt. Da han blev teenager ville den ikke rigtig lege med og Batz begyndte derfor at sprøjte diverse stoffer ind i sin diller, i håb om at den ville begynde at virke ordentligt. Efter nogen tid begynder det at virke. Hans tissemand bliver kæmpestor og den begynder at virke rigtigt igen. Desværre er den blevet junkie af alle de stoffer, der er blevet sprøjtet ind i den. Den har også fået sin egen hjerne, og vil derfor gerne bestemme over Batz’ erotiske liv.

Jennifer opdager under foto-sessionen at Batz har en ordentlig sjover og beslutter sig for at se nærmere på den senere på aftenen. Hun sniger sig ind i hans hus og pludselig kommer han hjem med en prostitueret pige. Hans diller går lige til sagen og ordner hende på rekordtid. Hun får en orgasme der faktisk ikke vil stoppe igen, og Batz er derfor nødt til at dumpe pigen udenfor huset, på en øde parkeringsplads, imens hun stadig skriger af lyst. Nu er Jennifer virkelig tændt på at teste Batz’ udstyr, men hvordan resten af denne fantastiske historie udvikler sig, må du selv se filmen for at finde ud af.

Tekniske Detaljer:
Paranormal Activity varer 85 minutter. Filmen vises i anamorfisk widescreen format og og har et engelsk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk, Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen da det er en erotisk-splatter-komedie. Ekstramaterialet består af et Trailershow med trailers til andre film fra Another World Entertainment.

Trivia:
Instruktøren Frank Henenlotter, der også har stået bag kult-klassikere som ”Basket Case (1982)” og ”Frankenhooker (1990)” er tilbage med sin sygeste film nogensinde; en historie om kærlighed, begær og et MUTERET SEXMONSTER! Han har også selv skrevet manuskriptet, dog med hjælp fra rapperen R.A. Thorburn aka ”The Rugged Man”. I filmen medvirker desuden en række kendte rappere, så som Jedi Mindtricks, Reef the Lost Cause, Vinnie Paz og J-Zone. Musikken til filmen er desuden skrevet af Josh Glazer og Prince Paul. Skuespillerne Charlee Danielson (Jennifer) og Anthony Sneed (Batz) får her begge deres debut på det store lærred, da Bad Biology er ”første film på CV’et” for dem begge.

Vurdering:
Bad Biology er rent galskab lagt ned på en DVD eller Blu-Ray skive. Den er så tosset og absurd at det bliver hylende morsomt. Skuespillet er altså ikke noget at råbe hurra for, men nu er det heller ikke de højst lønnede skuespillere der er castet til filmen. Når en af Make-Up pigerne, 10 minutter før en scene skal skydes, bliver bedt om, topløst, at være stand-in for en udeblevet nøgenmodel, så siger det vist mere end ord.

Filmens genre hælder mere over til det erotiske og komiske, end til splatter og gyser delen. Der er dog en del scener hvor blodet flyder og folk bliver myrdet, men brysterne fylder langt mere i handlingen, og billedet ;o) Filmen er fyldt med smukke damer, så om ikke andet er der noget flot at kigge på, (antaget at du kan lide at se på piger) hvis ikke handlingen falder i din smag.

Filmen er en B-film, som nok ikke har kostet alverden at producere, men den er altså hver en dollar værd. Jeg grinte højlydt flere gange under filmen, da den virkelig tager tilskueren med ud hvor det bliver helt, aldeles og totalt absurd. Den bedste scene må da være, uden at afsløre for meget, da Batz’ tissemand midt om natten, stikker af fra ham. Herefter tager den på tur rundt i kvarteret og besøger et utal af damer, der alle først bliver vildt forskrækkede for den grimme skabning, men snart efter må overgive sig fuldt til nydelsen, som dillermonsteret leverer.

Denne film er mega langt ude, men dælme skæg. Det er en film der overrasker postivt og underholder hele vejen igennem. Det når aldrig at blive kedeligt og det bliver heller ikke for meget af det gode, men lige tilpas til at gøre oplevelsen unik. Se den – gerne med et smil på læben…

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

køb filmen på Blu-Ray eller DVD på:moviezoo.dk

Se traileren her:

Synops:
John Reilly har arvet et stort slot i Italien, men en skæbnesvanger ulykke lægger en dæmper på den ellers så glædelige begivenhed. Alligevel inviterer John familien med til slottet i håb om, at det kan få bragt dem tættere sammen igen. Vel ankommet begynder stemning-en dog snart at blive anspændt. For familien er ikke alene! I kælderen under slottet lurer et gruopvækkende misfoster med smag for smukke, unge piger…

Anmeldt af: Kim W.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Vi befinder os i kælderen af et gammelt slot i Italien, hvor en æld-gammel kone er i færd med at tilberede et usselt måltid. Hun bevæger sig igennem de mørke skumle gange til et aflåst rum, som huser en slidt vandskabning som hyler og skriger mens konen pisker den til blods, inden hun smider maden på gulvet, og går tilbage til sit soveværelse. Ophidset falder hun om med et hjerteanfald og dør.

Nogle uger senere besøger den amerikanske familie Reilly slottet, som faderen John nu har arvet. Den afdøde kvinde viser sig at være Johns tante, og familien skal bo på det Italienske slot indtil de kan få det solgt. Det viser sig hurtigt at forholdet mellem John og hans kone er nedbrudt, da Susan beder om at få hendes eget værelse under opholdet. Med sig har de deres datter Rebecca, som stadig er ved at indfinde sig med at hun for nylig er blevet blind.

Første nat på slottet, har John en tilbagevendende drøm, som giver en forklaring på hvorfor han og konen ikke længere deler samme seng. John var nogle måneder inden kørt galt mens han var fuld. Ulykken dræbte hans søn, og gjorde hans datter blind…

Næste morgen går Rebecca på opdagelse i slottet, og ender i kælderen hvor hun straks fornemmer noget er galt. I panik finder hun tilbage til sine forældre, som mener hun bilder sig det hele ind.

Vandskabningen i kælderen så Rebecca, og bryder endelig ud af sit livslange fængsel, for at finde hende. Dette lykkedes også natten efter, hvor Rebecca får revet dynen af, og panisk skriger og vifter med armene for at finde ud af hvem der trækker vejret tungt lige foran hende.

Rebeccas historier driver John og Susan endnu længere fra hinanden, og det ender med John drikker sig fuld på en kro i nærheden, hvor han møder en prostitueret, som han tager med hjem, og har sex med i kælderen, uanende om hvem der lurer i mørket.

Næste dag bliver han opsøgt at politiet, som leder efter den prostituerede, der aldrig kom hjem til hendes søn. John afviser at han skulle være skyldig i nogen form for forbrydelse, men da politiet senere finder hendes taske i kælderen, bliver der for alvor problemer.

Tekniske Detaljer:
Castle Freak varer 91 minutter. Filmen vises i fullscreen formatet 1.33:1 OAR og har et engelsk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramaterialet på DVD’en består af Slides og Trailers til andre film fra Another World Entertainment.

Trivia:
Stuart Gordon er hyllet for sine filmatiseringer af skrækmesteren H. P. Lovecrafts fortællinger, der i Gordons adaption krydres med en god portion humor, og henlægges til moderne tid. Castle Freak er baseret på fortællingen The Outsider, og er en af instruktørens absolut mørkeste film.

Slottet som bliver brugt i filmen ligger faktisk i Italien, og ejes af direktøren af Full Moon Pictures. Filmen har en del filmfejl, hvilket i det mindste gør filmen lidt mere underholdende. Især kan der nævnes at monsteret i starten af filmen bider sin tommelfinger af, men det har de vist glemt resten af filmen.

Vurdering:
Filmen er fra 1995, og er både skrevet og instrueret af Stuart Gordon, som har en lang række af mindre successfulde b-gyserfilm på sit CV. Denne film viser sig også hurtigt, at være en af de mindre fantastiske, og jeg vil ikke engang kalde den 1,5 time af min tid værdig. Men filmen fik en chance, og udover en enkelt scene hvor monsteret knækker og bider sin tommelfinger af, for at undslippe sine håndjern, vækkede filmen ikke spænding eller gru hos mig. Hvis du skal se en film af Stuart Gordon, vil jeg i stedet anbefale at du tager et kig på “Body Snatchers”, som hurtigt blev en amerikansk kultklassiker.. Derudover har du med sikkerhed set komedien “Honey, I Shrunk the Kids”, som var meget populær i starten af 90′erne.

Jeg giver filmen 1 Thumb-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
Faderen i fra falleret fransk familie tror, at skæbnen er på hans side, da en rigmandsdatter takker ja til at gifte sig med hans søn. Snart drager pigen og hendes tante afsted for at mødes med den nye familie, men hvad de ikke ved, er at et mystisk og brunstigt uhyre er på jagt efter den unge viv.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Filmen handler om den unge Lucy Broadhurst (Lisbeth Hummel), der har indvilliget i at indgå ægteskab med sønnen, Mathurin de l’Esperance (Pierre Benedetti) til en falleret fransk adelsmand og hun rejser sammen med sin tante Virginia (Elizabeth Kaza) til Frankrig for at mødes og giftes med sin kommende mand. Ifølge et testamente, skal de være gift inden en hvis dato for at de kan få del i arven og det er lige ved at være op over.

De stopper ude i skoven, da Lucy gerne vil se området lidt, inden de finder vej op til slottet. Hun kan godt lide at tage billeder og bliver da også væk fra Virginia, som ikke er helt vild med stedet. Det ser også ud som om at det bare har fået lov til at gro vildt og slet ikke bliver passet, men da hun endelig har stillet sin lyst kører de ind på den rigtige sidevej og kommer ind i gården hvor Mathurins medhjælpere er ved at parre nogle heste, hvilket hun også lige skal have nogle Polariod billeder af.

Da de kommer ind bliver de hilst velkommen af Duc Rammendelo De Balo (Marcel Dalio) som holder dem ved selskab, mens Mathurin bliver gjort klar, vasket og døbt af den lokale præst, da han ikke blev døbt som barn. Han fortæller dem om den unge Romilda de l’Esperance, der samlede og tørrede blade fra haven for over 200 år siden og som mødte og bekæmpede et bæst og begravede det, ved den gamle søjle, som Lucy tog et billede af tidligere. Hendes gamle korset, med kradsemærker, gemmes i et lille møbel med glaslåger.

Ifølge testamentet skal de giftes af hans bror, Kardinal Joseph de Balo, men han er ikke særligt interesseret i at snakke med ham eller have noget med dem at gøre og er derfor svær at komme i kontakt med. Men, Pierre de l’Esperance (Guy Tréjan) tvinger ham til at gøre alt hvad han kan for at få fat i sin bror og få ham til at komme rettidigt, indenfor tidsfristen, ellers vil han afsløre for alle at han forgiftede sin tidligere kone efter to måneders ægteskab.

Præsten er udover at skulle døbe Mathurin også inviteret til at overvære brylluppet, dog med den funktion at han kan vie dem, hvis kardinalen ikke kommer. De håber dog at de ikke kommer så vidt, men han overnatter på slottet sammen med sine to kordrenge, som han er ekstremt glad for.

Senere får de to kvinder forevist deres værelser og der opholder de sig indtil aftenmaden, hvor det er første gang at Lucy mødes med Mathurin, udover gennem brevkorrespondance. Han er pæn og velfriseret og nybarberet, men med en skadet arm og hånden i gips. Mens de snakker, bliver han dog en smule overstadig og Pierre sender ham væk fra bordet. Det hele føles lidt akavet, men da Lucy får et brev fra Mathurin leveret efter maden, er alt godt igen og hun begynder at længes efter ham.

Stedet og huset har en påvirker hende stærkt og hun begynder at drømme sære, erotiske drømme om den unge Romilda, der for 200 år siden gik ind i skoven efter et lille lam, der var løbet væk, for så at finde det, flået i småstykker. Bæstet er stadig i nærheden og kaster sig over Romilda, som forskrækket skynder sig væk, men når ikke langt før den atter er over hende. Lucy bliver så seksuelt opstemt af visionerne at hun begiver sig ud på gangene, for at mødes med Mathurin på hans værelse, men han sover tungt og uroligt og hun tør ikke rigtigt at vække ham. Men synerne fortsætter og bæstet får flået al tøjet af Romilda og begynder derpå at voldtage hende indtil den når klimaks og dør af anstrengelserne. Romilda slap væk med livet i behold, men, mødet har mærket hende for livet og har dybdegående konsekvenser langt ud i fremtiden.

Er det muligt for efterkommerne at leve et lykkeligt liv, eller er de alle fordømte på grund af Romildas omgang med bæstet?

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i formatet anamorfisk 1.66:1, med Dolby Digital 2.0 lyd og varer 95 minutter. Den er tekstet på dansk : svensk : norsk : finsk. Af ekstramateriale forefindes en kort featurette der forklarer filmens tilblivelse og giver et indblik i nogle af producktionsrekvisitterne. Derudover er der trailer- og slideshow, trivia og biografier, samt filmens originale trailer.

Trivia:
Den polske filminstruktør og animator Walerian Borowczyk er måske ikke den første til at gøre opmærksom på, at eventyr langt fra er så uskyldige, som de giver sig ud for. Men hans legendariske skandalefilm La Bête – Jomfruen og menneskedyret (1975) er nok en af de film, der mest konsekvent har vendt vrangen ud på en af vores folkekære fortællinger ”Skønheden og Udyret”, for at give plads til de mange erotiske undertoner. Borowczyk har både instrueret og skrevet manuskriptet til filmen, der er indspillet i Frankrig i 1975. Det var dengang ikke nemt at lave film i Polen, der led under en yderst stærk censur. Læs mere herom i anmeldelsen af Kieslowskis Blind Chance (Przypadek) fra 1981.

Filmen franske og originale titel er ”La bête”, imens den her i Danmark er kendt under navnet ”Jomfruen og menneskedyret”. Filmen går også under navnene ”The Beast in Heat”, ”The Beast”, ”Death’s Ecstacy” og i Polen kaldes den ”Bestia”.

Vurdering:
Det er en noget rodet film. I nogle scener er der mange hjælpere og i andre er der næsten slet ingen og man sidder lidt og tænker… hvorfor? Hvad er meningen med filmen? Den ser ikke rigtigt ud til at have nogen, udover at vise nøgne kvinder uden grund, lyster uden grund og latterlige moralske floskler uden grund, så som: hvis du har sex med et bæst, så dør du… eller… dit oldebarn gør… uden grund. WHAT!?!! Okay, for lige at komme helt i dybden med denne her film… så er der to handlingsforløb – det der skete i fortiden, som hovedpersonen enten drømmer om eller har visioner om, mens hun er på landstedet, og så er der historien der foregår i nutiden med en ekstremt dysfunktionel familie, der er mere sære end forståeligt er.

Huset og hele familien er fuld af hemmeligheder og man får indblik i nogle af dem i løbet af historien, men det meste af det omhandler utugt og bestialitet og så lige krydret med mord indenfor familien. Men man efterlades i en konfus tilstand af at der bare er smidt en masse ideer mod projektet, blandet sammen og så hverken sorteret eller med interesse for om det gav mening for historien. Og dette virvar bliver karakteren Virginia smidt lige ind i, men hun er nu heller ikke helt logisk i sine handlinger, for enten bliver hun fanget af atmosfæren i huset, som er fuld af perversiteter, eller også er hun bare en liderlig horebuk, ligesom datteren, til en af de ældre herrer – umuligt at huske hvem af dem – der knepper den sorte hushjæp og ellers gnubber sig op af alting i seksuel frustration – for hun river sin natkjole i stykker, onanerer med en rose, som faderen havde sendt i sønnens navn, da sønnen er lidt af en dør, og så ellers styrter frem og tilbage mellem sit eget og sin forlovedes værelse og kommer tættere og tættere på ham ved hvert besøg.

Datteren blev først antaget som værende en eller anden trunte fra byen, der kom og hyggede sig med hushjælpen, men senere så henter hun nogle børn, og så var tanken lidt at hun måske var babysitter… men så finder man ud af at hun er datter til en af herrerne gården. Hvem er så ikke lige til at huske. Det er gennemgribende forvirrende og sært uden grund… men, det er jo også en fransk film.

Tanken med filmen er åbenbart at vise en kvinde blive voldtaget af et kæmpe stort rottemonster, som så dør efter udløsningen og så en præst der tydeligvis hygger sig med sine kordrenge og så ellers bare sære mennesker, hvis bevæggrunde ikke rigtigt giver mening. Det hele virker bare sådan lidt… nå, ja… okay… det er fandme sært. Hvis det er meningen at det skulle forarge… ja, så gjorde det nok engang… men det er nærmest for komisk ligegyldig til at man rigtigt gider engagere sig i filmen.

Det er nærmest som en surrealistisk drøm, der bare bliver mere og mere mærkelig. Alligevel sidder man tilbage og tænker at det var sgu da en omsonst omgang møg man lige fik serveret der. Rottemonsteret med kæmpepikken er nok den del af produktionen der er brugt flest penge på. Designet er egentligt ganske okay, hvis det ikke lige var for den enormt malplacerede pik, der sprøjter bare det mindste. Og voldtægtsscenen den medvirker i er bare så fjollet at der ikke rigtigt er noget at komme efter der.

Skuespillet er ringe og overdrevent og man føler ikke rigtigt at det er rigtige personer man følger, men derimod ekstreme karikaturer, men problemer der kunne løses med få velplacerede ord, men som forbliver uløst, fordi de åbenbart skal være på tværs, for at skabe dybde og drama. Det er desværre hovedrystende ligegyldigt og man begynder hurtigt at sidde og kede sig.

Hvis man har lyst til at se et rottemonster med en stor pik jagte en dame, som taber tøjet hurtigere end det tager at klæde sig af for natten, og egentlig er lidt ligeglad med resten, ja, så er det her nok lige den komiske film for dig. Ellers… så kan slet ikke anbefales herfra. Der er ingen handling, ingen historie og ingen karakterer der giver mening eller føles værd at bruge tid på.

Filmen får 2 ud af 6 Thumbs-Up for rottemonstret.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Synops:
Rædslen stiger, og frygten breder sig, i denne nervepirrende fortsættelse til det globale gyserhit The Descent. Sarah Carter (Shauna MacDonald) vender stærkt traumatiseret tilbage fra det hulekompleks, hvor hun har oplevet dyb rædsel. Uden nogen fornuftig forklaring på hændelsesforløbet tvinger myndighederne hende tilbage til de underjordiske huler, så hun kan lokalisere sine fem savnede veninder. Men efterhånden som redningsholdet begiver sig ind på ukendt terræn, plages Sarah af grusomme tilbageblik, der viser sig som chokerende minder. For de er på vej ind til et sted, beboet af en ny stamme af Crawlers, der er langt mere ondskabsfulde og brutale end dem, Sarah tidligere har mødt.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Moviezoo.dk

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter i området ved Appalachian bjergene i USA, hvor et redningshold prøver at finde Senator Kaplans datter Juno (Natalie Jackson Mendoza), der er blevet væk under en klatre-ekspedtion, med fem veninder, i nogle af bjergenes underjordiske huler. Redningsholdet har været i gang i et par dage, men har stadig ikke fundet de seks unge piger og kritikken hagler derfor ned over det lokale politi og redningsarbejderne, og de lokale nyheder, der følger arbejdet tæt, hjælper ikke på sagen.

Politimanden Vaines (Gavan O’Herlihy) på under sin frokostpause et opkald fra sine politikollegaer, som har fundet en af de eftersøgte piger og bragt hende på hospitalet. Pigen er Sarah Carter (Shauna Macdonald), som også var hovedpersonen i den første film. Vaines tager fat i sin kvindelige kollega Ellen Rios (Krysten Cummings) og sammen forlader de eftersøgningen, uden at skabe mistanke og vække opsigt. De tager hen på hospitalet, hvor de snakker med lægen Roger Payne (Doug Ballard). Han fortæller om situationen. Sarah har de bedøvet, så hun sover i sygehusets seng. Hun havde blod på sit tøj og hud under neglene. Enhver kunne se at hun havde kæmpet for sit liv. Lægen fortæller at hun blev fundet i nærheden af nogle andre huler, end der hvor eftersøgningen foregår. Vaines beordrer test blodet på Sarahs tøj, for at finde ud af om hun har myrdet de fem andre piger, eller hvad der er sket. De finder ud af at noget af blodet godt kunne matche Senatorens datter Junos blodtype.

Da Sarah endelig vågner kan hun ikke huske hvad der er sket og Politimanden Vaines og kollegaen Rios tager derfor Sarah med til en gammel mineskakt, for at kravle ned i det nye ukendte hulesystem for at finde og redde de fem andre piger, som alle døde i den første film. Det kan Sarah dog ikke huske, så hun følger frivilligt med. Ved mineskakten mødes mødes de tre, med redningsarbejderne fra det første hulesystem. De er sluppet væk fra pressens opmærksomhed og er nu klar til at følge Sarah og politiet ned i de ukendte underjordiske huler. Redningsholdet består af mændene Dan (Douglas Hodge) og Greg (Joshua Dallas), samt kvinden Cath (Anna Skellern).

Da gruppen på seks personer kommer ned i bunden af mineskakten og går ind i hulesystemet begynder tingene snart at gå galt. Vaines, der ikke er den skarpeste kniv i skuffen bruger snart sin pistol nede i grotten, selvom, han blev advaret herom, inden de kravlede ned i hulerne. Et pistolskud kan sætte gang i grotterne og få dem til at styrte samme, og ganske rigtigt! Snart er gruppens indgang til grotterne spærret af en masse klippestykker og gruppen på seks er blevet delt op i flere mindre grupper. Sarahs hukommelse er begyndt at vende tilbage og inden længe ved hun at de grumme minder, om de klamme ”Crawlers” ikke er fantasi, men virkelighed og at de gemmer sig overalt i hulernes mørke afkroge, hvor de kun venter på at de dumme mennesker skal skal afsløre sig selv ved at larme. Crawlerne er som i den første film blinde, men de har en suveræn hørrelse og kan hurtigt opspore deres aftensmad: Menneskene!

Jeg vil ikke afsløre mere af historien nu, men anbefale dig at kigge nærmere på denne gyserfilm selv. Gerne i et helt mørkt rum, så du får horror for alle pengene.

Tekniske Detaljer:
The Descent: Part 2 varer 89 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 2.35:1 og har et engelsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramaterialet på DVD’en er egentlig ret godt skruet sammen. Der er en god featurette med Instruktøren, der fortæller om at skulle lave en fortsættelse til en film, der overraskede positivt og om ikke at komme til at ødelægge brandet eller skuffe de hardcore fans. Der er også masser af slettede scener, som man godt kan se er blevet skåret væk, for at fjerne fokus lidt fra enkelte personer i filmen. Der er også en alternativ begyndelse til filmen, som bestemt er værd at se.

Trivia:
Filmen er produceret i England og instrueret af engelske Jon Harris, som hjalp instruktøren fra den første film med at redigere The Descent (2005). Jon Harris har masser af erfaring med at redigere og klippe film sammen og har tidligere arbejdet på Snatch. (2000), Layer Cake (2004), Stardust (2007) og Eden Lake (2008) og senest på komedien Kick-Ass (2010). Filmens manuskript er skrevet af J Blakeson (The Disappearance of Alice Creed 2009), James McCarthy og James Watkins (Eden Lake 2008). Instruktøren fra den første film, Neil Marshall, har denne gang skrevet karakterernes historier.

Skuespillerholdet i filmen består af de samme skuespillere som i den første film. Alle pigerne er med igen, men denne gang i mindre roller, såsom at ligge stemmer til deres forskellige telefonsvarere og som at spille små scener til filmen, som de nye person i denne fortsættelse, ser på det videokamera de finder. Sarah spilles igen af Shauna Macdonald, som også medvirker i Mutant Chronicles (2008). Juno spilles af Natalie Jackson Mendoza, som også har medvirket i Moulin Rouge! (2001), The Great Raid (2005) og Surviving Evil (2009). Beth spilles af Alex Reid, der også har medvirket i Love Me Still (2008) og One Hundred Mornings (2009). Rebecca spilles af Saskia Mulder, som du måske kan genkende i Bimboland (1998) eller The Beach (2000). Sam spilles af MyAnna Buring, der også er kendt fra The Omen (2006), Doomsday (2008) og Vampire Killers (2009) og Holly spilles Nora-Jane Noone også medvirkende i Doomsday (2008). Nye skuespillere i denne film er de tre klatrekyndige efterforskere Dan spillet af Douglas Hodge (Sir Robert Loxley i Robin Hood 2010), Greg spillet af Joshua Dallas (Fandral i Thor 2011), Cath spillet af Anna Skellern (Half Hearted 2010, Siren 2010). Politimanden Vaines spilles af Gavan O’Herlihy, der også har spillet politimand i Twin Peaks for godt 20 år siden. Politikvinden Rios spilles af Krysten Cummings, der er debutant på det store lærred og gør det ret godt i denne gyser.

Vurdering:
The Descent: Part 2 – Tilbage Til Helvede er lige verdens bedste film eller for den sags skyld efterfølger. Man kan sige det således, at filmen følger i fodsporet på 1′eren og holder den samme stil, men den er ikke nyskabende nok for mit vedkomne. Bag på DVD kassetten reklameres der for at vores helte render ind i en ny ”stamme” af Crawlers, som er endnu vildere, end dem vi så i 1′eren. Jeg vil mene at de er rimelig meget ens, men i 2′eren er godt nok tilsat en del mere brutalitet, splat og kunstigt blod.

Instruktøren i denne film Jon Harris, der hjalp med klipningen af den første film, gør et okay arbejde rent filmisk, men det er som om der mangler noget kreativitet. Filmen følger rimeligt meget det samme koncept, men det er selvfølgelig også farligt at bevæge sig for langt væk fra det koncept der virkede for den første film. Ind i mellem ville man dog ønske at folkene i Hollywood ville tage nogle lidt større chancer og ikke bare spille pengene på den sikre hest. Vi kan sagtens blive enige om at filmen er en gyser og folk der ser filmen bliver chokerede og forskrækkede.

Historien i denne efterfølger er sådanset god nok. Den er bundet flot sammen med de ting der sker i den første film og de seere, som endnu ikke har set 1′eren, kan godt springe direkte på og se 2′eren, da man får en lille recap af 1′eren, da vores hovedpersoner finder det videokamera, der filmede hændelserne i den første film. Små ændringer i konceptet, så som vi denne gang følger 3 mænd og 3 kvinder i stedet for 6 tøser og deres pige-fnidder-fnadder-girl-talk gør alligevel en lille forskel og det er fedt nok at filmen foregår, på en tidslinie, cirka 24-48 timer efter hændelserne i den første film. En stor overraskelse er der også blevet plads til, som måske egentlig kun er med for overraskelsens skyld.

Jeg vil ikke komme til at lyde alt for hård ved denne film. Den får alligevel 4½ velfortjente ”thumbs up” af 6 mulige og det er en okay gyser splatter film, hvis man er fan af den slags. Intet at klantre der. Har man allerede set nummer 1, så er der tilgengæld ikke meget nyt at komme efter. Se den hvis du elskede den første film og gerne vil have mere fra samme skuffe, eller har lyst til at holde en ”lidt længere” filmaften.

Jeg vil give filmen 4½ af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på DVD på moviezoo.dk:

Køb filmen på Blu-Ray på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
Seks veninder mødes til deres årlige eventyr, en ekspeditionstur i en fjerntliggende, kæmpe hule. Den lille gruppe bevæger sig selvsikkert længere og længere ind i det smukke og spændende område, men pludselig sker det uventede – deres vej tilbage bliver spærret af et kæmpe stenfald og nu er de seks unge kvinder fanget, mens deres før så tætte venskab langsomt slides i stykker. Som om det ikke var slemt nok, finder de mere og mere desperate kvinder ud af at de ikke er alene i hulen – der er nogen (eller noget), der lurer i mørket og hvad det end er, er det ude efter blod… meget blod!

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Moviezoo.dk

Thumbs Up:

Handling:
The Descent starter i en idyllisk natur i England, hvor tre unge kvindfolk er ude at river-rafte på en stor klippefyldt flod, for at bevise deres værd som kvinder. Det går vildt for sig i det turbulente vand, men snart når de dog i sikkerhed et stykke længere nede af floden. Her venter Sarahs (Shauna Macdonald) mand Paul (Oliver Milburn) og datteren Jessica (Molly Kayll). Sarahs veninde Juno (Natalie Jackson Mendoza) kaster et langt blik efter Sarahs mand, som hurtigt kigger væk fra den smukke unge asiatiske dame. Han samler datteren op og sammen med Sarah begiver de sig op til bilen, for at tage på hen på hotellet. De to andre veninder kører i deres egen bil.

På vej til hotellet kører Sarah og Paul og snakker og løst og fast. Pludselig i et uopmærksomt øjeblik trækker bilen fra venstre til højre side af vejen. En modkørende bil dytter vildt i hornet men for sent. De to biler kører frontalt sammen og fra laddet på den modkørende flyver nogle jernstænger, som vildfarne spyd og rammer igennem Sarah og Pauls bil. Paul og datteren Jessice bliver gennemboret af hver deres jernstang og dør øjeblikkeligt. Sarah overlever men ender på hospitalet men en masser skrammer. Hendes to veninder besøger hende på hospitalet næste dag, men Juno, der har haft noget kørende med Sarahs mand er ramt af skyldfølelse og kan ikke blive på hospitalet og trøste Sarah. Hun forsvinder i stedet fra hospitalet.

Filmen hopper nu et års tid frem i tiden. Sarah har haft tid til at komme ovenpå igen og acceptere tabet af sin familie. Hun er blevet lokket med på endnu et ekstremsports eventyr med veninderne, der mener det er på tide hun kommer ud og oplever Verden igen og glemmer sin sorg for en stund. De er denne gang taget til USA for at klatre ned i nogle underjordiske huler og opleve en helt ny Verden. Sarah kører hen til en hytte i en skov, hvor hun mødes med Juno og de fire andre veninder Beth (Alex Reid), Rebecca (Saskia Mulder), Sam (MyAnna Buring) og Holly (Nora-Jane Noone). Den første aften tilbringer de i hytten med at ”bonde”, drikker bajer, ryge joints og snakke pigesnak.

Næste morgen er hele flokken, undtaget Juno, ramt af store tømmermænd, men de begiver sig ud for at finde de kendte huler i Appalachian bjergene. Juno fører gruppen hen til de underjordiske huler, hvor hun med vilje efterlader et kort over hulesystemet i bilen. Snart er alle seks piger rappellet ned til bunden af en stor grotte og pigerne begiver sig forsigtigt længere og længere ned i grotterne. Snart er alt dagslys forsvundet og Juno begynder at kaste romerlys og nødblus rundt omkring for at give dem et overblik over hulesystemet. Hun undsylder for Sarah for at hun forlod hospitalet i utide året forinden, men Sarah har ikke lyst til at tænke tilbage, så hun begiver sig hastigt videre ind i hulesystemet. Hun finder en lille åbning i en væg og begynder at kravle igennem. De andre piger følger efter, en efter en. Tunellen bliver smallere og smallere førend den fører ud til en større hule. Sarah er den sidste pige til at komme igennem og sidder pludselig fast i den snævre tunnel. Først bliver hun klaustrofobisk og panisk, men Beth vender om efter hende og får talt hende til ro igen. Da tunnellen ovenover hende begynder at kollapse springer panikken igen frem, men heldigvis får Beth trukket Sarah igennem, inden tunellen braser sammen. Så var den udvej spærret.

Panikken breder sig langsom i gruppen og da Juno ovenikøbet afslører at hun 1. Ikke har taget kortet over hulesystemet med og 2. De befinder sig i nogle uudforskede huler, i stedet for de huler, som de har oplyst til redningsholdet, at de ville befinde sig i. Hvordan kommer de nu ud og hvordan skal de blive fundet af et redningshold, hvis ikke de kan finde en anden udvej? Juno forklarer at hun synes det var mere spændende at udforske et helt nyt hulesystem, end et der var kendt i forvejen. Desuden vil hun opkalde hulesystemet efter Sarah. Hun får tøserne til at gå videre, da hun ellers mener de vil dø i grotten. De MÅ finde en anden udvej. Kort efter ånder de lettet op, da de finder et ældgammelt vægmaleri, som viser at der findes en anden indgang til hulesystemet.

Næste forhindring i grotterne er en dyb kløft, som pigerne er nødt til at kravle over for at komme videre. Der er langt langt ned til bunden. Rebecca kravler over først, ved at klatre i hulens loft med de bare hænder. Undervejs hænger hun kroge op i loftet, så de andre piger kan fire sig over kløften med deres reb. Da hun næsten er ovre på modsatte side, finder hun en gammel krog i loftet, fra en tidligere klatrer. Da der ikke er nogen der har hørt om hulesystemet før, antager pigerne at den tidligere huleudforsker aldrig er nået ud af hulen og har kunnet fortælle Verden om sin opdagelse. Ikke et godt tegn. Pigerne kommer alle over, men Juno som er sparsommelig på deres udstyr, er sidste dame. Hun piller krogene ned fra loftet igen, som hun kommer længere og længere over kløften. Pludselig falder hun dog ned og Rebecca må derfor gribe fat i tovet der holder hende, med de bare hænder. Dette giver hende nogle massive brandsår.

Holly fører herefter gruppen videre og tror hun ser noget dagslys og sætter derfor farten op. Uopmærksom som hun er falder hun ned i et hul i jorden og brækker skinnebenet da hun lander. Pigerne får hende dog op og får lagt en skinne på det brækkede ben. Sarah har nu bevæget sig lidt foran og finder pludselig en gammel klatrers hjelm, men ingen spor af ham. I stedet ser hun et kort øjeblik et uhyggeligt skaldet monster, som hurtigt er væk. Gruppen tror hende ikke rigtigt og vil bare se at finde en udgang, så de kan få Holly ud af grotterne. Pludselig ender de dog ved et lidt størrre grotte, der deler sig ud i tre forskellige retninger. Hvilken vej skal de nu tage. Inden de når at træffe et ordentligt valg bliver de angrebet af det monster, som Sarah så tidligere. Hvad der herfra sker vil jeg ikke afsløre, men mindre uhyggelig bliver filmen dog ikke. Om de unge damer slipper levende ud af det uudforskede hulsesystem, må du selv se filmen for at finde ud af.

Tekniske Detaljer:
The Descent varer 99 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 1.78:1 og har et engelsk Dolby Digital DTS 5.1 Surround Sound lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramaterialet på DVD’en består af to forskellige kommentarspor. Et med instruktøren og skuespillerne og et andet kommentarspor med instruktøren og produktionsholdet. Der er også en ”The Making Of” featurette der varer 45 minutter og fortæller en masse om hvordan filmen blev lavet. Endelig er der fraklip og sammenligning imellem scenerne i filmen og scenerne i storyboardet. Traileren til filmen kan du se nederst i anmeldelsen.

Trivia:
The Descent, som er filmens titel betyder ”Nedstigningen”. På dansk har filmen en undertitel som hedder ”Nedstigning Til Helvede”. Instruktøren bag denne nyskabende gyser hedder Neil Marshall, er fra England og han har også skrevet manuskriptet til filmen. Du kender ham måske som instruktøren fra Dog Soldiers (2002), Doomsday (2008) eller Centurion (2010). Niel har dog fået lidt hjælp til projektet, blandt andet med klipningen af filmen, hvor han blev hjulpet af Jon Harris, som senere i 2009 til gengæld fik æren af at instruere The Descent: Part 2, hvori Niel Marshall kun har skrevet karakterernes historier. Filmen er engelsk produceret.

Skuespillerholdet i filmen består af ret ukendt skuespillere, i hvert fald da filmen blev indspillet. Sarah spilles af Shauna Macdonald, som også medvirker i Mutant Chronicles (2008) og The Descent: Part 2 (2009). Juno spilles af Natalie Jackson Mendoza, som også har medvirket i Moulin Rouge! (2001), The Great Raid (2005), Surviving Evil (2009) og The Descent: Part 2 (2009). Beth spilles af Alex Reid, der efter denne gyser har medvirket i Love Me Still (2008) og One Hundred Mornings (2009). Rebecca spilles af Saskia Mulder, som du måske kan genkende i Bimboland (1998) eller The Beach (2000). Sam spilles af MyAnna Buring, der også er kendt fra The Omen (2006), Doomsday (2008) og Vampire Killers (2009) og Holly spilles Nora-Jane Noone også medvirkende i Doomsday (2008).

Filmen var ret nyskabende da den udkom i 2005 og er en original historie. Ikke baseret på noget og ikke en remake af noget. En god ting, som man ofte savner i gyserfilm, der har tendens til at blive genindspillet i diverse versioner. The Descent holder stadig et gennemsnit på 7,4 af 10 mulige på IMDb.com‘s karakterskala og filmen vandt da også syv filmpriser, hvoraf en Empire Award for bedste Horrorfilm i 2006 nok er den mest anerkendte.

Vurdering:
Mange ting gør at The Descent fortjener en høj karakter. Filmens intro, hvor man tror der sker noget farligt da pigerne er ude at rafte er genialt. Der sker ikke noget, de kommer sikkert i land og man ånder lettet op. Herefter kommer et kæmpe chok da man ser de to biler køre sammen. Alting er på dette tidspunkt roligt og sikkert. Man sidder og regner med at den modkørende bil vil dytte i god tid og de når at undvige, men i stedet brager bilerne sammen og slår manden og datteren ihjel. Så er filmen ligesom i gang. En forfædelig ulykke der sender blod og splat ud i hovedet af os som tilskuer og får det til at vende sig maven, ved tanken om at miste sin kære familie i en så tragedisk ulykke.

Spænding i grotterne er helt fantastisk. Det første lange stykke tid er det faktisk pigernes egen skyld hver gang de kommer til skade og så er der selvfølgelig tilsat en smule dumhed og en smule uheld. Men da løjerne så rigtigt kommer i gang bliver man chokeret og overrasket gang på gang på gang. Da jeg så filmen første gang på en projektor i et helt mørklagt lokale kan jeg huske jeg fik nogle helt fantastiske chok, så jeg vil anbefale dig at se filmen i mørke.

Lydeffekterne spiller også en stor rolle i filmen. Monstrerne siger de mest klamme lyde og baggrundsmusikken spiller, som oftest i gyserfilm, en stor rolle. Det sjove er at monstrene er blinde, så ved at være musestille, kan pigerne ofte undgå at blive spist. Men larmene stilhed kan også give en uhyggelig effekt og det spiller filmen stort på.

Selve historien var ret original da filmen udkom i 2005. Nu er der så også kommet en to’er hvor man nok må sige at nogle af tingene i fortsættelsen er set før. Mere om det i en anden anmeldelse.

Jeg kan kun anbefale dig at skaffe filmen til din næste gyseraften, hvis du endnu ikke har set den. Du kan roligt regne med at blive forskrækket op til flere gange, for ret få basseører.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Køb også efterfølgeren på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
Hærget af bandekrige er L.A. det perfekte om område til at kunne dræbe og hærge for The Predator. Og da politimanden Mike Harrigan (Danny Glover) finder vanrøgtede døde kroppe, tror han selvfølgelig, at det er de hærgende banders arbejde. Pludseligt dukker en mystisk regerings agent (Gary Busey) op, og ber’ Mike om at holde sig fra sagen, hvilket kun gør Mike endnu mere nysgerrig. Men i sin søgen efter sandheden bliver Mike konfronteret med en fjende langt værre end de pludseligt ganske fredelige bander…

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NicheFilm.dk

[Mike removes the Predator's mask]
Lieutenant Mike Harrigan: [whispering] You are one big ugly motherfu…
Predator: [grabs Mike by the throat] Motherfucker!

Thumbs Up:

Handling:
Løjtnant Mike Harrigan (Danny Glover – Lethal Weapons) arbejder i det værste politidistrikt i Los Angeles med masser af bande- og stofrelateret kriminalitet. Det er en krigszone af påvirkede og skydegale bandemedlemmer og politiet tvinges til at bekæmpe hårdt med hårdt og det er der Harrigan kommer ind i billedet, da han ikke er bleg for at gå lige i flæsket på dem og afslutte deres usle tilværelse, for at beskytte befolkningen og sine kollegaer. Han er frustreret over bureaukratiet indenfor politiet fra de mere rolige områder i byen og hvordan der er en manglende forståelse for hvad der egentligt sker på gaden.

De mange bander kæmper om retten til narkomarkedet og skyer ingen midler for at skræmme de andre væk, så de får eneretten. Politiet gør hvad de kan for at holde orden, men det er nærmest umuligt at styre de kaostilstande som de lader flyde ud i gaderne og det er da også under en af de skudvekslinger at Harrigan og hans nærmeste kolleger Danny (Ruben Blades – Color of Night) og Leona (Maria Conchita Alonso – The Running Man) finder ud af at der er andre kræfter på spil, da ordren kommer at de ikke må følge banden ind i deres bygning, da sagen er overdraget til DEA – agenturet for amerikansk narko kriminalitet.

Harrigan er dog ikke lige sådan til at holde tilbage og da en eksplosion ryster bygningen haster de ind for at sikre civile og stoppe yderligere blodsudgydelser. El Scorpio flygter fra stedet, men ikke fra politiet og det ender med en skudveksling mellem ham og Harrigan på taget af bygningen, men Scorpio var skræmt af og sigtede på noget andet. Det bliver ikke mere forståeligt, da Harrigan kommer ned i det rum hvor resten af banden holdt til, da de alle var bevæbnet til tænderne, men alligevel ligger døde: flået i stykker, uden det mindste spor af angriberen/ne. Det er et rent mysterie.

Tilbage på politistationen bliver han irettesat af sin overordnede for at trodse ordren om at storme bygningen og agenten der styrer DEA operationen i området, Peter Keyes (Gary Busey – Lethal Weapons 1) kommer for at hilse på. Det er nu ikke rigtigt noget der imponerer Harrigan og han gør da også alt hvad han kan for at lade ham vide at han egentligt bare skulle tage at smutte. Den nye fyr der mest af alt ligner en veldresseret skørtejæger, Jerry *The Lone Ranger* Lambert (Bill Paxton – Aliens, True Lies), viser sig at være en god tilføjelse til deres afdeling og han bliver sat til at følge Keyes rundt for at se hvad de foretager sig.

Flere og flere bestialske mord finder sted, hvor kroppene er blevet skindet og hængt op i benene, og andre har mistet hele hovedet og dele af rygsøjlen forfærder byen og efterlader politiet i rådvildhed, da DEA styrer sagen og mere og mere synes at være på jagten af noget helt andet end narkokriminelle, men mere den/de person/er der slår dem ihjel, og da morderen begynder at jagte politiet og dræber Danny, er der ikke længere noget der kan holde Harrigan tilbage. Nu bliver det personligt, men han er stadig ikke klar over hvad det egentligt er han er oppe imod, selvom Keyes op til flere gange har advaret ham om at han er ude hvor han ikke kan bunde.

En ung jæger af samme race, som angreb og næsten udslettede en hel militær specielenhed, ti år tidligere, er i byen og har udset sig de bedste jagteksemplarer. Det er bare et spørgsmål om hvorvidt Harrigan kan nå at stykke alle sporene sammen og forhindre en større katastrofe og samtid undgå at blive stoppet af Keyes og hans folk.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreen formatet 1.85:1 med engelsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound, samt DTS 5.1, spansk Dolby Stereo og fransk Dolby Digital. Undertekster findes på engelsk : fransk : spansk på den version jeg har kigget. Der er to kommentarspor på disken – et med instruktøren Stephen Hopkins og et andet med manuskriptforfatterne Jim Thomas og John Thomas. Derudover er der på disk 2 et dokumentarprogram om filmens tilblivelse, samt 3 stk ”bagved kameraet” sekvenser. Der er også trailers og billedgallerier, samt de
fulde *HARD CORE* nyhedssekvenser. Alt sammen værd at se. Og ikke for andet… så er Gary Busey altså en CRAZY fætter. .)

Det er første gang at jeg har oplevet at Dolby Digital lydsporet var bedre end DTS lydsporet, men musikken er simpelthen skruet ALT for højt op på det spor til at det nærmest bliver ulideligt. En skam, da DTS ellers normalt er et langt bedre mix, med mere dybde og finesse i effekterne. Ud over det er der ikke rigtigt nogen klager… udover at man måske godt kunne klare nogle lidt bedre billeder af Predator dragten.

Trivia:
Predator 2: Bodycount er indspillet i 1990, tre år efter den første film. Filmen er instrueret af jamaicanske Stephen Hopkins, der også har været instruktør på Blown Away (1994) The Ghost and the Darkness (1996) Lost in Space (1998) og 12 episoder af TV-serien ”24”, samt to episoder af comedyserien ”Californication. John Thomas og Jim Thomas har igen stået bag manuskriptet, som de to brødre igen har skrevet i fællesskab. Kevin Peter Hall er igen manden indeni Predator-dragten og dette blev hans næstsidste film, før han alt for tidligt gik bort. Ydermere medvirker Danny Glover (Dødbringende Våben, 2012) som Lt. Mike Harrigan. Gary Busey (Dødbringende Våben, Point Break) som Peter Keyes. Rubén Blades (Color Of Night) spiller Danny Archuleta. Maria Conchita Alonso (The Running Man) er Leona Cantrell. Bill Paxton (Aliens, True Lies) spiller rollen som Jerry Lambert og Adam Baldwin (Serenity) spiller Garber.

Lidt sjove fakta fra produktionen skal I da også have. Arnold Schwarzenegger skulle oprindeligt have haft en rolle i filmen, men valgte at koncentrere sig om Terminator 2: Judgement Day (1991) i stedet for. I den første version af manuskriptet, skulle filmen have udspillet sig i New York, men blev omskrevet til at foregå i Los Angeles, da man var bekymret for filmens budget. Scenen hvor Predatoren løfter et kranium i vejret under et uvejr, skulle oprindeligt have foregået på toppen af Chrysler bygningen. Kevin Peter Hall der var balletdanser og kampsportsekspert studerede faktisk afrikansk stammedans for at få en følelse og flexibilitet af Predatoren og for at give ham personlighed. Da Stan Winston, Stephen Hopkins og Lawrence G. Paull fik mere produktionstid af filmstudiet, end de fik på Predator (1987), fandt de på nogle helt nye våben til Predatoren, for at adskille denne film fra étteren. Blandt andet fandt man på et Predator spyd, en slags frisbeekniv og et fangstnet. Predatorens spyd blev faktisk stjålet under optagelserne og meldt stjålet efter filmens færdiggørelse. Stan Winston fandt også på at bruge et kranium fra rumvæsenet fra Alien (1979) i Predatorens trofæ kasse ombord på Predator-rumskibet, for at vise de forskellige typer væsener som Predatoren har jagtet og dræbt. Da 20th Century Fox havde ejet Alien franchisen var det ikke noget problem at få rettighederne til at bruge kraniet i filmen. Dette blev starten på den nye Alien vs. Predator franchise, som tæller tegneserier, computerspil og 2 film.

Vurdering:
Den første film var sej i sin ret simple udformning, med nærmest supersoldater mod en usynlig fjende der nedkæmpede dem én efter én. Lyder meget som den gængse slasher film, men alligevel var der et eller andet særligt over den, som mange andre film af den slags bare ikke formår. Det er en rigtig drengerøvsfilm med soldaterkammerateri, hvor de alle prøver at overgå hinanden og være totalt macho, og våben lidt udover det sædvanlige. Historien er solid og afsløringen at de bliver jaget af et rumvæsen virker bare. Man behøver ikke vide hvorfor, hvordan og alt muligt andet om rumvæsnet… man fatter det simpelthen bare i sin simpelhed: det er der for at jage mennesker. Og længere er den egentligt ikke.

Toeren er lidt en vattet efterfølger, der prøver at gøre tingene spændende ved at lade handlingen foregå midt i byen. Historien holder bare ikke nær så godt og man sidder lidt og undrer sig over hvorfor de valgte at den skulle foregå i Los Angeles? Man ser rumvæsnet meget tidligere og der er ikke rigtigt nogen mystik i det… bare nærmest en gentagelse af hvad man allerede har set. Ikke rigtigt noget nyt tilføjet til myten. Det kunne have været interessant, hvis den havde brudt med den typiske rumvæsen/slasher film, hvor omverdenen aldrig opdager eller fatter hvad der sker og hvor det afsløres for alle at der findes sådanne væsner der invaderer vores sjælefred.

Det føles mere som et lille lukket univers, hvor man bare følger med fordi at der bare er nogle ting der forventes at skulle ske fordi det jo er Predator, men som egentligt ikke giver mening i denne sammenhæng. I den første film gav det fint mening hvorfor rumvæsnet flåede og hængte ofrene op i træerne – det var jo for at soltørre dem, så den havde noget at spise. I toeren gør den det bare… fordi… det gjorde den jo i etteren. Logikken er lidt smidt ud af vinduet og det føles mere som om at det bare var en film der skulle laves, bare for at lave en toer. Lidt ligesom de samme problemer som efterfølgerne til Alien og Aliens lider under… og de græmmende AvP film.

Manglende fantasi til egentligt at udvikle karakteren til mere end bare en jæger, til mere end en usynlig slasherfilm morder, der efterlader verden lige så uvidende når han rejser væk eller bliver slået ihjel som den var inden han dukkede op. Ligesom eventyrfilm hvor skatten/det hemmelige sted styrter sammen og helten undslipper lige med nød og næppe fordi… jamen… sådan plejer det at være. I det mindste havde National Treasure nosserne til at bryde med det latterlige koncept… men… det er nu ikke en særlig god film… så det er sådan set lidt ligemeget.

Rumvæsnet ser noget anderledes ud i denne film, men ikke meget. Det er tydeligt at den er af samme race som den i etteren, men en anden familie, men det er jo også stadig Stan Winston Studios der kører med klatten i denne film også, til forskel for det effekt firma der står for de senere Alien film og AvP filmene.

Nu er det jo ikke en dårlig efterfølger og det er jo heller ikke fordi den første er uden fejl og mangler. Det er en helt okay film i mine øjne og den fortjener da også de fire ud af seks den får her på siden.

Jeg vil give filmen 4 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
Du kan ikke se den – den kan kun se dig. Du kan ikke høre den – men den kan høre dig. Jagten er gået ind, og denne gang foregår det helt og holdent på fjendens præmisser. Dybt inde i Sydamerikas jungle finder vi en kampsej gruppe af elite soldater som én efter én bliver slagtet af et lydløst og usynligt rovdyr. Det er ikke længere dem, der jager byttet, men dem der bliver jagtet af denne ukendte fjende, hvis instinkt og fornøjelse kun går ud på at dræbe. Tilbage står de overfor deres hidtil største udfordring – at overleve.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NicheFilm.dk

Billy: I’m scared Poncho.
Poncho: Bullshit. You ain’t afraid of no man.
Billy: There’s something out there waiting for us, and it ain’t no man. We’re all gonna die.

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter med at Dutch (Arnold Schwarzenegger) og hans hold af lejesoldater bliver kaldt til grænsen af Mexico, af den amerikanske General Phillips (R.G. Armstrong). Han har en redningsaktion til Dutch, hvor han skal hente en minister, der er forsvundet på den forkerte side af grænsen og frygtes at være tilfangetaget af guirillasoldater. Dutch stiller, med en kæmpe cigar i munden, spørgsmål til at ministeren er endt på den forkerte side af grænsen, men accepterer opgaven, da hans gode gamle ven Dillon (Carl Weathers) taler for. Dillon er næsten ligeså veltrænet som Dutch, men kontorarbejdet har tæret på hans armes muskelmasse. De to har ikke set hinanden siden de var i hæren i 1972. Dillon har sidenhen fået arbejde ved CIA, imens Dutch selv, har lavet sit eget hold af lejesoldater, der hjælper til, når nogen er blevet taget til fange og skal befries. Blandt andet har holdet hjulpet den amerikanske regering med opgaver i både Berlin i Tyskland, i Cambodia og i Afghanistan.

Dutch er lidt mistænkelig ved hele situationen. Hvorffor er CIA indblandet i denne opgave og hvorfor sender de ikke bare den almindelige hær ind i den mexicanske jungle efter gidslerne? Da Dutch og hans hold endelig er klar til at tage med helikopteren viser det sig at Dillon skal med på turen. Det havde de ikke regnet med og de arbejder normaltvis kun med sig selv. Generalen overruler beslutningen og Dillon kommer med i helikopteren. Ombord møder vi de andre medlemmer af Dutchs enhed, som tæller mørkeste mørke neger Mac (Bill Duke), som er glad for at holde sit ansigt fri for skæg med en blå engangsskraber. En lidt nørdet udseende soldat med store briller kaldet Hawkins (Shane Black), som konstant fortæller dårlige vittigheder. Den kæmpestore soldat Blain (Jesse Ventura), der elsker at tygge skrå og hvis bedste ven er ”Old Painless” en gatlinggun (minigun), som burde sidde fast på en helikopter, men er endt på ryggen af Blain. Billy (Sonny Landham) er af indiansk afstamning og her sit speciale indenfor ”tracking”. Han er en menneskelig sporhund og han er den bedste. Slutteligt består gruppen af Poncho (Richard Chaves) der render rundt med en ”six-shooter” der kan levere granater til fjenden når det behøves. En håndholdt artillerikanon om man vil. Snart er helikopterne nået langt nok ind i junglen og soldaterne rapeller sig ned i junglen.

Der går ikke længe inden Billy er på sporet af guirillasoldaterne og snart får gruppen sig en ubehagelig overraskelse, da Billy opsporer tre menneskelig, som har fået flået skindet af. De tre lig er hængt op i et træ og det hele virker meget mystisk og makabert. Sådan plejer guirillasoldater ikke at behandle deres fjender. Desuden kan Billy fortæller at der har været ildkamp og at der er blevet skudt rundt i alle retninger. Dutchs mistanke om at der foregår noget mærkeligt kommer igen op til overfladen og da han forhører Dillon, får han ikke et helt klart svar på sine spørgsmål. Snart finder han ud af at én af de dræbte mennesker hed Jim Hopper. Ducth kendte Hopper, som var en jægersoldat, en Grøn Baret, som sagtens kunne tage vare på sig selv. Hvad en gruppe af Grønne Baretter lavede i junglen kan Dillon ikke helt svare på, så Dutch bevarer sin mistro. Gruppen fortsætter sporet efter gurillasoldaterne, da der ikke er flere spor efter resten af jægersoldaterne.

Snart når de til gurillasoldaternes lejr i junglen og sætter et stort overraskelses angreb ind. Det ene gidsel bliver likvideret for øjnene af Dutch imens han er ved at vurdere situationen og ligge sin taktik. Da det sker må han handle hurtigt og deler sin gruppe op i fire hold, der angriber lejren fra hver deres punkt. Snart er alle guirillasoldaterne dræbt og desværre også fangerne, som var blevet likvideret på forhånd. Dutch regner dog hurtigt ud af den person de faktisk blev sendt ind for at hente, var en CIA agent. Ydermere er der blevet dræbt et par russiske soldater, som var ved at planlægge et eller andet suspekt. Gruppen beslutter sig for at gå videre imod deres opsamlingssted, da de forventer at der vil dukke forstærkninger op. En enkelt overlevende finder de dog. En kvinde ved navn Anna (Elpidia Carrillo), som de tager med sig, så hun ikke alarmerer fjenden om deres tilstedeværelse.

Gruppen går videre ind i junglen og hen imod en dal, som er den eneste vej, til et godt sted at blive samlet op igen, af deres helikopter. Stemningen bliver dog mere og mere uhyggelig. Gruppen begynder at høre lyde og de føler, at de bliver skygget. Billy kan føle at der er ”noget” i træerne, men kan ikke se noget med sine øjne og kan ikke finde nogen spor. Det hele bliver mere og mere mystisk. Under en pause vælger Anna at stikke af fra gruppen, ved at slå Hawkins i hovedet med en pind. Han følger snart efter hende og da han endelig fanger hende bliver han i samme øjeblik skudt i hovedet af en ukendt og usynlig fjende. Anna får lov at leve, imens det usynlige og camouflerede monster (Kevin Peter Hall) slæber den døde Hawkins væk. De andre finder Anna igen og indser at Hawkins er væk. Nogle bliver ved hende imens nogle søger efter Hawkins. Blain sniger sig afsted med sin minigun og hører raslen i buskadset. Han er klar på aftrækkeren, men ånder lettet op, da han ser at det blot er et lille bæverlignende dyr. I samme øjeblik bliver han ramt af nogle blålige laserlignende skud, der går direkte igennem hans krop og får blodet til at sprøjte. Han falder død om på stedet. Mac overtager minigunen og begynder at skyde vildt ind i buskadset, imens resten af gruppen skyder med deres våben. Mac får et lille glimt af monsteret, som nærmest forsvinder i den blå luft. Gruppen tager Blains lig med sig lidt væk fra krigszonen og slår lejr for natten. De skiftes til at holde vagt.

Midt om natten vågner de alle da Mac råber og skriger. Han tror han har fanget monsteret og stikker det ihjel med utallige stik med sin kniv. De viser sig, da de andre når hen til ham med en lommelygte, at det blot var et vildsvin. Da de når tilbage til deres lejr er Blains lig forsvundet og gruppen indser nu at deres usynlige fjende er en slags jæger, som vil beholde sit bytte. Anna er ikke stukket af under tumulterne og Dutch gider ikke mere pis fra hende og beder hende fortælle hvad hun ved. Pludselig kan hun snakke engelsk og fortæller gruppen om legender fra hendes landsby, om ”El cazador trofeo de los hombres” en dæmon i skoven, der jagter mennesker og laver dem tlil trofæer. Hun har også set at de har såret ”dæmonen” og at den bløder neongrønt blod. Hvortil Dutch svarer ”If it bleeds, we can kill it”.

Soldaterne beslutter sig for at lave nogle fælder og se om de kan fange fjenden. Dutch bliver træt af at vente på det usynlige monster og går frem fra sit skjul i håb om at lokke det frem. Snart dukker fjenden op igen og går en fælde, der hiver et net op omkring det og hænger det op i et træ. Monsteret skyder vildt omkring sig for at slippe fri af nettet og kommer også hurtigt ud af det igen. Et vildfaren skud rammer en anden fælde, som svinger en kæmpestor træstamme lige ind i kroppen af Poncho, hvis ribben knuses ved slaget. Alle skyder imod fjenden igen og denne gang sårer de fjenden yderligere, hvilket skaber problemer for fjendes camouflage og gør at Dillon får et godt glimt af hvad det er, som de er oppe imod. Mac har fået nok og løber efter fjenden der stikker af igen. Dillon løber efter ham imens Dutch, Billy, Anna og den sårede Poncho forsøger at komme videre hen imod helikopterens opsamlingssted. Pludselig bliver Dillon fanget, men det viser sig at det er Mac, der sidder i skjult, der ligger hånden for hans mund, så han ikke afslører deres position. De spotter monsteret, der sidder på en gren og healer sine sår. De to aftaler at snige sig ind på monsteret fra hver deres side, men snart har Mac, der kryber i skovbunden tre røde pletter, fra et lasersigte i panden. Bang og splat og så er han historie. Dillon ser han er blevet dræbt og inden han ved af det har han lasersigtet på sin højre arm. Han skyder imod ”dæmonen”, der skyder hans arm af. Nerverne i armen bliver ved med at holde aftrækkeren inde, indtil magasinet er tomt. Dillon begynder nu at skyde imod fjende med geværet i sin venstre hånd. Monsteret bevæger sig hurtigt rundt i skoven og undgår nemt Dillons skud. Snart er den inden for rækkevidde og snitter Dillon i smadder, med to store knivblade, der skyder ud dens kampuniform.

Dutch, Anna, Billy og Poncho kan høre hvad der foregår og de løber hastigt videre. Da de løber over en flod via en stor væltet træstamme, der fungerer som en lille bro, stopper Billy op. Han vil møde denne mystiske fjende og trækker en stor kniv frem, der ville gøre selv ”Rambo” bange. Dutch og Anna hiver den sårede Poncho videre og hører snart efter Billys dødsskrig. Frygten er til at læse i deres ansigter, men de kæmper sig videre. Pludselig bliver Poncho skudt og dræbt af et laser langskud og der er nu kun Dutch og Anna tilbage. Mon de klarer skærerne og slipper væk fra dette jagende monster, der kaldes Predator?

Tekniske Detaljer:
Predator varer 106 minutter og vises i widescreen formatet 1.85:1. Lydsporet, på den 2-disc special edition jeg har kigget, kunne vælges på engelsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound eller som 5.1 DTS. Underteksterne kunne vælges på blandt andet dansk, svensk, norsk, finsk, engelsk, islandsk, hollandsk og mange flere. Ekstramateriale er der masser af på denne genudgivelse fra 2001. Du får blandt andet en hel DVD fyldt med ekstras, så som Making Of Featurette, Slettede Scener, Droppede Scener, Billedgalleri og mulighed for at se filmen med Instruktørens Kommentarspor eller Undertekstet Kommentarspor, skrevet af en film historiker. Versionen er udgivet af 20th Century Fox og kan købes i for eksempel England.

Trivia:
Predator er indspillet i 1987 og er instrueret af John McTiernan, som også har instrueret Die Hard (1988), The Hunt for Red October (1990), Last Action Hero (1993), Die Hard: With a Vengeance (1995), The 13th Warrior (1999), The Thomas Crown Affair (1999) og Rollerball (2002). Manuskriptet er skrevet af Jim og John Thomas, som var nybegyndere i branchen og skrev Predator, som deres første manuskript. Sidenhen har de arbejdet på Predator 2 (1990), Wild Wild West (1999), Mission to Mars (2000), Behind Enemy Lines (2001), AVP: Alien vs. Predator (2004), AVPR: Aliens vs Predator – Requiem (2007) og Predators (2010). I Predatorfilmene bestod arbejdet hovedsageligt i at beskrive karaktererne i filmene. Hovedrollen spilles af Arnold Schwarzenegger, som vi kender fra en masse actionfilm såsom The Terminator (1984) og Commando (1985). Med i Commando var også Bill Duke, der også spiller rollen som Mac i Predator. Manden indeni Predator-dragten hed Kevin Peter Hall og nåede også at medvirke i Predator 2 (1990), før hans død i 1991. Han blev kun 36 år gammel.

De første scener der blev optaget af Predatoren i den røde dragt blev spillet af Jean Claude Van Damme, som dog sagde op igen efter blot to dage. Han var utilfreds med ikke at få sit navn med i filmen rolleliste og kun ville blive nævnt som special effects hjælper. Man prøvede også at få optaget nogle scener hvor Predatoren svingede sig fra træ til træ, ved at give en abe den røde dragt på. Idéen blev dog hurtigt droppet igen, da aben blev ved med at tage dragten af. Filmens oprindelige titel var ”Hunter”, men det navn ændrede man på samme tidspunkt, som man skiftede den første dragt ud med den nye dragt, som Stan Winston kreerede. Shane Black, der spillede soldaten Hawkins, er faktisk forfatter. Han skrev manuskriptet til Dødbringende Våben og produceren ville gerne have Black tæt på sig, så han kunne hjælpe med ændringer i det originale manuskript.

Vurdering:
Jeg elsker science fiction og selvom denne film foregår på Jorden er idéen om en alien, der kommer til Jorden for at jage mennesker og gemme deres skelletter som trofæer, en meget cool idé. Manuskriptet er skrevet af Jim og John Thomas, som var nybegyndere, da de skrev dette manuskript. De fik smidt manuskriptet under døren ind til direktøren for 20th Century Fox og han læste det heldigvis og besluttede sig for at købe manuskriptet af brødrene. Snart var produktionen sat i gang, med et lavt budget på 15 millioner dollars og siden da er filmen gået hen og blevet kult. Der er blevet lavet en 2′er, der ikke blev nær så succesfuld, men figuren vil ikke dø og har rigtig mange hardcore fans. Senere splejsede man Predator franchisen sammen med Alien franchisen og lavede AVP 1 + 2 (Alien Versus Predator). Nu er man så klar med endnu en film om Predatorerne, kaldet Predators (2010) som kommer til at foregå på deres hjemplanet. Vi skal dog tilbage til denne film, som blev lavet i 1987.

Ved at se ekstramaterialet får man et rigtig godt indblik i hvordan optagelserne er lavet. Hvordan man har brugt en mand i en meget grim rød dragt, til at lave optagelserne af Predatoren, for senere at skifte den røde figur ud med computergrafik af Predatoren. På et tidspunkt fik man lavet en Predator dragt, som virkelig virkelig var dårlig. Heldigvis sagde man stop for optagelser med denne dragt og bad Stan Winston prøve at lave et nyt design. På et fly kom han til at sidde ved siden af James Cameron, imens han tegnede sketches af figuren. James blandede sig og kom med forslaget til Predatorens uhyggelige mund. Stan Winston fandt selv på at den skulle have en slags dreadlock-lignende hårtype. Den nye dragt blev lavet og man fandt derefter Kevin Peter Hall, der netop havde færdiggjort filmen Harry and the Hendersons (1987) og fik ham til at bære dragten. Han var cirka et hoved højere end Schwarzenegger, hvilket gav publikum et godt billede af hvor stor og farlig Predatoren egentlig var. Schwarzeneggervar jo allerede godt kendt fra sin Mister Universe titel og filmene The Terminator (1984) og Commando (1985), så folk var jo vandt til at han var ”den store” i filmene. Special Effekterne med Predatorens varmesøgende syn og med dens camouflage var også ret godt for sin tid og virker stadigvæk fint og overbevisende i filmen.

Dialogen i filmen er rigtig macho-agtigt og de fleste af skuespillerne er nogle store brød. Det giver det hele en hårdtpumpet actionfyldt stemning og med de store vilde våben, skildte Predator-filmen sig virkelig ud fra de andre film. Det var første gang man så en person holde en minigun i hånden på film, hvis man ser bort fra den tidligere version af våbenet i cowboyfilmen Django fra 1966. Arnold blev da også lidt misundelig på Jesse Ventura (Blain) og Bill Duke (Mac) og fik senere selv lov til at gå rundt med en minigun i Terminator 2 (1991). Er du til hårdpumpet action og onde rumvæsener, så er Predator lige noget for dig, selvom filmen nærmer sig de 25 år på bagen.

Jeg vil give filmen 5½ af 6 Thumbs-Up.

Køb Predator filmene på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
The 10th Kingdom er et nutidigt drama, som udspiller sig i en fantasiverden med magi og kendte eventyrskikkelser fra europæiske folkesagn. En prins som er blevet forvandlet til en hund ryger gennem et tryllespejl og ender således i vores nutidige verden – Det 10. Kongerige – hvor den unge pige Virginia tager sig af ham. Prinsen er på flugt fra en ond dronning, som vil tage magten over De Ni Kongeriger, som udgør den gamle sagnverden. Sammen med den forvandlede prins drager Virginia og hendes far ud på et sandt eventyr til denne sagnverden med trolde, nisser og kendte eventyrskikkelser for at hjælpe prinsen med at blive forvandlet tilbage til et menneske og genvinde sit retmæssige kongerige. På deres farefulde færd opdager de snart, at folk ikke længere lever lykkeligt til deres dages ende i denne eventyrverden. Dens væsner og mennesker er derimod lige så kyniske, krigeriske og udspekulerede, som dem vi kender fra vores egen nutidige verden.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Thumbs Up:

Handling:
Virginia (Kimberly Williams-Paisley – According to Jim, Father of the Bride) er en ung kvinde, der bor i en lejlighed i den bygning hvor faderen Anthony (John Larroquette) er vicevært. Hun drømmer om at åbne sin egen restaurant, men må indtil videre se sig til takke med at arbejde som servitrice. Som alle andre håber hun på en bedre fremtid, hvor alt lykkes og hun finder den rigtige mand og oplever den store kærlighed og at faderen slipper for de nedværdigende jobs, bare for at kunne forsørge dem begge med det mest basale.

Anthony har ikke haft det bedste held i livet. Han mistede sit firma og hans kone forlod ham da Virginia var ganske ung og de to har så skiftedes til at passe på hinanden og hjælpe hinanden ud af problemer, men på det seneste har Virginia følt at hun skulle være den voksne og passe på Anthony, da han ikke rigtigt kunne holde styr på tingene.

En aften, på vej til arbejde støder hun dog ind i den herreløse hund, der kom som ud af ingenting. Da hun ikke kan finde et halsbånd med kontaktoplysninger, beslutter hun sig for at tage hunden med sig på arbejde, selvom det nok ikke er en særlig smart beslutning, men, hun er en godhjertet person, som ikke bare kan lade selv herreløse hunde vandre om alene uden at prøve på at finde ejeren først. Hun er dog ikke klar over at hunden i virkeligheden er en prins, som er blevet formskiftet og at en hund har taget hans plads i en anden verden, som led i den onde dronnings snedige plan om at styrte de ni kongeriger og blive hersker over dem alle.

Det var et rent tilfælde at Prins Wendell, som hund, flygtede, jagtet af tre uduelige troldeunger og en lystig ulv, og faldt over et magisk spejl der førte ind til vores verden. Ulven kører sit eget løb, men har sværget troskab til dronningen for at blive sat fri, men har dog en ubærlig hang til mad, som vildleder ham fra sit løfte om at fange hunden, men ved alt held fører det ham lige hen til hvor Virginia arbejder.

Uvante i vores verden gør troldene det de er bedst til: at rasere. Og de finder da også Virginias pung som hun tabte da hun stødte ind i hunden og væltede, så de begiver sig gennem Central Park mod hendes hjem, mens ulven jagter dem fra restauranten, som de flygtede fra pga Wendells snarrådige beslutning om at give sig til kende over for Virginia om at de var i fare. Magiens verden er lumsk og farlig, og har det med at tage røven på enhver der benytter sig af den, men den uheldige bivirkning at man hurtigt bliver afhængig og vil have mere og for det meste aldrig rigtigt tænker sig om når man bruger den.

Skæbnen har dog med at spille alle et puds og de finder sig alle på det rette tidspunkt, på det rette sted og valget om at blive eller hoppe gennem portalen ind til magiens verden er sådan set blevet taget for dem, og med det starter Virginias og Anthonys forunderlige eventyr, der fører mange farer og glæder med sig på deres vej. Det lykkes Anthony at blive anklaget for at bidrage til den onde dronnings flugt fra fængslet, da han forvilder sig ind i hendes celle og bliver låst inde, i flugten fra troldene, mens Virginia bliver fanget af troldene og bragt til deres rige for at tortureres, pines og plages, også selvom hun indvilliger i at fortælle alt inden de overhovedet er begyndt. Ulven er dog helt elskovssyg efter Virginia og redder hende fra troldene og leder hende tilbage til fængslet for at redde Anthony, men han er allerede flygtet sammen med sine to medfanger, men ved alt held støder de lige ind i hinanden og påbegynder nu jagten efter det magiske spejl som bragte dem til denne verden, som en af de andre medfanger, Acorn (Warwick Davis – Return of the Jedi, Willow) har med sig på den båd han stjal.

Troldekongen, som hjalp den onde dronning med at flygte fra fængslet er dog ikke villig til at vente på at hendes plan klapper, også selvom det ville føre til endnu større gevinst, så han invaderer det fjerde rige, nu da Prins Wendell er ude af billedet, da han hellere vil tage end at få noget givet. Det bringer dog yderligere pres på dronningens plan, da det kan føre til at de andre riger rotter sig sammen om at bekæmpe troldene og i sidste ende får øjnene op for hendes plan om at overtage alle ni kongeriger. Hun sender sin trofaster jæger (Rutger Hauer) afsted for at fange Virginia og Anthony, da Ulven ikke ser ud til at adlyde.

Derfra fører deres alles rejser i eventyrernes verden til en endegyldig konklusion, men jeg vil lade jer seere selv opleve resten.

Tekniske Detaljer:
The 10th Kingdom varer 415 minutter eller næsten 7 timer og er delt over 3 DVD’er. Mini-serien vises i TV formatet 1:33:1 / 4:3 og har et Engelsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk, Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 11 år for at se denne mini-serie.

Trivia:
Mini-serien The 10th Kingdom er produceret i år 2000. Serien er instrueret af David Carson (Smallville, One Tree Hill) og Herbert Wise (Inspector Morse). Manuskriptet er skrevet af Simon Moore (The Quick And The Dead, Dinotopia).

Medvirkende i serien har vi blandt andet Kimberly Williams-Paisley (According to Jim, Father of the Bride), John Larroquette (The Storm, Southland Tales), Warwick Davis (Return of the Jedi, Willow), Scott Cohen (Gilmore Girls, Iron Cross), Daniel Lapaine (54, Jericho), Dianne Wiest (Bullets Over Broadway, Hannah and Her Sisters), Camryn Manheim (Dark Water, Ghost Whisperer) og Ed O’Neil (Al Bundy i Married With Children).

The 10th Kingdom vandt en Emmy Award i år 2000.

Vurdering:
Uha, hvor skal man begynde? Det er ikke en lille verden der lukkes op for med 10th Kingdom og da den varer omkring seks timer kan den godt være lidt lang at tygge sig igennem i én køre, men så er det så smart at den er delt op i tre segmenter på hver deres skive og så kan man se dem en af gangen, når man nu lige får tid til det.

Det er en fantastisk underholdende miniserie, morsom til tider, lidt underlig, og ganske seværdig. Den kunne måske godt have været lidt mere seriøs og været knap så falde på halen i nogle sekvenser, men alt i alt, ikke en dårlig oplevelse. Skuespillet fra nogle af skuespillerne er lidt… hmm… vattet, men der er tider hvor de faktisk er ret overbevisende – her tales der f.eks. om Scott Cohen der spiller Wolf (ulven), og især Daniel Lapaine som Prins Wendell, der både overspiller og kører lidt den platte stil – og så er der dem der bare kan deres kram – så som Rutger Hauer som jægeren og ikke mindst Dianne Wiest som den onde dronning.

Ed O’Neil, bedre kendt som Al Bundy fra Married with Children, er også helt i top som troldekongen, men man føler lidt at hans karakter bliver lidt glemt og sagtens kunne have været langt mere frygtindgydende, hvis filmskaberne ikke havde sat sig fast på den idé at køre den lidt mere komiske linie, fremfor at lave en mere dyster og seriøs version. De har historien, de har ingredienserne og eventyr er ikke altid de sukkersøde versioner vi kender fra Disney – de er hårde og brutale morale fortællinger, hvor skrækkelige ting sker for gode mennesker og hvor de så skal kæmpe sig ud af ulykken eller tilkæmpe sig viden, ære eller sejr.

Valget af Camryn Manheim som en buttet Snehvide er et ganske godt valg, da hun er en ganske god skuespillerinde, men dem der havde fundet på at proppe hende i det kostume, der passede bedre til en ung pige end en voksen kvinde, skulle have nogle klaps. Simpelthen for ringe tænkt. Det at hun så også begyndte at remse sit eget eventyr op var også lidt en forfejlet forberedelse af rollen, men da hun så skifter over til en mere personlig vurdering af hvad der egentligt skete med hende, at hun blev forsøgt myrdet af en stedmor, som hun elskede, fordi et magisk spejl vurderede hende som smukkere, der kan man føle at de er inde på noget rigtigt. Svært at sige om det ville have været nær så følelsesladet øjeblik hvis den foregående opremsning ikke havde været der – kunne måske have været en stærkere scene, da man lidt sad og tænkte at man ikke behøvede at høre historien opremset, da man jo udmærket kendte den.

Hvis der var blevet ryddet lidt mere op i manuskriptet og skuespillerne blev holdt lidt bedre i snor, så alt det lettere platte og ligegyldige gejl blev skrabet væk, så ville det nok have været en endnu bedre oplevelse. Potentialet er der i hvert fald og ideen er ganske glimrende og kan sagtens udbygges til mere. Der var vist tale om en efterfølger, men det ser ikke rigtigt ud til at det bliver til noget i nærmeste fremtid.

Fik jeg nævnt at Dianne Wiest er rigtig god som den onde dronning? Hmm… det gjorde jeg vist, men det skader ikke at nævne det endnu engang. Men uanset hvad, så er det en god miniserie at sætte sig ned at hygge sig med, enten i én køre hvis man er hardcore eller over flere aftener.

På grund af dens små mangler, så klarer den kun 4 af 6 Thumbs-Up i vurderingen.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her: