Synops:
Mark og Pearce (Dylan Moran – Shaun of the dead, Run fatboy run, Notting Hill) er begge arbejdsløse og lever ikke ligefrem et spontant og overdådigt liv.
Marks lejlighed er faldefærdig på alle tænkelige måder, og mange ville måske beskrive den som en direkte dødsfælde, hvilket den så også er.
Efter kort tid, begynder de første personer i filmen at dø. Folk i Marks liv, begynder pludseligt at dø, ved en serie af meget uheldige ulykker.
Hvor tit hører du lige om en person der falder ned fra en skammel og lander ovenpå en skruetrækker?

Anmeldt af: Kim B

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Mark: “When I left this apartment there were two dead people… How many are there now?”

Handling:
Mark er en afdanket, kluntet og fattig skuespiller, eller i hvert fald udgiver sig for en, da han ikke ligefrem er succesrig.
Han bor i en lille irsk by, i et boligkompleks sammen med sin kæreste Sally, deres hund og hans handicappede bror.

Ovenpå bor Pearce, som ligesom Mark, også er en taber af store proportioner indenfor filmverdenen. Sammen med Pearce, som er kendt alkoholiker og spillefugl, går hverdagen med at lave absolut ingenting, undgå at udføre reparationerne som lejligheden tydeligvis trænger til, undgå viceværten som de begge skylder flere måneders husleje og at nyde en kold pilsner og snakke filmen som de skal lave sammen.

En dag får Mark og hans kæreste endelig overtalt viceværten til at komme ned og fikse de ting som er gået i stykker, hvilket man roligt kan sige ikke er en tand for tidligt.
Skruerne på en hylde i korridoren er ved at rive sig løs og placeret direkte under denne, finder vi Marks og Sallys hund som uvidende kigger på, alt imens hylden meget snart falder ned i hovedet på den.
Mark kigger væk for en kort stund og BANG, der ligger Sallys hund, fuldstændig flad efter den store hylde er faldet direkte ovenpå den.
Dagen starter ikke så godt for Mark, da han sætter sin ”play-a-long” LP på, og begynder at spille på din fløjte for at tænke på noget andet end hunden. Fløjten spilles så højt og aggressivt, at lysekronen i loftet pludselig begynder at svaje frem og tilbage.
Kort efter sker det utænkelige! – Marks handicappede bror er placeret lige under lysekronen og den river sig pludselig løs og falder direkte ned på ham, som dør på stedet.


Mark, som nu befinder sig i en lidt besynderlig situation, har absolut ingen anelse om hvad han skal gøre. To sekunder senere ringer der på døren. Det er viceværten som er kommet for at fikse lejligheden, på trods af at de er tre måneder bagud med deres husleje.
Mark siger ikke meget, da han er delvist i chok oven på hele situationen og stivner derfor mens hans øjne følger viceværtens bevægelse rundt i lejligheden.
Han vil fikse den smadrede lampe ude i køkkenet, så han finder en lille vakkelvorn skammel frem fra under bordet, gør sin skruetrækker klar og stille sig til rette på skammelen. 1,2,3 og så ligger viceværten i en pøl af sit eget blod. Han er faldet ned fra sin skammel, landet med skruetrækkeren i halsen og derved slået sig selv ihjel…


Mark aner ikke hvor han skal gøre af sig selv, eftersom at han tydeligvis er jordens mest uheldige person og da der helt sikkert ikke er nogen der vil tro på hans uskyld, beslutter han sig for at ringe til sin ven Pearce efter hjælp.
Det var absolut ikke en god ide, da Pearce hurtigt overtager situationen og nærmest instruerer sin film, baseret på dagens begivenheder.


Vågner Mark op og indser at Pearce måske ikke har styr på situationen, ej heller ham selv og derfor kontakter politiet, som ville være det rigtige at gøre?

Tekniske Detaljer:
Tony varer 89 minutter. Filmen vises i anamorfisk widescreen.
Engelsk Dolby Digital 2.0 og 5.1 lydspor. Underteksterne kan vælges imellem Dansk, Finsk, Norsk og Svensk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Der ekstra materiale på Dvd’en, blandt andet med ”Behind the scenes” sekvens.


Vurdering:
A film with me in it – Bare titlen alene siger det hele. Den er britisk/irsk, sort humor og innovativ. Fortællingen er fantastisk, ideen er god og instruktøren får det til at virke IRL og skuespillerne er så karismatiske at man ikke altid ved om man skal elske eller hade dem.

Jeg kan med sikkerhed sige at jeg på forhånd vidste at mange af de ting der skete, ville ske. Men på trods af det, så var jeg stadig lige overrasket og forbavset hver gang en person blev slået ihjel, eller ting forsvandt eller alene den måde filmatiseringen af de enkelte scener, som jeg godt vidste ville ske, skete.

Filmen er et pragteksemplar på hvordan man kan smede gyser/horror genren sammen med komik og stadig få en flot, interessant, hyldende morsomt og samtidig grotesk og blodig film ud af det.
Jeg er glad for at have set denne, som helt sikkert har været med til at udvide min film-horisont og giver derfor filmen 5,5 ud af 6 thumbs up.
Kan absolut anbefales til alt og alle.

Køb filmen på DVD på: MovieZoo.dk

Køb filmen på Blu-Ray på: MovieZoo.dk

Filmtrailer:

Filmplakater:

Synops:
Ballroom dancing – hvor man holder takten og om hinanden har sine egne uskrevne love. Man danser “Strictly Ballroom” og enhver form for improvisation – medmindre den er godkendt af forbundet – er strengt forbudt. Scott Hastings er en blændende god danser. Træt af de kendte trin, udvikler han en ny dansestil, – og balladen er højrøstet. Forbundet raser, hans dansepartner forlader ham og hans ambitiøse mor fnyser. Drømmen om at vinde det store “Pan Pacific Grand Prix” synes at smuldre. Så kommer en ung pige ind i danseskolens begynderklasse. Hendes kønne, mørke fremtoning sladrer kun en anelse om hendes sprudlende latinamerikanske blod.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Thumbs Up:

Handling:
Scott Hastings (Paul Mercurio) er en professionel konkurrencedanser, som har drømt om at vinde det prestigefyldte ”Pan Pacific Grand Prix” siden han var 6 år gammel. Hans forældre styrer et dansestudie, hvor moderen underviser sammen med sin gamle dansepartner, i forskellige typer dans. Sammen med den kønne Liz (Gia Carides) er de så tæt på drømmen at de næsten kan føle den, men der er streng konkurrence fra andre dansere, der har samme mål for øje.

Det hele ser dog ud til at smuldre da de bliver presset op i et hjørne af et konkurrerende par, under en dansekonkurrence, hvor Scott, for at bryde fri og fortsætte dansen, bryder stilen og introducerer sine egne trin, hvor Liz ikke kan andet end bare følge trop og håbe på det bedste. Det chokerer alle tilstedeværende, især Barry Fife, som sidder i dommerpanelet og bestemmer hvem der skal vinde, og som havde store forhåbninger til Scott og Liz. Alting bliver vendt på hovedet og de taber konkurrencen og Liz vil aldrig nogensinde danse med Scott igen, men ingen vil fortælle ham hvad der var så galt med hans improviserede dansetrin, som publikum så ud til at synes om.

Da konkurrentens dansepartner går hen og bliver skadet i et uheld, takker Liz ja til at blive hans nye partner op til den store konkurrence, hvilket efterlader Scott alene med det store spørgsmål der aldrig bliver besvaret: hvad var der galt med hans trin. Nybegynderen Fran (Tara Morice) er den eneste der viser interesse for hans ukonventionelle stil, men i al hemmelighed er hans egen far specielt begejstret og erindrer en fortid som alle prøver at holde skjult for Scott. Fran vælger at gøre Scott opmærksom på hendes beundring, men han er ret afvisende overfor hende. Mens ugerne går og han skal sættes op mod en ny dansepartner, danser han med Fran i fritiden, hvor ingen ser det, og begynder langsomt at varme op til hendes utraditionelle, men passionerede dansestil.

Samba er en dans, hvor man skal forestille at være forelsket, men at det ikke må være virkeligt. En aften, hvor Scott følger Fran hjem, bliver han konfronteret af hendes far, der tror de har noget mere seriøst sammen end bare dans, og for at slippe for et lag tæsk nævner Scott en bestemt type dans, som faderen og resten af familien kender godt til, hvor de udfordrer ham til at vise hvad han dur til. Da de griner af hans stil, bliver den stolte Scott arrig og kræver at få at vide hvad der er galt med sine trin… og som de første, i stedet for ikke at sige noget, vælger faderen at vise hvad Scott gør galt, og til Scotts store overraskelse, har hele denne familie faktisk noget at lære ham med hensyn til dans – en stil han aldrig har oplevet og som er kraftfuld og fuld af følelse.

Efter denne lektion kastes han ud i en lang, sej kamp om hvorvidt man skal danse som man har fået besked på, eller om man danser fra hjertet. Og han erfarer til hvilke længder folk er villige til at gå for at holde status quo og at fortiden er fuld af hemmeligheder som bliver lagt for dagen ved hans åbenlyse modstand mod konformiteten og at leve i frygt for at man ikke er god nok, og at man bare skal følge hvad man får udstukket.

Har han modet til at danse uden frygt, og måske vanære sin familie, deres danseskole og dansen i sig selv, eller er der for meget på spil til bare at være selvisk og gøre som man har lyst.

Tekniske Detaljer:
Filmen præsenteres i widescreen formatet 1.78:1, med engelsk Dolby Digital 2.0 lyd. Den varer 1 time og 34 minutter, med danske : norske : svenske : finske undertekster. Det er en special edition version, men der er intet ekstramateriale og det er biografudgaven af filmen, så det undrer lidt hvad det specielle ved den er.

Vurdering:
Baz Luhrmann kan det der med at fortælle gode, velskrevne historier, på en ukonventionel måde som både er interessant og medrivende. Det er nærmere en fabel end en normal fortælling, så der er nogle lettere absurde sekvenser, men de giver perfekt mening i handlingen og er med til at sætte stemningen.

Skal man leve i frygt, eller skal man trodse alt og prøve at udforske noget nyt, som potentielt er skadeligt, men som kan bringe noget helt nyt og godt til noget, som ingen havde regnet for muligt at forbedre og som ingen havde forventet? Dette er spørgsmålet som Scott Hastings kæmper med gennem hele filmen og der er så meget på spil, så det er ikke bare sådan lige bare at gøre som man har lyst. Så mange forpligtelser, familie og en fortid der potentielt kan ødelægge alting står imellem ham og ønsket om at danse noget som ingen har set eller oplevet før på dansegulvet til en af de mest prestigefyldte og hæderbringende dansekonkurrencer.

Det er en fortælling om at tro på sig selv og at tro kan flytte bjerge, og hvis man har modet til at springe ud i det uden frygt, så kan man opnå noget fantastisk. Det handler også om arrogance at uviljen til at give slip på det kendte og bevæge sig ud i det ukendte. Faren for stagnation er altid til stede, da de fleste hellere vil have at alting forbliver som det er, da det er velkendt, sikkert og behageligt, hvorimod det nye og ukendte bringer kaos i harmonien fordi det er svært at acceptere det som værende lige så godt eller bedre end det der var før. Fremskridt er altid dobbeltklinget, både godt og dårligt, men uden fremskridt, ingen udvikling.

Scott skal ikke alene tro på sig selv, men han skal også tro på og guide nybegynderen Fran, som er den eneste der tror på ham og støtter ham og opfordrer ham til at danse de nye trin, for selvom hun er nybegynder har hun alligevel noget at lære fra sig, da hun ikke er hæmmet af mange års disciplin, som han er, men også fordi hun har en helt anden og stolt etnisk baggrund, som hurtigt begynder at fascinere ham og lære ham noget nyt.

Han prøver at holde alting på et platonisk niveau – de er partnere der agerer elskere gennem dansen, men kun på dansegulvet – men kan han modstå Frans charme og lærevillighed og støtte, eller finder han ind til en dybere sandhed om sig selv og dansen, gennem Fran, end han nogensinde havde forestillet sig.

Karaktererne og handlingen er engagerende og man kan ikke undgå at føle kemien mellem skuespillerne og gennemlever deres anstrengelser og prøvelser sammen med dem. Den er tilfredsstillende i sin lettere aparte charme, som tit er at finde i Baz Luhrmanns film.

Den får veltjent 6 ud af 6 herfra også selvom det er lidt svært at få øje på hvad der gør den til en special edition.

Find filmen på: MovieZoo.dk

Filmtrailer:

Filmplakater:

Synops:
Da Christians eneste datter dør af en overdosis af narkotika og han kort tid efter får tilsendt et brev som indeholder en amatør pornofilm, hvor hans unge datter har hovedrollen i, finder han sig pludselig i en rus af vrede hvor alt og alle der har været involveret i denne tragedie, skal lide en smertefuld død. Christian Forteski bliver hurtigt placeret i et ukendt miljø, hvor alle vil have penge og magt og disse kan opnås igennem amatør pornobranchen i Australien. Miljøet er nådesløst og der bliver ikke sparet på krudtet når den aldrende familiefar går i flæsket på dem alle.

Anmeldt af: Kim B.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Devlin: [holding pliers] Now you might feel a small pinch, yeah? Let me know if it hurts, alright…

Thumbs Up:

Handling:
The Horseman handler om Christian Forteski som bliver frarøvet sin teenagedatter, da hun dør af en overdosis af narkotika. Kort efter hendes død modtager han et brev som indeholder en pornografisk amatørfilm, en adresse og et navn. Hovedrollen i denne film er hans egen datter, som tydeligvis ikke er ved sit fulde fem.

Opslugt af vrede og frustration over hvad han har set, beslutter Christian sig for at hævne sin datters død. Alle der har været med i filmen, alle der har været med til at producere den, alle som én kommer de til at stå ansigt til ansigt med Christians vrede!

Filmen foregår i to og nogen gange tre handlinger, sideløbende med hinanden. Filmen starter midt i historien hvor vi ser Christian brutalt tæske en filmklipper som tydeligvis lever af at producere amatør pornofilm i sit sørgelige hus langt ude på landet.

Efter sit første offer, vende vi ”tilbage” til den anden tidslinje hvor vi blandt andet ser hvordan datteren tydeligvis er endt i det forkerte miljø og hvordan Christian bestemt ikke kan takle sin datters alt for tidlige død.

Efter den første er slået ihjel, følger vi Christian som i hans blodrus får mere og mere mod på at fuldføre sin nye opgave i livet og får derfor bedre kontrol over de ekstreme situationer som han placerer sig selv i, imellem pornokonger, mafia, kampsportsentusiaster m.m.

Tekniske Detaljer:
The Horseman varer 96 minutter. Filmen vises i widescreen formatet 16:9 / 1:2.35. Den indeholder engelsk Dolby Digital 2.0 og 5.1 lydspor. Underteksterne kan vælges imellem Dansk, Finsk, Norsk og Svensk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Der er intet ekstramateriale på dvd’en.

Trivia:
The Horseman er indspillet i Australien. Steven Kastrissios er både instruktør, manuskriptforfatter og producer på filmen, som er hans hidtil eneste produktion.
Da der ikke var penge nok til produktionen af filmen, blev der lavet en kortfilm af åbningsscenen for at rejse kapital. Denne kortfilm vandt Best Independent Drama ved Queensland New Filmmaker Awards (2006) og hjalp derved til at den hele spillefilm kunne blive en realitet.

Vurdering:
The Horseman er en af de bedre Australske film der er blevet produceret. Den har vundet flere priser for blandt andet Best Director og Best Film, som også afspejles i filmens produktion og skuespil.

Det er en rigtig god film, med nogle middel/gode skuespillere som helt sikkert passer godt til rollerne.

Mit største og nok også eneste problem med filmen er, at selvom den oftest bærer præg af at være en A-film, er der desværre også en del elementer der bærer præg af noget andet.f.eks. finder man i én af de sidste scener i filmen, en vase/krukke som bliver brugt til at smadre hovedet på en af ”skurkene”. Denne scene ser utrolig dum ud, eftersom at vasen nærmest holdes op til hoved og derefter ”knuses” af Christian Forteski. Dette er blot én af mange elementer der ikke holder vand i filmen og derved giver den et ryk ned af i karaktergivningen.

Jeg vil give filmen 4 af 6 Thumbs-Up

Filmen kan bestilles på MovieZoo.dk:

Se traileren her:

Filmplakater:

Synops:
Josh Radnor (How I meet your mother) spiller Sam Wexler, en midt-i-tyverne aspirerende forfatter, der lever i New York, hvor han og hans venner alle leder efter den ægte kærlighed. Men spørgsmålet er bare om de leder det rigtige sted? En hyggelig komedie om livet i storbyen, om det at være ung og på jagt efter lykken.

Anmeldt af: Kim B

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Annie: Sadness be gone, let’s be people who deserve to be loved, who are worthy, cause we are worthy.

Thumbs Up:

Handling:
Seks unge mennesker i New York er på vej igennem livet på hver deres måde, men fælles for dem alle er, at de alle leder efter den store kærlighed. Hvordan den viser sig, eller hvornår den viser sig er svært at sige, men én ting er sikkert, disse seks personer er alle på vej imod den, hvad end de vil det eller ej.

Sam Wexler (Josh Radnor) er forfatter og bor alene i hjertet af New York. Filmen starter i Sams soveværelse, hvor vi er endnu en af nattens erobringer forlade hans lejlighed inden Sam selv vågner. Døren smækker, Sam vågner og indser hurtigt at han er meget for sent på den til et vigtigt møde med en forelægger omkring hans nye roman.

Sams dag bliver hurtigt til en af de værste han længe har oplevet, da han i subway-toget pludselig bliver konfronteret med at skulle passe på en lille dreng, som bliver væk fra sin plejemor. I forsøget på at aflevere drengen til sin mor, eller til politiet, eller til hvem som helst så Sam kan nå sit møde, og nå sin fest hos veninden Annie og ja, bare nå det hele denne dag.

Før Sam ved af det, har den lille dreng Rasheen boet hos ham i 4 dage, mens Sam har været på date med måske sit livs kærlighed, samt fest ved veninden Annie, og meget mere.

Fra den ene dag til den anden, tager Sam, Annie, Mary Cathrine, Mississippi og Spencer og Sam nr. 2s liv en større dramatisk drejning som tvinger dem alle ud i at skulle tage deres største beslutning i deres liv. Skal det være kærligheden eller skal det ikke?

Tekniske Detaljer:
Kærlighed i New York varer 100 minutter. Filmen vises i 16:9 (1.77:1) og har et Engelsk Dolby Sorround 5.1 lydspor. Underteksterne kan vælges imellem Dansk, Finsk, Norsk, Svensk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen.

Trivia:
Kærlighed i New York (Happythankyoumoreplease) er Josh Radnors debut som instruktør og drejebogsforfatter. Vi kender ham nok bedst fra TV-serien ”How I Met Your Mother”. Radnor er allerede i gang med at lave den næste film, som udgives i 2012 og har fået titlen ”Liberal Arts”. Her spiller han overfor Mary-Kate Olsen & Ashley Olsens yngre søster, Elizabeth Olsen, som er født i 1989.

Josh spiller selvfølgelig også selv med i filmen, sammen med blandt andet, de to smukke damer, Kate Mara (127 Timer, Iron Man 2, Entourage) og Malin Akerman (The Proposal, Watchmen), samt den unge knægt ”Michael Algieri”, som tidligere har medvirket i TV-filmen ”America” fra 2009.

Vurdering:
Happythankyoumoreplease som er filmens originaltitel og 100% bedre en det danske alternativ, grundet betydningen af den originale, som bliver forklaret af hovedpersonen Annie, som værende hendes livsfilosofi. Hver gang man f.eks. modtager et kompliment, bør man altid modsvare med ”tak og mere tak”. Ideen er at man altid skal gå livet i møde med positivitet og venlighed for på den måde at få verden til at flyde over med venlighed og som følge deraf glæde.

Kærlighed i New York er en dejlig lille film, som hvis man kender Josh Radnor, er lige op i hans boldgade. Det er tydeligt at se, høre og føle at han har skrevet og instrueret filmen, som alt i alt går op i en højere enhed.

Jeg giver filmen 4 ud af 6, med den begrundelse at det er en god og hyggelig film, som spiller meget på seernes måde at tolke de små vendinger, vittigheder og ansigtsudtryk, som filmen udelukkende spiller på for at få dig til at føle at du har kendt rollerne i mange år. Det lykkedes også Radnor meget godt at portrættere seks unge mennesker der i dagligdagen lider under jagten på lykke og kærlighed.

Helt basalt synes jeg dog at filmen til tider bliver kedelig, netop af samme grund som filmen bliver god. De simple ting er både meget gode til at udtrykker karakterernes følelser men er også super kedeligt i lange perioder i filmen.

Køb filmen på DVD på: moviezoo.dk

Køb filmen på Blu-Ray på: moviezoo.dk

Filmtrailer:

Filmplakater:

Synops:
Mike finansierer sine advokatstudier ved poker. I Las Vegas smiler Lykkens Gudinde for alvor til ham. Han vinder 30.000 dollars. Ekstatisk og fuld af overmod tager han tilbage til New York og udfordrer den berygtede spillehaj Teddy KGB. Mike satser alt – og taber! Senere bliver Mike opsøgt af sin gamle pokerpartner, Worm, der trygler om hjælp. Worm er lige blevet løsladt fra fængslet, men har gammel gæld til brutale lånehajer. Som i “gamle dage” forsøger de to at skrabe pengene sammen som “rounders”. Det er lige ved at lykkes, da Worm bliver afsløret i at snyde. Gennembankede og totalt ruinerede bliver de smidt på porten. Som eneste udvej opsøger Mike igen Teddy KGB og udfordrer ham til et sidste, desperat spil. Indsatsen er maksimal. Hans liv. Alt. Eller intet.

Gæsteanmeldt af: Henrik fra PokerListings.dk

Filmen er venligst stillet til rådighed af: FilmDuSkal.se

Worm: You know what always cheers me up?
Mike McDermott: No, what’s that?
Worm: Rolled up aces over kings. Check-raising stupid tourists and taking huge pots off of them. Playing all-night high-limit Hold’em at the Taj, “where the sand turns to gold.” Stacks and towers of checks I can’t even see over.
Mike McDermott: Fuck it, let’s go.
Worm: Don’t tease me.
Mike McDermott: Let’s play some cards.
Worm: Yes!

Thumbs Up:

Handling:
Mike McDermott (Matt Damon) har en lovende fremtid i syne med sine jurastudier og en smuk kæreste. Han kan godt lide at spille poker, men han taber alle sine penge til en russer ved navn Teddy KGB (John Malkovich), som står for illegale pokerspil i New York.

Han beslutter sig for at holde op med at spille og satser på studierne i stedet. Da hans gamle kammerat Worm (Edward Norton) kommer ud af fængslet, tager Mikes situation sig dog endnu en drejning. Mike går med til at hjælpe Worm med at finansiere en gammel gæld, og så er han tilbage ved pokerbordet.

Det går godt i starten, men da de er tæt på at have nok penge til at betale gælden tilbage, går det galt. Modspillerne opdager, at de snyder, og Worm og Mike må flygte fra byen. Worm fortæller dog Mike, at han skylder pengene til den russiske spillemafia og Teddy KGB, hviket får Mike til at blive i New York. Her vil han møde sin gamle nemisis for at indfri vennens gæld og vinde de penge tilbage, som han tabte i sin tid. Det kan blive hans sidste spil.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreenformatet 2.35:1 med engelsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Den varer 120 minutter og underteksterne kan vælges på dansk, svensk, norsk eller finsk. Der er ingen ekstramateriale på filmen, men du kan se traileren til filmen, i bunden af denne anmeldelse.

Trivia:
Sidste Spil, internationalt kendt som ”Rounders”, er instrueret af John Dahl. John var inden ”Rounders” kendt for at have instrueret ”The Last Seduction” i 1994, med Linda Fiorentino i hovedrollen. Han er nok lidt bedre kendt i TV-serie branchen, hvor han har instrueret diverse episoder af serierne ”Californication”, ”Dexter”, ”Battlestar Galactica”, ”Caprica”, ”The Vampire Diaries”, ”True Blood”, ”Breaking Bad” og ”Life”.

Manuskriptet er skrevet af David Levien og Brian Koppelman. David og Brian arbejder tæt sammen i et forfatter-team og har efter ”Sidste Spil” også skrevet manuskripter til filmene Knockaround Guys (2001), Walking Tall (2004), Ocean’s Thirteen (2007) og The Girlfriend Experience (2009), samt diverse episoder af TV-serien “Tilt”.

Skuespillerholdet i filmen består af blandt andet Matt Damon (Bourne Identity) som Mike McDermott, Edward Norton (American History X) som Lester ‘Worm’ Murphy, John Turturro (O Brother, Where Art Thou?) som Joey Knish, John Malkovich (Eragon) som Teddy KGB, Martin Landau (Entourage) som Abe Petrovsky, Gretchen Mol (3:10 til Yuma) spiller Jo og Famke Janssen (X-Men 1-3) spiller Petra.

Af andre trivia kan vi fortælle at Mike tidligt i filmen bliver set tage nogle pengesedler ud af en pokerbog kaldet ”Super System”, som er skrevet af den legendariske pokerspiller Doyle Brunson. Senere i filmen citerer han bogen, blandt andet med følgende replikker: ”Texas Hold ‘em is the Cadillac of poker games” og “The trick to no limit is to put a man to a decision for all his chips”. Ifølge den legendariske studievært Howard Stern er filmen til dels baseret på skuespilleren og komikeren Norm MacDonald.

Matt Damon og Edward Norton deltog i $10,000 buy-in Texas Hold ‘Em Championship Eventet ved World Series of Poker i Las Vegas, i 1998. Matt Damon blev slået ud af turneringen på førstedagen, af i alt fire, da han sad med to Konger, imod pokerlegenden Doyle Brunson, der havde to Es’er

Vurdering:
Sidste Spil er blevet til lidt af en kultfilm for alle pokerspillere. Da den kom frem i 1998 var poker noget, som man spillede i Las Vegas eller i et skummelt baglokale, og filmen blev ikke det helt store hit. Sidste Spil gav dog poker et et stort boost i popularitet, der blev yderligere øget, da det blev muligt at spille poker på nettet.

Der er bred enighed om blandt pokerspillere, at Sidste Spil er den bedste pokerfilm nogensinde, da den formår at genskabe energien og nerven i et spil Texas Holdem. Specielt de intense dueller mellem Mike McDermott (Matt Damon) og den russiske spillehaj Teddy KGB (John Malkovich) er berømte.

Man behøver ikke være pokerspiller for at synes om filmen. Selvom handlingen er en smule forudsigelig, og den er ærke-amerikansk med Teddy KGB som symbolet på den russiske mafia, så er det en meget spændende og eftertænksom film. Samtidig er skuespilspræstationerne i topklasse med Matt Damon, Edward Norton og John Malkovich i spidsen.

Desuden kan de fleste genkende McDermotts dilemma om at satse på det sikre og vælge jurastudierne, eller om han skal lade sig lokke af det usikre (og livsfarlige) – i dette tilfælde livet som svindler ved pokerbordet. Og når pengene bliver så store, som de gør i denne film, vil mange tage chancen.

Filmen er bestemt et kig værd, derfor vil jeg give den 4 af 6 Thumbs-Up!

Lej filmen på: lovefilm.dk

(filmen er desværre udgået af produktion, så den kan ikke købes på DVD i øjeblikket)

Filmtrailer:

Filmplakater:

Synops:
Verdenssuccesen som blev set af 30 millioner biografgængere. Det storslåede eventyr om bjørneungen, som lever lykkeligt med sin mor i bjergene, da tragedien sker. Et stenskred dræber moderen og ungen må nu klare sig selv. Han møder en gigantisk skamskudt grizzly bjørn, der først ikke vil vide af ungen – men da de hører ekkoet af geværskud og hundeglam, flygter de, og deres venskab begynder og fordybes senere. Et venskab til hinanden og til livet, så stærkt at det kan besejre døden.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTC Film

Thumbs Up:

Handling:
Filmen ”Bjørnen” starter i nogle bjerge hvor vi ser en bjørne-mor og en bjørne-unge der løber rundt og nyder naturen, det gode vejr og maden, som bjørne-mor fanger til dem begge. Snart bliver der dog sat en stopper for den ”feel-good-movie” følelse man når at få i maven og som i alle eventyr skal det gå skidt, rigtigt skidt, inden det hele kan blive godt igen. For bjørneungen sker der det forfærdelige at dens bjørnemor bliver dræbt af et stort stykke klippe, som falder ned længere oppe fra.

Den lille bjørneunge ved ikke rigtigt hvad det lige var der skete og kan ikke forstå at dens mor ligger helt stille med hoved og forkrop gemt under en stor klippesten. Den bliver siddende hos sin mor i nogle dage, men til sidst er den nødt til at indse at den må ud i verden for sig selv og finde noget mad.

Eventyrets rejse begynder nu for den lille bjørn som vandrer alene rundt i det naturskønne landskab, hvor den støder på alverdens farer, så som hvepse, giftige svampe og ikke mindst en bjergløve. Den lille bjørn møder dog først og fremmest en stor bidsk hanbjørn, som absolut ikke vil vide af den lille bjørneunge. Den store bjørn er blevet ramt af en jægers geværskud i ryggen, men er alligevel sluppet væk fra jægerne. Nu køler den sit sår i en stor mudderpøl. Den lille bjørn lader sig dog ikke skræmme væk og går hen til bjørnen og begynder bogstavligt at slikke dens sår.

Snart bliver de to bjørne som familie og den voksne bjørn lærer den unge bjørn at fange fisk og ellers begå sig i naturen og skaffe mad til sig selv.

Andetsteds i bjergene vandrer jægerne dog stadig rundt og leder efter den store bjørn. Efter første angreb på bjørnen, sneg den sig nemlig tilbage til jægernes lejr og dræbte deres heste. Dette har fået den ene jæger til at tage tilbage til byen for at hente jagthundene, imens den anden jæger, der har forstuvet sin fod, har slået lejr ved flodbreden, hvor han venter alene med et æsel, på at kollegaen kommer tilbage med hundene, så de kan fange bjørnen og få deres hævn.

Inden længe går det op for den mindste bjørn at verden ikke bare er fryd og gammen og masser af honning, da den bliver fanget af de onde jægere, som bruger den lille bjørn som lokkemad for den store bjørn. De binder den lille bjørn fast til nogle træer og får deres vagthunde til at passe på den, så den ikke slipper væk. Mon den store bjørn kommer og redder den lille bjørn og mon de begge slipper væk? Se selv filmen og få svaret.

Tekniske Detaljer:
Filmen er set på Blu-Ray-Disc i 1080p High Definition krystalklart billede i widescreenformatet 2.35:1 med engelsk Dolby Digital DTS-HD Master Audio 5.1 Surround Sound lydspor. Den varer 1 time og 36 minutter og er tekstet på dansk, svensk, norsk og finsk. En trailer til filmen kan du se i bunden af denne anmeldelse.

Trivia:
Den oscar belønnede gigant instruktør Jean-Jaques Annaud (Kampen Om Ilden, Enemy At The Gates, Syv År I Tibet, I Rosens Navn) forberedte sin film i hele 6 år. Hver scene krævede måneders træning for de tolv bjørne, som delte hovedrollerne. Resultatet blev en form for film, som aldrig er lavet tidligere – eller senere. Den indspillede utrolige 1,5 mia kroner verden over, og var længe den største filmsucces i fransk filmhistorie. Igen er der som i ”Kampen Om Ilden” ikke meget dialog i filmen, der i stedet fortæller sin historie via de fantastiske billeder og naturskønne områder i Italien, hvor filmen er indspillet. James Oliver Curwood er manden bag novellen om den lille bjørneunge og han har tidlig skrevet bogen bag John Wayne filmen The Trail Beyond (1934). Gérard Brach (Rosens Navn, Kilden I Provence) har skrevet manuskriptet til filmen.

Filmen blev i 1990 nomineret til en Oscar for ”Bedste Film Redigering” og en engelsk BAFTA Award for ”Bedste Cinematografi”. Desværre vandt den ingen af disse to store priser, hvor blot en nomination må betragtes som en stor ære. Film vandt dog fire andre ret store filmpriser, blandt andet en César.

Vurdering:
At se ”Bjørnen” er næsten lige så godt som at få en hundehvalp. Det er lidt den samme følelse du sidder med, når du ser den kære lille bjørneunge vælte forvirret rundt på skærmen. Når den ligger sig til at sove har den mareridt og når den kommer til at spise giftige svampe hallucinerer den og opfører sig skørt men kært.

At der næsten ingen dialog er i filmen, er med til at skærpe seerens sanser og gør at man oplever historien på en helt anderledes måde, end hvis vi havde en fortællerstemme i øret hele tiden, eller personer på skærmen der fører en dialog. ”Bjørnen” er et sandt kunstværk af levende billeder og skønne og fantastiske billeder af en vild bjergnatur. Det er skønt at se på og historien kører nærmest sideløbende med at vi ser filmen og nyder billederne.

Desværre kan verden jo ikke altid være et lykkeligt sted og det får bjørnene da også at føle gang på gang. Man sidder VIRKELIG og bliver sur på jægerne, som nok mest er efter bjørnene af frygt for selv at blive spist. Det er kamp for at overleve. Hvem er den stærkeste MANDEN eller BJØRNEN? Nu græder jeg sjældent, ja nærmest aldrig, over en film, da jeg altid har i baghovedet at det netop kun er en film. En historie. Dog kan jeg godt forestille mig at mange seere har fældet en tåre på grund af ”Bjørnen”. Har du endnu ikke set filmen, siden du læser denne anmeldelse om den, så skynd dig at få fat i den. En helt igennem fantastisk filmisk oplevelse.

5½ af 6 Thumbs-Up får den med herfra.

Køb filmen på Blu-Ray-Disc på: moviezoo.dk

Køb filmen på DVD på: moviezoo.dk

Se traileren her:

Filmplakater:

Synops:
Den overnaturligt stærke og stumme kriger, One Eye (Mads Mikkelsen), er i årevis blevet holdt fanget af en høvding og hans klan. One Eye’s uovervindelige evner i dødelige gladiatorkampe har holdt ham i live gennem lang tid og rygtet om den mutte morder, har spredt sig i den barske vildmark. Det lykkes One Eye at slå sin fangevogter ihjel og sammen med en slavedreng, begiver han sig ud på en ordløs rejse ind mørkets hjerte.

Anmeldt af: Kim W.

Hagen: Where douse he come from?
Are: He was brought up from hell…
Hagen: And where is this hell?
Are: On the other side of the ocean.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NicheFilm.dk

Thumbs Up:

Handling:
Vi befinder os i år 1000 e.kr. Hvor en stum nordisk kriger, One-Eye (Mads mikkelsen) bliver holdt som slave af en flok vikinger som tjener til deres levevej, ved at lade One-Eye slås og dræbe modstandere mens de vædder på kampens udfald.

Efter mange år i fangeskab lykkedes det One-Eye at slippe fri. Da han skåner en ung drengs liv i sin flugt, begiver de sig sammen ud på en lang rejse, hvor de møder en gruppe ny-kristne vikinger som søger mod Jerusalem.

One-Eye, drengen Are (Maarten Stevenson) og den kristne gruppe forlader Skotland i skib, men løber undervejs tør for både mad og drikke. Det lader til alt håb er ude… Indtil de støder på et land gemt i tåge.

Landet viser sig dog at være langt fra den himmel de søger, da skabninger skjult i tågen, angriber dem igen og igen. Er det mon helvede de har fundet i tågen?

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreenformatet 2.35:1 med engelsk Dolby Digital 5.1 DTS Surround Sound lydspor. Den varer 1 time og 38 minutter og er tekstet på dansk, svensk, norsk og finsk. Som ekstramateriale får du en ”Making Of” Featurette og et kommentarspor med Instruktøren.

Trivia:
Mads Mikkelsen har ikke en eneste replik i filmen, selvom han spiller hovedrollen. Hvis du synes det lyder utroligt, kan det nævnes at der kun er omkring 120 linier tale i hele filmen. Mads Mikkelsen er desuden venner med instruktøren Nicolas Winding Refn, og sagde derfor straks ja, da han tilbød ham rollen. De har før arbejdet sammen i f.eks. Pusher trilogien. Winding har også skrevet manuskriptet til filmen i samarbejde med Roy Jacobsen, der i 2005 var med til at skrive mini-serien ”Ved kongens bord”.

Vurdering:
Mads må have skyldt Nicolas Winding en gevaldig vennetjeneste for at synke til det niveau som Valhalla Rising ligger for dagen. Filmen er blot en sammensætning af natur og mennesker som ikke har det store at byde på. I forsøget på at lave en kunstnerisk flot og dyb film trækker Winding, Mads Mikkelsen med ned i dybet lige akkurat som Mads’ karriere når sit højdepunkt. Ærgeligt…

Hvad de 38 millioner kroner fra filmens budget gik til, er mig en gåde.

Thumb down

Køb filmen på DVD på: moviezoo.dk

Køb filmen på BD på: moviezoo.dk

Se traileren her:

Den første film “Stjernekrigen” udkom i 1977 og blev i 1980 efterfulgt af “Imperiet Slår Igen”. I 1983 fulgte så “Jedi-Ridderen Vender Tilbage”. Denne første trilogi bestod faktisk af film 4+5+6 i Star Wars serien. 22 år efter den første film blev udgivet fulgte man så op på de tre originale film med en “Prequal” trilogi bestående af film 1+2+3 i Star Wars serien. Tre film, der alle på en tidslinie, foregik før den oprindelige filmtrilogi. “Den Usynlige Fjende udkom således i 1999. I 2002 fik “Klonernes Angreb” premiere og den nyeste trilogi blev afsluttet i 2005 med filmen “Sith-Fyrsternes Hævn” der afsluttes med scener, som fører os videre til den første film “film nummer 4″.

Rygterne svirrer om, om der mon kommer endnu en trilogi af Star Wars film, med film 7+8+9 i serien. Historierne findes måske allerede som “fan fiction” på bøger, hvor Star Wars universet er enormt. Du kan besøge BookZoo.dk og se hvilke Star Wars bøger der kan købes.

Herunder kan du se trailers til de seks individuelle Stjernekrigs-film, som inden længe udgives på Blu-Ray Disc.

Star Wars: Episode IV – A New Hope / Stjernekrigen (1977):

Star Wars: Episode V – The Empire Strikes Back / Imperiet slår igen (1980):

Star Wars: Episode VI – Return of the Jedi / Jedi-ridderen vender tilbage (1983):

Star Wars: Episode I – The Phantom Menace / Den usynlige fjende (1999):

Star Wars: Episode II – Attack of the Clones / Klonernes angreb (2002):

Star Wars: Episode III – Revenge of the Sith / Sith-fyrsternes hævn (2005):

Synops:
Det er svært at være en tog-elskende dværg i New Jersey. Fin McBrides kedelige liv bliver en dag ændret til det bedre, da hans nærmeste ven og chef dør og efterlader ham et forladt tog-depot i en slumrende by ved navn Newfoundland. Grotesk som det lyder, så er chefens død det bedste der er sket i Fins liv og fra den ene dag til den anden får han pludselig nye venner og ny mening i livet.

Anmeldt af: Kim B.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

”Loneliness is much better when you have got someone to share it with”

Thumbs Up:

Handling:
I The Station Agent møder vi dværgen Fin (Finbar) spillet af Peter Dinklage, som mange måske kender fra film som Narnia: Prince Caspian og Elf. Fin lever et liv som han selv beskriver som kedeligt/gråt og almindeligt. Hans hverdag går med at arbejde for hans gode ven Henry som ejer en butik der sælger eksklusive modeltoge, hvor de også har en aftenklub for tog-entusiaster, som mødes for at se film om tog, snakke om tog osv.

Da Henry en dag pludselig dør af hjertestop, og efterlader Fin et gammel tog depot i Newfoundland, langt oppe i New Jersey, ser Fin hurtigt sin mulighed for at komme væk fra den verden som han kender, hvor folk kun har nedladende blikke og spydige kommentarer tilovers for en særling som ”ham”.

I hans flugt til Newfoundland for at finde fred for omverdenen, møder han dog hurtigt den overivrige Joe Oramas, som hjælper sin syge far ved at sælge kaffe og hotdogs fra hans lille madvogn lige udenfor Fins nye hjem, samt Olivia Harris som tydeligvis har nogle emotionelle problemer som lurer under overfladen.

Sammen begynder Fin, Joe og Olivia at lære hinanden bedre og bedre at kende, da de alle tydeligvis ikke har bedre ting at tage sig til i den sovende by. Desto mere de tre hovedpersoner begynder at lære hinanden at kende, desto mere står der på spil på både godt og ondt. De nære venskaber kommer nemlig også med en udvidet kendskab til hinandens problemer, hvilket til sidst resulterer i en eksplosion af følelser der forbliver i fokus i resten af filmen.

Tekniske Detaljer:
The Station Agent varer 86 minutter. Filmen vises i widescreenformatet 2.40:1 og har et Engelsk Dolby Digital 5.1 Surround Sound lydspor. Underteksterne kan vælges imellem Dansk, Finsk, Norsk og Svensk. Du skal være minimum 15 år for at se filmen. Filmens trailer kan ses i bunden af anmeldelsen.

Trivia:
The Station Agent er indspillet i 2003. Filmen er både skrevet og instrueret af Thomas McCarthy og er hans debut som både instruktør og manuskriptforfatter. Han har siden fulgt op med filmen The Visitor fra 2007, manuskript til disneyfilmen Op (2009) og i år kommer så filmen Win Win. Thomas er også skuespiller og har spillet med i film så som Meet the Parents (2000), Michael Clayton (2007) og 2012 (2009).

Peter Dinklage, der spiller hovedrollen i filmen er faktisk vegetar, men man ser ham spise Beef Jerky (tørret kød) i flere scener i filmen, som rent faktisk er lavet af tofu. Thomas McCarthy skrev manuscriptet med tanke på de skuespillere som er med i filmen.

Vurdering:
Jeg gik ind til The Station Agent uden de vilde forventninger. Gode skuespillere, nogle mere kendte end andre og så en film der er blevet prisgivet med blandt andet en pris på The Sundance Filmfestival og en BAFTA pris fra det engelske.

Peter Dinklage gør det super godt i rollen som den stille og grå figur Finbar, som bare vil være alene. Det er tydeligt at mærke at rollerne er som skabt til de forskellige figurer, som virkelig viser sig i form at super godt skuespil og perfekte leverede replikker.

Bobby Cannavales overivrige og snaksaglige personlighed, giver filmen et humoristisk tvist, som man ikke ville have været foruden. Ovenstående kombineret med sammenspillet mellem Peter Dinklage og Patricia Clarkson, som værende evigt testende af personlighedssammenbrud, men også et forsøg på at nå til enighed om deres ensomhed, gør at filmen skinner igennem på et helt andet plan en hvad man måske havde forventet.

Jeg giver The Station Agent 5 (ud af 6).

Køb filmen på: moviezoo.dk

Se traileren her:

Filmplakater:

Synops:
Endnu en Truffaut til samlingen over tidens største filmklassikere. François Truffauts alter ego Antoine Doinel (som blev introduceret i ”De 400 Slag / Ung Flugt”) er vokset op og blevet en kærlighedssyg ung mand, der driver rundt på Paris’ livlige gader i 1968. Truffauts mest poetiske mesterværk er et subtilt erotisk, humoristisk og nostalgisk drømmeri. Hverken Paris eller kærligheden er nogensinde blevet skildret mere smukt.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Georges Tabard: Do you speak English, Antoine?
Antoine Doinel: I’m learning from records, but it’s not easy.
Georges Tabard: Records are a joke. There’s only one way to learn: in bed with an English girl. It’s time you learned. I learned with an Australian girl while her husband was at work painting houses.
Fabienne Tabard: Like Hitler.
Georges Tabard: Don’t ever say Hitler was a housepainter. That’s slander. Hitler painted landscapes.

Thumbs Up:

Handling:
Stjålne Kys handler om den unge mand Antoine Doinel (Jean-Pierre Léaud), som er lidt af en rod. Han møder ikke op til sine opgaver i militæret og han møder heller ikke op når der uddeles straf. Militæret vil egentlig hellere end gerne slippe af med ham og det er noget Antoine ser frem til, selvom han ikke får en anbefaling med derfra.

Han skynder sig ud i Paris’ gader efter han er blevet fritstillet af generalen. Han har været militær-fængsel i nogen tid så han har savnet en kvindes selskab. Derfor går turen fra militærfængslet og direkte hen til det nærmeste bordel, hvor han samler en strid prostitueret op. Hun vil ikke smide tøjet og hun vil ikke kysse på munden og han må heller ikke røre ved hendes hår der lige har fået lak. Det kan han ikke leve med og skynder sig ud igen, men finder snart en anden prostitueret.

Efterfølgende går turen forbi Darbon familiens hus, hvor Doinels ekskæreste bor hjemme ved sine forældre. Desværre er hun ikke hjemme, men hendes far kan da lige skaffe Doinel et job som nat-poitier på et hotel. Han takker ja til jobbet som ikke kræver det store. Et par dage senere kommer Christine forbi og deler en cola med ham og de får snakket lidt. Hun troede ikke hun ville få ham at se igen. Han beskylder hende for ikke at svare på sine breve og hun beskylder ham for at have skrevet alt for mange. På en uge modtog hun 19 breve, hvilket var lige rigeligt at svare på, så deres forhold har været på pause, men hun inviterer dog Doinel hjem til middag hos forældrene.

Næste dag mister Doinel dog sit job, da han lukker to mænd ind på en af hotelgæsternes værelse. Det viser sig at være en privatdetektiv og en mand til en kone, som har en affære. De har dog bildt Doinel ind at de skal hente en dame, som skal med en taxa, så de kan nå en bus, der kører hen til et fly. Doinel når derfor ikke at tænke og hjælper derfor de to mænd, uden at spørge gæsten på værelset først. Han bliver efterfølgende fyret, men der går ikke længe inden privatdetektiven ansætter ham i sit firma.

Det giver noget at tale om da Doinel kommer hjem til middag hos Darbon familien, hvor han i kælderen kommer til at ”stjæle et kys” fra Christine. Hun er dog ikke helt med på den og trækker sig væk fra ham og skynder sig op i stuen igen med vinen. Aftenen går dog stærkt og han fortæller om sit nye spændende job.

Det viser sig dog hurtigt at Doinel ikke er den bedste til detektiv jobbet. I hvert fald ikke til at følge efter folk og skygge dem uden at blive opdaget. Han bliver i stedet planet som muldvarp i en en skobutik, hvor han opgave er at finde ud af, om de andre ansatte bagtaler chefen Georges Tabard (Michael Lonsdale). En dag kommer Georges kone Fabienne Tabard (Delphine Seyrig) forbi butikken og Doinel bliver med ét forelsket i den mere modne dame. Hvordan resten af filmen forløber og hvilken pige Doinel ender ud med skal vi selvfølgelig ikke afsløre endnu.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i widescreenformatet 1.78:1 med fransk Dolby Digital 1.0 Mono lydspor. Den varer cirka 1 time og 30 minutter og er tekstet på dansk, svensk, norsk eller finsk. Som det eneste ekstramateriale er der trailer til filmen.

Trivia:
I Danmark går filmen under navnet ”Stjålne Kys” imens den originale franske titel er Baisers Volés. Internationalt kendes filmen som Stolen Kisses. Instruktøren af filmen er den berømte François Truffaut, som vi også kender fra filmene Bruden var i sort (1968), Den falske brud (1969) og Manden der elskede kvinder (1977). Truffaut har også skrevet filmens manuskript med hjælp fra Claude de Givray og Bernard Revon.

Hovedrollerne i filmen spilles af blandt andre Jean-Pierre Léaud (”De 400 Slag / Ung Flugt”) der spiller hovedpersonen Antoine Doinel. Antoines kæreste Christine Darbon, spilles af Claude Jade (Alfred Hitchcocks Topaz, 1969). Michael Lonsdale (Rosens Navn) spiller Antoines chef Georges Tabard og chefens kone Fabienne Tabard spilles af Delphine Seyrig (Last Year In Marienbad, 1961).

Filmen blev i 1969 nomineret til en Oscar for ”Bedste Udenlandske Film” men vandt desværre ikke. I stedet for vandt filmen ”Kritikerprisen” for ”Bedste Film” ved French Syndicate of Cinema Critics. Desuden blev den også nomineret til en Golden Globe, som den desværre heller ikke vandt.

Filmkarakteren Antoine Doinel er faktisk en blanding af to virkelige personers liv, oplevelser og historier. Karakteren er nemlig kraftigt inspireret af skuespilleren Jean-Pierre Léaud selv, samt instruktøren François Truffaut selv.

Vurdering:
Stjålne Kys er en fin og sød film der fortæller om det ubekymrede liv for en ung mand, i slutningen af 1960ernes Frankrigs, i hovedstaden Paris, hvor den unge mand netop går i gang med den voksne del af hans liv. Anden Verdenskrig er for længst overstået og tiderne begynder at blive bedre og bedre. Det betyder ikke alverden om man bliver fyret fra et job for det er nemt nok at få et nyt. Antoine Doinel er i denne film blevet en voksen mand og har været en tur i både hæren og i hærens fængsel. Han er dog ikke længere så rebelsk som han er portræteret i f.eks ”Les quatre cents coups” aka ”Ung Flugt” aka ”The 400 Blows” fra 1959 og i Antoine & Colette (1962), selvom han både besøger en prostitueret og rækker tunge af sin General.

Samme skuespiller, Jean-Pierre Léaud, spiller faktisk også ”Antoine Doinel” i filmene “L’amour à vingt ans” aka “Love at Twenty” aka “De unge elskende” (1962), samt “Domicile conjugal” aka “Bed & Board” aka “Elsker – elsker ikke” (1970) og “L’amour en fuite” aka “Love on the Run” aka “Kærlighed på flugt” (1979), som da helt sikkert skal ses efterfølgende. Jeg vil dog starte med at kigge nærmere på de to forløbere, som er blevet noget mere rost end ”Stjålne Kys” som måske ikke har den helt vilde handling, men fortæller en historie om kærligheden og det at melde klart ud til den man er forelsket i. I Stjålne Kys er det som om det hele går lidt i ring. Når Antoine er forelsket i en pige er hun ikke forelsket i ham. Så bevæger han sige videre ad livets landevej, og når så pigerne er forelskede i ham, så er han ikke længere forelsket i dem, da han nu har fundet nye piger at beundre.

Selve historien står til tider helt stille og handlingen føles ikke så svær at følge. Det er som om Truffaut maler et billede af Paris på kunstnerisk vis, men gør det med den form for kunst han er bedst til: Et Filmkamera. Filmen er bestemt halvanden time værd og kan især anbefales hvis du tør bevæge dig lidt væk fra de velkendte masseproducerede amerikanske blockbusters og gå i krig med den europæiske ”foreign films” filmskat.

Jeg strækker mig en smule og giver filmen 4½ Thumbs-Up.

Køb filmen på: moviezoo.dk

Se traileren her:

Filmplakater: