Synops:
Denne indflydelsesrige kultklassiker af instruktøren Jack Hill (Switchblade Sisters, Foxy Brown, Coffy) fortæller den vanvittige historie om Merrye-børnene, Elizabeth (Beverly Washburn), Virginia (Jill Banner) og Ralph (Sid Haig), der alle lider af en sjælden genetisk sygdom. Sygdommen giver sig til kende ved, at børnene langsomt men sikkert mentalt degenererer, indtil de opnår en tilstand af “præ-human barbarisme og kannibalisme”. Børnene lever alene i familiens gamle hus, og selvom deres trofaste chauffør Bruno (Lon Chaney Jr.) gør sit bedste for at forhindre det, lykkes det alligevel for dem at terrorisere alt og alle, der nærmer sig deres bolig. Så da familien besøges af et par fjerne slægtninge og deres grådige advokat, er der lagt op til en hårrejsende nat i selskab med de mere og mere vanvittige Merrye-børn.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment

Thumbs Up:

Handling:
Lidt ude på landet er der et øde og glemt hus, hvor ingen vælger at tage hen, for der bor den sære Merrye familie, eller retter sagt, de tre børn Virginia (Jill Banner), Elizabeth (Beverly Washburn) og Ralph (Sid Haid), samt deres afdøde fars chauffør, Bruno (Lon Chaney Jr.), der har lovet at passe på dem og sørge for at de ikke laver ballade. Men det er nu lettere sagt end gjort, for Virginia kan godt lide at lege en edderkoppeleg, hvor hun fanger sit intetanende bytte i et net og stikker ham til døde. Hun ved godt at hun ikke må og Elizabeth driller hende da også med at hun nu er i knibe, men hun kan rigtigt godt lide den leg, for det er nu så sjov at se det lille insekt vride sig for at komme fri indtil det bliver stukket.

Bruno er nu mere end bare en chauffør. Han passer på børnene og elsker dem ubetinget, så uanset hvor slemme de har været, så er han på deres side, men han ved at det ikke kan blive ved og at flere vil komme til huset og at de ikke ville blive ved med at lade dem passe sig selv. Børnene lider af en slemt degenerativ sygdom som angriber hjernen og gør det svært for dem at styre deres impulser og følge deres instinkter. Jo ældre de bliver, jo mere animalistiske bliver de, indtil al sund fornuft og forståelse for rigtigt og forkert forsvinder. Det er resultatet af mange generationers indavl der har resulteret i denne alvorlige sygdom og før dem til fare for alle omkring sig, da de ikke forstår at det er forkert at slå andre mennesker ihjel – også selvom det er for at sikre deres egen overlevelse eller når nogen trænger ind på deres område.

Det er jo ikke fordi at de er onde eller ondskabsfulde eller sådan noget. De kan bare ikke gøre for det og det ved Bruno godt, så han smider det seneste offer for Virginias edderkoppeleg ned i kælderen, hvor liget nok skal forsvinde. Men de får nu ikke lov til at passe sig selv ret meget længere, for det seneste offer var en budbringer, der kom for at aflevere et juridisk brev vedrørende ejerskabet af huset, nu da den sidste registrerede ejer er død, nemlig børnenes far, så væbnet med en advokat og hans sekretær ankommer nogle fjerne slægtninge for at kræve ejerskab over boligen og den medfølgende arv.

Da de forskellige fremmede ankommer, anført af den ganske kønne, men tydeligt grådige Emily (Carol Ohmart) og broderen Peter (Quinn Redeker), som er en godhjertet og ganske fin fyr, som egentligt er den eneste der har forståelse, interesse og sympati for de skæbneramte børn og deres situation. Udover de to er der så advokaten Schlocker (Karl Schanzer) som er en lille og bestemmende kræftknude af et menneske, samt hans yndige sekretær Ann (Mary Mitchell), som Peter hurtigt udvikler en interesse for at lære bedre at kende.

Selvom børnene prøver på at opføre sig pænt, så føler gæsterne sig alligevel ikke helt tilpas. Det hjælper nu heller ikke meget at de i bund og grund er uønskede, så mens Emily og Schlocker beslutter sig for at overnatte i huset, så beslutter Ann sig for at tage på motel og Peter vælger at eskortere hende. De to vælger dog lige at få nogle drinks først og nogle snacks, før de prøver at finde et motel de kan overnatte i, mens Schlocker udforsker huset for at finde ud af alle dets hemmeligheder og Emily vælger at udforske skabet med fint dametøj.

Det går ikke stille for sig, for mens Bruno er ude af huset for at sikre sig at fremmede ikke trænger ind på ejendommen, så falder Schlocker over nogle hårrejsende hemmeligheder og truer med at tilkalde myndighederne, og de vil de to søstre ikke finde sig i. Hvad der ellers sker den skæbnesvangre nat og hvad de tre børn dog finder på af narrestreger skal dog ikke afsløres her.

Tekniske Detaljer:
Filmen vises i sort og hvid anamorfisk widescreen i formatet 1.66:1, med engelsk Dolby Digital 2.0 stereo lyd. Den varer godt og vel 84 minutter og er tekstet på dansk : svensk : norsk : finsk. Der er desværre ingen tekster på noget af ekstramaterialet, hvilket er lidt en skam, men udover det, så er det en imponerende mængde ekstramateriale for en så gammel film. Kommentarsporet med instruktøren Jack Hill og skuespilleren Sid Haig (Ralph), samt de forskellige dokumentarprogrammer fortæller om filmens tilblivelse og stormfulde ungdom, og hvordan det egentligt først er for nyligt at den er kommet ordentligt ud på markedet og til sidst i denne director’s cut version, efter kun at have eksisteret i en ringe, klippet VHS version kopieret fra en 16mm filmrulle af filmen. Der er billedgalleri og trailershow, samt alternativ introsekvens og en udvidet scene.

Trivia:
Another World Entertainment præsenterer den uklippede Director’s Cut-version af filmen, der er restaureret fra det originale 35 mm negativ under kyndig supervision af instruktøren Jack Hill, der også selv har skrevet manuskriptet. Jack er også kendt for blandt andre Coffy (1973) og Foxy Brown (1974). Jack Hill voksede op omkring film – hans far var en designer for Disney Studios og Warner Brothers. Jack gik på University of California for at studere film, hvor han var en klassekammerat med Francis Ford Coppola – de arbejdede blandt andet sammen på deres studenter produktioner og senere i lære hos Roger Corman. Mens Coppola gik videre og vandt Oscars, blev Jack i B-films branchen. Jack standsede med at lave film, så han og hans kone Elke, kunne forfølge deres interesse i meditation, og han selv kunne skrive romaner. I dag er hans film hyldet som kultklassikere, hovedsagelig på grund af Quentin Tarantino, der fulgte Hill’s arbejde i sine unge dage

Vurdering:
Når man hører titelmelodien, så ved man med det samme at den skal tages som en sjov lille horrorkomedie og den leverer fuldt ud. Den er sgu morsom og de to tøser, hvad de dog kan finde på og det sammenhold de har allesammen. Man kan ikke andet end at holde af dem. De kan jo ikke gøre for at de er ramt af denne degenerende sygdom der får dem til at handle impulsivt uden at overveje konsekvenserne og uden forståelse for rigtigt og forkert. De prøver jo bare at passe sig selv, men det er ikke altid let i denne verden, hvor der altid er nogen der mener de har ret over andre, vil have hvad de har… og så også de uheldige fragtfolk der kommer med advokatbreve.

Uanset hvad der sker, så er børnene altid elsket og Bruno prøver sit bedste på at holde dem fra at skade andre, men selv hvis de kommer til det, så ved han at de ikke mente noget ondt med det og at det ville have været bedst hvis fremmede bare simpelthen havde ladet dem være. Han ved at verden ikke vil acceptere deres tilstand og deres små uheld og at de vil komme brasende igen og igen indtil der simpelthen ikke er nogen som helst udvej for børnene og det ønsker han overalt i verden at fri dem for – fri dem fra ulykke, smerte og verdens harme og dens uforståelighed overfor deres ve og vel, nu når de jo ikke ligefrem er normale.

Den er ret så forudsigelig, men sjovt nok gør det slet ingenting. Det gør bare at man kan koncentrere sig mere om skuespillet og hvordan de forskellige karakterer opfører sig og hvordan skuespillerne spiller op til hinanden og mod hinanden. Det er tydeligt at se at de har haft det sjovt sammen, for der er en varme og naturlig kemi mellem de forskellige karakterer, især børnene. Den føles slet ikke som andre film jeg har set i denne genre. Den føles af mere end den egentligt er og det er jo kun en god ting og er i hvert fald en film jeg er glad for at have fået lov at se, for når man hører om hvor svært det har været at få den udgivet, lige fra dens fødsel, ja, så er det da lidt et privilegium at se sådan en film og så samtidig blive overrasket over kvaliteten af sådan en lavbudget film.

Huset der blev brugt i filmen lå lige midt i et beboelseskvarter, så det at det er filmet på sådan en måde at det ser så øde og forladt ud, langt fra alting er jo bare mesterligt gjort. Blev ret overrasket, da jeg så ekstramaterialet og så det. Det er filmskabere der kan sit kram.

Det er lidt utroligt at man kan have så meget medfølelse for nogle børn der løber rundt med knive og andre dagligdagsredskaber, brugt som våben, og slår folk ihjel. Man nærmest smiler når de går lidt amok, især senere hen i filmen, hvor de står overfor en gruppe mennesker der i bund og grund er der for at stjæle deres hus og hjem og sende børnene på institution, for hvem er egentligt ”de onde” i den sammenhæng? Så det at ”ofrene” ikke er særligt uskyldige i sig selv, gør at man føler en slags retfærdiggørelse i børnenes handlinger, selvom de er lidt uortodokse og ufine i kanten.

Den prøver ikke på at skræmme livet af en med pludselige skræmmeeffekter, høje lyde eller udpenslede drabsscener. Den har sjæl og charme og en sjov lille handling, der er værd at hygge sig med. I hvert fald en film der er værd at anbefale, hvis man vil have en rigtig god hyggeaften med smovs og hygge og et lille grin.

Jeg vil give filmen 6 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
En Oscarbelønnet trio: David Niven, Richard Attenborough og Kim Hunter (fra ”Omstigning til Paradis” og ”Abernes Planet”) spiller hovedrollerne i Scorseses favoritfilm ”A Matter of Life and Death”, om en britisk jagerpilot, som havde succes med at narre døden med kærligheden som våben. Det legendariske makkerpar Powell & Pressburger står for manuskript og instruktion.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

June: Received your message. We can hear you. Are you wounded? Repeat. Are you wounded? Are you bailing out?
Peter: What’s your name?
June: June.
Peter: Yes June, I’m bailing out. I’m bailing out but there’s a catch, I’ve got no parachute.

Thumbs Up:

Handling:
Filmen starter med billeder af Universet. En fortællerstemme fortæller os at de mange små stjerner er sole, med tusindvis af planeter svævende omkring sig. Stemmen fortæller os at denne film vil omhandle to verdener. Den verden vi kender i forvejen og så den ukendte verden. Vi panorerer videre og et billede af Jorden glider ind i vores synsfelt. Herfra går det nedaf til vi nærmer os den engelske kanal oppefra. Vi kommer ind i et fly der har deltaget i Anden Verdenskrig. De fleste af flyest besætningsmedlemmer er sprunget ud fra flyet, da det er i gang med at styrte til Jorden. Det er blevet ramt og der er ild i den ene vinge.

Indeni flyet møder vi Peter Carter (David Niven), som via radio får fat i en ung amerikansk dame fra Boston, der hedder June (Kim Hunter). June arbejder for det engelske flyvevåben og får beskeden om Peter Carters situation. Hans mænd er hoppet ud af flyet med faldskærme, men hans egen skærm er blevet ødelagt af et vildfaren skud, imens han prøvede at redde sin ven Bob Trubshawes (Robert Coote) liv. Bob er ramt og dør snart af sine kvæstelser. Peter forbereder sig på at styrte i døden. Han fortæller June at han hellere vil hoppe ud af flyet uden faldskærm, end at brænde op indeni flyet. Han er klar over at han skal dø, men har samtidig rigeligt med sindsro til at flirte med den chokerede unge dame. Han får sagt de ting der skal stå i telegrammet til hans mor og søstre og bruger resten af tiden på at snakke med June. Han gør et stort indtryk på hende og han lover at komme og spøge ved hendes hus, når han om lidt vil dø på grund af styrtet. Carter afslutter samtalen og hopper ud i det tågede vejr over England.

Filmen skifter nu over i sort/hvid og vi befinder os i ”himmerigets” entré, kan man vel godt kalde det. I himlen er alting sort og hvidt, men de har det godt. Alle de døde mennesker der træder ind i entréen er glade og parate til at få udleveret deres vinger og starte på et nyt liv som engel. Bob sidder i venteværelset og kigger på alle de forskellige mennesker der kommer ind. Efter at have siddet der rimelig længe og ventet på sin ven Peter Carter, bliver personalet i himlen urolige. De kan ikke forstå at Peter ikke er dukket op endnu og sagen må derfor undersøges nærmere, imens Bob smilende følger situationen.

Tilbage på Jorden vågner Peter op på en smuk strand. Han er skyllet i land ude fra havet og har ligget bevistløs i nogen tid. Han tager sin pilotjakke og de våde militærstøvler af og bevæger sige op igennem det varme sand. Han er lidt forundret over at Himlen, ligner Jorden så meget. Inden længe ser han en sort hund, der fører ham hen til en lille dreng, der er fårehyrde og sidder og spiller på sin fløjte. Peter spørger ham til råds om hvilken vej han skal gå og hvor han skal melde sin ankomst. Drengen bliver noget forvirret og spørger om han mener flyvestationen? Herefter er det Peters tur til at blive forvirret og spørger hvor han befinder sig. Han finder ud af at han er i England og at han er i nærheden af den herregård, hvor radiopigen June bor, som han jo har lovet at komme og spøge for. Peter spørger om vej til gården og drengen peger i retning af en cyklende kvinde.

Peter kommer i tanke om sin og Junes samtale, hvor hun fortalte at hun altid cyklede via stranden hjem fra arbejde. Peter løber efter den cyklende dame og indhenter hende hurtigt. Først bliver hun forskrækket over den løbende mand, men bliver helt enormt glad, da hun indser at det er piloten fra radioopkaldet, som hun formodede var død. Peter er selv forundret over at han ikke er død og kysser June lige midt på munden. Hun kysser tilbage og det er som kærlighed ved første blik. Peter tager med June hjem og de går godt i spænd lige fra første øjeblik. De beslutter sig derfor for at tage på skovtur og lære hinanden bedre at kende. Deres samtale over radioen har dog startet nogle følelser for hinanden, hos dem begge.

Oppe i ”himmerriget” finder man ud af at der er sket en fejl. Peter burde have været død og ankommet til Himlen, men har ved en fejl overlevet. Og nu er der sket det forfærdelige at han er blevet forelsket. Det sætter situationen i nyt lys. En fin franskmand bliver derfor sendt til Jorden for at hente Peter.

Peter ligger på et tæppe i skovbunden med den smukke June ved sin side. Da han spørger hende om hun har lyst til en dram, får han dog ikke noget svar. June sover pludselig og Peters kopper forsvinder i den blå luft. Nu er han igen forvirret. Der går dog ikke længe, inden den skøre fine franskmand præsenterer sig selv og beder Peter om at følge med til himmels. Det har Peter dog ikke tænkt sig, da han er nyforelsket i June. Franskmanden taler sin sag, men Peter siger at han vil klage til ”chefen” da det ikke er hans skyld at arbejderne i Himlen, har lavet en fejl. Herefter tager franskmanden tilbage til Himlen, for at høre hvad ”chefen” siger til det.

Tilbage på Jorden fortæller Peter, June, om den underlige oplevelse og hun får en aftale i stand med lægen Frank Reeves (Roger Livesey), som hun kender. Frank lover at komme og kigge på Peter og om han fejler noget. Det gør han umiddelbart ikke, men Frank mener at June og Peter skal blive i hans hus, så de kan holde øje med Peter og se om den underlige franskmand fra himlen vender tilbage. Det gør han selvfølgelig og overbringer Peter budskabet om at han skal for en retssag og han må selv vælge en mand, levende eller død, historisk kendt eller ikke, som kan forsvare hans sag. I Himlen har de allerede valgt en anklager. Godt nok er han allerede død, men han er en Amerikaner, der hader Englændere og tilmed er han er fra Boston, så han vil ikke synes om at Peter har forelsket sig i en ung pige fra Boston.

Jeg vil ikke afsløre for meget af handlingen, men kan garantere dig at denne historie er noget for sig, ret vild og forud for sin tid, eftersom filmen er indspillet allerede i 1946.

Tekniske Detaljer:
A Matter Of Life And Death varer 100 minutter. Filmen vises i fullscreen formatet 1.33:1 og har et engelsk Dolby Digital 1.0 Mono lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk og du skal være minimum 15 år for at se filmen. Ekstramateriale er der ikke noget af på denne DVD, som er den del af Pan Visions ”Filmklassiker” koncept.

Trivia:
A Matter Of Life And Death er kendt som ”Stairway To Heaven” i USA. Filmen er indspillet i 1946 i Buckinghamshire, England. Filmen består både af scener i farver og scener der er optaget i sort/hvid. Filmen har vundet én filmpris i 1948 og det var ikke mindre end en Dansk Bodil pris, for bedste europæiske film. Holdet bag filmen har dog både vundet en Oscar og er blevet nomineret til flere Oscars og BAFTA priser. Filmen er instrueret, skrevet og produceret af Michael Powell og Emeric Pressburger. Michael blev nomineret til Oscar for One of Our Aircraft Is Missing (1942). Emeric vandt en Oscar for The Invaders (1941) og blev nomineret til Oscars for filmene One of Our Aircraft Is Missing (1942) og The Red Shoes (1948). Han blev også nomineret til en BAFTA for filmen Pursuit of the Graf Spee (1956), som han også lavede sammen med Michael.

I filmens hovedrolle ser vi David Niven, der i 1959 vandt en Oscar for sin rolle i Separate Tables (1958). Han har også medvirket i blandt andet The Moon Is Blue (1953), Court Martial (1955) og My Man Godfrey (1957). David døde i 1983. Kim Hunter spiller June og hun er også kendt som Zira i Abernes Planet filmene fra 70erne, samt filmen Omstigning Til Paradis aka A Streetcar Named Desire (1951) som hun vandt en Oscar for. Hun har medvirket i over 100 film og døde så i 2002, med sin seneste film indspillet i 2000.

Vurdering:
A Matter Of Life And Death eller Stairway To Heaven er en fantastisk og romantisk film. Den er forud for sin tid og må have været ret flot og spændende at se, da den udkom i ’46. Der er blandet scener med farver, sammen med scener i sort/hvid. Der er blevet bygget fantastiske og store scenarier op til filmen, blandt andet ”trappen op til himlen”, der var en rulletrappe med over 100 trin. Man har smidt en del penge i projektet, efter datidens standarder. Der er action scener og der er drama og kærlighed for alle pengene. Replikkerne er sjove og historien er simpelthen perfekt skrevet. Det er heller ikke for sjov at brugerne på IMDb.com har givet filmen et stemme gennemsnit på 8.0 og at filmen er at finde iblandt de 100 bedste krigsfilm, selvom det ikke er meget krig man reelt ser i filmen.

Filmen behandler også emnet og et af livets store spørgsmål. Hvad sker der med mig når jeg dør? Slutter det hele, eller er der noget efter døden. Et andet populært spørgsmål der ofte stilles er ”Kan man snyde døden?” Det prøver filmen også at give sit bud på. Om der er noget efter døden, får vi nok ikke bevist lige foreløbigt, men spørgsmålene gør sig gældene for enhver, stadigvæk den dag idag.

Jeg kan klart anbefale dig at se denne tidsløse klassiker, hvis du trænger til forandring. Trænger til noget nyt, selvom filmen faktisk er over 60 år gammel. Filmen er svær at kategorisere synes jeg, men den fanger alligevel seeren, med sin blanding af science-fiction, lovestory og dramatik. En rigtig klassiker.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se filmens begyndelse her:

Synops:
”They seek him there, they seek him here …” Hvem kender ikke til denne frase om den mystiske Røde Pimpernel; den britiske aristokrat, som i eminente forklædninger risikerede livet for at redde den franske adel fra guillotinen. Tofoldigt Oscarnominerede Leslie Howard var sin tids største actionhelt, og ”Den røde Pimpernel” var en af de mest efterspurgte film i over tredive år.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Percy Blakeney: They seek him here, they seek him there, / Those Frenchies seek him everywhere. / Is he in heaven? Or is he in hell? / That damned elusive Pimpernel!

Thumbs Up:

Handling:
Filmen om Den Røde Pimpernel (Leslie Howard) starter i England i 1800-tallet, hvor vi møder nogle af de højere herrer i det engelske samfund. De er chockerede over Frankrig og især Robespierres revolution, som dømmer alle franske aristokrater til døden ved halshugning. Halshugning foregået ved hjælp af Frankrigs nyeste opfindelse Guillotinen. Den dødelige opfindelse gør det nemt at komme aristokratiet til livs, da den er hurtig og effektiv. I den engelske avis skrives der, at i løbet af en enkelt dag, har man taget livet af hele 50 individer.

Historien skifter nu til den fransk by, hvori guillotinen er placeret. Vi får at se hvordan folk bliver dræbt på stribe imens hujende og jublene folkemængder hepper på. Vi møder nogle af de prominente aristokrater der sidder i fængslet og venter. Ikke nok med at en enkelt dømmes til døden, nej man kan da ligesågodt tage hele familien, med kone og børn med i faldet. På et tidspunkt kommer ”Den Røde Pimpernel” ind i fængslet forklædt som en præst, der skal bede en sidste bøn for de dødsdømte. Han giver dem dog den besked at de må nære håb, da hjælpen er på vej. Da en hestevognfuld navne bliver læst op, får vi klar besked om hvem det er der skal halshugges. Tidligere adelsmænd, hertuger og hertuginder, baroner og baronesser, samt deres børn osv. De bliver alle gennet ud i den ventende hestevogn og kørt hen til guillotinen, hvor den sikre død venter.

Pludselig træder Den Røde Pimpernel frem fra et tagvindue og hylder den franske konge. Dette skaber røre og påstyr og imens Pimpernellen stikker af over hustagene, lykkes det selvfølgelig hans kumpaner at stikke af fra den ene hestevogn og over i en anden. Den anden hestevogn er beklædt med et stof overtræk og de undslupne fanger gemmer sig bag i den, imens Pimpernellen i en ny forklædning, som gammel dame, kører hestevognen ud af byen og igennem militærets kontrolpost. De kontrollerer ikke indholdet af vognen, da Den Røde Pimpernel bilder vagterne ind, at hans pestsmittede nevø befinder sig bag i vognen.

Tilbage i England er de undslupne fanger nu frie igen og de er Pimpernellen evigt taknemmelige, selvom der i Frankrig stadig foregår folkemord. Den Røde Pimpernel har dog ikke givet op og planlægger allerede den næste befrielsesaktion. Andetsteds møder vi Sir Percy Blakeney (Leslie Howard) og hans smukke unge kone Lady Blakeney (Merle Oberon), der stammer fra Frankrig. Percy er en værre spradebasse, der har en lad holdning til det hele og kun går op i sit tøj og hvordan hans halstørklæde er bundet. Hans kone elsker han ikke mere, det tror hun i hvert fald og hun har det rigtig skidt med det. Der er selvfølgelig en grund til at Sir Percy holder hende lidt på afstand. Han ved at hun har stukket nogle aristokrater til Franskmændene og han kan derfor ikke have hende for tæt på sit eget liv, da han jo er Den Røde Pimpernel i sin ”fritid”.

Pludselig dukker den franske ambassadør Chauvelin (Raymond Massey) op i det engelske hjem. Han kender selvfølgelig den smukke Lady Blakeney og hendes bror der er på besøg. Chauvelin er sendt af den franske regering for at afsløre hvem der mon gemmer sig bag Den Røde Pimpernels mange forklædninger. Chauvelin bruger en snedig taktik til at lokke Lady Blakeney til at spionere for sig. Han anholder dagen efter hendes brors afrejse, den selvsamme bror, da han når tilbage til Frankrig. Han truer ham med guillotinen og Lady Blakeney bliver derfor nødt til at samarbejde. Hun ved dog ikke at det er hendes mand der gemmer sig bag heltefiguren, førend han har forladt England, for at tage til Frankrig og redde sin svigerbror fra døden. Lady Blakeney beslutter sig for at rejse efter sin mand og prøve at redde ham fra at gå i Chauvelins fælde.

Vi skal selvfølgelig ikke afsløre hele handlingen i dette herlige eventyr, så vil du selv opleve denne klassiske historie og alle dens overraskelser må du selv se filmen.

Tekniske Detaljer:
The Scarlet Pimpernel varer 93 minutter. Filmen vises i sort/hvid i fullscreen fomatet 1.33:1 eller 4:3 og har et engelsk Dolby Digital 2.0 Stereo lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk,Svensk, Norsk eller Finsk. Du skal være minimum 11 år for at se filmen, som ikke er så uhyggelig som først beskrevet. I guillotine scenerne ser man altså hverken blod eller rullende afkappede hoveder.

Trivia:
The Scarlet Pimpernel er fra 1934, samme år som den syvende Oscar uddeling fandt sted. Det er altså en rigtig gammel film og den er faktisk allerede en genindspilning af The Scarlet Pimpernel fra 1917. Den er herefter blevet genindspillet både som TV-film i 1982 og som TV-serie i 1955 og 1999. Desuden er der blevet lavet efterfølgerne Return of the Scarlet Pimpernel (1937) og The Triumph of the Scarlet Pimpernel aka The Scarlet Daredevil (1928). Der er også lavet en svensk film der hedder The Black Pimpernel (2007), samt The Elusive Pimpernel aka The Fighting Pimpernel (1950). Desuden er der også lavet en animeret ”Lyserød Panter” version kaldet The Scarlet Pinkernel (1975). Filmen fra 1934 er instrueret af Harold Young og baseret på Baronesse Emmuska Orczy eventyr.

Hovedpersonen spilles af Leslie Howard, der var en af datidens største actionhelte. Han nåede at medvirke i 34 film i sin karriere. Blandt andet Romeo and Juliet (1936), Gone with the Wind (1939), 49th Parallel (1941) og In Which We Serve (1942). Desuden medvirker den smukke Merle Oberon, samt blandt andre Raymond Massey, Nigel Bruce (The Prince of Wales), Anthony Bushell (Sir Andrew Ffoulkes), Joan Gardner (Suzanne de Tournay) og Walter Rilla (Armand St. Just).

Vurdering:
The Scarlet Pimpernel er en klassisk historie, et godt eventyr, en god komedie og en episk kærlighedshistorie. Mange af os har helt sikkert set Den Røde Pimpernel i en eller anden form før nu, men det er nok de færreste der har set, hvad man, på grund af sin succes, betragter som ”originalen” fra 1934, selvom der faktisk allerede i 1917 blev lavet en film om den engelske helt.

Skuespillet kan ind i mellem virke lidt stift, som man kender det fra stumfilmsgenren. Skuespillerne overspiller deres roller en smule og at sætte en tyk streg under pointerne og meningen med det vi ser. Det er helt fantastisk at se folks ansigtsudtryk under guillotine-scenerne, hvor vi aldrig ser et afhugget hoved, men forfærdede blikke og ansigtsmimik i høj klasse. Damerne på byens torv sidder på række og strikker og hver gang et hoved kappes af, stopper strikkeriet i et kort øjeblik, så de er sikre på at få det hele med, hvorefter de starter med at strikke igen, indtil det næste hoved skal kappes af.

Man kan godt se at filmen er en gammel sag, hvis man for eksempel kigger nærmere på kameraføringen. Når der panoreres horizontalt giver det lidt rystede billeder, indtil kameraet igen er i fokus. Lydsporet er heller ikke i den bedste kvalitet, men alligevel god for sin tid. Tøjstilen er også yderst morsom. Bukserne sidder stramt og helt op på maven. Folk går meget pænt klædt og vores hovedpersons største passion er at gå til skrædder og have styr på sin stil.

Kvaliteten af filmen er altså ikke super god, men det kan man heller ikke tillade sig at forvente af en så gammel film. Historien derimod er velskrevet, med plot-tvists, overraskelser, action, komedie og kærlighed. Det er faktisk ikke fordi handlingen fylder så meget i filmen. Der er rigtig meget velskrevet dialog og der fylder en del af filmens længde, men stadigvæk er det interessant og fangende, som vi kender det fra mange af filmene, instrueret af en af vore dages bedste instruktører, Quentin Tarantino. Jeg vil klart anbefalde denne klassiker til alle der har lyst til at prøve en ny slags film, selvom den er lidt ”gammel”. Man kan altså godt få nok af masseproduceret action og så er det godt at kunne vende tilbage til rødderne.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Synops:
En morgen vågner beboerne i et ganske almindeligt socialt boligkompleks op uden usædvanlige problemer og opdager, at de er under belejring. De unge fra Bluebell-blokken har været i kamp med politiet hele natten. Hvorfor? Fordi den 16-årige Abdel Ichah er døden nær efter at være blevet gennembanket under et politiforhør. Endnu en sag om politibrutalitet fører igen til uroligheder. Blandt disse unge, som HADET til systemet gør blinde, finder vi de tre venner Hubert, Saïd og Vinz. De står nu over for det vigtigste døgn i hele deres liv. Et døgn med boligblokken og de unge, der lever der. Et døgn til at finde en respons på HADET, der får de modstridende parter til konstant at fare i totterne på hinanden. Hvis svaret ikke er at skyde en strisser med hans egen pistol, hvad er det så?

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: moviezoo.dk

Thumbs Up:

Handling:
Filmen handler om de tre venner Hubert, Said og Vinz der bor i et boligkompleks, i en forstad til Paris, for samfundets fattigste borgere. Deres etniske oprindelser er vidt forskellige, alligevel kan de godt enes, da de alle tre er ”i den samme båd”, nemlig at leve i et socialt belastet kvarter, hvor alle er fattige og ikke skyer at bruge kriminalitet til at skaffe mad på bordet.

Hubert er sort som natten og er af Afrikansk oprindelse. Han er træt af kriminaliteten og vil gerne leve livet, blive til noget og flytte væk fra ”blokken”. Han bruger boksetræning til at holde sig på måtten. Vinz er den hvide mand og stammer fra Europæiske forældre. Han hader politiet og er noget af en ballademager. Han har ikke rigtig nogen fremtidsplaner og heller ikke noget job. Said er af Arabisk herkomst og er lidt den lille person i gruppen. Han lader for de meste de to andre bestemme hvad der skal ske, men brokker sig gevaldigt ind i mellem.

Vi møder Vinz og Said der er på vej hen til Huberts træningslokale, som er blevet smadret i løbet af nattens uroligheder i blokken. Alle de unge mennesker har været i gadekamp med politiet, efter at de har givet en dreng fra blokken, så mange tæsk at han er endt i koma. Nu er det blevet dag igen og der er faldet lidt ro på urolighederne, men under overfladen ulmer HADET. Politiet bevæger sig rundt i kvarteret og journalister finder også hurtigt vej frem, for at se om de kan få nogle interviews med de unge. Der er ikke rigtigt nogen der har jobs, så dagen går med at hænge ud på legepladsen og snakke med alle de lokale unge, som opholder sig på et tag af en bygning, da de ikke rigtigt har andre steder at mødes. Dagen går med at købe hash og ryge joints og slappe af. Vinz har i løbet af natten fundet en pistol, som en politimand har tabt. Snakken går om drengen der er endt i koma og om hvorvidt man bør hævne sig ved at dræbe en politimand med en politi-pistol. Hubert argumenterer imod. Vinz er for og Said forholder sig neutralt.

De tre unge mænd ender i Paris om aftenen, hvor de skal besøge en mand kaldet Asterix, som er høj på stoffer. Han skylder Said nogle småpenge og Vinz ender med at komme op og diskutere med ham. Deres personligheder matcher ikke hinanden så godt og pludselig står de med hver deres pistol trukket imod hinanden. Said og Hubert får dog Vinz med ud af døren, inden der sker mere. Udenfor bliver de anholdt af politiet, der holder øje med Asterix, som sælger stoffer til diverse. Vinz stikker af og Said og Hubert ender på stationen, hvor de får en ubehagelig afhøring af tre politimænd. De slippes løst igen senere på natten, men selvfølgelig først lige efter det sidste tog tilbage til forstaden har forladt stationen.

Hvad gør de nu? De har ingen penge, da Said ikke nåede at få sine penge hos Asterix. De vandrer derfor rundt i Paris gader. De kommer blandt andet til en fernisering, hvor de drikker gratis champagne og snakker lidt med nogle piger fra et højere socialt lag, så det går ret hurtigt galt. De kommer op og slås med en bande skinheads og de forsøger at stjæle en bil, så de kan komme hjem. De ender dog på togstationen igen hvor de sidder og venter resten af natten. Da tiden nærmer sig det første tog hjem får de dog en ubehagelig nyhed via TV-avisen. Deres fælles bekendte fra blokken er død på hospitalet. Hvad der videre sker da de kommer tilbage kan vi ikke afsløre her, men tag et kig på filmen og find selv ud af hvordan det hele ender.

Tekniske Detaljer:
Hadet 94 minutter. Filmen vises i sort/hvid 1.85:1 widescreenformat og har et fransk Dolby Digital DTS 5.1 Surround Sound lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk, Hollands, Spansk med flere. Du skal være minimum 15 år for at se filmen, da den omhandler emner, der ikke er velegnede for yngre seere.

Ekstramaterialet har fået sin helt egen DVD på denne 2-disc special edition udgave. Du får blandt andet muligheden for at vælge kommentarspor til filmen og se trailers på disc 1. På disc 2 kan du kan se en dokumentar om filmen. Der er featuretter om: ”bag-scenerne” og ”hvordan filmen blev lavet”. Du kan også se scener der er blevet slettet fra filmen. Der er noget om castingen af skuespillerne og de prøver de spillede. Der er lidt om storyboardet og så en masse billeder og plakater fra filmen. Alt sammen tegner det et større billede af denne specielle Franske kultfilm.

Trivia:
Kært barn har mange navne og ”Hadet” som filmen hedder i Danmark går også under navnet ”La Haine” hjemme i Frankring. Imens indspilningen stod på havde filmen arbejdstitlen ”Droits du cité ”, som betyder noget lignende ”borgerrettigheder”. Den internationale titel er ”The Hate” og i spansktalende lande for eksempel, hedder filmen ”El Odio”. Filmen er indspillet i 1995. Manden bag manuskriptet og manden i instruktørstolen er den samme person, nemlig Mathieu Kassovitz. Mathieu startede karrieren som instruktør og manuskriptforfatter i 1990 med filmen ”Fierrot le pou” og har efter gennembruddet med ”La Haine” stået bag de mindre succesfulde film Gothika (2003) og Babylon A.D. (2008). Mathieu har dog ikke ligget på den lade side, da han også udfylder rollen som skuespiller. Han har blandt andet spillet ”Mugger” i Det Femte Element (1997), ”Yuri” i Birthday Girl (2001) og ”Robert” i Münich (2005).

I ”Hadet” har vi tre hovedpersoner. En hvid mand, en sort mand og en brun mand. De tre spilles af henholdsvis Vincent Cassel der spiller Vinz (hvid), Hubert Koundé som Hubert (sort) og Saïd Taghmaoui som Said (brun). Vincent Cassel er en af Frankrigs bedst kendte skuespillere på internationalt plan. Han bland andet medvirket i følgende film: L’appartement (1996), Dobermann (1997), Elizabeth (1998), The Story of Joan of Arc (1999), Birthday Girl (2001), Irréversible (2002), Eastern Promises (2007) og L’ennemi public n°1/Public Enemy No.1 (2008). Hubert Koundé har vi ikke set så meget til internationalt, men han havde dog rollen som Dr. Arnold Bluhm i The Constant Gardener fra 2005. Said Taghmaoui siger dig nok ikke så meget via navnet, men har du set nogle af følgende film, har du også set Said før. Han har medvirket i blandt andet Three Kings (1999), Hidalgo (2004), The Kite Runner (2007), Vantage Point (2008), Traitor (2008), G.I. Joe: The Rise of Cobra (2009) og i TV-serien Lost, i en mindre rolle som Caesar, ikke at forveksle med Said Jarrah i serien, som spilles af Naveen Andrews.

Mathieu Kassovitz blev inspireret til at skrive manuskriptet, da en af hans egne barndomsvenner døde i politiets varetægt, hvilket er temaet i filmen. Mathieu har også en Cameo-rolle i filmen, hvor han spiller en ”skinhead” der får tæsk af vores tre hovedpersoner. DJ’en Cut Killer har også en lille rolle i filmen, hvor han spiller en DJ der scratcher, til sit eget nummer, Cut Killer’s “Nique la Police”. La Haine har desuden vundet 8 filmpriser og blev nomineret til yderligere 11 priser.

Vurdering:
HADET er en virkelig god film. Den omhandler ordet HAD. Had der opstår da Politiet tæsker en ung dreng fra boligblokken og sender ham i koma. Hvordan retfærdiggør man det? Jeg synes filmen skildrer et af de nederste sociale lag, de unge mennesker, fra det fattige område omkring boligblokkene i en forstad til Paris, på en flot måde. Den sætter tanker i gang og behandler tabubelagte emner. Det er ikke kun i Paris at der er sociale problemer. I Danmarks større byer, så som Odense, Aarhus og København, findes der lignende fattige områder, hvor kriminalitet synes at være den eneste vej frem. Hvordan kan man løse disse ghettolignende tilstande i Danmark? Hvordan kan man løse dem i Frankrig? Hvordan kan man bringe kriminaliteten ned? Filmen kommer ikke med den perfekte løsning, men det ville også være for nemt. Den stiller dog spørgsmålstegn ved den sociale situation og åbner folks øjne for hvordan nogle dele af vores såkaldte ”moderne samfund” ser ud, både i Paris, men også i flere byer her i Danmark og selvfølgelig også i resten af Europa.

Filmisk har Kassovitz valgt at optaget ”La Haine” i sort/hvid. Måske for netop at understrege at det ikke er farverne og forskellige racer, der er problemet i denne situation. Kassovitz voksede selv op i et fattigt område, men slap dog væk fra dette liv, ved at lykkes med sit skuespil, sine manuskripter og sine film. Derfor er der dog stadig mange mennesker der lever i disse ghettoer af beton hver eneste dag og må kæmpe for at overleve, imens andre mennesker har flere penge end de kan nå at bruge på et liv og ødser dem væk på store biler, fint mad og så videre.

Jeg synes filmen er rigtig god og den sætter nogle tanker i gang hos seeren. Hvordan problemerne skal løses tør jeg ikke give et bud på, men at tale om tingene kan være det første skridt på vejen imod en bedre verden med et mere ”lige” socialt niveau, hvor forskellen på rig og fattig, sort og hvid ikke længere er så stor som man stadigvæk ser det overalt i verden, den dag i dag, 15 år senere. Tag et kig på filmen. Den er det værd.

Jeg vil give filmen 5 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på DVD på moviezoo.dk:

Køb filmen på Blu-ray på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
Med sin nøgen brutalitet og rå oprigtighed blev “The Sporting Life” en af 60ernes mest opsigtsvækkende debut’er, og en milepæl i britisk film. Filmen var en stor inspirationskilde for Martin Scorseses “Raging Bull”. Richard Harris er Frank Machin, en voldsmand drevet af primitive og spontane instinkter. Fra minens uskyldige mørke, stiger han imod rugby verdenens stjerneklare himmel, med et ønske om at blive elsket. Kynisk går han efter at blive stjerne på det lokale hold, men samtidig forhindrer hans vrede natur ham i at komme tæt ind på livet af hans værtinde (Rachel Roberts), som han egentlig gerne så som kvinden i sit liv…

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NTCFilm.dk

Thumbs Up:

Handling:
LIVETS PRIS starter midt i en rugbykamp hvor Frank Machin bliver slået i jorden af en modstander og mister alle sine fortænder. Han bliver slæbt ud i omklædningsrummet, hvor de lapper ham midlertidigt sammen. Det er jul, så det er svært at få fat på en tandlæge, men det lykkedes dog for Franks holdkollegaer og holdejere at få fat i en, som er villig til at ligge Frank i stolen. Han får noget lattergas og så skal tænderne fikses. Frank svæver nu ud og ind af diverse drømme og flashbacks, som i bedste Pulp-Fiction-stil, fortæller os historien om Frank.

Man finder ud af at Frank bor til leje ved enken Mrs. Margaret Hammond (Rachel Roberts) som må forsørge sig selv og hendes to børn, efter at hendes mand døde i en arbejdsulykke. Frank er småforelsket i hende og ønsker at tilbringe sine dage sammen med Margaret, der for det meste er sur og mopset og giver Frank den kolde skulder uanset hvor flink, betænksom og sød han er ved hende og hendes børn. Frank giver dog ikke op så let.

Vi finder ud af hvordan Frank ved at starte et slagsmål med først én og derefter flere andre af byens rugbyspillere, får chancen af en slags talentspejder, til at komme til prøvetræning i rugbyklubben. Han sniger sig ind til en lukket fest, og afbryder den største spiller han kan finde, i hans dans med en smuk ung dame. Frank er kølig og accepterer gerne forslaget om at gå udenfor og slås.

Han fortæller hende dagligt at han vil være rugbyspiller og da han endelig får kontrakten med byens Rugby hold, får han pludselig penge på lommen. Han prøver ihærdigt at gøre kur til Margaret og det ender da også med at han får hende med ud på en date. Daten går dog ikke så godt, da Frank ikke kan styre sig, efter han har fået penge på lommen og prestige iblandt byens borgere. Han sviner både personale og gæster på restauranten til og det er ikke noget der imponerer Margaret, som kender sin plads i systemet. Problemet er hvad byens beboere tænker og siger om hende. Hun bliver kaldt ”prostitueret” af menneskene i de højere lag, når hun går fra at være enke til at være ”kæreste” med Frank. Han køber en bil og kører hende rundt. Han køber en dyr pels til hende, men lykkelig synes han ikke at kunne gøre hende.

Rugbyhold-ejeres kone ligger kraftigt an på Frank til julefesten, efter Frank har fået sat bisserne på plads igen og han lader sig ikke lokke af hendes tilbud. Dette får hende til at bagtale ham og pludselig er han ikke længere inde i varmen hos de store holdejere. Samtidig går forholdet til Margaret helt skidt, da hun ikke ønsker at han skal blive boende. Frank er dog så forelsket i hende, at han prøver på alverdens måder at få hende til at elske ham. Han prøver med lussinger. Han prøver at tigge og bede. Han prøver at forklare sine følelser, men lige lidt hjælper det. Margaret vil ikke længere have ham boende og det ender da også med han flytter på en vandrehjem. Det driver ham dog hurtigt til vandvid og han vender endnu engang hjem til Margarets hus, for at forsøge sig endnu en gang.

Desværre er Margaret væk. Naboen kommer ud og fortæller Frank at hun er kommet på hospitalet på grund af et anfald. Hun har fået en hjerneblødning og Frank drager nu i hast hen imod hospitalet. Vil Margaret mon overleve? Vil de leve lykkeligt til deres dages ende? Det kan jeg selvfølgelig ikke afsløre på forhånd.

Tekniske Detaljer:
This Sporting Life (Livets Pris) varer 128 minutter. Filmen vises i sort/hvid 4:3 Fullscreen format og har et engelsk mono 2.0 lydspor. Underteksterne kan vælges på Dansk, Svensk, Norsk eller Finsk. Aldersgrænsen for denne film er 15år. Ekstramaterialet består af specialskrevne biografier om Richard Harris og instruktøren Lindsay Anderson. Der er også Filmografier. Ydermere diverse Trivia om filmen. Der er Billedgallerier med billeder fra filmen og fra indspilningen og så er der selvfølgelig Originaltraileren til filmen, som også kan ses i bunden af anmeldelsen.

Trivia:
This Sporting Life er fra 1963. I Danmark går den under navnet Livets Pris. Genren er Sports-Drama og filmen kaldes et hovedværk indenfor Engelsk film og den Britiske New Wave periode. Filmen er instrueret af Lindsay Anderson, der både var skuespiller, instruktør og manusforfatter. Hun døde i 1994 og nåede at instruere 33 film og skrive 12 manuskripter i løbet af karrieren. David Storey skrev først novellen og senere manuskriptet til filmen.

Hovedrollen som Rugbyspilleren Frank Machin spilles af Richard Harris og Franks’ store forelskelse er Margaret Hammond, som spilles af Rachel Roberts. Richard Harris nåede at få 79 film på CV’et inden han døde i 2002. Han har medvirket i diverse film siden 60′erne blandt andet Camelot (1967), Juggernaut (1974), Orca The Killer Whale (1977), Tarzan, the Ape Man (1981), Patriot Games (1992), Smillas Sense Of Snow (1997), Gladiator som Marcus Aurelius (2000) og de to første Harry Potter film fra 2001 og 2002, som Professor Albus Dumbledore. Rachel har blandt andet medvirket i Wild Rovers (1971), Murder On The Orient Express (1974) og When A Stranger Calls (1979). Hun blev kun 53 år gammel og døde i 1980.

Livets Pris har blandt andet inspireret folk som Martin Scorsese, da han indspillede filmen Raging Bull med Robert De Niro i 1980. Richard Harris, som spillede rugby i virkeligheden i Irland, blev rigtig knock-outet af rugby legenden Derek Turner, da de skulle indspille scenen. Man var nødt til at stoppe optagelsen resten af dagen indtil Richard kom til sig selv igen.

Vurdering:
This Sporting Life er en rigtig god film, der nok har været lidt forud for sin tid. Historien bliver i starten fortalt via et indviklet spindelvæv af flash-backs, som sender mine tanker hen på historien i Tarantino’s Pulp Fiction. Historien er enkelt og omhandler drømmen om at blive til noget. Drømmen om at få noget ud af sit liv. Den handler om ulykkelig kærlighed og om forskellene på sociale lag.

Skuespillet af Richard Harris og Rachel Roberts er eminent og de fører virkeligt deres karakterer ud i livet og er troværdige imod deres roller. Der skændes på livet løs. Der smadres ting. Nerverne hænger udenpå tøjet og følelserne får frit spil i deres forkvaklede forhold. Replikkerne er gennemførte og man kommer virkelig til at holde af filmen.

Slutningen er svær at kommentere på uden at afsløre for meget. Jeg kan dog godt røbe at den ikke slutter som man forventer. Dette er virkelig en klassisker og jeg vil klart anbefale alle læsere, at stoppe med at læse og se denne film i stedet ;o)

Jeg vil give filmen 6 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Frank Machin: We don’t have stars in this game, Mrs Weaver, that’s soccer.
Mrs. Anne Weaver: What *do* you have?
Frank Machin: People like me.

Se traileren her:

Synops:
George Bailey har store drømme om at erobre verden, men af pligt bliver han i sin hjemby, hvor han gifter sig med barndomsveninden Mary og viderefører sin fars idealistiske bankforretning. Da George får alvorlige uforskyldte problemer, vil han i desperation tage sit eget liv. Men så drager hans skytsengel Clarence ned på jorden for at vise ham, at hans liv har været alt andet end forgæves. Et tidsløst mesterværk af Frank Capra.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: NicheFilm.dk

Thumbs Up:

Handling:
It’s a Wonderful Life også kendt som ”Det Er Herligt At Leve” starter med vi ser stjernehimlen, hvor Englene sidder og snakker med Gud. For at blive en rigtig Engel og for at få sine Englevinger, skal man redde et menneskes liv. Clarence (Henry Travers) har endnu ikke fået sine vinger, og han er derfor glad, da han får at vide, at han skal en tur ned på jorden for at redde George Baileys (James Stewart) liv. Først fortæller gud og de andre Engle ham dog historien om George, så han har lidt baggrundsviden, inden han begynder sin mission.

Vi møder George imens han stadig er en ung dreng. Han leger med de andre børn i kvarteret og en kold vinter, hvor børnene er ude at kælke, redder han sin lillebror Harry (Todd Karns) fra druknedøden, da han falder igennem søens is. Dette koster ham hørelsen på sit venstre øre, da han efterfølgende får en infektion i øret. George får senere i livet et job hos købmanden. Her redder han igen et liv, da han opdager at den gamle købmand, putter de forkerte og giftige piller, i en pose, i stedet for de korrekte piller. George bliver først slået af købmanden, men de bliver dog gode venner igen, da George fortæller ham om fejlen. Georges far og onkel arbejder i en slags bank, der hedder Lån & Byg. Her kan mennesker låne penge til lave renter, med det formål at bruge pengene til at bygge huse for.

Da George bliver ældre og færdig med skolen, har han planlagt at han vil forlade den lille by og rejse ud og se Verden og få sig et arbejde i udlandet. Han vil være ingeniør og bygge ting. Lige før han tager afsted på sin rejse, besøger han familien for at sige farvel. Hans lillebror lokker ham med til skolefest om aftenen og han bliver enig med sig selv om, at han godt kan vente til næste dag med at rejse ud i Verden. Ved festen møder han mange af de gamle kammerater fra nabolaget og kan også sige farvel til dem. Her støder han ind i barndomsveninden Mary Hatch (Donna Reed), som han altid har været lidt lun på. Hun har udviklet sig til en smuk kvinde og aftenen ender da også med at George følger Mary hjem, alt imens de flirter og snakker om fremtiden.

George Bailey: What is it you want, Mary? What do you want? You want the moon? Just say the word and I’ll throw a lasso around it and pull it down. Hey. That’s a pretty good idea. I’ll give you the moon, Mary.
Mary: I’ll take it. Then what?
George Bailey: Well, then you can swallow it, and it’ll all dissolve, see… and the moonbeams would shoot out of your fingers and your toes and the ends of your hair… am I talking too much?

Romancen ender dog brat, da Georges bror og venner finder ham og overbringer den forfærdelige nyhed at deres far er død ved et slagtilfælde. Nu har George lidt svært ved at tage på sin rejse og bliver i stedet i byen, for at køre faderens firma videre, da det ellers vil blive solgt til konkurrenten. George tager det ikke så tungt, da han jo blot skal lede firmaet i nogle få år, så kommer broderen tilbage fra Universitetet og kan overtage firmaet. George bruger derfor de næste par år til at få styr på firmaet og holder sig ellers fra romancer med mere, som kan sætte en stopper for hans planer om at rejse ud og opleve verden.

Da broderen efter nogle år vender hjem fra Universitetet, har han fundet sig en kone. De er blevet gift og hendes far har tilbudt Georges bror Harry et godt job. Det kan George jo ikke så godt fornægte ham, så han bider i det sure æble og indser at han nok aldrig kommer ud at rejse. Han må blive i byen og han stifter derfor familie med Mary. Endnu engang er George tæt på at få en rejse, da de jo skal have en bryllupsrejse, men også den bliver de forhindret i, da der pludselig opstår problemer i banken og de derfor ikke kan tage af sted alligevel. Mary er dog så glad for George at hun arrangerer en slags bryllupsrejse ved at omdanne deres hjem til et midlertidigt hotel, med hjælp fra Georges venner i byen. Bryllupsrejse fik de ikke, men en god start på ægteskabet blev det dog til og snart får de børn sammen. Endnu en ting der holder George fæstnet til byen. Han lærer snart at acceptere sin skæbne.

En dag går det dog galt, da Georges onkel skal sætte månedens omsætning i banken, og på vejen taber pengene. Nu mangler de pludselig 8.000$. Skattevæsenet er efter dem og juleaften er lige på trapperne. George kan ikke rigtig se nogen løsning på problemerne og kommer mismodigt hjem, efter at have forsøgt at låne de forsvundne penge af sin værste konkurrent Mr. Potter (Lionel Barrymore). Han lader vreden gå ud over kone og børn og fortryder i næste øjeblik at have skældt dem ud. Han forsvinder derefter ud i snevejret og tager på den lokale bar og drikker sig fuld. Det bliver værre da han fuld kører ind i et træ og ødelægger bilen. Han er nu så fortabt at han blot vil dø og han beslutter sig for at hoppe i det iskolde vand fra en bro.

Nu træder Clarence så ind i billedet og skal redde George fra selvmordet. Men det er ikke nemt at overbevise en fuld og mistroisk mand om at man er en Engel, når ikke man har fået sine vinger endnu…

Tekniske Detaljer:
It’s a Wonderful Life hedder på Dansk ”Det er herligt at leve” og kendes på Svensk som ”Livet är underbart”. Den kendes også under navnet ”The Greatest Gift”. Filmen er indspillet i 1946 i USA. Den tager 2 timer og 10 minutter. Den er sort/hvid og vises i formatet 1.33:1 fullscreen. Undertekster kan vælges på Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk, Islands med flere. Lydsporet afspilles i 1.0 mono og ekstramaterialet består af en Trailer til filmen.

Trivia:
It’s a Wonderful Life er instrueret af Frank Capra, der også selv har skrevet manuskriptet, i samarbejde med Frances Goodrich og Albert Hackett. Frank har vundet 3 Oscars for filmene: It Happened One Night (1934), Mr. Deeds Goes To Town (1936) og You Can’t Take It With You. Han nåede at instruere 53 film i sin karriere og skrev manuskript til, samt producerede 40 af dem selv. I filmen hovedrolle som George Bailey ser vi James Stewart, der i 1941 vandt en Oscar for sin rolle i filmen The Philadelphia Story (1940) og har haft roller i cirka 100 film. Donna Reed som spiller Mary i filmen har i løbet af sin karriere spillet med i cirka 50 film og har også medvirket i TV-serien Dallas som Eleanor Ewing. Hun vandt i 1954 en Oscar for sin rolle i filmen From Here To Eternity (1953). It’s a Wonderful Life vandt dog ikke selv en Oscar, selvom den var nomineret til fem forskellige statuetter. Den har dog vundet 4 andre filmpriser og indtager i øjeblikket stadig en 30. plads på IMDb’s top 250 liste, over 60 år senere. Det må vist siges at være en tidsløs juleklassiker. Filmen er sidenhen blevet rost til skyerne og stemt ind på diverse klassikerlister i USA.

Måske har du set filmen ”Bruce Almighty” fra 2003 med Jim Carrey i hovedrollen, hvor han får Guds kræfter. Noget af det første Bruce gør, er at kaste en lasso omkring månen og hive den tættere på Jorden, for at imponere sin kæreste Grace (Jennifer Aniston). Hvor mon denne idé er hentet fra?

Vurdering:
It’s A Wonderful Life er en rigtig juleklassisker indenfor feel-good genren. Jeg havde det dog ikke ret godt under filmen, da jeg følte at George blev snydt gang på gang på gang og brugte hele sit ”korte” liv, på at hjælpe alle andre end sig selv. Man føler virkelig for ham. Men da Clarence dukker op og viser ham hvordan Verden ville se ud, uden ham, begynder man pludselig at få det meget bedre og selvfølgelig slutter filmen jo lykketligt. Det re jo en julefilm og en klassiker, så selvfølgelig skal det hele ende lykkeligt.

Det er herligt at leve hedder filmen på Dansk og det er jo netop temaet i filmen. Ind i mellem kan livet syntes surt, men i bund og grund har de fleste af os det jo meget godt. Og når vi oplever kærlighed, smil og lykkelige stunder, så opvejer det jo alt det dårlige, skænderierne, dødsfald i nærmeste omgangskreds og andre af livets negative sider. Man må tage det sure med søde, men er man positiv kan man altid finde noget at se lyst på.

Jeg vil give filmen 5½ af 6 Thumbs-Up og anbefale dig at se dette stykke filmhistorie hurtigst muligt, så fremt du ikke har nået det endnu.

Zuzu Bailey: Look, Daddy. Teacher says, every time a bell rings an angel gets his wings.
George Bailey: That’s right, that’s right.
George Bailey: Attaboy, Clarence.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Se traileren her:

Synops:
I fremtiden (omkring år 2000) er jordens befolkning blevet delt ind i to grupper: Tænkerne, en lille overklasse, der får ideerne med ikke ved hvordan de udføres, og Arbejderne, der udfører ideerne i praksis, men som ikke har nogen visioner. Da en mand fra Tænkerne bliver forelsket i en Arbejder beslutter han sig for at drage ned i Arbejdernes underverden. Der opdager han Arbejdernes kummerlige forhold, og beslutter sig for at indføre nogle humane reformer. Men det er ikke alle der synes om den plan.

Anmeldt af: Carsten

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Handling:
I en opdelt verden hvor overklassen lever i sus og dus på overfladen, i deres højhuse og med deres motoriserede køretøjer, arbejder underklassen under byen i lange ti-timers skift og presses til yderlighederne for at passe maskinerne der holder liv i byen ovenover. Når deres skift er færdig trasker de modløst mod elevatorerne ned til byen endnu længere nede, hvor de bor, mens et andet arbejdshold trasker den modsatte vej for at arbejde. Det er et hårdt liv og farligt, da udmattelse og uopmærksomhed kan føre til kollaps og fatale katastrofer blandt arbejderne, som hurtig bliver bragt væk og erstattet af andre arbejdere der fortsætter hvor de slap.

Dette er en verden, et hårdt liv, som Freder, byens overhovedes søn, aldrig har oplevet. Han lever et sorgløst liv med sine kammerater og dyrker sport og jagter damer og generelt bare nyder livet og den luksus han er født ind i, uden tanke om hvor strømmen kommer fra og hvem der holder liv i hele byen, men da han i en selskabsleg ser Maria, der er kommet op fra undergrunden med et stort følge af arbejderbørn for at vise dem at dem på overfladen er deres brødre og søstre, bliver hele verdens luksus ligegyldig for ham og det eneste han ser, er hendes uskyldsrene væsen.

Uden at tænke følger han efter hende ned i bugen af arbejderområdet, da hun og børnene bliver jaget bort fra overfladen og tilbage til deres egen klasse under jorden, og der oplever han arbejdernes vilkår og en dødelig ulykke, og bliver forfærdet over den behandling disse mennesker bliver udsat for og at ved deres død bliver de bare erstattet af andre, som om deres liv intet betød, men opretholdelsen af maskinerne der garanterer et arbejdsfrit samfund på overfladen er mere værd.

Han haster til sin far, Joh Fredersen, som styrer byen med hård hånd og i stedet for at kere sig om de døde arbejdere bliver sur på sin medarbejder Josephat for at han ikke kom med beskeden om ulykken først. Fredersen er ikke til at snakke med og Freder finder hurtigt ud af at han intet vil gøre for at forbedre forholdende for arbejderne, men derimod vil gøre hvad som helst for at fastholde dem i slavearbejde under byen, som de undermennesker de er.

Men Freder er opsat på at møde Maria igen og han bytter med en arbejder, for at komme til at møde hende, hvor han erfarer at hun prøver at mildne de hårdtarbejdende arbejdere fra at gøre oprør og han bliver endnu mere forelsket i hende. Men Fredersen har overhørt hende tale til menneskemængden og udtænker en plan for at udskifte hende med en maskine som skal opildne dem til oprør, så han kan slå hårdt ned på dem, og videnskabsmanden Rotwang, der var forelsket i Fredersens kone, indvilliger i at bruge den maskine som han ville have brugt til at genoplive sin elskede i Fredersens plan. Han har dog andre planer for at styrte Fredersen, men robotmennesket i form af Maria sendes afsted for at skabe ravage og hun opildner både de unge mænd på overfladen såvel som arbejderne under jorden og det ender i et altødelæggende oprør som lægger det meste af samfundet i ruiner, mens den rigtige Maria, Freder, samt faderens fyrede medarbejder febrilsk prøver at redde byen fra totalt kaos.

Tekniske Detaljer & Ekstramateriale:
Filmen var lige knap to timer med sin 1t59m, vist i 4:3 (1.33:1) med dansk : svensk : norsk : finsk tekst og Dolby Digital lyd. Ekstramaterialet består af en enkelt dokumentar om restaureringsprocessen og om hvor omhyggeligt de skabte den digitale kopi til opbevaring til fremtidige generationer.

Trivia:
Metropolis fra 1927 ligger i øjeblikket nummer 91 på IMDb.com’s top 250 filmliste. Listen er bestemt af IMDb’s bruger og dem er der nok af, med 57 millioner besøgende pr. måned. Metropolis er en stumfilm og den er blevet instrueret af Østriske Fritz Lang, der også er kendt fra Dr. Mabuse filmene. Metropolis er baseret på en novelle af Thea von Harbou, som selv har skrevet manuskriptet. Da Metropolis blev indspillet var filmpriserne ikke opfundet endnu, alligevel har filmen vundet 2 priser. Én i 2000 og én i 2002, blandt andet for den flotte restaurering af filmen. Der blev brugt mere end 37.000 statister i filmen. 25.000 mænd. 11.000 kvinder. 1100 skaldede mænd, 750 børn, 100 mørkhudede mennesker samt 25 asiater. Det kostede cirka 5 millioner D-mark at lave filmen og det var lige ved at Universum Film gik bankerot ved at investere i projektet. Omregnet og med inflation taget i betragtning havde filmen et budget på omkring 200 millioner $.

Vurdering:
Sikke et arbejde der er lagt i denne film fra 1927. Ekstremt imponerende og bedre end forventet, hvilket ikke siger så lidt da den har klassikerstatus og anset som en af de største science-fiction film overhovedet. At den lever op til rygtet og at effekterne stadig holder er jo ganske imponerende og siger lidt om hvilket arbejde der er lagt i den og at det er gjort med sådan en omhu og opfindsomhed. Restuationsarbejdet er også ganske imponerende og dette er den mest komplette udgave til dato, der er udgivet, men der mangler store dele af filmen, som i stedet beskrives i form af handlingstekst. Det rygtes at en endnu mere komplet version er fundet i sydamerika og at den måske udgives i løbet af nogle år, men selv med de manglende scener er filmen ganske fængslende og underholdende.

Det er sjovt at se skuespilstilen, som er noget anderledes end vi er vant til i dag – noget mere overdrevet, men dog ikke noget der som sådan trækker en ud af oplevelsen, da det ikke som sådan er dårligt skuespil, men derimod karikaturagtigt og mere som teater end film. Brigitte Helm er både Maria og robotmennesket, samt andre roller og hun gør det godt, med en sådan vitalitet at man ikke kan lade være med at beundre hende og den forskellighed som hun tillægger de forskellige roller.

Der er lange perioder hvor man lidt sidder og undrer sig over hvad karaktererne siger, da det ikke er det hele hvor der kommer tekstforklaringer til, men det er nogenlunde til at forstå meningen gennem deres fagter og udtryk. Det er ikke så slemt og musikken er også med til at sætte stemningen, samt de imponerende iscenesættelser.

Hele tanken om det opdelte samfund i en overklasse og en arbejderklasse er stadig noget der rykker i os alle, selv i disse mere ligestillede dage, hvor forholdende er blevet forbedret betydeligt for dem i de lavere klasser, men som dog stadig kan se langt op til den øverste klasse. Vi er blevet mere lige, med samme rettigheder og bedre sikkerhed og derfor er budskabet i Metropolis nok knap så stærkt som det måske var i 1927, men det er stadigt tankevækkende og en grusom fremstilling af ulighed, hvor de få udnytter de mange og hvor social arv bliver udøvet til det ekstreme. Bestemt ikke et samfund nogen af os skulle ønske os, så det er stadig en advarsel mod en opdeling af samfundet og manglende medfølelse for dem der driver hele maskineriet, arbejderen, der bare prøver at skabe sig et liv for sig selv og sin familie.

Efter at have hørt om denne film i så mange år og at robotmenneskets design direkte inspirerede George Lucas til C-3PO robotten i hans Star Wars univers, er det en fryd endelig at få den set og samtidig blive glædeligt overrasket over at den faktisk ER så god som det bliver sagt, endda bedre. Dette er bestemt en klassiker og en film som alle burde se.

Jeg vil give filmen 6 af 6 Thumbs-Up og flere hvis det var muligt.

Køb filmen på moviezoo.dk:

Maria: “We shall build a tower that will reach to the stars! Having conceived Babel, yet unable to build it themselves, they had thousands to build it for them. But those who toiled knew nothing of the dreams of those who planned. And the minds that planned the Tower of Babel cared nothing for the workers who built it. The hymns of praise of the few became the curses of the many – BABEL! BABEL! BABEL! – Between the mind that plans and the hands that build there must be a Mediator, and this must be the heart.”

Se traileren her:

Synops:
Phyllis og elskeren Walter tror, at det er lykkedes for dem at udføre det perfekte mord og venter utålmodigt på millionerne fra forsikringsselskabet. Da man finder Phyllis’ mand død på togskinnerne, tror alle, at det er en tragisk ulykke. Alle undtagen en.

Anmeldt af: Thomas

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Pan Vision

Thumbs Up:

Handling:
Double Indemnity (Kvinde Uden Samvittighed) handler om forsikringsmanden Walter Neff (Fred MacMurray) der på et salgsbesøg hos forretningsmanden Mr. Dietrichson (Tom Powers), hvor han ser dennes smukke unge kone Phyllis (Barbara Stamwyck). Mr. Dietrichson er desværre ikke hjemme, da Walter ringer på og i stedet for at få solgt nogle forsikringer, falder han pladask for Phyllis, som er en forførende femme fatale, der mangler spænding og indhold i hverdagen.

Hun er lidt af en udspekuleret ræd der får lokket Walter til at hjælpe hende med først at tegne en livsforsikring på hendes mands liv, uden han ved af det vel at mærke. Derefter lover hun Walter guld og grønne skove, hvis han hjælper hende med at komme manden til livs. De lægger en gennemtænkt plan sammen og Walter ved en masse om hvad man IKKE skal gøre, da han på sit kontor går op og ned af den detektivagtige forsikringsmand Barton Keyes (Edward G. Robinson), der er ekspert i at undersøge luskede forsikringsanmeldelser, efter hans mange år i branchen. Han har en evne til at få folk til at indrømme deres ugerninger, så Walter ved godt det bliver svært at gennemføre planen.

En sen aften udfører Walter og Phyllis planen og dræber manden. De smider ham på nogle togskinner, for at få det til at se ud som om han er faldet af toget. Forsikringen dækker nemlig dobbelt, hvis man dør på et tog. Det er en regel der kaldes ”Double Indemnity”, og som Walter udmærket er klar over. Walter har tidligere på aftenen klædt sig ud i samme tøj som Mr. Dietrichson og taget gips på benet, for at ligne ham, da han i virkeligheden faktisk har brækket benet. Walter bliver set af nogle vidner på toget, som senere vil kunne bekræfte at Mr. Dietrichson faktisk har været ombord på toget. Imens har Walter sørget for at pedellen i hans boligkompleks vasker hans bil, således han kan bekræfte at Walter har været hjemme hele aftenen. Alt tegner til at gå efter planen – alligevel har Walter en virkelig dårlig fornemmelse i maven. Han kan ikke høre sine egne skridt og sammenligner det med at være en ”dead man walking”.

Barton Keyes er først ved at tro der ikke er noget galt i denne, men Keyes har også noget med sine mavefornemmelser og begynder at undersøge sagen nærmere. Han udelukker i første omgang Neff da han synes at have alibiet i orden. Han begynder dog at skygge Phyllis, hvilket gør det svært for hende og Walter at mødes. Forsikringspræmien trækker ud og Barton Keyes kommer tættere og tættera på sandheden. En ting undrer ham. Hvis Mr. Dietrichson havde en livsforsikring, hvorfor anmeldte han så ikke uheldet med det brækkede ben… Måske var han ikke selv klar over at han havde den livsforsikring. Måske er det konen der har arrangeret det hele, men hvem har hun haft ved sin side til hjælpe sig? Det er ikke lige sådan at regne ud. Se selv filmen og få svar på alle spørgsmålene…

Tekniske Detaljer:
Double Indemnity var 1 time og 43 minutter og vises i formatet 4:3 fullscreen. Lysporet er 2.0 Stereo og på engelsk. Du kan vælge undertekster på Dansk, Svensk, Norsk og Finsk. Der er ingen ekstramateriale på denne DVD, men du kan se filmtraileren nederst i anmeldelsen.

Trivia:
Double Indemnity, på dansk ”Kvinde Uden Samvittighed”, er en af verdens bedste Noir film. Den ligger i øjeblikket nummer 46 på IMDb.coms liste over de 250 bedste film i verden. Det er brugerne der stemmer, så man kan godt sige at det er flertallets mening. Filmen er instrueret af den seksdobbelt Oscarbelønnede Billy Wilder, som fik sit store gennembrud i Hollywood efter denne filmklassiker. Han har senere instrueret A Foreing Affair (nomineret til 2 Oscars), Sunset Blvd (vandt 3 Oscars), The Appartment (vandt 3 Oscars) og Sabrina (vandt 1 Oscar) samt mange andre klassikere. Det hårdkogte manuskriptet er skrevet af både Raymond Chandler og Billy Wilder selv, efter den bestseller novellen af James M. Cain, som også har skrevet ”Postbudet Ringer Altid To Gange”.

Hovedrollen som den forføriske Phyllis Dietrichson blev spillet af den store filmdiva Barbara Stanwyck (1907-1990), som med sin præstation blev forbilledet for alle fremtidige femme fatales. Hun blev i løbet af sin karriere nomineret til 4 Oscarstatuetter og vandt i 1983 en Emmy for sin rolle i TV-miniserien Tårnfuglene. I rollen som Kumpanen og forsikringsagenten Walter Neff ses Fred MacMurrey, som senere blev nomineret til en Golden Globe for sin rolle i The AbsentMinded Professor fra 1961. Han døde 30 år senere i 1991. Forsikringsmanden og detektiven Barton Keyes spilledes af Edward G. Robinson som gik bort i 1973, 80 år gammel. Double Indemnity blev nomineret til syv Oscars men vandt desværre ingen. Filmen har dog efterfølgende opnået kult status og har gjort sig fortjent til mærkatet ”klassiker”.

Vurdering:
Double Indemnity bliver kaldt en af verdens bedste film og især en af de bedste film i genren Film Noir. Jeg må også sige at den imponerede mig gevaldigt. Sproget og humoren i manuskriptet er helt i top og får dig til at tænke på velskrevne og kølige replikker fra diverse Tarantino film. Samtidig er filmen gammeldags med et helt andet Amerikansk sprog, end vi er vandt til nu om dage. Man taler så pænt, høfligt og korrekt. Sammenspillet imellem hovedpersonerne er helt perfekt spillet og dialogen flyder der ud af. Filmen vises jo i sort/hvid hvilket giver den en anden nuance end man er vandt til at se. Det er sjov for en gangs skyld ikke at skulle tænke for meget på lyssætningens og farvernes rolle. Man kan dog sagtens se hvornår det er dag og hvornår det er aften.

Det rigtig fede ved filmen er spændingen. Op til flere gange sidder man med fornemmelsen af at nu går galt. Nej nu. Nu klapper fælden… Det er rigtig godt lavet og holder 100%. I hvert fald når man ser filmen for første gang.

Jeg vil give filmen 6 af 6 Thumbs-Up.

Køb filmen for ca. kr. 60,- på moviezoo.dk og tilføj den til din filmsamling.

Se traileren her: